Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information30. april 2018Repræsentationen i Danmark

Mandag den 30. april

Tophistorier

Fake newsbegrebet er et middel til undertrykkelse
Fredag og lørdag skriver Politiken, at EU-Kommissionen torsdag fremlagde en strategi for, hvordan fake news skal bekæmpes. Fredag skriver Politiken, at EU-Kommissionen præsenterede en række retningslinjer for bekæmpelse af falske nyheder, som online-platforme kan tilslutte sig. Heriblandt at gøre det mere synligt, hvem der betaler for politisk indhold, at forbedre hjælpen til brugerne med at vurdere indholds troværdighed og at gøre mere for at bekæmpe falske kontoer og robotter, der poster falske nyheder. Lørdag skriver Politiken, at flere lande, og nu også EU, har taget kampen op mod fake news, der af mange anses som en af de største trusler mod demokratiet. I en klumme i Berlingske mandag skriver filosof Eva Selsing: ”Fake news. Begrebet, der huer hver en eurofil, hver en centrumvenstrepolitiker, hver en journalist. Og begrebet, der bør få alarmklokkerne til at bimle øredøvende i hovedet på enhver med kærlighed til friheden, ikke mindst friheden til at ytre sig. Også om EU-kritik, om nuancerne i det moderne Rusland eller indvandringens pris.” I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver Jacob Mchangama, direktør, tænketanken Justitia: ” Der er ingen grund til at have ondt af Facebook og Google pga. EU's plan om et EU-kodeks mod fake news. Men vi bør være ekstremt bekymrede over, hvad EU's eventuelle regulering af sandt og falsk kan medføre. I marts offentliggjorde en arbejdsgruppe nedsat af EU-Kommissionen en rapport med anbefalinger til bekæmpelse af falske nyheder og disinformation. Helt centralt blandt anbefalingerne var, at EU ikke bør ty til censur eller øvrige begrænsninger af ytringsfriheden i form af at fjerne eller forbyde falske nyheder. […] Kommissionen foreslår udarbejdelsen af et frivilligt EU-kodeks om desinformation, som onlineplatforme som Facebook og Twitter skal følge, og som bl.a. skal sikre gennemsigtighed og begrænsninger i forhold til målrettede politiske reklamer og dermed ramme fake news-fabrikker på pengepungen.” I en klumme på Altinget skriver Altingets udgiver Rasmus Nielsen: ”Op mod 10 procent af danskerne deler fake news af politiske årsager, selv om de ved, de er falske. Det tyder ny forskning på. Søren Pind (V) efterspørger mere viden og forskning på området og kalder tendenserne gift for demokratiet. […] Og samme Mandag Morgen håber at udvide kampen mod fake news eller med et bedre ord: misinformation frem mod næste demokratiske landvinding: valget til Europa-Parlamentet om godt et år. Det valg må ikke gå galt - skadet af internettrolde fra Sankt Petersborg eller altså af muligvis op mod hver tiende danske medborger. Eller skal vi til at kalde dem modborgerne.”
Altinget, torsdag; Politiken, fredag, s. 6, Politiken, lørdag, s. 10; Jyllands-Posten, lørdag, s. 20; Berlingske, mandag, s. 26 (30.04.2018)

Værsgo, Facebook og Google - her er en genvej til magten
Fredag skriver Politiken, at Facebook trods krisen skovler penge ind. Men Facebook står også over for andre problemer. I næste måned træder strenge regler om databeskyttelse i kraft i Europa, og de indebærer blandt andet, at tech-firmaer skal bede brugerne om lov for at få adgang til deres data. Facebook siger selv, at regelsættet, der kaldes GDPR, kan føre til et fald i brugeraktiviteten i Europa. Jyllands-Posten skriver lørdag, at eksperter mener, at mens Facebook har været i modvind over indsamlingen af data om os, er den traditionelle mediebranche nødt til at vågne op og se på, hvordan man selv tjener penge på brugernes data, mener eksperter. Analytiker Thomas Bækdal siger: ”Medierne er fuldstændigt afhængige af at sende data ud af huset til tredjepart-apps. Hele systemet er bygget op om, at vi kan loade reklamer ind fra en tredjepart. Men man har udnyttet et hul i loven og sagt, at de er en del af sitet. Det kan man ikke længere fra den 25. maj - så har man ikke længere tilladelse til at sende data andre steder hen, men skal have samtykke fra brugerne til det.” I en kommentar i i Jyllands-Posten lørdag skriver chefredaktør Steen Rosenbak om EU-Kommissionens nye persondataregler. ”EU-Kommissionen fortjener stor ros for sine forsøg på at tæmme Big Techs magtudøvelse. Men hvorfor får de nye persondataregler så Google og Facebook til at grine hele vejen til banken? […] De indledende øvelser og de nødvendige krumspring er for længst gennemført. Både Google og Facebook er sig pinligt bevidst, at deres sidste eksisterende konkurrenter blandt de såkaldte adtech-firmaer i EU får meget svært ved at overleve de nye dataregler,” skriver Rosenbak. BT skriver fredag, at Facebooks teknologichef, Mike Schroepfer, torsdag under en høring i parlamentet i London sagde, at det sociale medie ikke tog tilstrækkeligt ansvar, da mange brugeres private data blev misbrugt. EU-Kommissionen mener, at folks tillid til de sociale medier er slidt efter historien om Cambridge Analytica. I et debatindlæg lørdag skriver Ditte Giese, at medierne ikke kan gøre sig uafhængige af Tech giganternes platforme. Derfor skal der ikke skæres i mediestøtten, men investeres i kvalitet. Giese skriver blandt andet, at Emily Bell, leder af Tow Center for Digital Journalism i New York mener, at public service og mediestøtte er vejen frem, og ikke mindst EU-Kommissionens nye europæiske strategi for databeskyttelse.
Politiken, fredag, s. 9; Politiken, lørdag, s. 7; Jyllands-Posten, lørdag, s. 2, 10-11; BT, fredag, s. 9. (30.04.2018)

God tone mellem Merkel og Trump, trods handelskonflikt
De store aviser har hen over weekenden kigget på forholdet mellem Europa og USA, og i Kristeligt Dagblad og Politiken, ikke mindst på henholdsvis Merkels og Macrons besøg hos Trump. Som Berlingske søndag kan fortælle, så er der en god tone mellem kansler Angela Merkel og præsident Donald Trump, til trods for en handelskonflikt. Og netop handelskonflikten er en hovedpine, som mange har svært ved at finde hoved og hale i, som Information fortæller i dag, mandag. Amerikanske handelskyndige siger: ”Der er ikke noget rationale i Trumps handelspolitik”. Men som Jyllands-Posten i en kort notits kan bemærke i dag mandag, så er de tre største økonomier i Europa, Storbritannien, Frankrig og Tyskland, klar til at handle, hvis der bliver indført toldsatser fra amerikansk side. Men som det fremgår af Berlingske fredag, så er det ikke kun en handelskonflikt der optager tyskerne. Avisen fortæller, at en markedsundersøgelse viser, at tyskerne frygter Trump mere end Putin, når det kommer til truslen mod verdensfreden. Den polsk-amerikanske kommentator Anne Applebaum føjer i Politiken søndag til, at hun mener Vesten er blevet for magelig, og at det er tid til at Europa tager sig sammen. Hun spåede EU's undergang, hvis Storbritannien forlod EU, Donald Trump blev præsident, og Le Pen vandt valget i Frankrig. Det blev som historien kan fortælle, kun to ud af tre. Mens flere aviser kan stille spørgsmålstegn ved afkastet af besøgene i Washington, så kan Jyllands-Posten fredag også fortælle, at mellem Macron og Merkel er magien svigtende. Begge har store interne opgaver, som lægger en dæmper på deres egne topmøder i Berlin.
Berlingske, søndag, s. 11, fredag, s. 10; Information, mandag, s. 8-9; Jyllands-Posten, fredag, s. 34, mandag, s. 12; Kristeligt Dagblad, lørdag, s.7; Politiken, lørdag, s. 11, søndag, s. 3 (30.04.2018)

Prioritede historier

IS vil skabe migrantkaos i Europa
Fredag kiggede Berlingske, BT og Børsen på flygtningesituationen, og der synes enighed om, at der er nye problemer i sigte. BT fortæller blandt andet, at IS planlægger migrantkaos i Europa. ”Vi står over for et mønster som det, der opstod for nogle år siden. Men denne gang vil flere folk fra IS og andre ekstremistiske grupper infiltrere migrationen. De bliver partnere med ekstremist grupper som Boko Haram og al-Qaeda for at erobre territorium og ressourcer og fortsætte med at infiltrere og destabilisere. Håbet for dem er, at det skaber migration mod Europa, som de kan infiltrere og bruge til at skabe kaos,” siger David Beasley, der er leder af FNs fødevareprogram (FAO), som koordinerer FN's kamp mod sult. Naser Khader, værdiordfører for det Konservative slår i et debatindlæg i Børsen til lyd for, at der gøres en indsats for at stoppe drømmen om en bedre fremtid i Europa, som et led i at stoppe flygtningestrømmen.
BT, fredag, s. 16; Berlingske, fredag, s. 6; Børsen, fredag, s. 2-4 (30.04.2018)

Russisk indflydelse strømmer ind over Balkan
Jyllands-Posten kan søndag fortælle, at Europa overser, at Rusland er i gang med at vinde terræn på Balkan med opkøb af energiinfrastruktur og mediepåvirkning. Serberne husker Vesten som fjende for 19 år siden, da de blev bombet i et forsøg på at stoppe den serbiske offensiv i Bosnien, og krydret med russisk påvirkning, så trækkes landet langsomt væk fra EU. Men det er ikke kun Balkan, som Rusland holder øje med. Som det fremgår af Politiken fredag, så følges der også nøje med i udviklingen i den tidligere sovjetrepublik, Armenien. ”Moskva er helt sikkert nervøs og følger nøje udviklingen i forhold til de store interesser, man ser i Armenien som en del af sin baggård og strategiske paraply”, lød en analyse på tv-kanalen CNBC fra finanseksperten Timothy Ash, der følger området nøje for den britiske investeringsbank Bluebay Asset Management.
Jyllands-Posten, søndag, s. 14-15; Politiken, fredag, s. 2 (30.04.2018)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

EU vil bruge endnu flere penge på russisk studerende
Trods storpolitiske konflikter vil EU skrue op for den økonomiske støtte til almindelige russiske studerende. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Gennem Erasmus+-programmet kan russiske studerende få betalt studie og ophold på vestlige universiteter betalt af de europæiske skatteydere. Og det er et felt, der skal vokse, hvis det står til EU's top. Udenrigsrepræsentant Federica Mogherini sagde i sidste uge: ”Det er noget, som vi vil skrue op for, for at være sikker på at båndene mellem vores folk ikke bare bliver bevaret, men også styrket. Derfor vil der være en markant stigning i vores arbejde og forhåbentlig også i vores tilskud til arbejdet med folk til folk-kontakt, specielt med øje for den unge generation.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 12 (30.04.2018)

Det digitale indre marked

Den digitale verden mangler et etisk råd
Kristeligt Dagblad bringer i dag en artikel, som sætter fokus på de nye behov for styring af data, som det moderne samfund har. Datakøbmænd handler løs med informationer, og det skal justeres ved lov, mener eksperter. "Den digitale revolution og de digitale løsninger breder sig fra vores pc til telefoner, motionsure og vaskemaskiner. Alle udnytter de digitale muligheder, og det er en teknologi, der gennemstrømmer vores liv. Etikken i det består i at finde ud af, hvad der er på spil, både for enkeltpersoner og samfundet som helhed. Som det er nu, er det et relativt frit og ureguleret marked. I dag siger man, at 'hvis jeg kender 50 af dine klik på Google, kender jeg dig bedre end din bedste ven, og kender jeg 150 af dine klik på Google, kender jeg dig bedre, end du kender dig selv'. Men der sidder også mennesker eller maskiner, som ved, hvor lang reaktionstid vi har, når vi klikker, og dermed ved de også, hvor hurtige vi er i opfattelsen. Måske kan de endda forudsige, hvad du ønsker dig, men de vil også kunne skade dig. De kan tage dine penge som det mindste, men også gøre noget, der er værre," siger Gorm Greisen, formand for Det Etiske Råd.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 2 (30.04.2018)

Finansielle anliggender

EU-chef appellerer til eurolande om at afskrive græsk gæld
EU's kommissionsformand Jean-Claude Juncker appellerer til landene i eurozonen om at imødekomme Grækenlands ønske om afskrivning af den store milliardgæld til EU-landene. Det skriver Berlingske og Jyllands-Posten fredag. Meldingen fra Juncker kommer, mens der kun er tre måneder til det seneste låneprogram udløber i august.
Berlingske, fredag, s. 6; Jyllands-Posten, fredag, s.20 (30.04.2018)

Estisk finanstilsyn: Danske Bank tilbageholdt oplysninger
Berlingske kan lørdag fortælle, at Danske Bank er kommet i søgelyset, for at have tilbageholdt oplysninger om mulig hvidvask af penge gennem banken fra Putin-familien. Allerede i 2013 skulle en intern whistleblower i Danske Bank Estland have advaret om lyssky aktiviteter, men selvom finanstilsynet var på inspektion året efter, så fik de ikke noget at vide. ”På det tidspunkt var banken i den position, at de var bekendt med disse forhold, og de informerede os ikke om, at der var mistanke om visse kunder. Derfor er vi nu i kontakt med de danske myndigheder om det her, men jeg kan ikke sige så meget mere, da det er en igangværende sag,” sagde Andre Nõmm, der er en del af direktionen i det estiske finanstilsyn.
Berlingske, lørdag, s. 4 (30.04.2018)

Nordeas bedste råd: Sådan sætter du penge i verdensmål
Altinget bringer i dag et debatindlæg af Eric Pedersen, direktør i Nordea Invest og formand for Investering Danmark, hvor han giver et bud på, hvordan man som enkeltperson kan påvirke verden i en positiv bæredygtig retning med investeringer. Han skriver blandt andet: ”Der er flere måder, vi som danske privatinvestorer kan skubbe i den rigtige retning - både via frie midler eller gennem vores pensionsopsparing. Her er mine råd: Invester i virksomheder i mindre udviklede lande, der har særligt fokus på bæredygtighed. Selvom verdensmålene ikke specifikt er rettet mod fattige lande, vil man sandsynligvis få mest valuta for ens investering her: Ringe livsvilkår, miljøproblemer og så videre rammer hårdere i de lande, hvor ressourcerne i forvejen er knappe, så derfor kan der også være flere "lette" gevinster at hente. Invester i virksomheder globalt, som har en klar politik for håndtering af verdensmålene eller på andre måder udmærker sig i forhold til bæredygtighed. Her kan man være med til at skubbe både mindre aktører og store multinationale virksomheder - uanset hvor de opererer på kloden - i den rigtige retning. Simpelthen ved at give de virksomheder, der går forrest, lettere adgang til kapital, end dem der sidder fast i fortiden. Målret investeringer til virksomheder, der arbejder med teknologier, der kan forebygge eller afhjælpe blandt andet klima- og miljøproblemer. Her er det især de klima- og miljørelaterede mål, verdensmål 3, 6, 7 og 13, man direkte adresserer, men det er også let at argumentere for, at disse er en basal forudsætning for opfyldelsen af alle de andre.”
Altinget (30.04.2018)

Renten stiger, renten stiger, stiger renten?
Jyllands-Posten fredag, Berlingske lørdag og Børsen mandag skriver, at Den Europæiske Centralbank (ECB) i forbindelse med sit rentemøde torsdag fastholdt alle bankens tre ledende rentesatser. Berlingske skriver yderligere, at Centralbankdirektør Mario Draghi efter mødet meddelte, at væksten i økonomien i eurozonen generelt er i god gænge, selv om der har været fald i flere af de økonomiske indikatorer i de seneste måneder. I en kommentar i Jyllands-Posten lørdag stiller journalist Lars Nielsen spørgsmålet: ”Renten stiger markant i USA, hvornår kommer turen til Europa?” Nielsen skriver yderligere: ”Der er vel efterhånden ingen tvivl om, at aktiemarkederne er lige så dopet af kunstige stimulanser som et cykelfelt i Tour de France. Og aktiemarkedet er rentedopet. I årevis er renterne i Europa blevet holdt kunstigt nede af den europæiske centralbank,” skriver Nielsen.
Berlingske, lørdag, s. 16; Jyllands-Posten, fredag, s. 20; Jyllands-Posten, lørdag, s. 28; Børsen, mandag, s. 25 (30.04.2018)

Institutionelle anliggender

Brexit: Hvordan skal det gå for færgerne over Den Engelske Kanal?
Jyllands-Posten bringer lørdag en artikel om fragten af gods med færger over den Engelske Kanal. Der er frygt for færgernes fremtid, da driften kun er lønsom med yderst effektiv drift. En drift som med ændrede toldregler kan forstyrre effektiviteten. DFDS har tre færger i pendulfart til Calais og tre til Dunkerque. Når en lastbilchauffør kommer til Dover, skal han forbi først britiske pasmyndigheder, så franske (Storbritannien er ikke med i Schengen, red.). Derefter følger DFDS. ”I den "linje" har vi 30 sekunder til at se, om han har booket, om vi har en kontrakt med ham, hvordan pengestrømmene er, og hvilket skib han skal køre hen til,” forklarer vicedirektør Kasper Moos, leder af DFDS på kanalen. Han tilføjer, at en færge helst skal tømmes, klargøres og fyldes på 43 minutter.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 13 (30.04.2018)

Europæisk landbrug frygter britisk told
Fire store landbrugsorganisationer fra Danmark, Storbritannien, Holland og Tyskland diskuterer, hvordan man skal håndtere briternes farvel til EU, og hvordan man kan påvirke regeringerne i de respektive lande. Det skriver Altinget mandag. Martin Merrild, formand for Landbrug og Fødevarer, siger: ”Konsekvenserne af ikke at have en toldunion eller et velfungerende indre marked er uoverskuelige.” Han er ikke den eneste, der er bekymret. Landbrugsorganisationerne fra Tyskland og Holland er helt enige, og selv den britiske Nationale Landbrugsforening er modstander af en indførelse af told. Martin Merrild siger: ”Det, man har savnet i Brexit-diskussionen i Storbritannien, er, hvad det er for nogle konsekvenser, det får for erhvervslivet og dermed hele velstandssamfundet."
Altinget (30.04.2018)

Kan DF nu se EU uden at få fysisk ubehag?
Jyllands-Posten bringer fredag et debatindlæg af Jan E. Jørgensen (V), EU-ordfører, hvor han stiller spørgsmål til, hvorvidt Dansk Folkeparti (DF) nu kan forholde sig til EU, uden at det behøver at være ubehageligt. Han skriver blandt andet: ””Typer som Uffe Ellemann gør Europa og EU stor skade,” skrev Søren Espersen fra DF i JP 18/4. Han betragter det som negativt, at EU lider skade. Det må betyde, at DF ønsker, at EU har det godt. Efter at typer som Espersen har sat det europæiske projekt i flammer, er han ved at få kolde fødder. Har han indset, at en europæisk ildebrand er en skidt idé, og at ild er svær at slukke, når man hælder benzin på? Det er i hvert fald nye toner fra DF, at man støtter ”et fornuftigt og tæt samarbejde EU's lande imellem, som jo egentlig på mange måder er en udmærket idé.” Har vi hørt Pia Kjærsgaard kalde Europa-Parlamentet "en rotterede" for sidste gang? Kan DF's EU-ordfører nu se 12 gule stjerner på en blå baggrund uden at få fysisk ubehag? Vi er i hvert fald nået dertil, at modstanden mod EU if. DF er Uffe-typernes skyld. De vil ikke tage æren, for modstanden er tilhængernes skyld - ikke modstandernes.”
Jyllands-Posten, fredag, s. 27 (30.04.2018)

Med al overvejende sandsynlighed vil vi anbefale, at vi melder os ud af EU, men..
På Altinget kan man i dag læse, at Enhedslisten har besluttet sig for at stille op imod Folkebevægelsen med EU, en beslutning som Folkebevægelsen er bekymret for, da de mener, det kan smadre deres arbejde. Der er delte meninger hos Enhedslisten, som i årtier har samarbejdet med det Folkebevægelsen, men Nikolaj Villumsen er ikke i tvivl. "Jeg tror, der er god plads til både den tværpolitiske EU-modstand fra Folkebevægelsen og den socialistiske modstand fra Enhedslisten. Vi kan få et mandat begge to," siger han.
Altinget, mandag (30.04.2018)

Regeringen ønsker et stærkt EU, ikke et dyrere
Politiken bringer i dag et debatindlæg af finansminister Kristian Jensen (V), hvor han kigger på, hvad et stærkt EU er. Han skriver blandt andet: ”I Politikens leder 23. april konkluderes det, at jeg skulle være imod en styrkelse af EU. Intet kunne være mere forkert. Avisens fejlslutning sker på baggrund af regeringens ønske om at fastholde det danske EU-bidrag på 1 procent af bni. Det mål står vi ved. Men modsat Politiken mener vi ikke, at et stærkere EU er lig med et dyrere EU. Tværtimod. Et stærkt EU tager et opgør med fortidens fejl, når vi om kort tid skal forhandle om budgettet frem mod 2027.”
Politiken, mandag, s. (30.04.2018)

Interne anliggender

Berlusconi har stadig ikke sluppet grebet
Syv uger efter valget fortsætter den mudrede kamp om magten i Italien. Femstjernebevægelsen er klar til at gå i regering med det højrenationale Lega, hvis det opløser sin alliance med Silvio Berlusconi. Det skriver Information mandag. Men Roberto D'Alimonte, professor i samfundsvidenskab ved Luiss Universitet i Rom, mener, at Berlusconi fortsat fylder så meget, at valgets vindere har svært ved at nå hinanden. D'Alimonte siger: ”Berlusconi vil først helt slippe grebet om italiensk politik, når han dør. Man vil næsten ikke blive overrasket, hvis han også finder en måde at trække i de politiske tråde på fra graven.”
Information, mandag, s. 12 (30.04.2018)

Jordskred blandt EU-skeptiske vælgere
I en analyse i Politiken lørdag skriver Malte Kjems, kommunikationschef, Tænketanken EUROPA, at der er jordskred blandt EU-skeptiske vælgere i Danmark. ”Mens venstrefløjen tegnede sig for næsten 9 af 10 EU-skeptiske stemmer ved EU-parlamentsvalget i 1994, fik den 20 år senere mindre end 1 af 4. [...] Det er en bemærkelsesværdig udvikling, som viser, at opbakningen til de EU-skeptiske partier har flyttet sig markant fra venstre mod højre af det danske politiske spektrum. Udviklingen bekræfter tidligere studier, som Tænketanken Europa har gennemført. De viser, at modstanden mod EU aftager over hele det politiske spektrum - undtagen på den yderste højrefløj,” skriver Kjems.
Politiken, lørdag, s. 6 (30.04.2018)

Løkke har svigtet sit løfte
I et interview i BT søndag kritiserer Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen. Thulesen Dahl siger til BT: ”I 2015 var vi begejstrede over at få opbakning fra Venstre til, at Danmark skulle slå ind på en mere EU-kritisk kurs. Der var problemer med arbejdskraftens frie bevægelighed – østeuropæere og løndumping.” Han mener nu, at Venstre har slået ind på en mere EU-venlig kurs. ”Jeg frygter, at Venstre har slået ind på en mere EU-positiv kurs. Venstre er sikkert bekymrede over, at Storbritannien forlader EU, og vil så hellere hægte sig på Angela Merkel i Tyskland og Emmanuel Macron i Frankrig. Men danskerne har jo ved afstemning efter afstemning vist, at de er skeptiske over for EU-projektet,” siger Thulesen Dahl.
BT, søndag, s. 4-5 (30.04.2018)

Klima

Uheldig sammenblanding af bank- og klimaregulering
I en kommentar i Berlingske mandag skriver Jens Hauch, cheføkonom og vicedirektør i Kraka, og Niels Arne Dam, cheføkonom og underdirektør i Finans Danmark: ”Lavere kapitalkrav til grønne investeringer gør både klima- og bankreguleringen mere kompliceret og mindre målrettet. […] I EU har vi forpligtet os til at gå forrest, hvilket kræver betydelige investeringer i grønne teknologier. Men EU's nuværende klimaregulering sikrer ikke, at vores del af Paris-aftalen efterkommes. Derfor må EU-landene stadig søge efter instrumenter til at nå målene. Blandt de store udfordringer er at finde finansiering til de nødvendige investeringer i udvikling og anvendelse af grønne teknologier.”
Berlingske, mandag, s. 14 (30.04.2018)

Konkurrence

Ishockeyens købmænd vrider skattekroner ud af dansk VM
Politiken bringer søndag en artikel, som kigger nærmere på måden som VM i ishockey udnyttes økonomisk. Et system der vækker kritik, da den ikke blot er en stor pengemaskine for ejerne, men også helt uigennemskuelig. ”Det giver anledning til stor undren, at den her model har stået på så længe. Det bør være interessant for EU-politikere og især en kvinde som EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, fordi ingen af de her rettigheder nogensinde har været i udbud. Min erfaring siger mig, at der ikke er lige så meget fokus på sådanne sager som i andre brancher, fordi der 'kun' er tale om sport. Men det gør jo ikke pengene mindre værd,” siger Simon Chadwick, der er professor i sportsøkonomi på Salford Universitet i Manchester.
Politiken, søndag, s. 4-7 (30.04.2018)

Vestager baner vej for danske energiambitioner
Adgangen til det tyske elnet har i årevis været vigende for dansk energi. Den udvikling kan nu vende, og det er vigtigt for energieksporten. EU-Kommissionens konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har åbnet en sag mod tyske Tennet, for at bryde europæiske konkurrenceregler. En sag som er yderst vigtigt for den danske energieksport. Det skriver Børsen mandag.
Børsen, mandag, s. 18 (30.04.2018)

Landbrug

EU forbyder sprøjtemiddel til fare for bier
Jyllands-Posten og Berlingske søndag og MetroXpress mandag skriver, at EU efter en afstemning fredag vedtog at forbyde neonikotinoider, der er en type sprøjtemidler, som er skadelig for bier. Jyllands-Posten skriver yderligere, at konsekvensen er, at al udendørs brug af de tre stoffer imidakloprid, klotianidin og tiamethoxam vil blive forbudt. Danmark stemte sammen med Tjekkiet og Rumænien som de eneste imod et forbud.
Jyllands-Posten, søndag, s. 4, Berlingske, søndag, s. 21 ; MetroXpress, mandag, s. 8 (30.04.2018)

Sikkerhedspolitik

Iran: Vi er ude af atomaftale hvis USA trækker sig
BT kan i en notits fredag fortælle, at Iran vil trække sig fra atomaftalen, hvis USA trækker sig. Det er en rådgiver til Irans åndelige leder Ali Khamenei, seniorrådgiver Ali Akbar Velayati, som har været ude med udtalelsen. ”En ændring eller tilføjelse til den nuværende aftale vil ikke være acceptabelt for Iran. Hvis Trump træder ud af aftalen, så vil Iran lige så sikkert trække sig ud. Iran vil ikke acceptere en atomaftale uden fordele for os”, siger han.
BT, fredag, s. 7 (30.04.2018)

Veje og broer i Europa skal kunne bære en kampvogn på 64 ton
Jyllands-Posten bringer i dag en artikel om den europæiske infrastruktur i relation til en eventuel militær mobilisering. Mange broer og veje er ikke i stand til at bære tungt militært materiel, og nu vil EU have infrastrukturen gennemgået, ud fra et militært synspunkt. EU-Kommissionen vil nu have analyseret problemerne. Ambitionen er at skabe et slags militært Schengen-område, hvor NATO-materiel frit skal kunne transporteres over grænserne. Papirarbejdet skal standardiseres og reduceres i omfang.
Jyllands-Posten, mandag, s. 13 (30.04.2018)

Detaljer

Publikationsdato
30. april 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark