Mandag den 3. august

Mandag d. 3. august 2020

Tophistorier

Aktivister frygter, at Polen vil legalisere vold i hjemmet
I sidste uge meldte Polens justitsminister fra højrefløjspartiet Det Forenede Polen, Zbigniew Ziobro, ud, at man ville sætte en proces i gang for at træde ud af Istanbulkonventionen om partnervold, hvilket fik demonstranter til at samles i 30 byer i Polen under parolen: ”Stop legalisering af vold i hjemmet”. Information har talt med Marta Lempart, jurist og hovedarrangør bag de polske kvindestrejker. ”Konventionen er bare en forhindring for regeringen. Hvorfor skulle man trække sig fra en konvention, hvis ikke det er, fordi man vil lave lovgivning, der går imod den? De har planer om at legalisere vold i hjemmet,” siger Marta Lempart. Hun håber, at demonstrationerne og den internationale bevågenhed kan få andre vestlige landes øjne op for, at ”systemet smuldrer” i Polen, og at internationale institutioner griber ind, som i denne uge, da EU's ligestillingskommissær Helena Dalli afviste ansøgninger om økonomisk støtte fra et EU-program om bysamarbejde til projekter i byer i Polen, hvor der er indført LGBT-frie zoner, hvilket der er i 40 polske kommuner.

I Politikens leder mandag skrives der blandt andet: ”Byer i et EU-medlemsland kan ikke kalde sig LGBTQ-fri og bagefter forvente støtte fra EU. Det har kommissionen netop statueret et eksempel på ved at sige nej til ansøgninger fra 6 polske byer om støtte til deres involvering i et civilsamfundsprojekt. De 6 polske byer har - ligesom 74 andre i landet - erklæret sig selv ”fri for LGBT-ideologi” i 2019, ovenikøbet med støtte fra det regerende konservative Lov og Retfærdighedsparti (PiS) i Warszawa. ”Det er siden blevet fordømt af EU-Parlamentet. Det europæiske fællesskabs værdier og grundlæggende rettigheder skal respekteres af medlemsstaterne,” tweeter den maltesiske ligestillingskommissær, Helena Dalli. Det er ifølge Dalli den direkte årsag til afvisningen af de 6 byer. […] EU-Kommissionens blanke nej til de seks polske byer, som misbruger deres ytringsfrihed til at diskriminere seksuelle mindretal, er et vidnesbyrd om, at EU kan stå fast på grundlæggende værdier. ”Vores traktater i Europa sikrer, at alle personer i Europa er frie til at være dem, de er, leve, hvor de vil, elske den, de vil, og sigte så højt, som de vil,” tweeter Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens forkvinde. ”Jeg vil fortsætte med at skubbe på en #UnionOfEquality.” Lovende. Stå fast. Gå forrest.”

Jyllands-Posten bringer mandag en kronik af læge Robert Winther, som blandt andet skriver: ”Situationen for LGBT-personer i Polen er bekymrende. De udsættes for omfattende diskrimination, og den politiske situation efter valget befæster blot forholdene, selv om EU varsler sanktioner mod den polske regerings menneskefjendske holdning. […] Forholdene i Polen skal minde os om, at menneskerettigheder og demokrati ikke er en selvfølge. Vi skal derfor værne om det system, vi har, selv om der herhjemme også findes plads til forbedringer på LGBT-området. Selv om jeg er bekymret for Polens politiske udvikling, har jeg har et håb om, at situationen vil bedre sig. Politikeren Rafal Trzaskowski, en EU-venlig mand, fik trods alt 49 pct. af stemmerne til præsidentvalget. Meget tyder også på, at EU vil indføre sanktioner mod den polske regerings politik.”
Information, lørdag, s. 4-5; Politiken mandag, s. 1; Jyllands-Posten, mandag, s. 19 (03.08.2020)

Prioritede historier

Midt under pandemien ramte Danmarks sparekniv EU’s fælles sundhedsprogram
Stats- og regeringscheferne valgte at sætte sparekniven ind i et nyt EU-sundhedsprogram, da de skulle enes om et nyt budget i juli, til trods for at Europa i et halvt år har kæmpet med historiske sundhedsmæssige problemer, der har skabt den største økonomiske krise siden Anden Verdenskrig. Forløbet har mødt hård kritik fra flere sider, blandt andet fordi statsminister Mette Frederiksen var med til at presse EU's samlede udgifter ned, samt reducere omfanget af ekstraordinær coronastøtte til de hårdest ramte lande, skriver Jyllands-Posten søndag. ”Da EU-Kommissionen foreslog 70 mia. kroner til et nyt ambitiøst, selvstændigt EU4 Health-program, følte vores fællesskab, at dagen var kommet, hvor vigtigheden af sundhed for europæiske borgere endelig var blevet hørt og erkendt. Desværre synes den dag at være både kommet og gået alt for hurtigt med Det Europæiske Råds beslutning om at reducere budgettet til 13 mia. kroner,” skriver EU Health Coalition i en mail og mener, at regeringscheferne er ”ude af trit” med befolkningen. Både EU-ordfører Katarina Ammitzbøll fra De Konservative og EU-ordfører Jens Rohde fra De Radikale vil nu have en redegørelse fra regeringen om forløbet. ”Resultatet forslår som en skrædder et vist sted. Det er reelt set ikke noget værd. I den krise, vi står i, er det en regulær maveplasker. Også i forhold til det mandat, som sundhedsministeren bad om herhjemme. Men fordi vi har en ”sparebande” i Europa, ender det i ingenting,” siger Jens Rohde. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra statsministeren eller sundhedsministeren, men i en mail bekræfter Sundhedsministeriets presseafdeling, at udgifterne er ”reduceret” som beskrevet i forhold til kommissionens forslag. ”I de videre drøftelser om programmets indholdsmæssige prioriteter vil Danmark blandt andet lægge vægt på, at programmet skal bidrage til at styrke sundhedsberedskabet i EU, så vi er bedre rustet over for kommende sundhedskriser,” skriver ministeriet.
Jyllands-Posten, søndag, s. 12 (03.08.2020)

Næste generation får også en europæisk fremtid
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen og Margrethe Vestager, ledende næstformand for EU-Kommissionen med ansvar for et Europa klar til den digitale tidsalder. De skriver blandt andet: ”Historien gentager sig ikke altid, men for Europa plejer der at være ting, som går igen. Eller sådan plejede det at være. Over for en virus, der har krævet liv og ødelagt folks levebrød i hele verden, har Europa ikke givet efter for gamle instinkter eller revet op i knap helede sår fra finanskrisen for 10 år siden. I stedet har vi valgt at hjælpe hinanden og investere i en fælles fremtid. Derfor kan vi med god grund sige, at det er en historisk beslutning, de 27 medlemsstaters stats og regeringschefer traf i sidste uge om at godkende Europa-Kommissionens genopretningsforslag. […] Tænk på, hvad der sker med vores turistsektor, hvis folk fra hele Europa ikke længere har råd til at rejse til København eller til den jyske vestkyst. Tænk på, hvad der sker med danske virksomheder, hvis de ikke kan få de dele, de har brug for, fra deres leverandører i andre europæiske lande. Tænk på, hvordan krisen har haft negative konsekvenser for os alle - for vores velfærd, unges adgang til arbejdsmarkedet, antallet af arbejdspladser, virksomheders egenkapital, samfundets funktion og de europæiske økonomiers styrke. Og problemerne er ikke overstået endnu. Derfor er vi nødt til at handle hurtigt, beslutsomt og kollektivt. Og i sidste uge har Europa vist, at det magter opgaven. Nogle vil naturligvis pege på det lange og vanskelige topmøde og se det som et tegn på tøven eller svaghed. Vi ser det som det ultimative bevis på Europas enestående styrke. Ingen andre steder i verden kan 27 forskellige lande drøfte, hvordan de sammen skal finansiere deres genopretning og fremtid. Det gjorde vi i løbet af en lang weekend. På dette meget skrøbelige tidspunkt i historien er Europa det bedste sted at leve. Og vi skal sørge for, at det bliver ved med at være sådan ved at samarbejde med regeringer og parlamenter. Målet er at få gang i genopretningen.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 29 (03.08.2020)

EU's handelsaftale med Vietnam kan give dansk eksport et boost
EU’s handelsaftale med Vietnam træder i kraft lørdag og aftalen kan føre til stigende dansk eksport. Det skriver Berlingske og Altinget lørdag. Både Dansk Industri (DI) og Danmarks Eksportkredit (EKF) mener, at den nye handelsaftale åbner for nye og interessante muligheder og ifølge Dansk Industri kan aftalen løfte Danmarks eksport til Vietnam med en tredjedel, hvilket underdirektør i DI Peter Thagesen endda mener, er et konservativt bud. ”Der er en utrolig dynamik. Der er virkelig en økonomisk puls, som siger spar to, og det er et marked, som der har været stort fokus på fra dansk side igennem flere år. Der er rigtigt mange virksomheder, der har investeret i Vietnam, og de vil nu stå på et mere sikkert juridisk grundlag, end de har gjort tidligere,” siger Peter Thagesen ifølge Berlingske og fortsætter: ”De her handelsaftaler er virkelig et område, hvor EU skaber resultater og som skaber store fordele for danske virksomheder. Især i de her tider, hvor verdens største land, USA, er i gang med at underminere institutioner som Verdenshandelsorganisationen (WTO).”
Berlingske, lørdag, s. 14; Altinget, lørdag (03.08.2020)

Institutionelle anliggender

Dansk EU-talsmand bliver pressechef for Det Europæiske Råd
Preben Aamann bliver ny pressechef for Det Europæiske Råd, skriver Altinget lørdag. Preben Aamann er et kendt ansigt i magtens korridorer i Bruxelles, da han siden 2014 har haft jobbet som talsmand for rådsformanden. Preben Aamann træder som ny pressechef ind i de allerøverste ledelseslag af Rådets sekretariat, hvor man også finder en anden dansker, den efterhånden mangeårige generalsekretær Jeppe Tranholm-Mikkelsen.
Altinget, lørdag (03.08.2020)

EU-Kommissionen vil skabe et europæisk ”Hamilton-øjeblik”
Berlingske bringer et debatindlæg af Ole P. Kristensen, dr.scient.pol. og fhv. professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Han skriver blandt andet: ”Ministerrådets beslutning om genopretningsfonden og dens finansiering var ikke helt et europæisk ”Hamilton-øjeblik”, beslutningen er ikke radikal og ambitiøs nok til at fortjene den betegnelse. Men der er ikke tvivl om, at der hos nogle europæiske politikere og ikke mindst i EU-Kommissionen eksisterer en ambition om at skabe et europæisk ”Hamilton-øjeblik”, at tilnærme EU til en forbundsstat. Tegnene er mange. […] Det er et legitimt politisk standpunkt at arbejde for at omdanne EU til en forbundsstat med ret til at udskrive skat og stifte gæld med det hele. Men det er ikke legitimt at forsøge at lukke føderale træk ind ad bagdøren uden at tilpasse opbygningen af EU-institutionerne på en måde, som kan levere den demokratiske legitimitet i en forbundsstat. Det er det, især EU-Kommissionen gør, selv om EU-Kommissionen er den del af EU-konstruktionen, der har allermindst demokratisk legitimitet. Det er nok ikke nogen tilfældighed. Hvis EU-Kommissionen var afhængig af vælgernes gunst, ville den nok fare frem med mere lempe. Folk med føderalistiske ambitioner på EU’s vegne bør begynde med at foreslå ændringer i EU-konstruktionen, så den legitimt kan bære en forbundsstat.”
Berlingske, mandag, s. 19 (03.08.2020)

Enøjet borgerligt had til EU er farligt
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Anders Krab-Johansen, koncernchef og udgiver, Berlingske Media. Han skriver blandt andet: ”I borgerlige kredse er der en voksende modvilje mod EU. Efter lang tids tøven satser Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, på et fuldtonet dansk exit fra EU. Pernille Vermunds Nye Borgerlige ønsker også Danmark ud af EU, og Liberal Alliance er imod euroen, økonomisk integration i EU og anbefalede ved den seneste folkeafstemning et nej til at afskaffe retsforbeholdet. Selv Venstre gør EU til et indenrigspolitisk spil, hvor man nægtede at give statsminister Mette Frederiksen det nødvendige forhandlingsmandat før EUs topmøde om budgettet. Det er letsindigt. Personligt er jeg tilhænger af EU og nærmest glødende tilhænger, når jeg sidder ved tastaturet og skriver fra Berlin. Problemerne ved EU synes små, når perspektivet er et Europa med krig, kommunisme, lukkede grænser og et jerntæppe gennem Europa. […] Danmark er et lille land, som skal have en realistisk udenrigspolitik. Vores frihed og velstand afhænger af vores nabolande, og de har heldigvis tilbudt et gensidigt samarbejde frem for rå magtpolitik. EU er en enestående ramme, som ansvarlige politikere kan og skal arbejde inden for. Det er let at være skeptisk over for EU, når man er liberal og borgerlig. Især hvis man glemmer historien og det store billede. Derfor skal herfra lyde en opfordring til, at Venstre og de Konservative påtager sig at genopfinde og forklare en borgerlig EU-position om fred, frihed og fredelig sameksistens mellem ligesindede demokratier. De protest-borgerlige har valgt et enøjet had til EU. Det er farligt for Danmark, hvis de får medvind.”
Berlingske, lørdag, s. 4 (03.08.2020)

Historisk EU-aftale har store danske aftryk
Politiken bringer søndag et debatindlæg af Jens Joel, MF, EU-ordfører (S). Han skriver blandt andet: ”EU-topmødet endte med en historisk vigtig aftale for Europa. Større solidaritet. Højere klimaambitioner. Mere moderne budget. Alt sammen med Danmark i en mere markant rolle end ofte før. Derfor er det hverken rigtigt, når Politiken på lederplads hævder, at klimaet blev ofret i forhandlingerne, eller når tidligere ambassadører i Kroniken påstår, at Danmark er en uinteressant samarbejdspartner på grund af vores forbehold. Tværtimod. […] Danmark bidrager med både penge, progressive ideer og som pålidelige samarbejdspartnere i EU. Det gør vi, fordi vi mener, det er bedst for Europa - og for Danmark. Og jeg tænker, der bliver sat mere pris på et land, der er åben om sine forbehold end en samarbejdspartner, der skriver under på det hele i Bruxelles for derhjemme at se stort på aftalerne. EU og Danmark har stor ære og glæde af en aftale, der gør langt mere ved de store udfordringer end nogensinde før. Regeringen står ved, at budgettet og den danske regning ikke må løbe løbsk. Derfor har statsministeren kæmpet benhårdt (og succesfuldt) både for større ansvarlighed i budgettet og en næsten tredobling af den danske rabat. Det har vi gjort samtidig med, at der inden for budgettet er skruet op for alt det, der er vigtigst for Danmark - herunder ikke mindst klima, forskning og bekæmpelse af arbejdsløshed.”
Politiken, søndag, s. 3 (03.08.2020)

Jeg savner Thatcher
I Ugens Brev skriver en læser blandt andet i Ekstra Bladet mandag, at EU's nye syvårige budget og unionens coronahjælpepakke er en elendig aftale og de eneste, der har vundet, er diktaturlandene i Østeuropa, føderalisterne og EU-bureaukratiet. Til det svarer Hans Engell: ”Ja, den var ikke gået, hvis vi havde haft Margaret Thatcher ved bordet. Man kan savne hende og især Storbritannien i EU. I dag er det åbenlyst: Tyskland og Frankrig bestemmer det hele. Vi små og mindre lande er kun medvirkende - Merkel og Makron sætter dagsordenen. Det eneste imponerende ved aftalerne er, at de kom i hus. De hårdt coronaramte lande især i Sydeuropa får en stor håndsrækning, og så må vi jo se, om de bruger pengene til politiske reformer og økonomisk vækst, eller det hele forgår i bureaukrati og korruption. Utroligt, at EU-landene stort set accepterede, at Polen og Ungarn kan fortsætte deres brud på demokrati- og frihedsrettigheder og tilmed får langt større EU-støtte de næste år. Orban kan hælde nye milliarder i sine personlige venner. Og de retssikkerhedskrav, der før møderne var stillet som ultimatum, endte i uklare, løse hensigter. Det historiske ved aftalen består især i, at EU nu kan optage milliardlån, som alle lande skal betale til. Smart måde at give EU flere penge og langt større magt. En stor sejr for dem, der vil mere EU.”
Ekstra Bladet, mandag, s. 16 (03.08.2020)

Per Stig Møller: Vesten er sin egen værste fjende
Berlingske bringer søndag et interview med tidligere udenrigsminister Per Stig Møller. Han ser en række udfordringer mod Vesten, som kan betyde, at vi helt forsvinder som en magtfaktor, men han mener, at truslen mod vores værdier desværre kommer fra os selv. ”Trump er trådt ud af samarbejdet mange steder. Derfor er det overdraget til Kina med den tredje verdens billigelse, fordi USA ganske enkelt ikke er der længere. Han fraskriver sådan set Vestens indflydelse, og det er meget farligt, især for os små lande, at de internationale institutioner forsvinder, for det er der, vi kan øve indflydelse,” siger Per Stig Møller og fortsætter: ”Hvis ikke vi havde haft de internationale institutioner som handelsorganisationen WTO med konfliktløsende mekanismer, så vil vi som lille land tabe. Ligesom i EU. Hvis man ikke havde EU-Domstolen, så kunne de store gøre, som de ville.” Per Stig Møller mener, at EU har været alt for optaget af egne problemer og har ikke kunnet finde ud af, i hvilken retning man skulle gå. ”EU har stået retningsløst. Man har været forvirret af amerikanerne, som både skaber usikkerhed om NATO og angriber EU. Trump sagde forleden, at EU er en fjende af USA. Jamen, hvem i alverden er stamfaderen til EU? Det er USA. Fordi de efter Anden Verdenskrig og Marshall-hjælpen sagde, at det her afhænger af, at I kan arbejde sammen. Og der starter så det økonomiske samarbejde. Det er ikke rigtigt, at vi er skabt for at genere USA. EU blev skabt under påvirkning af USA for at blive rejst efter Anden Verdenskrig. Men det er glemt,” siger Per Stig Møller.
Berlingske, søndag, s. 13-15 (03.08.2020)

Ugens dumme
Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, er ”Ugens dumme” i Ekstra Bladet søndag: ”EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, er svært utilfreds med det nye EU-budget, som hun betegner som 'en bitter pille at sluge'. Dele af aftalen betegnede hun som 'beklagelige og smertelige beslutninger'. Halt doch Maul, Frau von der Leyen. EU vælter sig nu i betydeligt flere milliarder, bl.a. betalt af danske skatteydere. Hvad bilder EU-mandarinen sig ind?”
Ekstra Bladet, søndag, s. 10 (03.08.2020)

Vesten må påtage sig en ny frihedskamp, før det er for sent
Berlingske skriver blandt andet i sin leder mandag: ”Den verdensorden, vi kender, er under opbrud, som det er fremgået af en række interviews i Berlingske henover sommeren. Det vestlige demokrati udfordres af stadigt stærkere autoritære regimer, som med ikke mindst Kina og Rusland i spidsen er på kollisionskurs med de tankesæt og principper, som store dele af det internationale samarbejde har bygget på siden Anden Verdenskrig. […] De europæiske NATO-lande lullede sig i for mange år i søvn i tiltro til, at USA nok skulle sørge for deres sikkerhed. Der skulle en plump og højtråbende amerikansk præsident til, før det gik op for europæerne, at de er nødt til at reformere, bidrage mere - og blive i stand til at tage vare på egen sikkerhed. […] Med andre ord har Vesten i alt for høj grad taget sin egen frihed, institutioner og sine egne demokratiske principper for givne og eviggyldige. Nu udfordres de både udefra og indefra. Det er ikke anledning til at opgive dem, tværtimod. Det er anledning til at finde fodslag i bevidstheden om, at skal de bevares, må der kæmpes for dem. Internationale institutioner må moderniseres og reformeres. I en usikker verden må alle lande tage øget vare på egen sikkerhed som en forudsætning for, at de sikkerhedspolitiske alliancer også kan bevare deres styrke og yde beskyttelse. I EU-samarbejdet bør man gøre sig klart, hvad der er nationale og internationale domæner snarere end at rulle frem mod en føderalisme, der formentlig savner et folkeligt mandat. Ufrie lande må ikke svinge taktstokken i frihedens navn i globale organisationer. Og internationale handelsaftaler må rent faktisk indrettes, så de er rimelige for alle parter.”
Berlingske, mandag, s. 2 (03.08.2020)

”Jeg vil ikke helt udelukke, at Storbritannien om ti år igen er medlem af EU”
Berlingske har talt med Ulrik Federspiel, Danmarks tidligere ambassadør i USA. Han mener, at der skal fokus på eksportvirksomhederne og han efterlyser handling fra regeringen. Han mener, at Danmark bør gøre alt - primært gennem EU - for at få liv i WTO, der lige nu ligger i ruiner uden generaldirektør og dommere og han ser en mulighed for at udskældte EU kan tænde lys i mørket. ”Hvis EU kan tage sig sammen, er det et stabiliserende element i verden. EU må spille en rolle i verden. Eksternt er der stadig tillid til EU. Frankrigs præsident Emmanuel Macron har viljen, og Tyskland kansler Angela Merkel har magten. Alle siger, at der er kommet ny energi, efter at der kom gang i den fransk-tyske motor. Nu har Tyskland overtaget formandskabet i EU, og det vil efter alt at dømme sætte yderligere skub i det. Merkel har en særlig status efter sin håndtering af corona. Hun har det drive, der skal til for at sætte gang i EU,” siger Federspiel ifølge Berlingske mandag. I forhold til Brexit siger Federspiel: ”Det er en sørgelig affære, som baserer sig på misforståelser og en tro på, at folkeafstemninger går, som man forventer. Det var meget ulykkeligt, at de havde den folkeafstemning på et tidspunkt, hvor EU ikke fungerede særlig godt. Hvis der kommer gang i EU igen, vil jeg ikke helt udelukke, at Storbritannien om ti år igen er medlem af EU. Hvis de ser, at EU kører og kan være ligeglade med Storbritannien, og at USA dybest set blot betragter dem som en lillebror og ikke giver dem lige så gode handelsvilkår som EU, kan det være yderligere et incitament for at søge ind i EU igen under et eller andet påskud.”
Berlingske, mandag, s. 6-7, 8 (03.08.2020)

Interne anliggender

Kan Italien stoppe med at være Italien?
Information skriver blandt andet i sin leder mandag: ”Nu er det premierminister Giuseppe Conte, der har chancen og ansvaret. Italien har med EU's genopretningsfond fået udsigt til en kæmpe pose penge - 81 milliarder euro i tilskud og 127 milliarder euro som lån - der skal være med til at hjælpe Italien på fode igen oven på coronakrisen. […] Nu er spørgsmålet, om Italien kan stoppe med at være Italien, og om man vil udnytte den mulighed, som krisen trods alt tilbyder til at gennemføre gennemgribende ændringer for at stoppe landets mangeårige deroute. […] Italien skal til efteråret over for EU fremlægge en plan for økonomiske reformer. Man kan være håbefuld, men man har også ret til at være skeptisk. Italien har førhen gentagne gange undladt at gennemføre de reformer, man har lovet Bruxelles. Som del af aftalen af genopretningsfonden er der godt nok etableret en såkaldt nødbremse, hvor andre EU-lande kan forsinke udbetalingen af midler til lande, der bryder sine løfter, men i sidste ende er der ikke defineret nogen klare sanktionsmuligheder, og det lader til at være usandsynligt, at man direkte kan blokere for Italiens adgang til midlerne. De europæiske ledere har solgt genopretningspakken som en historisk sejr for Europa. Det er det også, men de er samtidig endt et sted, hvor de formentlig må nøjes med at have tillid til, at Italien denne gang leverer. Hvis det ikke sker, vil det ikke kun skade Italien, men også være et svigt, der kan øge europæiske befolkningers skepsis over for EU-samarbejdet og skrue ned for deres vilje til at udvise solidaritet over for Italien i fremtiden.”
Information, mandag, s. 20 (03.08.2020)

Klima

Erhvervsklimaet er grønt og giftigt
I en kronik i Børsen mandag skriver Steen Thomsen, professor, Center for Corporate Governance, CBS, blandt andet: ”Virksomhederne kan imødese en fremtid, hvor de i stigende grad vil blive udfordret på bæredygtighed og ansvarlighed. Allerede i første halvdel af 2020 har vi set tre stærke bølger startende med klima i januar, coronakrise og sundhed fra marts og racisme i juni og juli. Og der er vel ingen, der forestiller sig, at det stopper her. Udover den grønne omstilling i Danmark er der udsigt til mere grøn regulering fra EU. EU-Kommissionen vil blandt andet foreslå en plastikafgift. Der arbejdes på en CO2-importtold. Der er krav om flere ikkefinansielle nøgletal i regnskaberne inden for bæredygtighed og virksomhedsansvar. […] EU-systemets tidligere tro på “følg eller forklar” er afløst af forslag om hård lovgivning. Baggrunden er et giftigt internationalt erhvervsklima, der er præget af corona, klimadagsordenen og skandaler. […] Virksomhederne vil blive kritiseret, uanset hvad de gør, så de må de vænne sig til at blive noget mere hårdhudede og reagere mere proaktivt i det nye erhvervsklima. For eksempel er det lykkedes vindmølleindustrien at profilere sig som etisk trods klager om lokale miljøskader og svigtende konkurrenceevne sammenlignet med solenergi. Et troværdigt virksomhedsformål kan spille en central rolle i den sammenhæng.”
Børsen, mandag, s. 4 (03.08.2020)

Jakob Zeuthen: Den nye kemiindsats skal styrke den cirkulære økonomi
I en kommentar i Altinget lørdag skriver Jakob Lamm Zeuthen, miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv, blandt andet: ”Den nuværende kemiindsats udløber næste år og skal selvsagt afløses af en ny indsats. Det er afgørende for et bæredygtigt dansk samfund, at vi har sammenhængende strategiske kemindsatser med bred opbakning fra hele samfundet og erhvervslivet. Indsatsen skal styrke et bæredygtigt forbrug af kemi, og den skal understøtte EU-indsatsen. For vores kemikalier reguleres fra Bruxelles. […] Vi skal holde et fast øje på Green Deal, for det er ved at arbejde sammen i EU, at vi kommer hurtigst i mål med at skabe et bæredygtigt forbrug af kemi i vores produkter og samfund. Det er enkel logik, at Danmark ikke kan løfte opgaven alene. I maj 2020 annoncerede EU-Kommissionen sin køreplan for deres Kemiindsats, 'Chemicals strategy for sustainability' i form af en offentlig høring. Strategien er en del af Green Deal og sigter på at sikre mod et giftigt miljø, beskytte borgere og miljøet bedre mod farlige kemikalier. Den skal tilskynde til innovation i udviklingen af sikre bæredygtige alternativer og bygge videre på de vurderinger, der er lavet af den gældende EU-regulering for kemikalier ved både at forenkle og styrke dem. Dansk Erhverv anbefaler, at den danske Kemiindsats for 2022 til 2025 lægger sig tæt op ad EU's kemiindsats i Green Deal. Det er den hurtigste og mest effektive vej til bæredygtig kemi.”
Altinget, lørdag (03.08.2020)

Konkurrence

Brug for handling – ikke flere høringer
Ekstra Bladet bringer søndag en analyse af tech-redaktør Heine Jørgensen. Han skriver blandt andet: ”Denne uge bød på to eksempler på, hvorfor der i den grad er brug for det, som lovgiverne i både Danmark, EU og USA er valgt for: at lovgive. For når det gælder techgiganter som Google, Amazon, Facebook og Apple er de ansvarlige milliardærer, der står i spidsen for firmaerne, indtil videre sluppet alt for nemt af sted med snak og undvigende svar. Det var ugens stort opslåede høring i USA af topcheferne for disse fire firmaer et strålende eksempel på. For trods de helhjertede forsøg fra amerikanske politikere på at inddæmme den uhæmmede dominans, som de fire står for, viste høringen med al tydelighed, at der i den grad er brug for handling og ikke flere høringer. […] Men globalt er det altså indtil nu ikke lykkedes politikerne, der er valgt til at tage vare på hele samfundets interesser, at inddæmme techgiganterne. Regnskaberne fra blandt andet Apple og Amazon, der blev fremlagt i denne uge, fortæller ellers en historie, som er værd at lytte til. Nemlig at mens verden lider under coronakrisen, så går det bedre end nogensinde for dem og deres monopoler.”
Ekstra Bladet, søndag, s. 12 (03.08.2020)

EU godkender stor togfusion
Fredag godkendte EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, at den franske producent af højhastighedstog, Alstom, overtager selskabet Bombardiers togdivision, skriver Politiken lørdag. Aftalen vil gøre Alstom til verdens næststørste producent af tog og til gengæld for godkendelsen kræver EU, at Alstom afhænder en af sine fabrikker i Frankrig og nogle af Bombardiers anlæg i Tyskland.
Politiken, lørdag, s. 2 (03.08.2020)

USA’s techgiganter mærker politikernes ånde i nakken
Politiken bringer lørdag en analyse af Astrid Haug, techanalytiker, som blandt andet skriver: ”Efter den amerikanske kongreshøring onsdag af topcheferne for USA's fire største techvirksomheder - Apple, Amazon, Facebook og Google - er de kommet tættere på det scenarie, de frygter mest: At blive tvunget til at splitte deres virksomheder op. Høringen er et vendepunkt i amerikansk konkurrencelovgivning, som kan sammenlignes med dengang, tobaksindustrien tog til Washington, D.C., i 1994 for at vidne og der udtalte: Cigaretter er ikke afhængighedsskabende. Udsagnet fra de fire techbosser var i stedet: Vi opkøber ikke konkurrenter for at undgå konkurrence. Vi smadrer ikke konkurrenter med unfair metoder. Vi stjæler ikke viden fra vores konkurrenter for at kopiere deres produkter og tage deres marked. Og vi er i øvrigt slet ikke monopoler, for vi har masser af konkurrence. […] Et forhold, som er særlig problematisk for tre af aktørerne, nemlig Apple, Google og Amazon, er, at de på den ene side er en platform for virksomheder, der vil sælge varer eller services, og samtidig selv sælger på deres egen platform. De giver dem mulighed for at give deres egne produkter bedre placeringer end konkurrenternes. Her kunne man ved hjælp af loven om, at man ikke må prisdiskriminere, forhindre virksomhederne i både at være platform og sælger. Er man hævet over loven, hvis man er stor nok, rig nok og fræk nok? Det skal de næste års antitrust-retssager, som der er mange på vej af i både USA og EU, vise.”
Politiken, lørdag, s. 2 (03.08.2020)

Landbrug

Danmark halter efter i at udnytte EU-penge
I en kommentar i Ekstra Bladet mandag skriver tidligere minister Ritt Bjerregaard blandt andet: ”I år var det statsministrenes kamp om budgettet, der var særligt vanskelige på grund af Brexit og de deraf manglende tilskud fra Storbritannien. Hertil kom store hjælpepakker, især til de sydlige lande i EU på grund af coronaens hærgen. Opmuntrende var det, at landene kunne blive enige. Godt nok skulle de bruge fire døgn, men enige blev de. Det er afgørende for det europæiske samarbejde, at så store kriser også kan håndteres i fællesskab - også selvom nogle lande skal have penge, og andre betale. Dejligt var det også at konstatere, at hensynet til miljøet og klimaet kom til at spille en stor rolle. […] Danmark halter langt bagefter i at udnytte de muligheder opdelingen af landbrugsstøtte giver. I den ene del bliver EU-pengene brugt på en automatisk hektarstøtte. Kun 7 procent af de mange og gode penge bliver i Danmark brugt på miljø og klima, selvom det har været muligt at bruge op til 15 procent. Landmændenes produktion er i lang tid blevet favoriseret. Med den nye aftale bliver det muligt at bruge op til 40 procent af støtten - det kan virkelig komme til at spille en rolle, hvis den danske regering vel at mærke vil udnytte mulighederne, og det ligger ikke ligefor. […] Regeringen skal holdes til ilden, ellers fortsætter det bare med den hovedløse støtte til landmændene, og det bliver, som det altid har været, uden at det hjælper hverken på miljøet eller klimaet.”
Ekstra Bladet, mandag, s. 13 (03.08.2020)

Migration

Den libyske kystvagt skyder tre migranter og sætter fokus på EU’s flygtningepolitik
Ifølge flygtningeorganisationer understreger drab på tre migranter, at det er en uansvarlig politik at sende folk, der søger mod Europa, tilbage til Libyen, da det er dødsensfarligt sted for migranter. EU kritiseres for fortsat at betale den libyske kystvagt for at stoppe flygtninge og migranters færd over Middelhavet, vel vidende hvilke forhold de udsættes for i landet. I denne uge har FN's migrantorganisation IOM igen opfordret EU til ”med det samme at stoppe med at sende udsatte mennesker til Libyen”, og IOM understreger, at der er brug for et ”alternativt system”, som sikrer, at flygtninge og migranter i stedet sendes til sikre lokaliteter.
Information, lørdag, s. 14-15 (03.08.2020)

Fire år efter EU’s migrantaftale med Tyrkiet har Tyskland modtaget flest
Mellem den 4. april 2016 og den 16. marts 2020 har EU-landene taget imod 26.835 migranter. Tal viser, at 9.967 af de mennesker, der som led i migrantaftalen mellem Bruxelles og Ankara kommer til Europa, lander i Tyskland. Frankrig - det næste land på listen - har med 4.694 taget mod under halvdelen, fortæller den tyske avis Die Welt ifølge Jyllands-Posten mandag. Tysklands indenrigsminister Horst Seehofer har som mål under formandsskabet at reformere det fælles europæiske asylsystem og han har blandt andet sat håndteringen af grænserne, modtagelse af migranter samt tilbageførsel af afviste asylsøgere, på programmet. Formand for tænketanken The European Stability Initiative Gerald Knaus , som står bag flygtningeaftalen med Tyrkiet, advarer om, at en ny migrantkrise truer. I avisen Berliner Zeitung kritiserede han i sidste uge EU for ikke at overholde sin del af aftalen. Han nævner, at EU havde lovet 6 mia. euro, ca. 44,5 mia. kr. , i løbet af de fire år, aftalen varer, men indtil maj 2020 havde de kun betalt 3,5 mia. euro. Derudover har Bruxelles forsømt at forsikre Ankara om, at man også efter 2020 vil fortsætte aftalen. Ifølge Knaus er de penge, der er ankommet til Tyrkiet blandt andet gået til humanitære organisationer og til de tyrkiske ministerier for sundhed og uddannelse. ”Syriske børn lærer tyrkisk, og deres familier integrerer sig,” fastslår Knaus og fortsætter: ”At understøtte deres integration i Tyrkiet er humanitært set påkrævet, og det er i EU's interesse.” Ifølge Knaus er det urealistisk at forvente, at Tyrkiet tager mennesker tilbage fra Grækenland, uden at EU engagerer sig yderligere.
Jyllands-Posten, mandag, s. 10 (03.08.2020)

Retlige anliggender

Vågn op, hr. rigsadvokat
I ”Borgen lige på” i Ekstra Bladet søndag, skriver Hans Engell blandt andet: ”Et af de tunge punkter på EU-topmødet for nylig var Ungarns og Polens brud på demokratiske retssikkerhedsprincipper herunder domstolenes uafhængighed. Danmark er blandt de skarpeste kritikere af de to lande. Men hvordan ser det egentlig ud med retssikkerheden her i landet? Der er plads til forbedringer. Tag bare den såkaldte Meld- og Feld-sag, der handler om, hvorvidt Morten Messerschmidt og DF har svindlet med EU-midler, mens Messerschmidt og Anders Vistisen stod i spidsen for det europæiske parti Meld og den tilhørende fond Feld. […] Det er på kanten af en skandale, at denne sag nu har været undervejs i fem år, og der er stadig ikke er truffet juridisk afgørelse i den. Først var det i EU, sagen blev undersøgt, og man måtte på korte og bistre kommentarer fra EU's talskvinde forstå, at det drejede sig om en alvorlig sag. Praksis er den, at når det handler om svindel med EU's midler, er det de enkelte medlemslandes anklagemyndighed og domstole, der modtager efterforskningsmaterialet fra EU og derefter håndterer sagerne efter national lovgivning. Da sagen overgik fra OLAF til Bagmandspolitiet i oktober sidste år, skete det med en kommentar fra EU's talskvinde, Jana Cappello, der måtte skabe et indtryk af, at nu ruller sagen. Men ikke en brik er sket. […] Efter fem år begynder det at haste med Meld og Feld-sagen, hvis ikke der for alvor skal gå politik i sagen. Så, se nu at få rejst tiltale eller drop sagen, hr. rigsadvokat.”
Ekstra Bladet, søndag, s. 10 (03.08.2020)

Sikkerhedspolitik

Danmark vil straffe russiske hackere
For første gang retter Danmark og de øvrige EU-lande sanktioner mod statslige hackere bag det cyberangreb, der ramte blandt andre Mærsk for tre år siden. Det fastslås af EU-landene i en usædvanlig fælles erklæring, som også den danske regering bakker op om. ”Vi samarbejder tæt med vores allierede. Cybersanktionerne er et eksempel på det. Og det er min forventning, at vi kommer til at se mange flere af den type tiltag i de kommende år,” sagde forsvarsminister Trine Bramsen (S) i en pressemeddelelse torsdag aften ifølge Berlingske søndag, da indgrebet blev annonceret. Jan Lemnitzer, der er ekspert i cybersikkerhed og underviser på CBS, mener, at virkningen er tvivlsom, da sanktioner normalt sigter på at påføre modparten en omkostning, der skal presse vedkommende til at ændre kurs. ”Hvis du er en statsansat hacker i Rusland, så har du ikke bankkonti i Europa. Du tager nok heller ikke på ferie i Europa,” siger Jan Lemnitzer og fortsætter: ”Derfor er debatten blandt eksperter, hvad man egentlig kan opnå med dette her.” Han vurderer, at formålet kan være at sende et signal om, at cyberangreb ikke er straffrie og at man har øjnene stift rettet mod Rusland og Kinas cyberaktiviteter.
Berlingske, søndag, s. 19 (03.08.2020)

Udenrigspolitik

Europa skal lytte til Trumps budskab
Politiken bringer søndag en kommentar af Sten Rynning, professor, Centre for War Studies på Syddansk Universitet. Han skriver blandt andet: ”Præsident Trumps beslutning om at trække tropper ud af Tyskland er tåbelig. Men europæerne bør også rydde op i egen have. […] Tilbage står et problem, som europæerne bør tage fat på; nemlig manglen på sammenhæng i deres ruslandspolitik. På den ene side er Europa fast i kødet, når det gælder principperne for samarbejde med Rusland: Grænser ligger fast, regler skal følges, og al militær aggression er uacceptabelt. […] På den anden side er Europa splittet, når det gælder praktiske tiltag over for Rusland. Europas suverænt største økonomi, Tyskland, har vitterlig tromlet sin olie- og gaspolitik igennem til stor frustration for bl.a. Polen og de baltiske lande, der er langt mere kritiske over for den stigende russiske indflydelse. […] Meget kan ændre sig, hvis præsidentvalget i USA ender med en sejr til demokraterne. Men selv en præsident Biden vil ikke skabe bedre sammenhæng mellem Europas principper og den konkrete politik over for Rusland. Det er hverken Bidens eller Trumps ansvar at sørge for, at europæerne taler med en samlet stemme. Det er et europæisk ansvar. Og det er sådan set bare om at tage fat. Præsident Trump har med sin udmelding spottet en europæisk svaghed, og det vil tjene europæernes sag at levere et gennemtænkt og modent svar på hans tåbelige beslutninger. En præsident Biden vil tilbyde en ny begyndelse, men det er også et europæisk ansvar at skabe den.”
Politiken, søndag, s. 2 (03.08.2020)

Kovending: Først bakkede Kofod op om støtten til aktivister. Nu er han pludselig mere lavmælt
Tirsdag vedtog EU's udenrigsministre en række tiltag, der blandt andet skulle gøre det muligt for demokratiaktivister i Hongkong at få asyl i EU, men nu undlader udenrigsminister Jeppe Kofod at svare på, om Danmark vil gennemføre de tiltag, han selv har været med til at foreslå. I en mail har Politiken spurgt Jeppe Kofod, om han nu vil sikre, at den danske regering helt konkret gennemfører de tiltag, som han selv så kraftigt har støttet, men Kofod undlader at svare direkte på Politikens spørgsmål. ”Som jeg har givet udtryk for flere gange, er jeg dybt bekymret over situationen i Hongkong og konsekvenserne af den nye nationale sikkerhedslov. EU-landene sender her et stærkt signal til Hongkong, Kina og omverdenen om, at vi ikke sidder udviklingen i Hongkong overhørig, og at vi vil reagere afhængigt af den konkrete udvikling,” skriver Jeppe Kofod i en mail tilbage til Politiken og tilføjer: ”Jeg er særligt optaget af, hvorvidt Hongkong fortsat kan opretholde de gældende frihedsrettigheder. Her er det helt afgørende, at man fra EU's side holder meget nøje øje med implikationerne af den nationale sikkerhedslov.” Opfordringen til at stoppe eksporten af følsomt teknologisk udstyr til Hongkong er det eneste punkt, hvor Kofod forholder sig konkret til de foreslåede tiltag og her understreger han, at det er et forbud, som Danmark allerede har indført. ”Det er klart, at der ikke må eksporteres udstyr eller teknologi, der kan bruges til undertrykkelse eller forfølgelse, fra Danmark til Hongkong,” skriver han. Phil Robertson, der er vicedirektør for Asien-afdelingen i menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch, mener, at EU bør gå endnu længere end de tiltag, som EU's udenrigsministre foreslog i tirsdags. ”Det er fint nok at arbejde for, at demokratiforkæmpere kan få asyl i EU. Men det er samtidig nødvendigt at lægge et reelt pres på Kina, for det er Kina, som er problemet. Det er Kina, der reelt har indført en politistat i Hongkong,” siger Phil Robertson.
Politiken, lørdag, s. 8 (03.08.2020)

Tyrkisk tænketank anklager radikal toppolitiker for at være islamofob
I slutningen af juni udgav SETA, en regeringstro tyrkisk tænketank, en ny og endnu ikke beskrevet rapport, hvor Danmark anklages for at være et land, der retter lovgivning direkte imod muslimer. Derudover anklages det radikale folketingsmedlem Ida Auken som eksempel på en dansk politiker, der fremmer ”islamofobisk retorik” og der er også politikere fra blandt andet Nye Borgerlige, som beskrives i rapporten. Forsker Amani Hassani, som er forfatteren bag det danske kapitel i rapporten, henviser til et debatindlæg, som Ida Auken skrev i Politiken i oktober sidste år, hvor hun kaldte en troende muslim for en ”idiot”, da han ikke ville give hende hånden efter et møde. ”Det er højst problematisk, at Auken som en etnisk dansk folkevalgt - og med magten til at fordømme en allerede ramt repræsentant for en religiøs minoritet - sætter sig selv i offerrollen på samme måde som en almindelig borger,” skriver Hassani ifølge Berlingske mandag. Udenrigsminister Jeppe Kofod er fortørnet og skriver til Berlingske om den nye rapport: ”Selvfølgelig skal EU-midler ikke bruges til at finansiere tyrkiske rapporter, der sværter Danmark og danskerne til som islamofober og racister. Det er fuldstændigt uacceptabelt. Det kan virkelig få mig op i det røde felt. Dybest set synes jeg ikke, den her rapport fortjener nogen som helst form for opmærksomhed. Men når jeg alligevel reagerer, er det for at understrege, at den slags aktiviteter simpelthen ikke må ske med så meget som én eurocent af EU-midler i støtte.” Udenrigsministeriet har efter Berlingskes henvendelse taget kontakt med EU-Kommissionen for at høre, om der er brugt EU-midler til den nye rapport og kommissionen har oplyst, at 2019-rapporten ikke har modtaget nye EU-midler. ”Det kan dog ikke helt afvises, at SETA har kunnet anvende ”gamle penge”, det vil sige tidligere programmerede midler. Derfor vil vi fra dansk side bede Kommissionen genbekræfte, at der ikke ydes nye tilskud til SETA og redegøre for, hvorvidt EU-midler alligevel kan være blevet anvendt til udarbejdelsen af dette års rapport,” skriver Kofod til Berlingske.
Berlingske, mandag, s. 1, 4-5 (03.08.2020)

Økonomi

EU’s problem er ikke Tysklands styrke, men de andre landes svaghed
Information bringer mandag en kommentar af forfatter Richard Swartz, som blandt andet skriver: ”Coronapandemiens vedvarende trussel betyder, at også truslerne mod EU's fælles valuta vokser. Eurokrisen har rødder, der går langt, men nu kan dens skærpelse få hele det europæiske projekt til at kuldsejle. […] Hver gang de italienske politikere forsøger, siger befolkningen fra. Så hellere stemme på de populister, som siger, alt er EU's skyld, og at tyskerne bare har at betale. Nu har man fået det, som man vil. For første gang går tyskerne med til at betale de regninger, som sydeuropæerne selv hverken kan eller vil betale. […] Om det bliver præcedensskabende, står tilbage at se. Tyskerne har ikke forandret sig. I deres sjæl og hjerte sympatiserer de med 'de sparsommelige fem' (Østrig, Holland, Sverige, Finland og Danmark, red.). Kovendingen vidner snarere om desperation end om indsigt i, hvor alvorlig Europas tilstand er. […] Paris fik sin vilje. Tyskerne må nu fylde den italienske tank i håbet om, at dette kan kickstarte Italiens økonomi. Men hvorfor skulle det lykkes denne gang? Italiens problem er ikke mangel på benzin, men at tanken lækker, fordi den er gennemtæret og skulle have været udskiftet for længst. Europas problem er ikke, at Tyskland er for stærkt, men at vi andre er for svage. Den kløft kan stadig vokse, og igen vil Tyskland snarere end de øvrige europæere skulle træde til for at mindske den. Kan denne fremgangsmåde fungere i længden? Nok kun så længe, at Herr og Frau Müller ikke bliver trætte af at betale andres regninger og stemmer et mere tysk Tyskland til magten. Til den tid kan der i sandhed blive brug for, at vi alle spænder sikkerhedsselerne.”
Information, mandag, s. 2 (03.08.2020)

Euro-redningspakke
Berlingske bringer et læserbrev af Per Christensen fra Hvidovre. Han skriver blandt andet: ”Så fik EU sin redningspakke. Eller rettere: euroen fik den. Pakken handler nemlig ikke primært om at afbøde de økonomiske konsekvenser af coronavirus hos visse - især sydeuropæiske - lande. Pakken handler primært om endnu engang at redde det - hvad angår nogle deltagerlande - dysfunktionelle euro-projekt og dermed redde EU. Det skal ske ved, at EU nu er blevet skatteudskriver. Dog ikke over for alle. De store fisk i EU kan stadig frit gå i skattely, men de små fisk sidder på krogen. Og ikkeeurolandet Danmark skal betale til, at der atter skal gives førstehjælp til eurolande, der aldrig burde have været sådanne.”
Berlingske, søndag, s. 31 (03.08.2020)

Nu kommer kæmpe-regningen
Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra tænketanken Cepos mener, at vi kommer til at betale mere i skatter og afgifter på grund af følgende elementer: Corona-krise, flere ældre medborgere, øgede udgifter til EU og til Arne og de andre nedslidte, der skal tidligere på pension. ”Jeg frygter i den grad skattestigninger. Mette Frederiksen gik til valg på 13 skattestigninger og nu er hendes råderum ved at være brugt,” siger han ifølge B.T. søndag og fortsætter: ”Når man korrigerer råderummet for udgifter til flere ældre mv., udgør det 11 milliarder frem til 2025. Men den nye klimaaftale, boligaftale og ændrede forventninger til olieprisen gør et stort indhug i det frie råderum. Derudover vil Danmarks bidrag til EU's nye budget også skære af råderummet.” B.T. har også talt med to tidligere overvismænd Hans Jørgen Whitta-Jacobsen og Michael Svarer, som begge fastslår, at gælden for corona-krisen er en stor post, men en engangsudgift, som vi låner pengene til at betale. Men udgifterne til øget pension, til nedslidte og til EU, er udgifter, der skal betales hvert år og de penge skal tages fra råderummet.
B.T., søndag, s. 12-13 (03.08.2020)