Mandag den 3. april

EU i dagens aviser

1.-3. april 2017

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Hårde Brexitforhandlinger
Brexit fylder meget i weekendens dagblade. Forhandlingerne bliver hårde og komplekse og der vil komme slagsmål undervejs, skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Donald Tusk udsendte fredag et udkast til retningslinjerne for Brexit-forhandlingerne med Storbritannien til de 27 lande, der bliver i EU. I sine retningslinjer insisterer Tusk på, at Storbritannien og de 27 EU-lande i første fase af exit-processen skal opnå “tilstrækkelig fremskridt” på fire vigtige områder og først derefter kan forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Storbritannien begynde. De fire vigtige områder er rettigheder for EU-borgere, rettigheder for virksomheder, en regningen på omkring 450 milliarder kroner og til sidst skal det undgås, der der kommer en “hård grænse” mellem Nordirland og Irland. Berlingske skriver lørdag, at formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, slog fast at EU-borgere hurtigst muligt skal have afklaring på deres fremtid. Theresa May ønsker en gensidig aftale på plads for EU-borgerne i Storbritannien og briter i EU-lande med garantier for deres rettigheder i fremtiden, skriver avisen lørdag. Lørdag skriver Børsen, at en velordnet skilsmisse først skal på plads, inden EU vil gå ind i forhandlinger om en frihandelsaftale med Storbritannien. “Vi skal også sørge for, at Storbritannien lever op til alle finansielle forpligtelser og sit ansvar for beslutninger, truffet som en medlemsstat. Det er kun rimeligt over for alle de mennesker, lokalsamfund, forskere, landmænd og så videre til hvem vi, alle 28 EU-lande, har lovet og skylder penge. Jeg kan garantere, at EU, fra vores side, vil respekterer alle vores forpligtelser,” udtalte Tusk under sit oplæg. Information skriver også om Tusk oplæg i lørdagens avis. Avisen giver et overblik over de vigtigste emner og processer mod Brexit, der hvis alt går efter planen, bliver en realitet den 29. marts. Frihandelsaftalen er blandt andet noget der skal diskuteres, da Storbritannien har meddelt, at de ikke søger fortsat medlemskab af EU's indre marked, men EU har slået fast, at bevarelsen af det indre markeds integritet er en hovedprioritet, og at det ikke vil være muligt at nyde de samme fordele udenfor end som fuldt medlem. Det skriver Information lørdag. Jyllands-Posten skriver lørdag, at EU trækker kampstregerne op for Brexit-forhandlingerne og tidligst til efteråret er EU villig til at begynde at tale om en ny handelsaftale. Ifølge Tusk er det EU og ikke briterne der sætter tempoet i Brexitprocessen. Briterne kan kun gøre sig håb om en handelsaftale, hvis man vil acceptere nogle fælles spilleregler, slår EU fast i Politiken lørdag. Storbritannien skal være villig til at garantere, at man ikke vil søge konkurrencefordele ved at tillade social dumping eller slække på krav til miljø- og finansregulering eksempelvis.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 8; Børsen, lørdag, s. 8; Information, lørdag, s. 12-13, 21; Jyllands-Posten, lørdag, s. 15; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Politiken, lørdag, s. 10

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Finansmarkederne i Europa og USA
I disse år kæmper flere af landene i eurozonen med stor offentlig gæld, høj arbejdsløshed og lave vækstrater. Og der har været tale om vækstkrise i Europa. Det skriver Berlingske mandag. Ifølge Niels Thygesen, der er blevet kaldt euroens arkitekt og far, kunne situationen have være undgået, hvis politikerne i eurozonen havde været ansvarlige og overholdt deres forpligtelser i forhold til euroen i ordentlig tid. ”Politikerne i Europa har svigtet euroen og kalkuleret brugt mønten som prygelknabe for de økonomiske udfordringer i Europa, som de selv har skabt,” lyder det fra Niels Thygesen som dog ikke i tvivl om, at euroen vil overleve. Jyllands-Posten skriver mandag, at det europæiske marked for ETF-fonde er mere end fordoblet på blot fem år. Værdien af det samlede europæiske ETF-marked estimeres nu til 550 milliarder euro ved udgangen af 2016. For private investorer er der åbnet for billige investeringer i for eksempel guld, amerikansk small cap eller Eurostoxx 50-aktier. Og netop USA er der fokus rettet mod, skriver Jyllands Posten. Avisen skriver at omdrejningspunkterne på finansmarkederne bliver de to store amerikanske nøgleindeks - ISM, der angiver erhvervstilliden, samt arbejdsmarkedsrapporten. Jyllands-posten skriver endvidere at EU's finansministre og centralbankchefer mødes på fredag i Valletta på Malta hvor der skal blandt andet skal diskutere euroen og Grækenlands økonomiske situation. Truslen mod dansk eksport kan måske også komme på tale hvis USA indfører skattefri eksport og afskaffer fradrag for erhvervslivets import, skriver Børsen mandag. Lars Gert Lose, dansk ambassadør i Washington fortæller dog, at ”hvis den vedtages i sine mest rene form, så vil den sandsynligvis være i strid med WTO-reglerne, og derfor bliver EU nødt til at gøre gengæld. Jeg vil ikke tale om en handelskrig, men det kan blive alvorligt".
Kilder: Berlingske, mandag, s. 10-11; Jyllands-Posten, mandag s. 11, 12; Børsen, mandag, s. 20

Grundlæggende rettigheder: Danmark vil kritisere Kina for brud på menneskerettighederne
Information skriver mandag, at Danmark har valgt ikke at underskrive et kritisk brev til Kina om overtrædelser af menneskerettighederne. ”Kina er ikke i tvivl om Danmarks syn på menneskerettigheder. Vi kan både være klare i mælet om menneskerettigheder og have et godt handelssamarbejde. Det ser jeg ikke som modsætninger,” lyder det fra udenrigsminister skriver Anders Samuelsen. Sverige, Tyskland og Storbritannien valgte i februar sammen med otte andre lande, at skrive et brev til den kinesiske regering hvor de udtrykte ”voksende bekymring over de seneste påstande om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf i sager om tilbageholdte menneskerettighedsadvokater.” Udenrigsministeren beslutning møder kritik fra begge sider i Folketinget. Avisen skriver, at Danmark tidligere har oplevet, at Kina har aflyst ministerbesøg, og at den dansk eksport til Kina er faldet, når Danmark har kritiseret Kina for at bryde menneskerettighederne. Generalsekretær i menneskerettighedsorganisationen Amnesty Danmark, Trine Christensen, mener, at den begrundelse er en dårlig undskyldning, da det ikke var et fælles EU, der stod bag erklæringen, er hvert enkelt land på listen over medunderskrivere mere sårbar over for sanktioner fra Kina.
Kilder: Information, mandag, s. 1, 10

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: EU-toppen fejrede sig selv som en flok Bandidos-rockere
I en debat i Politiken mandag, skriver en pensioneret lektor om EU´s fødselsdag, hvor EU-toppen fejrer fødselsdagen i Rom med audiens hos Paven og møder rundt omkring i byens historiske bygninger. Debattøren skriver, at han altid været den første til at forsvare EU, men at synet ”af de sorte limousiner bragte os i tvivl om projektet. Når EU-toppen opfører sig som en flok Bandidos-rockere og blæser gennem Roms gader uden respekt for det folk, der betaler for deres forlystelser, så bidrager det til at skabe den folkelede, som har fået millioner af englændere til at stemme for Brexit, og som giver vind i sejlet til populistiske i kræfter i Europa.” Den pensioneret lektor sætter spørgsmålstegn ved hvorfor man ikke åbnede dørene til byens mange seværdigheder for folket? Hvorfor bød man ikke på kaffe og kage i Roms gader og fejrede Europa med folket? ”I stedet spærrede man halvdelen af byen af og fejrede sig selv. I bedste fald almindelig ubetænksomhed, i værste fald ubegavet magtfuldkommenhed hos eliten i EU, som hele tiden hævder at ville tage ved lære af Brexit,” skriver han i avisen.
Kilde: Politiken, mandag, s. 6

Institutionelle anliggender: Putin og Merkel bejler til serbisk præsidentkandidat
Berlingske skriver søndag, at både Vladimir Putin og Angela Merkel bejler til den nuværende premierminister Aleksandar Vučić, der er favorit til at vinde det serbiske præsidentvalg. I marts roste den tyske kansler Serbiens reformanstrengelser forud for et eventuelt EU-medlemskab og Putin har tidlige på året udtalt at han er sikker på, at det serbiske valg vil blive afholdt i overensstemmelse med de højeste standarder. Proeuropæiske kræfter i både Beograd og Bruxelles ser gerne, at Serbien under Vučić kan spille rollen som bindeled mellem EU og Rusland. Det er dog ikke en ambition, som Vučić selv agter at leve op til. ”Jeg har ikke den slags drømme,” har han udtalt til Guardian.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 12

Klima: Danmark på miljøpolitisk vildvej
”Tænk, at det er kommet så vidt, at kongeriget Danmark nu planlægger at gå ind i en sag ved EU-Domstolen for at forsvare Tysklands ret til fortsat at forurene vandmiljøet mere, end lovgivningen giver lov til,” sådan skriver Steen Gade (SF) direktør i Miljøstyrelsen i en klumme på Altinget lørdag. Anledningen er ifølge Gade, at EU-Kommissionen har anlagt en sag mod Tyskland for manglende indsats for at begrænse nitratforureningen, der stiger. I løbet af årene har EU-Kommissionen krævet handling af Tyskland men intet er sket. Gade mener, at Danmark er på en miljøpolitisk vildvej. Han skriver, at det ”desværre ser ud til, at regeringens opreklamerede indsats imod "overimplementering" af EU-lovgivning er ved at ende som et skalkeskjul for en målbevidst indsats for at underminere den langsigtede miljølovgivning, som vi kan takke EU-samarbejdet for.”
Kilde: Altinget, lørdag

Institutionelle anliggender: Det hollandske valg
I en kommentar i Berlingske lørdag, skriver cand.mag. i historie og samfundsfag Christian Foldager om det hollandske valg. Mere end to ud tre hollændere er kritiske over for EU. De to store borgerlige regeringsbærende partier, VVD og CDA, gik til valg på en kritik af EU's størrelse og indvandringens negative konsekvenser for Holland. Foldager skriver, at Geert Wilders gik til valg med et ønske om helt at forlade EU og stoppe al indvandring fra muslimske lande. Valget er dog imidlertid ikke en sejr for EU-modstandere da det er fortsat kun er cirka 20 procent af de hollandske vælgere, som ønsker en udmeldelse af EU.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 39

Udenrigspolitik: "Trump er historisk svag"

Ifølge en amerikansk tænketank er præsident Trump i så store problemer med at kunne gennemføre sine valgløfter, at der er udsigt til en meget lang periode, hvor intet vil ske. Det skriver Børsen mandag. Jacob Kirkegaard fra Peterson Institute for International Economics er overrasket over, at Trump har været så dårlig til at fokusere og prioritere. "Essensen er, at vi er på vej ind ind i en lang forhandlingsperiode, hvor der stort set intet vil ske. Trump er historisk svag og midt i sin såkaldte honeymoon allerede mere upopulær end George Bush var efter stormfloden Katrina," påpeger Kirkegaard.
Kilde: Børsen, mandag, s. 20

Interne anliggender: Ikke alle kan demonstrere frit i Polen længere
En ny polsk lov giver regeringen magt til delvist at bestemme, hvem der må gå på gaden og demonstrer. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. ”Denne lovændring vil forhindre problemer, som ville opstå i forbindelse med potentielle konfrontationer mellem to demonstrerende grupper. Det er altså en lov, der skal forhindre konflikter på forhånd og dermed også løse dem,” lyder det fra landets indenrigsminister, Mariusz Blaszczak, som anser loven for at være forebyggende. Europarådets kommissær for menneskerettigheder, Nils Muiznieks, kalder loven for ”en unødvendig begrænsning af forsamlingsfriheden”.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 12

Udenrigspolitik: Diktator Erdogan
”Kan et diktatur være halvvejs demokratisk - eller omvendt? Skal demokratiske institutioner som Nato og EU lade sig voldtage og manipulere af en magtsyg diktator?” sådan skriver udenrigsordfører Naser Khader (K) lørdag i Berlingske. Naser Khader mener, at Tyrkiets præsident Erdogan er en diktator. ”Denne magtsyge mand, der ser sig selv som den sunnimuslimske verdens nye leder, er Nato-medlem og søger optagelse i EU. Samtidig er han utro med Ruslands diktator, Vladimir Putin. Det er aldeles uholdbart,” skriver Naser Khader blandt andet. Han mener, at Danmark skal suspendere alle forhandlinger om Tyrkiets optagelse i EU. I en leder skriver Ekstra Bladet mandag ligeledes om den diktatoriske tyrkiske præsident Erdogan: ”Erdogan vil skide på ytringsfrihed og andre demokratiske rettigheder - også i Danmark og andre vestlige demokratier.” Avisen skriver at idet Tyrkiet er en vigtig del af NATO, og EU har indgået en bestikkelses-aftale med Tyrkiet om at tilbageholde flygtninge og migranter, forhindrer effektive sanktioner.
Berlingske, lørdag, s. 42-43; Ekstra Bladet, mandag, s. 28

Klima: Russisk gas
De østeuropæiske lande frygter, at russerne vil bruge gasledningen politisk til at spille EU-landene ud mod hinanden. Det skriver Informations leder mandag. Tyskland ser dog byggeriet af en gasledning mellem Tyskland og Rusland som 'ren forretning'. Information mener, at Tyskland er problemet og at de handler stik imod EU's klare målsætning om at gøre unionen ”mindre afhængig af én enkelt leverandør”, som det står i EU'senergistrategi, der er vedtaget af Kommissionen, Europa-Parlamentet samt Ministerrådet. ”Tyskland blotter med Nord Stream 2 EU's evige akilleshæl og styrker samtidig egeninteressernes og nationalismens forrang for det fælles bedste - for hvis Tyskland må ignorere reglerne, må vi andre vel også? Det er her, glidebanen kommer ind i billedet,” skriver avisen. Lørdag bringer Berlingske en debat i sagen om den russiske gasrørledning der sætter det hele på spidsen og forklarer, hvorfor EU står så stærkt. Berlingske samfundsredaktør Bent Winther mener, at ”når EU kan overtage sagen om den russiske gasrørledning, er det fordi, der for nylig er etableret en europæisk energiunion.” Winther skriver at et nyt og mere sammentømret EU uden briterne kan ende med at fremstå som en genfødt og meget stærk økonomisk og politisk spiller på verdensscenen."
Kilder: Information, mandag, s. 2; Berlingske, lørdag, s. 47

Institutionelle anliggender: Præsidentvalget i Frankrig
Når franskmændene den 23. april og den 7. maj skal pege på landets nye præsident er EU og Europas fremtid ét af de emner, som har stor værdi for franskmændene. Eurokrisen, flygtningestrømmen, terrorangreb og briternes beslutning om at stemme sig ud af fællesskabet har sat deres spor i den franske befolknings holdning til det europæiske projekt. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Avisen skriver, at en ny undersøgelse fra det franske analyseinstitut CSA viser, at franskmændenes tilknytning til EU-samarbejdet stadig er stor idet 66 procent af franskmændene siger, at de ønsker at blive i EU. Lørdag skriver Ekstra Bladet om den 48-årige leder af Le Front National Marine Le Pen, som drømmer om at rykke ind i det franske præsidentpalads efter valget 7. maj. Hun har hyldet Donald Trumps sejr i november og kaldt briternes exit fra den Europæiske Union for 'den vigtigste begivenhed siden Berlinmurens fald', hvilket blandt andet har været med til at gøre hende til en af Europas mest kontroversielle politikere. Marine Le Pen er gået til valg med at ønske om et exit fra EU. Hun er dog i øjeblikket ude i stormvejr omkring fusk med EU-midler og risikerer at blive stillet for en dommer i Frankrig, men det er dog ikke umiddelbart noget, der lader til at influere på hendes popularitet blandt vælgerne.
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 10-11; Ekstra Bladet, søndag, s. 16-17

Udenrigspolitik: Trump version 2.0
Berlingske skriver lørdag i en leder om statsminister Lars Løkke Rasmussens besøg med USAs præsident Donald Trump. Løkkes formål med mødet var, at tilføre debatten flere nuancer om væsentlige emner som klima, NATO, EU og kampen mod Islamisk Stat, da jo flere nuancer og farver der kommer på paletten, desto bedre er det for det europæisk-amerikansk samarbejde. “Trump rykker sig hver eneste gang, han møder en udenlandsk gæst. Han lytter til det, der bliver sagt. Trumps viden om dansk deltagelse i forskellige amerikanske krige i Mellemøsten og i Afghanistan tyder på, at han er blevet grundigt briefet af Pentagons Skandinavien-afdeling, der har en særdeles god viden om Danmark. Trump har suget informationerne til sig iblandet en god situationsfornemmelse fra Lars Løkke Rasmussen, som helt tydeligt har taget Trump på den rigtige måde,” skriver lederen lørdag. Både Berlingske og Jyllands-Posten roser Løkke for sit møde med Trump. Da Løkke torsdag aften dansk tid kom ud fra et møde med Trump virkede han godt tilfreds og fortalte, at han havde markeret danske synspunkter klart: “Jeg fik italesat værdien af frihandel, grøn omstilling og de nye bæredygtige mål i FN, at det også er vigtigt at levere på dem.” Det skriver Politiken lørdag.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 48; Berlingske, søndag, s. 9; Jyllands-Posten, lørdag, s. 6; Politiken, lørdag, s. 2

Handel: CETA er meget mere end frihandel
I en debat i Jyllands-Posten søndag, skriver Kenneth Haar, Corporate Europe Observatory og Nanna L. Clifforth, Noah Friends of the Earth Denmark, at der ikke er lavet nogle analyser af CETAS indflydelse i Danmark. De henviser til et indlæg i Jyllands-Posten den 28. marts af Jens Boe Andersen (JBA) fra Dansk Metal og Peter Thagesen (PT) fra Dansk Industri. Ifølge JBA og PT´s indlæg vil CETA bidrage til beskæftigelsen. “Ifølge indlægget skal Cetas gevinster komme fra fjernelse af told - helt op til 99 procent. Men JBA og PT glemmer at nævne, at 99 procent af toldbarriererne mellem EU og Canada ikke er særlig meget, da de fleste allerede er fjernet. Derfor er Ceta også næsten 1.600 sider lang, da aftalen handler om alt mulig andet end toldsatser. Hvis det er en frihandelsaftale, er det en meget usædvanlig af slagsen,” skriver de i avisen søndag.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 24

Udenrigspolitik: Trumps politik
Information skriver lørdag, at Trump tabte slaget om sundhedsreformen, men til gengæld vandt han klimakrigen. Trump gennemtvang en afstemning om den sundhedsreform, der skal erstatte ‘Obamacare’-planen, men denne blev nedstemt af hans egne partifæller. Avisen skriver også, at på trods af stor kritik af Keystone XL-olierørledningen til Canada, blev denne godkendt af Trump-administrationen.
Kilde: Information, lørdag, s. 5

Udenrigspolitik: Hvideruslands diktator bruger jernnæven
Information skriver lørdag, at præsident Lukasjenkos lukker ned for de massive demonstrationer mod ham selv. Protesterne handler om hviderussernes forringede levevilkår og økonomiske trængsler og retter sig især mod Lukasjenkos indførelse af en særskat for ‘sociale parasitter’ - personer der er erhvervsaktive under seks måneder om året. På mindedagen for den kortlivede Hviderussiske Folkerepublok indsatte Lukasjenko uropoliti og sikkerhedsstyrker til at knuse demonstrationer landet over. I Minsk blev mindst 700 demonstranter pågrebet. Men med den nye repressionsbølge kan Lukasjenkos forsøg på at orientere sig mod EU være forgæves.
Kilde: Information, lørdag, s. 15

Migration: bådflygtninge og migranter
Berlingske skriver mandag, at trods international kritik fortsætter Australien med at afvise bådflygtninge på åbent hav. Dog vil landet gerne tage flere af de asylansøgere, der “ikke springer køen over”. For både Australien og USA er formået at få sendt et signal til potentielle nye flygtninge i de to landes baghaver om at blive væk. Nu kopieres denne afskrækkelsespolitik af regeringer i Europa og derfor føler de australske myndigheder sig “bestyrket i” at deres flygtningepolitik rammer plet. “Ja, der er helt klart konservative, stærkt højreorienterede kræfter i regeringen, der siger, at Europa nu tager ved lære af Australiens politik,” siger Flygtningerådets kommunikationsdirektør, Tim O ́Connor. Hein De Haas, professor i Sociologi skriver i et debatindlæg i Politiken søndag, at den offentlige debat om flygtninge og migranter er plaget af så mange myter og misforståelser, at det ofte diskuteres på helt forkerte præmisser. Han bringer herefter 8 myter om migranter. “Den væsentligste ændring i de globale migrationsmønstre er strømmenes retning. Hvor det i de forrige århundreder mest var europæere, der migrerede til fremmede områder (eller erobrede dem), er dette mønster blevet vendt om siden Anden Verdenskrig. EU er med sin stærke økonomi og aldrende befolkning blevet til en global destination for migration og tiltrækker mellem 1,5 og 2,5 millioner ikke-EU-migranter per år. Selvom det lyder af meget, svarer det til mellem 0,3 og 0,5 procent af EU's samlede befolkning på 508 millioner. Endvidere forlader mellem 1 og 1,5 millioner mennesker EU hvert år,” skriver han i avisen.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 14-16; Politiken, søndag, s. 1,3

Udenrigspolitik: Europa smider pengekortet på bordet
Jyllands-Posten og Berlingske skriver begge, at USA nu vil fokusere på at bekæmpe Islamisk Stat. Jyllands-Posten skriver i en analyse mandag, at Europa ikke vil betale til genopbygning, før der er en troværdig aftale om en politisk overgangsperiode og den ventede melding fra EUs udenrigsministre udstiller derfor en kløft mellem Europa og USA om Assads fremtid. “Med iransk og især russisk hjælp sidder Assad igen med den stærkeste hånd. De næststærkeste grupper er ekstreme islamiske grupper. De moderate oprørere, som i begyndelsen af konflikten lignede et reelt alternativ, er mere eller mindre sat uden for indflydelse,” skriver Jyllands-Posten. Opmærksomheden er derfor at dreje hen mod stabilisering, forsoning og hjælp til genopbygning, når situationen på et tidspunkt tillader det, og her kommer Europa ind i billedet. Ifølge analysen har EU-lande længe været kørt ud på sidelinjen i forhold til Syrien. Europa er dog en supermagt, når der kommer til økonomisk hjælp, som, blandt andet Rusland forventer, er parat til at finde pengepungen frem og betale en stor del af regningen for at begynde at bygge landet op igen. Det har Europa dog ikke tænkt sig at gøre for enhver pris, og det ventes at EU's udenrigsministre understreger dette mandag når de vedtager en ny, fælles Syrien-strategi.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 22; Jyllands-Posten, mandag, s. 9