Mandag den 28. maj

Dagens EU-tophistorier

Det digitale indre marked: Erhvervslivet storroser regeringen

Flere medier har skrevet omkring indførelsen af implementeringen af EU´s persondataforordning (GDPR) og dets konsekvenser. Børsen skriver mandag, at erhvervslivet storroser regeringen for ikke at overimplementere EU´s love. Graden af overimplementering er faldet fra 38 til 18 procent på tre år. takket være regeringens forskellige initiativer. På nogle områder ønsker regeringen fortsat at gå længere end EU's medlemslande. Det gælder blandt andet på områder som grundvand og fødevaresikkerhed ifølge beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Så selvom der stadig arbejdes på mindre overimplementering, så skal man ikke forvente 0 procent, forlyder det. Ministeren skriver i et debatindlæg i Børsen mandag: ”Regeringens EU-Implementeringsudvalg (IU) og Implementeringsrådet (IR), der skal forhindre unødig overimplementering af EU-regulering og sikre, at danske borgere og virksomheder får mest muligt ud af EU-samarbejdet. Det gøres ved at kigge nye love og bekendtgørelser igennem, at gennemgå allerede eksisterende krav til danske virksomheder og med en tidlig indsats at påvirke kommende EU-regler. […] Det gør en kæmpe forskel for de danske virksomheder, og jeg er stolt over at have været med til at udvikle Implementeringsudvalget og Implementeringsrådet. Jeg glæder mig over, at det er blevet en fast del af lovgivningsarbejdet i alle ministerier, at der er fokus på ikke at overimplementere EU-regler, og nu høster de danske virksomheder og dermed hele Danmark frugterne af det arbejde. Det indre marked er en kæmpe gevinst for Danmark, og arbejdet i Implementeringsudvalget og Implementeringsrådet er med til at synliggøre de gevinster. Det er et vigtigt fokusområde både for at sikre den danske konkurrenceevne, men også for at EU ikke får skylden for noget, som vi faktisk selv har besluttet. Det skaber ofte en uretfærdigt negativ holdning til EU.” I forbindelse med implementeringen af GDPR, skriver Politiken lørdag, at de europæiske datatilsyn skal gennemføre EU's nye sikring af vores privatliv med begrænsede ressourcer. Det truer loven. Nyhedsbureauet Reuters lavede for nylig en rundspørge blandt datatilsyn i 24 EU-lande, hvor 17 lande sagde, at de enten ikke havde ressourcer eller beføjelser til en effektiv udøvelse af de nye dataregler.

Kilder: Politiken lørdag, s. 10, 14-15; Børsen mandag, s. 20-21; Altinget mandag; Børsen lørdag, s. 10-15



Finansielle anliggender: EU skærper sine krav til bankerne og sænker renten

Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om de skærpede lovkrav til bankerne i EU, samt ECB fastholdelse af den meget lave rente for at fastholde væksten i euro-zonen. Børsen skriver mandag, at EU-landene har vedtaget en bankpakke, der reducerer risikoen og strammer reglerne for banker med dårlige lån. Det skriver finansminister Kristian Jensen (V) på Twitter under EU's økonomi- og finansministermøde i Bruxelles fredag. Aftalen er en vigtig del af den bankunion, som EU håber at nå til fuld enighed om i år. “EU har taget et vigtig skridt mod en bedre finansiel sektor. Danske prioriteter om realkredit er sikret, skriver finansministeren. Med den nye aftale skærper EU-landene endnu engang kapitalkravet til bankerne, efter at finanskrisen ramte Europa for ti år siden,” skriver finansministeren. Børsen og Jyllands-Posten skriver begge mandag, at Den Europæiske Centralbank skal holde tungen lige i munden for at fastholde væksten i EU´s økonomier. I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag, skriver Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea: ”Inflationen stiger, og det er egentlig godt for den europæiske økonomi. Men nye politiske vinde i Italien kan være startskuddet til en ny finansielrystetur. Et andet og mere substantielt problem er, at den ekstremt lempelige pengepolitik efterhånden slet ikke passer til de nordeuropæiske eurolande. Det er velkendt, at en høj grad af økonomiskkonvergens blandt deltagerlandene er en nødvendig forudsætning for en succesfuld monetær union. Men det er ikke længere tilfældet. Nu er der buldrende højkonjunktur i Nordeuropa, mens arbejdsløsheden fortsat er meget høj i Sydeuropa.”

Kilder: Børsen mandag, s. 4, 20; Jyllands-Posten, s. 16, 36; Kristeligt Dagblad lørdag, s. 2; Politiken lørdag, s. 5

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Migranter i Europa
Det såkaldte Dublin-system skal ved hjælp af et fingeraftryksregister sikre, at hver asylsøger kun kan få sin asylsag behandlet og afgjort i ét europæisk land. Men sådan er realiteten ikke altid. Jyllands-Posten skriver søndag, at eksperter vurderer, at EU's såkaldte Dublin-regler ikke virker efter hensigten. “Det fungerer netop ikke. På overfladen ser de formelle regler måske fine nok ud, men i realiteten er det her et utroligt skrøbeligt system, som også illustrerer en vis naivitet fra de europæiske myndigheders side,” lyder det fra Marlene Wind, EU-ekspert og professor ved Københavns Universitet. EU-Kommissionen har i længere tid arbejdet med en revision af Dublin-reglerne, da det har vist sig at det nuværende regelsæt lægger stort pres på ankomstlande som Grækenland og Italien. Ifølge FN's International Organization for Migration er 33.205 flygtninge eller migranter rejst til Europa i år. 636 er enten døde eller savnede på den farefulde færd over Middelhavet, hvilket har skabt et fornyet pres på særligt grænsen til Grækenland, og derfor er flygtninge- og migrationsspørgsmålet endnu aktuelt i både Danmark og på europæisk plan. Sådan skriver Kristeligt Dagblad lørdag på baggrund af at Folketingets partier netop har stemt om, hvordan man skal stoppe de mange flygtninge og migranter, som hvert år strømmer til Europa. “Det er særligt tydeligt, at regeringen lægger sig op ad EU-kommissionen med et sprog, som er meget tæt på, hvad man er blevet enige om i EU," siger økonom Mikkel Barslund, der beskæftiger sig med migration og asyl ved Center for Studiet af Europæisk Politik, CEPS, i Bruxelles. Søndag var tilhængere af det tyske EU- og indvandringskritiske parti Alternative für Deutschland (AfD) samlet i Berlin for for at protestere mod forbundskansler Angela Merkels regering. Det skriver Berlingske mandag. “Det kan ikke være rigtigt, at regeringen spilder så mange penge på flygtninge, mens ældre lever i fattigdom,” lyder det fra AfD-medlem Christian Neubauer.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 8; Jyllands-Posten, søndag, s. 4; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 2

Interne anliggender: Italien er på vej mod kaos
Italiens præsident, Sergio Mattarella sagde søndag aften endnu en gang sagde nej til den ministerliste fra populistpartiet Femstjernebevægelsen og det EU- og indvandrerfjendtlige højreparti Lega. Det skriver Politiken mandag i en analyse. Kræfter i EU og især i Tyskland har i de seneste dage advaret mod, at de to partiers forslag til økonomisk politik kan føre landet ud over afgrundens rand. Avisen skriver dog at lettelsen i Berlin og Bruxelles ikke vil vare længe, for det italienske kaos risikerer at vare ved med konsekvenser for økonomien i et af verdens ti rigeste lande, samtidig med at vigtige reformer i EU som forandringer af udlændingepolitikken, som kommer på stats- og regeringschefernes topmøde i juni, bliver udsat eller udvandet. Femstjernebevægelsen og Lega fik tilsammen 49 procent af stemmerne ved valget 4. marts, og ifølge meningsmålingerne har de fremgang. “Mattarella er ved at stjæle sejren fra os”, har Legas leder, Matteo Salvini sagt flere gange i weekendens løb med henvisning til, at præsidenten nægter at godkende Legas kandidat til posten som finansminister, den 82-årige økonom og tidligere minister Paolo Savona. Han er en modstander af euroen i dens nuværende form og EU's økonomiske politik, der ifølge Paolo Savona lægger Italien, og andre lande, i en økonomisk spændetrøje. Matteo Salvini mistænker præsidenten for at ligge under for EU's og Tysklands krav, og sagde i weekenden blandt andet: “Jeg kan ikke acceptere en finansminister, som er ven med Tyskland.” Politiken skriver også lørdag om at Femstjernebevægelsen og Lega, er ved at danne regering i Italien men at det kan blive svært at indfri forventningerne. Blandt andet er der i EU stor bekymring over den kommende regerings planer om eksempelvis at rulle en pensionsreform tilbage og indføre flad skat på 15 procent og en slags borgerløn for fattige familier. “Femstjernebevægelsen og Lega har flere forslag til reformer af EU, som nok ikke vil gavne samarbejdet, og som meget let kan få os til (igen) at sætte spørgsmålstegn ved Italiens fremtidige medlemskab. Jeg nævner i flæng: gøre EU grænseløs indadtil, ændre ECBs mandat til også at tage højde for geopolitiske og økonomiske ubalancer, undgå at et land dominerer i EU, ændre Eus landbrugspolitik,” sådan lyder der i en kommentar fra Tine Choi, chefstrateg, Danske Bank i Berlingske mandag. Tine Choi skriver at det italienske valg skaber rystelser på finansmarkederne men at man skal lade den nye regering komme i gang, inden den finansielle frygt tager over. I lørdagens Berlingske skrives der i lederen følgende: “Italien har valgt hele to populistiske partier til at styre landet. Begge er anti-EU og anti-euro, og deres partiprogrammer varsler ikke godt for det europæiske fællesskab. Trods dybe uenigheder er det lykkedes Femstjernebevægelsen og Lega at strikke et regeringsgrundlag sammen, som på flere områder bliver en udfordring for EU. [...] Italiens formentligt nye finansminister, den 81-årige Paolo Savona, har været med til at indføre euroen. I dag er han en indædt modstander af den og er heller ikke særligt venlig over for Tyskland. Han har tidligere talt om en snarlig italiensk version af Brexit [...] Italien har på demokratisk vis valgt en ny regering, og det kan ingen have noget imod. EU er nødt til at have et svar til de befolkninger, som anser det europæiske samarbejde for at være et fjernt bekendtskab, der styrer alt for meget, og som levner meget lidt indflydelse til europæerne selv.”


Kilder: Berlingske, mandag, s. 12; Politiken, mandag, s. 2; Berlingske, søndag, s. 40; Politiken, lørdag, s. 4

Udenrigspolitik: Trumps Iran-politik
”Trumps ønske om et opgør med Iran sætter Danmark i et dilemma: Hvis vi fortsætter det tætte parløb med USA, risikerer vi at brænde broer til vores europæiske allierede. Men det kan også blive risikabelt at sætte den sikkerhedspolitiske alliance med USA over styr.” Sådan skrives der i et debatindlæg i Politiken lørdag. I sidste måned fortalte Trump om tilbagerulning af Iran-aftalen og denne uges konfrontatoriske udmelding fra udenrigsminister Pompeo med 12 'krav', som Iran skal opfylde for at undgå amerikanske repressalier, er komponenter på vejen mod dette opgør med Obamas mellemøstpolitik. ”Dette er dårligt nyt for Danmark, som traditionelt har støttet centrale og ømtålelige amerikanske politikker i Mellemøsten - også når Europa var splittet som i forbindelse med invasionen af Irak i 2003. Danmark var blandt de første til at tilslutte sig den amerikanske koalition, der invaderede Afghanistan i kølvandet på 9/11. Og Danmark endte gennem sit engagement i Helmandprovinsen med at lide større tab per capita end selv USA i kampen imod Taleban,” lyder det blandt andet i debatindlægget. Politikens leder skriver lørdag også om Trump: ”Verden må finde et alternativ til det amerikanske lederskab, der ellers trådte ud af den kolde krig som den bedste garant for en fredeligere verden. Trump evner det ikke, så vi må selv tage større ansvar. EU, FN og andre institutioner er lige nu er vores bedste alternativ.” Frankrigs præsident, Emmanuel Macron fastslog fredag at selvom Trump, har trukket USA ud af den internationale klimaaftale og atomaftalen med Iran, holder USA og Europa stadig sammen, når det gælder sikkerhed. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Avisen skriver endvidere at Ruslands præsident, Vladimir Putin også har udtalt at der var visse problemer i samarbejdet med USA, men at han var åben for en dialog: "Alt er ikke tabt," sagde han om Iranaftalen. Altinget skriver mandag at udenrigsministrene i EU-Kommissionen i denne uge skal diskutere hvad EU kan gøre for at bevare Iran-aftalen efter USA's udtræden.
Kilder: Altinget, mandag; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Politiken, lørdag, s. 1,3

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Bank of England ønsker et blødt Brexit

Børsen mandag kan fortælle, at efter flere dages barske forhandlinger i Bruxelles om Storbritanniens fremtidige forhold til EU har direktør for den britiske centralbank, Bank of England, Mark Carney, meldt ud, at et pludseligt Brexit kan tvinge centralbanken til at vælge mellem højere inflation eller sænket økonomisk aktivitet. Han håber derimod, at Brexit sker over en længere periode, og at Storbritannien kan indgå en handelsaftale med EU, så landet vil kunne undgå at sænke renterne for at opretholde økonomisk aktivitet.
Kilde: Børsen mandag, s. 20



Interne anliggender: Danskerne er begejstrede for EU

Altinget fortæller mandag, at Eurobarometer i onsdags offentliggjorde en ny undersøgelse, hvor de europæiske borgere har forholdt sig til det europæiske samarbejde. Målingen viser, at når det kommer til netop det kommende EU-Parlamentsvalg-valg, er danskerne de EU-borgere, som i højeste grad finder valget vigtigt. 77 procent af danskerne har svaret, at valget er vigtigt, hvilket er markant over EU-gennemsnittet på knap 50 procent. Målingen viser generelt en stigende tilfredshed med det europæiske samarbejde blandt den danske befolkning. Otte ud af ti danskere mener, at deres stemme bliver hørt i EU, tre fjerdedele betragter generelt EU som en god ting, og 84 procent af danskerne ser medlemskabet af EU som en fordel for deres land.
Kilde: Altinget mandag



Interne anliggender: De unge skal forankres i EU

I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag, skriver Kasper Sand Kjær formand for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF): ”I Dansk Ungdoms Fællesråd har vi i en ny undersøgelse spurgt danske unge på 18-30 år om deres holdning til og viden om EU. Undersøgelsen viser blandt andet, at det kun er 27 procent af de unge, der mener, at deres holdninger og meninger om EU er værd at lytte til. Vi har kun et år til at løfte unges politiske selvtillid vedrørende EU, inden vi skal til stemmeurnerne til Europa-parlamentsvalget. EU kommer til at spille en afgørende rolle i udformningen af min generations fremtid. Klimaforandringer, flygtningestrømme og terrorbekæmpelse er nogle af de udfordringer, hvor løsningerne kun findes på europæisk og internationalt niveau. Det er et kæmpe problem, hvis ikke vi får Danmarks og Europas unge involveret i udformningen af fremtidens Europa.”

Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 31



Klima: Polen skal være vært for COP24

I Politiken lørdag kan man læse, at Michal Kurtyka, viceminister i Polens energiministerium, gør klimaaktivister verden over nervøse. For fire uger siden udpegede hans regering ham til at stå i spidsen for det store klimatopmøde i Polen i december, COP24 - det årlige møde, der er blevet et fikspunkt for verdens ledere og kampen mod klimaforandringer. Det er Kurtyka, der skal lirke verdenslederne i retning af at stå ved de ambitiøse målsætninger i Paris-aftalen fra 2015; COP24 er den første officielle status over, hvordan den store klimaaftale skal omsættes til virkelighed. Det er Kurtyka, der skal prøve at få USA tilbage på klimasporet. ”Det er svært ikke at være seriøs, når vi organiserer et COP-møde for tredje gang. Polen er verdensmester i at arrangere klimatopmøder. Og Katowice er et godt eksempel på en dynamisk by, der har ændret sig totalt de seneste 20 år. Så jeg tror, at vi tværtimod har en perfekt mulighed for at vise, hvor godt Polen på kort tid har styret en positiv overgang med hensyn til ikke blot energi, men også levevilkår for mennesker,” siger han.

Kilde: Politiken lørdag, s. 6



Interne anliggender: Messerschmidt vender tilbage til dansk politik

Flere medier skriver i weekenden om Morten Messerschmidt måske fremtidige tilbagevenden til dansk politik. Politiken skriver lørdag, at vælgerne stod i kø for at stemme på Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt ved EU-valget i 2014. Nu vil han i Folketinget. Morten Messerschmidt (DF) vender tilbage til Danmark og stiller op til næste folketingsvalg. Det sker efter ni år som medlem af Europa-Parlamentet- og inden hans sag i EU's antisvindel-enhed, Olaf, er afgjort. Ekstra Bladet søndag skriver, at EU's antisvindel-enhed, Olaf, bekræfter, at undersøgelsen af Messerschmidts involvering i sagerne om misbrug af de europæiske skatteborgeres penge pågår: ”Olaf undersøger stadig misbruget af midler betalt af Europa-Parlamentet til Meld og Feld. Men da efterforskningen stadig er i gang kan Olaf ikke kommentere yderligere på nuværende tidspunkt,” forlyder det fra Olafs pressetjeneste. Antisvindel-enheden understreger, at Morten Messerschmidt fortsat risikerer at skulle for en dommer.

Kilder: Politiken lørdag, s. 13; Ekstra Bladet søndag, s. 14; Jyllands-Posten lørdag, s. 8


Interne anliggender: Venstres europæiske slingrekurs møder kritik fra både EU-skeptikere og EU-tilhængere
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) erkendte i en tale på Europadagen 9. maj, at han har haft en tendens til at ”gemme det europæiske af vejen.” Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har i Politiken talt om Venstres ”forskellige faser i vores EU-engagement”. Venstre vil nu igen betone EU's plusser mere end minusserne, og Venstres vekslende begejstring giver nu kritik fra både fuldtonede EU-tilhængere og EU-skeptikere. Det skriver Berlingske mandag. Poul Skytte Christoffersen, der er bestyrelsesformand for Tænketanken Europa mener, at det ”har haft stor betydning”, at et EU-positivt parti som Venstre har ført an i betoningen af negative aspekter ved EU. Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, bedyrer, at ”man kan godt sætte hegnspæle op uden at være hverken EU-skeptisk eller EU-kritisk.” ”For EU er en politisk kampplads, og vi holder ikke op med at være liberale, fordi det er EU-politik,” lyder det fra Jan E. Jørgensen.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 4-5

Institutionelle anliggender: Vestager er blevet populær på at tæmme globaliseringens eksesser
I magasinet Fortunes årlige Top 50-liste over verdens vigtigste ”tænkere, talere og handlere, der gør noget ved tidens udfordringer” fik Margrethe Vestager i april en flot 7.plads. Hverken hendes chef, Kommissionsformand Jean-Claude Juncker, eller politikere som præsident Emmanuel Macron eller kansler Angela Merkel var at finde på listen. ”Vestager bliver set som en del af løsningen på vej mod en regulering af de multinationale virksomheder og forsøget på at tæmme globaliseringens eksesser. Det gælder navnlig de store amerikanske virksomheder, der agerer på det europæiske marked,” siger Laurent Warlouzet, professor i historie ved Littoral Côte d'Opale i Boulogne-sur-Mer. Den franske historieprofessor mener, at Vestagers popularitet blandt andet skyldes, at hun har anlagt en mere konfronterende stil end sin seneste forgænger i jobbet, spanieren Joaquín Almunia.
Kilde: Information, mandag, s. 10-11

Klima: Nord Stream 2: Et dansk nej vil ikke forsinke gasrørledning
Hvis den danske regering skulle vælge at sige nej til at lade en ny russisk gasledning løbe gennem dansk territorium syd for Bornholm, kan projektet alligevel realiseres inden for den oprindelige tidsplan. At Nord Stream 2 kan få brug for et alternativ, er på grund af at regeringen i Danmark har mulighed for at afvise den ansøgning, som Nord Stream 2 indgav til Energistyrelsen for mere end et år siden. Hvis udenrigsministeren skønner, at projektet er i strid med Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser, kan han sige nej. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Gazprom ejer Nord Stream 2 og er kontrolleret af Ruslands regering, hvilket gør sagen politisk vanskelig for Danmark. Uenighederne mellem Rusland og Europa er taget til, især efter Ruslands anneksion af Krim i Ukraine i 2014, og senest med giftgasangrebet på en russisk eksspion i Storbritannien i år, som vestlige regeringer mistænker Rusland for. Avisen skriver endvidere, at USA presser på for at få gasledningen bremset. Præsident Donald Trump ønsker dels at øge eksporten af USA's egen flydende naturgas, LNG, til Europa, dels at svække Ruslands interesser. Senest har USA luftet en frygt for, at Ruslandvil bruge gasledningen til spionage.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 10

Retlige anliggender: TV 2-salg: EU-regler kan spænde ben for DF's krav om hovedsæde i Odense
Politiken skriver mandag, at regeringen og kulturminister Mette Bock (LA) kan få svært ved at indfri Dansk Folkepartis krav om, at et privatiseret TV 2 skal have hovedsæde i Odense, og at Radio24syv skal tvinges til Aarhus da kravene kan være i strid med EU's regler om den fri bevægelighed af tjenesteydelser. Det vurderer professor i EU-ret ved Aarhus Universitet Michael Steinicke. Steinicke understreger, at medie- og kulturområdet er lige så omfattet af reglerne om fri bevægelighed som andre områder. EU-reglerne siger nemlig, at man ikke må diskriminere nogen virksomhed, uanset om den kommer fra Tyskland, Spanien eller Danmark. De skal være ligestillede.
Kilde: Politiken, mandag, s. 3

Institutionelle anliggender: Udviklingsstøtte skal gå via EU
På Altinget mandag kan man læse, at en større del af medlemslandenes ulandsbistand skal kanaliseres ind i EU-systemet. Det mener Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Christian Friis Bach. "Jeg vil tale for, at der skal ske en styrkelse af de fælles EU-instrumenter," siger han.
Danmark og andre EU-lande bør i langt højere grad sammentænke indsatserne frem for at forfølge nationale strategier, mener Christian Friis Bach.
Kilde: Altinget mandag

Institutionelle anliggender: EU fremlægger gradvist budgetfordelingen
På Altinget mandag kan man læse, at i denne uge begynder Kommissionen så drypvis at løfte sløret for, hvordan man mere konkret mener, at pengene skal fordeles inden for de forskellige sektorer. Tirsdag ventes det, at Kommissionen vil fremlægge sine planer for udmøntningen af EU's strukturfonde, der blandt andet omfatter Regionalfonden og Socialfonden. Fredag ventes tankerne om den fremtidige landbrugs- og fiskeripolitik at blive lagt frem. Landbrugskommissær Phil Hogan har allerede gjort klart, at landbrugsstøtten i højere grad skal fremme en bæredygtig fødevareproduktion, og at de store landbrug må holde for, hvis landbrugsmidlerne skrumper ind. Kommissionen vil samme dag løfte sløret for, hvordan EU's miljø- og klimaprogram, Life, skal se ud i fremtiden. Seneste udmelding er, at energipolitikken først lægges frem i næste uge.
Kilde: Altinget mandag