Mandag den 29. juli

EU i weekenden og mandagens aviser

Lørdag den 27. juli – mandag den 29. juli 2019

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: EU afviser Johnsons Brexitplaner
Flere medier skriver om Storbritanniens nye premierminister, Boris Johnson, og sin plan for at forlade EU uden en aftale. Berlingske søndag skriver, at med Boris Johnsons entré på Downing Street 10 i onsdags fik Storbritannien trods alt en premierminister, der faktisk støtter Brexit, hvilket hans to forgængere på posten ikke gjorde. I sin leder lørdag, skriver Politiken blandt andet: ”Trump og Johnson er sygdomstegn. Onsdag fik Storbritannien en ny leder, der kom til magten på politiske fantasterier og regulære løgne. Han har bildt briterne ind, at et Brexit ville frigøre næsten 3 milliarder kroner om ugen til deres sundhedsvæsen. Han har bildt dem ind, at Storbritannien bare kunne forlade EU sådan uden videre. Og han er fortsat med fantasifulde røverhistorier om et EU, der sågar pålægger briterne at lægge røgede sild på is. Og nu er han altså briternes leder.”
Børsen mandag skriver, at det trækker igen op til en benhård stillingskrig mellem Storbritannien og EU om Brexit med bare tre måneder, til briterne forlader EU den 31. oktober. For med Boris Johnson som ny premierminister og et kabinet, der primært består af Brexit-tilhængere, ser forgængeren Theresa Mays udtrædelsesaftale med EU stendød ud. det er den aftale, der blev indgået i november 2018 mellem EU og May, og som det af tre omgange ikke lykkedes den tidligere premierminister at få opbakning til i Underhuset. I stedet forbereder Johnson sig på et aftaleløst Brexit og vil kun forhandle med EU, hvis det irske bagstop forsvinder fra udtrædelsesaftalen. Bagstoppet er den forsikringsordning, der skal sikre en åben grænse mellem EU-landet Irland og Nordirland, der forlader EU sammen med resten af Storbritannien. Men de planer kan Boris Johnson glemme, fastslog EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker, da de to vendte situationen telefonisk i slutningen af sidste uge. Juncker understreger, at den bedste og eneste aftale, der er på bordet, er den, EU indgik med May. Fredag talte Johnson også med den tyske kansler Angela Merkel om situationen, hvor han gentog, at bagstoppet er nødt til at forsvinde, hvis Storbritannien skal kunne acceptere udtrædelsesaftalen. det fik fredag eftermiddag både den franske og irske regering til at advare Johnson mod at “lege” med den irske grænse. Der er ikke planlagt nye forhandlinger mellem EU og Storbritannien.
Ekstra Bladet mandag fortæller ligeledes, at den britiske regering arbejder ud fra en antagelse om, at EU ikke vil genforhandle den skilsmisseaftale, der ligger på bordet i forhold til Brexit. Derfor forbereder briterne sig på at forlade det europæiske samarbejde 31. oktober uden en aftale.
Information mandag fortæller, at Michael Gove, der er minister uden portefølje, udtalte søndag, at regeringen forsøger at sikre en bedre Brexit-aftale med EU. Gove har ansvar for at forberede briterne på et Brexit uden aftale. Det er regeringens førsteprioritet at forberede det, tilføjer ministeren. ”Vi håber stadig, at EU vil ændre mening, men vi arbejder ud fra den antagelse, at det vil de ikke. Ingen aftale er nu en meget realistisk udsigt, og vi må være sikre på, at vi er klar,” skriver Michael Gove. Boris Johnson, der formelt indtog embedet som premierminister i Storbritannien i sidste uge, har lovet, at Brexit finder sted som aftalt.
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag, skriver Mikael Jalving, historiker og forfatter, blandt andet: ”Intet givet med Boris Johnson. Selv hvis han faktisk skulle vise sig at levere et Brexit, er spørgsmålet, hvorvidt det vil styrke landets nationale suverænitet eller derimod det "globale Storbritannien" med de facto åbne grænser og fortsat masseimmigration.”
I Politiken søndag skriver, Ole Rasmussen, journalist, i et debatindlæg, blandt andet om sit møde med engelske sejlere under sin sommerferie i England: ”I sekunderne inden påsejlingen kunne de andre om bord ikke gøre andet end at klamre sig til det faste inventar og bede til, at klovnen ved roret fik rettet skuden op i sidste øjeblik. Det må være sådan, briterne har det, efter at Boris Johnson i denne uge blev valgt til at styre deres land ud af EU. Et valg, som de færreste af dem har haft indflydelse på, eftersom de 92.153 medlemmer af det konservative parti, der stemte på ”BoJo” som ny premierminister efter Theresa May, kun udgør 0,13 procent af landets samlede befolkning. Hvilket jo nok forklarer, hvorfor de engelske sejlere, som vi faldt i snak med ved sluserne, vendte øjnene i retning mod de drivende skyer på Staffordshires sommerhimmel, når Johnsons navn blev nævnt. Begejstringen over landets kommende rorgænger var bestemt til at overskue.” Politiken mandag skriver i sit portræt af den nye premierminister: ”Som premierminister har Boris Johnson fået en endnu større scene til sit show. Mange elsker det, mange hader det. Boris Johnson er, som man siger i Storbritannien, en Marmite-type. Det britiske smørepålæg af koncentreret gærekstrakt har mange fans, men lige så mange fjender.”
Kilder: Børsen mandag, s. 13; Berlingske søndag, s. 10; Børsen lørdag, s. 2-3; Ekstra Bladet mandag, s. 10; Information mandag, s. 9; Jyllands-Posten søndag, s. 34; Politiken lørdag, s. 1, 5, 8-9; Politiken mandag, s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Kroatisk betjent bekræfter: Vi skubber ulovligt asylansøgere tilbage over grænsen, ud af EU
Information mandag skriver, at Kroatisk politi har i årevis sendt grupper af asylansøgere ulovligt retur over grænsen til Bosnien og til Serbien uden at give dem ret til at søge asyl i landet. Sådan lyder vidneudsagnet fra en kroatisk betjent, som selv har været med til at deportere tre grupper af migranter de sidste to år, som han og hans kolleger har pågrebet på gaden i hovedstaden Zagreb. Hans beretning bakkes af op af den kroatiske ombudsperson, af flygtninge i Bosnien og af internationale og lokale rettighedsorganisationer som Amnesty International, Human Rights Watch og Are You Syrious, der alle har dokumenteret kroatisk politis systematiske brud på international lov med gruppedeportationer af tusindvis af asylansøgere til nabolandene. Hidtil har det været uden konsekvenser for regeringen, der benægter alle anklager. Kroatien er en del af EU, men indtræder først i Schengen-samarbejdet i 2020, hvis landet altså viser sig i stand til at beskytte EU's ydre grænser mod irregulær migration. Tilsyneladende har den kroatiske regering EU's stiltiende opbakning til den ulovlige praksis, konkluderer Jelena Sesar fra Amnesty International. ”EU-kommissionen har allokeret 100 millioner euro til Kroatien i løbet af de sidste år, en betydelig del af dem er øremærket til grænsekontrol og lønninger til politibetjente og grænsevagter. Ved at finansiereaktiviteterne og ikke holde Kroatien ansvarlig for de sandsynlige brud på EU-lovgivning og ved at undlade offentligt og utvetydigt at kræve, at de kroatiske myndigheder behandler flygtninge og migranter ordentligt, har EU de facto godkendt denne opførsel,” siger Jelena Sesar.
Kilde: Information mandag, s. 12-13

Handel: EU og Canada omgår USA-ballade
Jyllands-Posten mandag fortæller, at i et forsøg på ikke at blive fanget i Donald Trumps obstruktionsforsøg i verdenshandelsorganisationen WTO har Canada og EU indgået en aftale. Den skal sikre, at hvis de to partner bliver uenige om handelsforhold, og den ene indberetter den anden, vil sagen kunne blive afgjort på en måde, som begge parter respekterer. Deres aftale er en reaktion på, at USA under Donald Trump blokerer for udnævnelsen af appeldommere i WTO, og dermed risikerer evt. klagesager at ende i et limbo, fordi der ikke er nogen dommere til at håndtere evt. appelsager. Trump har begrundet USA's blokade med, at WTO overskrider sit eget mandat og ikke spiller efter reglerne. Kritikerne af Trumps handling mener derimod, han reelt er ude på at underminerer WTO som en organisation, der kan underkende USA i handelsanliggender. Canada og EU vil forsøge at indgå lignende aftaler med andre WTO-medlemmer som Kina, Indien og Brasilien.
Kilde: Jyllands-Posten mandag, s. 2

Retlige anliggender: Trump varsler modsvar på fransk skat mod USAs it-giganter
Politiken søndag skriver, at USA vil inden længe komme med et modsvar til den franske digitalskat på amerikanske IT-giganter som Facebook og Google. Det skriver den amerikanske præsident, Donald Trump, på Twitter. ”Frankrig har lige lagt en digital skat på vores store amerikanske teknologivirksomheder. Hvis nogen skal beskatte dem, skal det være deres hjemland, USA. Vi vil bebude en betydelig gensidig handling mod Macrons tåbelighed inden længe. Jeg har altid sagt, at amerikansk vin er bedre end fransk vin! skriver Trump. Frankrigs parlament vedtog for to uger siden den såkaldte Gafaskat (en forkortelse for Google, Apple, Facebook og Amazon) og er det første land, som på egen hånd indfører en skat rettet mod IT-giganterne. Den nye lovgivning har til formål at forhindre, at multinationale selskaber etablerer deres hovedkontorer i EU-lande med lav skat.
Kilde: Berlingske, s. 2

Sikkerhedspolitik: Bredt flertal åbner for dansk flådebidrag til konfliktfyldt farvand ud for Iran
Flere medier skriver om den højspændte situation i Den Persiske Bugt. Jyllands-Posten lørdag skriver, at fredag meddelte udenrigsminister Jeppe Kofod, at regeringen »ser positivt« på, at Danmark bidrager til en international flådestyrke, som skal sikre fri passage i det konfliktfyldte farvand. ”Det er afgørende for os at sikre navigationsfriheden til søs, og danske skibe sejler dagligt gennem Hormuzstrædet,” begrunder han. Hormuzstrædet er de seneste uger blevet centrum for en tilspidset konflikt mellem Iran og USA, som trækker tråde tilbage til USA's opsigelse af den internationale atomnedrustningsaftale med Iran sidste år. Både Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti bakker op om et dansk flådebidrag til missionen, og dermed vil regeringen havde klart flertal i Folketinget. Til gengæld er støttepartierne i rød blok splittede. Enhedslisten siger klart nej, mens De Radikale og SF er positivt indstillet, så længe EU fortsætter de diplomatiske drøftelser med Iran i forsøget på at redde den skrantende atomnedrustningsaftale.
Information lørdag, skriver, at hvis europæiske lande sender en flåde til Den Persiske Golf, vil iranerne opfatte det som støtte til amerikanerne i konflikten mellem USA og Iran. Det kan eskalere situationen, vurderer eksperter ”Der er ingen tvivl om, at en europæiskoperation i Den Persiske Golf vil blive set som en amerikanskledet optrapning af konflikten i Hormuzstrædet,” siger Rasmus Elling, der er lektor og Iran-ekspert ved Københavns Universitet, efter at den danske regering fredag erklærede sig positiv over for at deltage i en europæiskflådemission med det formål at sikre stabilitet og sikkerhed for gennemsejlende handelsskibe i strædet ved Iran. Han bakkes op af Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet. ”I Iran vil det blive opfattet, som om vi sender et signal om, at Iran er skurken. Og det er jo på mange måder at vende verden på hovedet. For dybest set er det USA, der er skurken,” siger Ole Wæver. EU har holdt fast i atomaftalen, men de seneste uger er Storbritannien blevet en del af konflikten, efter at iranerne opbragte en britisk olietanker i Hormuzstrædet. Information mandag kan fortælle, at repræsentanter fra Iran, Tyskland, Frankrig, Storbritannien, EU, Kina og Ruslandenedes om at forsøge at redde den fire år gamle aftale. ”Atmosfæren var konstruktiv, og drøftelserne var gode,” siger den iranske viceudenrigsminister Seyed Abbas Araghchi efter mødets slutning.
Kilder: Jyllands-Posten lørdag, s. 7; Information lørdag, s. 4-5; Information mandag, s. 9

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Lad Danmark holde det, vi har lovet, Trine Bramsen
I sin Leder skriver Berlingske mandag: ”Først og fremmest skal lyde et tillykkeFmed udnævnelsen til Danmarks nye forsvarsminister, Trine Bramsen. Postens vigtighed kan ikke overvurderes i disse år, hvor gamle og nye regimer i stigende grad udfordrer Vestens liberale demokratiers indflydelse både økonomisk og militært. […] Og mens vi er ved Rusland, kan der næppe herske tvivl om, at Vladimir Putin finder al svækkelse af NATOs og Vestens indflydelse ønskværdig. Den russiske præsident benytter enhver lejlighed til at forsøge at så splittelse i NATO såvel som i EU. Som vores amerikanske allierede måtte sande i forbindelse med præsidentvalget 2016, har Rusland opbygget et effektivt og betragteligt cyberkrigs-apparat, der formår at blande sig i vestlige valghandlinger, ligesom den russiske annektering af Krim i 2014 og indblanding i den syriske borgerkrig til fordel for despoten Bashar al-Assad har vist, at Putin ikke lader sig afskrække af vestlige protester på samme måde som for bare få år siden. På hjemmefronten fylder Arktis økonomisk og sikkerhedspolitisk mere og mere i takt med isens tilbagetrækning, og både Kina og Rusland har store interesser i regionen. […] Danmarks nye forsvarsminister bør se på verdens tilstand og så holde det, vi har lovet vores allierede. To pct. af BNP til forsvarsbudgettet.”
Kilde: Berlingske mandag, s. 2

Udenrigspolitik: Oppositionsleder ramt af mystisk allergi
Jyllands-Posten mandag skriver, at USA og EU beskylder Rusland for at undertrykke fundamentale menneskerettigheder. Dagen efter masseanholdelser i Moskva blev Ruslands mest berømte Putin-kritiker, Aleksej Navalnyj, overført fra sin celle til et hospital med tydelige hævelser i ansigtet. Ifølge Navalnyjs talskvinde, Kira Jarmysh, skete indlæggelsen på grund af alvorlige allergiske reaktioner. Jarmysh fastslog på Twitter, at oppositionslederen aldrig tidligere har oplevet noget lignende, og at årsagen er ukendt. Men hun tilføjede, at han får den nødvendige behandling under politiets bevogtning. Såvel den amerikanske ambassadør i Moskva som EU fordømte de russiske myndigheder for overdreven magtanvendelse mod fredelige demonstranter og for at undertrykke helt basale rettigheder til at ytre sig og til at forsamle sig.
Kilde: Jyllands-Posten mandag, s. 8

Sundhed: Europas vaccinetøven stikker i øjnene
Jyllands-Posten mandag skriver, at antallet af mæslingeudbrud i Europa og i USA er i de seneste år eksploderet, og en øget mistillid til vacciner kobles sammen med udviklingen.
I 2018 skete der således en tredobling i antallet af mæslingesmittede med flere end 82.000 registrerede tilfælde, hvoraf 72 mennesker mistede livet. Den eksplosive udvikling er fortsat i 2019, hvor man allerede nu har registreret 81.000 mæslingetilfælde i Europa ifølge EU-Kommissionens seneste opdatering. Den seneste undersøgelse, som er udarbejdet for Verdenssundhedsorganisationen (WHO), viser, at der er store nationale forskelle på befolkningernes forhold til vacciner. Undersøgelsen, som omfatter 140.000 mennesker fra 160 lande, og som dermed er den største nogensinde af sin slags, er europæerne samlet set de mest vaccineskeptiske i verden. Særligt slemt er det i Østeuropa, hvor kun 40 procent føler sig sikre på vacciner.
Kilde: Jyllands-Posten mandag, s. 10-11

Finansielle anliggender: ECB lover nye rentenedsættelser
Børsen mandag skriver, at ECB lover nye rentenedsættelser, og det varsler gyldne tider for danske boligejere, der kan vente lave renter i virkelig mange år. Jyllands-Posten mandag fortæller, at både ECB og den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har varslet rentesænkninger eller anden lempelig pengepolitik i nær fremtid, og det kommer til at presse bankerne endnu mere, end det allerede har gjort i de forgangne år. Europæisk økonomi ser ud til blot at vokse med 1,3 procent i år ifølge den seneste prognose fra Den Internationale Valutafond, IMF. Og den globale vækst ser ud til at lande på det laveste niveau siden 2009. Udsigt til lavvækst gør banksektoren endnu mindre attraktiv.
Kilder: Jyllands-Posten mandag, s. 9; Børsen mandag, s. 12

Sikkerhedspolitik: Hvorfor er USA stadig med i Nato?
I et debatindlæg i Politiken lørdag, skriver Gorm Rye Olsen, professor ved Institut For Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet: ”Trump har sat spørgsmålstegn ved selve kernen i forsvarssamarbejdet. Men der er mindst tre forklaringer på, at han ikke trækker USA ud af alliancen. […] Helt konkret har han holdt de fleste af sine løfter om at ændre USA's udenrigspolitik. Under valgkampen i 2016 kaldte Trump atomaftalen med Iran den værste aftale overhovedet. Som sagt, så gjort: Han trak USA ud af aftalen i foråret sidste år. Han har også trukket USA ud af det multilaterale arrangement omkring bekæmpelse af den fortsatte stigning i CO2udslippet, den såkaldte Paris-aftale. Den amerikanske præsident har handlet på sin vedvarende hårde kritik af, at multilaterale handelsaftaler er skidt for USA. Han har derfor trukket sig ud af handelsaftalen med landene omkring Stillehavet, den såkaldte TPP, og han har indledt handelskrig mod både EU og Kina. Men hvorfor har Donald Trump så ikke trukket USA ud af Nato-alliancen, når præsidenten gentagne gange har sat spørgsmålstegn ved selve kernen i forsvarssamarbejdet? Hvorfor har han ikke gjort alvor af sine mange hårde angreb på de europæiske landes manglende betaling af deres regninger til Nato? Her har vi i øvrigt at gøre med en af Donald Trumps allerstørste udenrigspolitiske sejre til dato: De europæiske medlemslande er faktisk begyndt at øge deres forsvarsbudgetter ganske betragteligt. […] Når Trump fortsat tøver med at trække USA ud af Nato, kan det også hænge sammen med, at den offentlige opinion ikke uden videre vil kunne godkende et så dramatisk skridt. En undersøgelse fra sidste år viser i hvert fald, at mindst 75 procent af amerikanerne støtter, at USA lever op til sine forpligtelser over for Nato.”
Kilde: Politiken lørdag, s. 4

Interne anliggender: Flygtninge, populister og stærke mænd udfordrer demokratiet
Jyllands-Posten mandag skriver, at demokratiet og den politiske frihed verden over udfordres disse år af flere politiske strømninger. For 13. år i træk konkluderer tænketanken Freedom House, at demokratiet er på retræte. Særligt befolkningens følelse af at blive overhørt skaber frustrationer med det repræsentative demokrati, som vi kender det i dag. Ifølge en lang række undersøgelser er der dog ingen tvivl om, at langt de fleste mennesker på Jorden ønsker at bo i et demokrati. Det resultat kom også tyske Dalia Research frem til, da det op til en demokratikonference i København i juni spurgte 177.870 mennesker i 54 lande om deres holdning til demokrati. Særligt da finanskrisen toppede i mange sydeuropæiske lande, spredte tanken om mere direkte demokrati sig. Det kom til udtryk i flere europæiske lande. I Spanien tilsluttede borgerne sig fællesskabet Podemos, som udviklede sig til et regulært parti, som kom i parlamentet og senere erobrede borgmesterposten i storbyen Barcelona. I Italien har Femstjernebevægelsen, som også går ind for mere direkte demokrati, i dag arbejdet sig helt ind i de regeringskontorer, som de ellers foragtede. Bevægelsen opstod på et krav om, at alle politikere kunne rende den et vist sted, og at parlamentet skulle sendes hjem. Rødderne var heller ikke glemt, da Italiens vicepremierminister og leder af Femstjernebevægelsen, Luigi di Maio, i starten af 2019 erklærede sin støtte til De Gule Veste i Frankrig. I månedsvis gik protestbevægelsen på gaden hver lørdag for at vise sin utilfredshed med præsident Emmanuel Macrons politik. Protesterne var så voldsomme, at de fik Paris til at ligne en slagmark, og di Maios støtte udløste en højspændt diplomatisk krise mellem Frankrig og Italien.
Kilde: Jyllands-Posten søndag, s. 4-7

• Arkiv over EU i dagens aviser