Mandag den 29. maj

EU i weekendens og mandagens aviser

27.-29. maj 2017

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: G7-møde og Trump
Børsen skriver lørdag, at USA’s præsident Donald Trump tiltrak sig meget opmærksom på G7-mødet. Donald Tusk, præsident for det Europæiske Råd udtalte forud for mødet: ”Det vil blive det mest udfordrende G7-møde i årevis. Det er ikke nogen hemmelighed, at nogle regeringsledere har forskellige synspunkter på klima, på handel. Det vigtigste er, at vi forsvarer det regel-baserede internationale system.” Berlingske skriver lørdag, at lederne af verdens store industrilande i G7-samarbejdet er i gang med, at drøfte nogle af verdens helt store problemer. Særligt fokuseres der på klimaforandringer og frihandel. I en leder bragt i Information lørdag, beskrives det, at torsdagens møde i Bruxelles havde et vigtigt formål: ”At få Donald Trump til at aflægge musketeréden i sin tale ved indvielsen af NATO's nye hovedkvarter.” I en analyse bragt i Information lørdag, argumenteres der for, at der er stor uenighed med Trump om Paris-aftalen. EU-Kommissionsformand Jean-Claude er sammen med Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Italiens premierminister Paolo Gentiloni fast besluttede på, at belære Trump om Paris-aftalens afgørende betydning. Jyllands-Posten skriver lørdag, at Trump indtil videre har modsat sig pres til at begrænse protektionisme i den globale handel, og langede senest ud efter Tyskland, grundet landets bileksport til USA. Jean-Claude Juncker, afviste dog dette og kaldte Trumps udtalelse for ”overdrevet”. Søndag skriver Berlingske, at G7-landene ikke nåede til enighed om Paris-aftalen. I stedet lykkedes det, at få Trumps underskrift på, at man tager afstand fra protektionisme. Et debatindlæg bragt i Jyllands-Posten søndag skriver, at Trumps rejse gennem Mellemøsten og Europa ikke endte i den fiasko, som mange havde troet den ville. Ingen under topmøderne i både Bruxelles og Taormina havde glemt, at Trump har kaldt NATO ”forældet” og EU et komplot mod USA, men alligevel slap Trump nådigt fra møderne. I en international analyse bragt i Jyllands-Posten søndag beskrives Trumps besøg i Bruxelles og Taormina derimod, som et selvmål. Trump kritiserede Tyskland overskud på bileksporten til USA, og yderligere var der stor splittelse omkrig frihandel, klima og kursen over for Rusland. Det fik EU's præsident, Donald Tusk, til at advare om vigtigheden af at stå sammen om at forsvare den internationale orden. Heller ikke den ventede sikkerhedsgaranti blev leveret, og det kan puste til ambitionerne om mere forsvarssamarbejde i Europa, hvis lederne ikke føler at man kan stole på USA. En leder i Politiken skriver søndag, at USA er på afveje. Trumps første rejse blev en ny skuffelse. Dermed er enhver illusion om, at han måske var bedre end frygtet væk. Børsen skriver mandag, at Trump hev en skjult sejr med hjem fra G7-topmødet. Trump lovede nemlig, at bekæmpe protektionisme, men fik sneget nye ord som ”fair og gensidig gavnlig handel” med i fælleserklæringen. Europa-Kommissionen vil få et mandat når der skal forhandles handelsaftaler med tredjelande, og vil forhandle på alle medlemmers vegne, men der er ingen indikation af, at Trump forstår, at EU-landene forhandler som en enhed.
Kilder: Børsen, lørdag, s. 8; Berlingske, lørdag, s. 9; Berlingske, søndag, s. 13; Information, lørdag, s. 4, 24; Jyllands-Posten, lørdag, s. 10; Jyllands-Posten, søndag, s. 10, 22; Politiken, søndag, s. 1; Børsen, mandag, s. 16

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Merkel: Tilliden svinder ind
Flere aviser skriver mandag, at Europa ikke længere kan regne med USA som en alliancepartner. Det mener Tysklands kansler Angela Merkel. Merkel udtalte i München under en kampagnetale til godt 2.000 tilhængere af CDUs bayerske søsterparti, CSU følgende: ”Tiderne, hvor vi kunne forlade os helt og holdent på andre, har været forbi i et stykke tid. Det har jeg erfaret i de seneste par dage.” Trump har skuffet de europæiske ledere under topmødet, og det må konkluderes at Trump ingen interesse har i, at forpligte USA på internationale aftaler. Merkel mener, at at vi europæere må tage vores skæbne i egne hænder. Omvendt mener Trump, at turen var en stor succes. Han skrev på twitter: ”Netop vendt tilbage fra Europa. Turen var en stor succes for Amerika. Hårdt arbejde, men store resultater.”
Kilder: Berlingske, mandag, s. 6; MetroXpress, mandag, s. 3; BT, mandag, s. 10; Information, mandag, s. 7; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4

Udenrigspolitik: Macron og Putin til symbolladet forsoningsmøde
Politiken skriver mandag, at Frankrigs præsident Emmanuel Macron aldrig har været fan af Rusland og Vladimir Putin. Russisk presse har omvendt kaldt Macron for ”skabsbøsse.” Men de to nationer har brug for hinanden, og nu skal begge ledere overvinde deres gensidige skepsis. Lederne mødes i dag mandag, i Versailles, hvor de vil udveksle synspunkter om aktuelle internationale og regionale spørgsmål, herunder koordinationen af kampen mod terror, samt en løsning på kriserne i Ukraine og Syrien. Jyllands-Posten skriver mandag, at mødet mellem Putin og Macron skal positionere begge som nøglefigurer i international politik. Jevgenij Osipov, en russisk historiker med speciale i Frankrig udtaler følgende: ”Ved at mødes med Putin slår Macron to fluer med et smæk: Han flirter med de konservative vælgere, som er godt tilfredse med mødet med den russiske præsident, og viser de venstreorienterede vælgere, at han er en ansvarlig præsident, der kritiserer både situationen omkring Minsk-fredsplanen.” Macron ønsker, at blive en slags ”talsmand” for Europa, og et bedre forhold til Rusland spiller en afgørende rolle.
Kilder: Politiken, mandag, s. 7; Jyllands-Posten, mandag, s. 9

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: USA’s næste EU-ambassadør
Altinget skriver fredag, at Det Hvide Hus afviser at Ted Malloch bliver Trumps næste EU-ambassadør. Ted Malloch har ved flere lejligheder skudt med skarpt mod Unionen i månedsvis og fået EU-politikere op i det røde felt, men nu afviser Det Hvide Hus altså at Malloch nogensinde har været i spil til stillingen. Selv har Malloch udtalt, at han har været til jobsamtale to gange i Trump Tower, men ovenpå Det Hvide Hus’ udtalelse, siger Malloch: ”Vi må vente og se. Men jeg tror, at hvem end Trump vælger til den stilling, så bliver det en person, som ligner mig. Det bliver ikke nogen fra det gamle regime. De kommer ikke til at hente nogen fra Udenrigsministeriets indre. Det bliver én, som kommer fra Trumps verden, og som sætter Amerika først.”
Kilde: Altinget, fredag

Klima: Grøn energi
En analyse bragt i Politiken lørdag skriver, at Tyskland i 2010 besluttede sig for, at lave en fuldstændig omlægning af den tyske energiforsyning. Dermed var over 50 procent af Tysklands eksisterende energiforsyning dømt ude. I 2020 skal vedvarende energi dække 18 procent af det samlede energiforbrug i Tyskland, og i 2030 skal tallet være 30 procent. Dermed lever Tyskland op til EU-målsætningen, men ligger under de danske mål på 50 procent. I et debatindlæg bragt i Jyllands-Posten lørdag, skriver Lars Chr. Lilleholt, energi-, forsynings- og klimaminister (V), at den danske regering i dette efterår vil præsentere et udspil til en ny energiaftale. I udspillet vil regeringen bruge Energikommissionens anbefalinger, og ønsket er at lave en bred og ambitiøs aftale.
Kilder: Politiken, lørdag, s. 8; Jyllands-Posten, mandag, S. 24

Institutionelle anliggender: Populistrevolter truer stadig den vestlige verdensorden
Den prisvindende journalist Anne Applebaums frygter fortsat for EU's og NATO's undergang. Selv ikke Macrons valgssejr har kunne dæmpe denne frygt. Det skriver Information lørdag. ”Vi lever i en revolutionær tid. Det er bare ikke gået op for os endnu. Vi er stadig kun et par valgresultater fra EU's og NATO's undergang,” lyder det fra Applebaums. Til Macrons sejr og Merkels mulige genvalg udtaler Applebaums: ”Jeg tror, vi i 2017 fik en modreaktion på 2016 med valgresultaterne i Østrig, Holland og Frankrig, der giver os en smule henstand. Europas vælgere så på deres institutioner og stillede sig selv spørgsmålet: Er vi helst fri for dem? Men heller ikke det kontinentale Europa har grund til selvtilfredshed. Der er brug for store reformer i EU-samarbejdet, der kan give de europæiske befolkninger den tiltro til unionens beslutningskraft, de har mistet. Det vil igen kræve en stærkere fælles udenrigs-, grænse og forsvarspolitik.”
Kilde: Information, lørdag, s. 12-13

Frihandel: Trump kvæler håb om eksport for 27 milliarder
Børsen skriver mandag, at Donald Trumps bestræbelser på at kaste grus i den globale frihandel, kan koste dansk eksport op mod 27 milliarder kroner, og det skaber dyb bekymring i Dansk Industri. Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri er efter weekendens G7-møde parat til at aflive udsigten til en frihandelsaftale mellem EU og USA i en længere årrække. "I Europa er det positive, at Europa-Kommissionen gør det rigtige. De forhandler frihandel med Japan, Australien og andre interessante markeder, og det giver os en komparativ fordel overfor USA," lyder det fra Thagesen, som understreger det positive i, at hovedparten af de øvrige lande i verden ønsker frihandel. Thagesen mener, at en TPP-aftalen kan komme i stand uden USA.
Kilde: Børsen, mandag, s. 16

Retlige anliggender: Facebook risikerer hårde straffe for voldelige videoer
”Ikke mere vold, forherligelse af terror, seksuelt eksplicit indhold eller ekstremisme,” det er budskabet i et nyt EU-direktiv, der er blevet stemt igennem Europa-Parlamentet, som kun mangler godkendelse fra de europæiske kulturministre. Det skriver Berlingske mandag. Direktivet er blevet behandlet i EUs kultur- og uddannelsesudvalg, som i Danmark er repræsenteret ved Morten Løkkegaard (V) der dog kritiserer forslaget. Løkkegaard mener, at det er et svært område at regulere effektivt.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 9

Handel: Rederier holder vejret før briters farvel til EU
Når Storbritannien efter planen forlader det europæiske samarbejde i marts 2019, kan det gøre forholdene sværere for de danske rederier. Storbritannien er de danske rederiers tredjestørste marked efter USA og Kina. Der er derfor meget på spil, når forhandlingerne om Storbritanniens fremtidige tilknytning til EU begynder i den kommende tid. Det skriver Berlingske mandag. Kommerciel direktør for det britiske havnesamarbejde ABP Jens Skibsted Nielsen understreger, at alle har en interesse i, at forhandlingerne mellem EU og Storbritannien ender på en god måde. ”Vi har meget tilfælles med havnene på fastlandet, og det er ikke i nogens interesse at forstyrre handlen. Brexit er her, og vi kan ikke gøre noget for at ændre det. Vi kan bare håbe, at alle regeringer virkelig tager ansvar for at få det her til at fungere,” lyder det fra Skibsted Nielsen.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 10

Institutionelle anliggender: Det sker i EU
Tirsdag den 30. maj kommer EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker i krydsforhør hos det undersøgelsesudvalg, der blev nedsat i Europa-Parlamentet i kølvandet på skandalen om de såkaldte Panama-papirer. Det skriver Altinget mandag. Mediet skriver endvidere, at EU-Kommissionen præsenterer sin såkaldte vejpakke onsdag den 31. maj. Den samme dag udsender Kommissærerne også et refleksionspapir om fremtiden for euroen, som allerede har skabt en del debat, da nogle medier har konkluderet på baggrund af lækkede udkast, at Kommissionen havde sat en deadline for, hvornår alle lande skulle være med i euroen. Fredag den 2. juni er udenrigsminister Anders Samuelsen i Irland for, at diskutere konsekvenserne af Brexit og forsøge at skabe nye alliancer.
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Den russiske ø i Europa: Tættere på København end Kreml
Berlingske skriver søndag, at Ruslands oprustning i Kaliningrad vækker bekymring i landene omkring Østersøen. Men den russiske region er selv hårdt ramt af de politiske spændinger, især på manglen af importerede madvarer. Moskva meldte i efteråret, at luftværnsraketter samt missiler var sendt til Kaliningrad. Missilet kan teoretisk nå europæiske hovedstæder såsom København. Det skete, ifølge russiske parlamentarikere, som svar på opbygningen af NATOs missilskjold i Polen. NATO-landene har sidenhen oprustet i kølvandet på Ukraine-krisen, og traf sidste år beslutning om at placere fire bataljoner, på omkring 1.000 mand i hver af de baltiske lande og Polen, for at understrege viljen til at forsvare de østlige medlemmer. I 2015 blev Nordisk Ministerråds kontor lukket i Kaliningrad, efter at de russiske myndigheder stemplede rådet som en ”udenlandsk agent”.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 12-17

Institutionelle anliggender: Venner i nød
Jyllands-Postens leder skriver søndag, at Polen og Ungarn har en særlig plads i både mange danskeres og andre europæeres hjerter. Og derfor smerter det, at se hvordan de nuværende regeringer i Warszawa og Budapest for tiden fører sig frem. ”Det urovækkende i Polen og Ungarn er, at modstandere betragtes som fjender. Især de nationalkonservative partiledere - hhv. Jaroslaw Kaczynski og Viktor Orbån - udgyder deres galde over alle, som ikke deler deres opfattelse,” skriver Jyllands-Posten. Avisen skriver, at Orbån har mere brug for EU, end EU har brug for Ungarn, og derfor går han aldrig linen ud over for unionen, og han støttede derfor ikke Warszawas forsøg på at blokere den liberale polak Donald Tusk som EU's præsident. I Polen kan Kaczynski heller ikke gøre alt hvad han vil. For med en folkelig modstand og tilskud fra EU på 580 milliarder kroner alene mellem 2014 og 2020, gør det også Polen afhængig af unionen.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 22

Institutionelle anliggender: Romaerne - Europas uønskede folk - mangler en spindoktor
EUs frie bevægelighed omfatter 10-12 millioner romaer fra Europa. EUs største minoritet er dog den mest forhadte. Flere europæiske lande har et negativt syn på romaer, og Danmark fører an. Hele 74 procent af danskerne har et negativt forhold til dem, og Storbritannien og Frankrig følger efter. Det skriver Berlingske lørdag. Tonerne fra EU er dog anderledes tolerante. Her presser Kommissionen på, for at få medlemslandene til at stoppe diskrimination og integrere romaerne, idet de er en vigtig økonomisk ressource. ”Mange af de anslåede 10-12 millioner romaer i Europa er udsat for fordomme, intolerance, forskelsbehandling og social udstødelse i deres hverdag. De er marginaliserede og lever under meget ringe samfundsøkonomiske vilkår. Det er uacceptabelt i Den Europæiske Union i begyndelsen af det 21. århundrede,” lyder det i en meddelelse fra EU-Kommissionen fra 2011.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 20

Handel: Russisk guvernør: Svineproduktion i stedet for kold krig
Anton Alikhanov, guvernør i Ruslands vestligste region, Kaliningrad, planlægger et handelsfremstød i Danmark, for at lokke investeringer til den russiske Østersø-enklave. ”Handel er nemlig et af de vigtigste midler til at nedtrappe den anspændte situation i området,” lyder det fra den russiske guvernør. Det skriver Berlingske lørdag. Kaliningrad, ligger inde mellem EU-landene Litauen og Polen, og har lidt under den diplomatiske krise, siden Rusland annekterede Krim-halvøen i 2014. Avisen skriver, at det derfor ikke er overraskende, at guvernøren, modsat de russiske generaler har blikket rettet mod økonomien. Gensidige sanktioner mellem EU og Rusland, og den lavere rubelkurs har påvirket økonomien i regionen markant, der traditionelt har levet af handel og forarbejdning af importerede varer.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 8

Interne anliggender: Monsieur ”anti- euro” i modvind
Næstformand Florian Philippot fra Front National er kommet under massiv beskydning. Det skriver Berlingske lørdag. Nogle pointerer, at den frontale modstand mod euroen og EU generelt er en afgørende fejl, og at det blandt andet er årsagen til ”kun” 11 millioner franskmænd havde stemt på Front Nationallederen ved det valget. Avisen skriver, at Florian Philippot truer med at danne et nyt parti, hvis der skrues ned for modstanden mod euroen og EU.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 21

Institutionelle anliggender: Nationalstaterne trænger til en westfalsk rekalibrering
”EU-domstolen er ikke særlig westfalsk, for den er - ret beset - en fremmed magt, der har jurisdiktion i Danmark. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bidrager heller ikke til det westfalske system, for om den kan man sige det samme. Og går man det systematisk igennem, er der faktisk en del institutioner, vi som dansk parlament og dansk regering er nødt til at rette os efter,” sådan skriver Henrik Dahl folketingsmedlem for Liberal Alliance i en klumme på Altinget. Han mener ikke, at det er ønskværdigt at gå tilbage til et helt rent, westfalsk system i eksempelvis EU. ”En fornuftig - og frem for alt: legitim - udlændinge- og antiterrorpolitik vil aldrig kunne gennemføres, hvis ikke der først sker en westfalsk rekalibrering af den internationale retsorden,” lyder det fra Henrik Dahl.
Kilde: Altinget, søndag