Mandag den 4. september

EU i weekendens og mandagens aviser

Den 2.-4. september 2017

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Fortsat strid om Brexit-regningen
Information skriver lørdag, at EU og Storbritannien fortsat står langt fra hinanden efter tredje runde af Brexit-forhandlingerne. EU insisterer på, at briterne skal anerkende deres gæld til EU, før forhandlingerne kan gå videre til det fremtidige forhold, mens briterne ser deres milliard-store forpligtelser overfor EU som en vigtig løftestang til at sikre en fremtidig handelsaftale. Ligeledes fortæller Berlingske lørdag, at EU’s Brexit-chefforhandler, Michel Barnier, er bekymret for om tidsplanen for forhandlingerne vil blive overholdt. Stats- og regeringscheferne fra de 27 EU-lande skal til oktober beslutte, om der er opnået tilstrækkelige fremskridt i forhold til afklaringen af spørgsmålet om Brexit-regningen til at indlede forhandlinger om fremtidens forhold mellem EU og Storbritannien, og lige nu tyder det ikke på at blive tilfældet. Det skriver Berlingske lørdag. Søndag rapporterer Jyllands-Posten fra grænsen mellem Irland og Nordirland, der med Brexit står til at blive betydeligt mere betydningsfuld, end den er i dag, hvor grænsen er stort set ikke-eksisterende. Det hele afhænger af forhandlingerne mellem den britiske regering og EU, fordi situationen er uløseligt forbundet til det komplicerede spørgsmål om told mellem EU og Storbritannien, skriver Jyllands-Posten søndag. Politiken skriver i en analyse mandag, at det trods alt er “værd at hæfte sig ved, at briterne rent faktisk har rykket sig ret langt fra det hårde Brexit, som var udgangspunktet.” Det gælder blandt andet i forhold til EU-Domstolen, som briterne har erkendt også fremover skal have en i hvert fald indirekte jurisdiktion i Storbritannien, skriver Politiken mandag. Jyllands-Posten bringer mandag en kommentar af Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, der beskriver et Storbritannien hårdt ramt af pundets fald ovenpå Brexit: “Brexit har øget usikkerheden, medført et styrtdykkende pund til de niveauer, som blev forudsagt før afstemningen og efterladt briterne med en ukomfortabel høj inflation, som udhuler købekraften,” skriver han blandt andet. Berlingske skriver mandag, at det ikke blot er kursen på pund, der er faldet: “For danske og andre investorer i euro-området må det nu være tid til at lede efter købsmuligheder på det engelske marked, idet landets børskurser også er sakket agterud,” skriver avisen. I lørdagens udgave af Jyllands-Posten kan man læse, at Danmarks udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), efter Brexit søger nye venner og alliancer, der deler regeringens syn på, hvordan Europa skal udvikle sig, og som vil hjælpe med at bringe et stort EU-agentur til København. “Danmark er et lille land. Vi har tit brugt vores forbindelse med Storbritannien til at få indflydelse i EU. Nu forsvinder briterne. Så skal vi se, om vi kan lave andre alliancer. Det gælder, i forhold til hvordan EU skal udvikle sig i fremtiden, i forhold til at håndtere migration og vækst og andre store ting. Og det gælder i forhold til Brexit-forhandlingerne, hvor vi for eksempel har særlige interesser i forhold til fiskeri og landbrug, og de andre lande har andre særinteresser,” siger Anders Samuelsen blandt andet. Børsen beskriver mandag, hvordan topchefer fra Danmarks største finansielle koncerner er gået sammen om at tiltrække finansvirksomheder, fintech-iværksættere og enkeltpersoner til København, så byen efter Brexit kan indtage rollen som et finanscentrum.
Kilder: Information, lørdag, s. 15; Berlingske, lørdag, s. 9; Jyllands-Posten, søndag, s. 14-15; Politiken mandag, s. 2; Jyllands-Posten, mandag, s. 16; Berlingske, mandag, s. 12-13; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12-13; Børsen, mandag, s. 7;

Migration: Håndtering af migration er et europæisk ansvar
Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Dimitris Avramopoulos, EU’s kommissær med ansvar for migration, som skriver, at migrationspresset har aftaget i forhold til for to år siden, blandt andet takket være EU’s forskellige initiativer på området, herunder aftalen med Tyrkiet. “I det centrale middelhavsområde skal vi derfor fokusere på tiltag, der redder liv til søs, på arbejdet med at forbedre forholdene i Libyen, hvor det er muligt, på at hjælpe migranter, som er strandet i Libyen, med at vende tilbage til deres oprindelseslande samt på at bekæmpe ulovlige og farlige bådoverfarter. Etableringen af sikre og lovlige adgangsveje for egentlige flygtninge er en særlig vigtig brik i dette puslespil, for Europa skal stadig leve op til sin humanitære forpligtelse til at hjælpe dem, der flygter fra krig og forfølgelse,” skriver han blandt andet. Søndag skriver Jyllands-Posten, at EU's samarbejde med Libyen på migrationsområdet udløser kritik fra Eugenio Ambrosi, der leder IOM’s Europakontor: “Migranterne i Libyen lever i uhyrlige omgivelser og udsættes for overgreb og vold. Kan EU, der er grundlagt på principper om demokrati og respekt for fundamentale rettigheder, anse sin politik for succesfuld, bare fordi antallet falder,” spørger han. Udlændingeminister Inger Støjberg (V) kalder dog samarbejdet for “nødvendigt”, skriver Jyllands-Posten søndag. På trods af de optimistiske toner fra Dimitris Avramopoulos angående migrationsruten fra Tyrkiet til Grækenland kan Jyllands-Posten søndag og Ekstra Bladet mandag berette, at antallet af flygtninge og migranter, som har krydset havet mellem Tyrkiet og den græske ø Lesbos de seneste uger, er steget så markant, at øens borgmester og de græske myndigheder mistænker Tyrkiet for bevidst at misligeholde flygtningeaftalen mellem EU og Tyrkiet. Tyrkiet hævdede således for nylig, at landet kun har modtaget knap seks milliarder kroner ud af de over 22 milliarder kroner, som landet er blevet lovet af EU, mens EU fortæller, at næsten alle pengene er sendt afsted. Altinget skriver mandag, at EU-Domstolen i denne uge skal afgøre en stærkt kontroversiel sag, som Ungarn og Slovakiet har bragt mod EU’s Ministerråd. Ifølge de to lande er flygtningeomfordelingen, der blev besluttet for at lette presset på Italien og Grækenland i kølvandet på den massive mennesketilstrømning i sommeren 2015, nemlig ulovlig. I det hele taget kan begejstringen for indvandring i de østlige EU-lande ligge på et meget lille sted. Kristeligt Dagblad fortæller således lørdag, at både den polske regering og et flertal af polakkerne er imod indvandring fra fremmede himmelstrøg. Det sker samtidig med, at regeringen ligger i strid med EU-Kommissionen om, hvorvidt Polen skal modtage en kvote på 6200 af de 160.000 flygtninge og migranter, som bor i lejre i Italien og Grækenland. Ifølge en analyse i Politiken søndag er der dog økonomisk fornuft i at importere arbejdskraft, i hvert fald fra andre EU-lande: Det styrker nemlig produktiviteten, gennemsnitsindkomsten, de offentlige finanser og modvirker overophedning på arbejdsmarkedet, skriver Formandskabet for De Økonomiske Råd.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 20; Jyllands-Posten, søndag, s. 2, 6-7, 8, 12; Ekstra Bladet, s. 2; Altinget, mandag; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6; Politiken, søndag, s. 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Macron er sidste chance for Frankrig
Politiken skriver lørdag, at godt tre måneder efter indsættelsen som præsident har Emmanuel Macron gode chancer for at se en af sine absolutte mærkesager gennemført. Det drejer sig om et lovkompleks, som skal reformere og modernisere arbejdsmarkedet i hele den private sektor. Avisen skriver, at dette også vil styrke Frankrigs position i EU og over for Tyskland. Macron har tidligere sagt, at hans generations opgave bliver at genopfinde det europæiske samarbejde, eller at lægge projektet i graven. Det skriver Berlingske søndag. Macron vil som uforbeholden EU-tilhænger arbejde målrettet for det første, og hvordan det skal foregå, afsløres sidst på måneden. Tiden er inde til at ”tænke et Europa i forskellige formater”, sagde Macron tirsdag og opfordrede til dannelsen af en ”avantgarde af frivillige”, der har forstået, at ”vores suverænitet i dag er et europæisk anliggende”. Information skriver mandag i sin leder, at Macron torsdag fremlagde sin længe ventede arbejdsmarkedsreform, som skal gøre det lettere for arbejdsgiverne at hyre og fyre medarbejdere og åbne op for lokale overenskomstaftaler på de enkelte virksomheder. ”Macrons reformer på arbejdsmarkedet skal få bugt med ungdomsarbejdsløsheden, som lige nu er 23 procent (til sammenligning er den 6,5 procent i Tyskland), og de skal skabe betingelser for vækst ved at trække investeringer til Frankrig,” skriver avisen mandag. Reformerne er Macrons adgangsbillet til at bygge et nyt Europa, og Frankrig skal have styr på sine pengesager, hvis Macron skal kunne overtale Angela Merkel til at lave de EU-reformer, som unionen har brug for.
Kilder: Politiken, lørdag, s. 9; Berlingske, søndag, s. 19; Information, mandag, s. 4

Institutionelle anliggender: Den tyske valgkamp
Information skriver i en analyse lørdag, at en række indenrigspolitiske temaer som skatte- og sikkerhedspolitik har været diskuteret i den igangværende valgkamp mellem Angela Merkel og Martin Schulz, mens der har været forbløffende lidt debat om de helt store tyske linjer som for eksempel den grønne energiomstilling og asylpolitik. ”Martin Schulz har det grundlæggende problem, at han som SPD-mand stort set ikke har nogen angrebsflader mod Merkel, som ikke peger tilbage mod SPD selv som Merkels regeringspartner i otte ud af de sidste 12 år,” skriver avisen lørdag. Børsen skriver lørdag, at det tyske valg til Forbundsdagen måske kan blive afgjort allerede på søndag, når kansler Merkel tørner sammen med rivalen, socialdemokraten fra SPD, Martin Schulz i den første og eneste tv-duel. Søndag skriver Politiken i en analyse, at trods sin enorme angrebslyst og ihærdighed er det endnu ikke lykkedes for Schulz at frembringe bare den mindste vaklen under kansleren, der efter 12 år i sit embede nærmest synes at kunne gå i søvne frem mod en fjerde periode som leder af Tyskland og som en af verdens mægtigste politikere. Det indvandrerkritiske parti Alternative für Deutschland (AfD) står til at blive Tysklands tredjestørste parti ved valget den 24. september. Det skriver Jyllands-Posten søndag. AfD har ellers de senere år rykket ind i 13 af Tysklands 16 delstats-parlamenter og når tyskerne vælger ny Bundestag, altså nationalt parlament, den 24. september, står partiet til 10-11 procent af stemmerne.
Kilder: Information, lørdag, s. 11; Børsen, lørdag, s. 14; Jyllands-Posten, søndag, s. 10-11; Politiken, søndag, s. 12;

Andre EU-historier

Økonomi: Jo, der var et alternativ til sparepolitikken
Information bringer lørdag en kommentar af den britiske forfatter og journalist Owen Jones, som med udgangspunkt i Portugal kritiserer Europas store “nedskæringseksperiment” i kølvandet på finanskrisen: “Det økonomiske rationale for Portugals nye regering stod klart. Nedskæringspolitikken havde presset efterspørgslen i bund, hvor der tværtimod var brug for at stimulere den, hvis en ægte økonomisk genrejsning skulle lykkes,” skriver han blandt andet.
Kilde: Information, lørdag, s. 19

Grundlæggende rettigheder: 47 nævenyttige dommere
Til november bliver Danmark formandsland i et halvt år for Europarådet, der har skabt Menneskerettighedsdomstolen. Det skriver Bent Falberts i en kommentar i Ekstra Bladet søndag. Han mener, at Menneskerettighedsdomstolen mister borgernes respekt. ”Efterhånden som urimelige eksempler på Menneskerettighedsdomstolens afgørelser hober sig op, daler borgernes respekt for institutionen, hvis anseelse i forvejen hænger i laser. For eksempel venter over 40.000 sager blive behandlet eller afvist. Domstolen vurderede sidste år, at den kunne komme til bunds i stakken i løbet af otte år - hvis den bliver tilført yderligere 225 millioner kroner til ekstra mandskab,” skriver han i avisen. Mandag bringer Altinget en analyse af to kontroversielle danske domme vedrørende “sigøjnerbossen” Gimi Levakovic og bandelederen Shauib Khan og dommenes relation til den europæiske menneskerettighedskonvention. Dommene, der har afgjort, at de to dømte kriminelle ikke kan udvises af Danmark, har rokket ved den eller så sikre opbakning til menneskerettighedskonventionen.
Kildet: Altinget, mandag; Ekstra Bladet, søndag, s. 25

Sikkerhedspolitik: Nordkoreas ambassadør er nu kaldt til samtale i ministeriet
Børsen skriver mandag, at udenrigsministeriet Anders Samuelsen (LA) på det kraftigste fordømmer Nordkoreas angivelige prøvesprængning af en brintbombe søndag. Fra Udenrigsministeriet lyder det i en officiel skriftlig udtalelse: ”Nordkoreas ambassadør er nu kaldt til samtale i ministeriet, hvor vi i klare vendinger vil give udtryk for vores bekymringer og fordømmelser over det nordkoreanske regimes handlinger.” Verden over har en række stats- og regeringsledere allerede fordømt trækket, der af flere kaldes en provokation. Mandag skriver Politiken, at USA’s præsident i aftes lod muligheden for en militær reaktion mod Nordkorea stå åben. I går meddelte USA’s finansminister, at han vil udarbejde en ny pakke af sanktioner mod Nordkorea.
Kilder: Børsen, mandag, s. 21, Politiken, mandag, s. 4

Retlige anliggender: EU blokerer regel mod skattesnyd
Mandag skriver Jyllands-Posten, at den franske stats regulering for at bekæmpe skattesvig og skatteunderdragelse må vige til fordel for hensynet til etableringsfriheden. For nylig underkendte EU-Domstolen en fransk skattebestemmelse, som kræver forhåndsgodkendelse ved skattefrie fusioner til virksomheder, som ikke er registreret i Frankrig.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 14

Institutionelle anliggender: I junglen kan livet blive kort, klamt og råt
I en global kommentar i Politiken skriver Peter Wivel mandag, at Tyskland og Frankrig dette efterår kan løfte en historisk opgave. ”Opgaven er af historiske dimensioner. 70 års internationalt samarbejde står for fald. Den amerikanske præsident anser EU, og i ganske særlig grad det økonomisk velfunderede Tyskland, for at være vitale trusler mod amerikanske interesser,” skriver Wivel.
Kilde: Politiken, mandag, s. 7

Miljø: Havet fortjener havbrug på land
I et debatindlæg i Politiken skriver Mads Nikolajsen, medlem af Miljøudvalget i Norddjurs Kommune samt medlem af Djurslands Udviklingsråd (SF), at Akvakulturs direktør Brian Thomsen retter hård kritik mod folk, der advarer mod havbrug, senest i Politiken 19.8. ”Jeg har sammen med kommunale kolleger (Kirstine Bille, Syddjurs, og Ulla Holm, Samsø) bedt EU-Parlamentets klagekomite se på den danske lov om havbrug,” skriver han i indlægget. Han mener, at loven opererer med begrebet ”miljømæssigt råderum”. ”Men dette ’fake-begreb’ findes ikke i EU-reglerne for Kattegat og andre internationale farvand. EU-parlamentarikerne har i enighed bedt EU-Kommissionen om en hasteprocedure,” skriver han.
Kilde: Politiken, søndag, s. 4

Miljø: Polsk delegation overtog miljøhøring på Bornholm om russisk gasledning
Information skriver lørdag, at den planlagte gasledning mellem Tyskland og Rusland, Nord Stream 2, længe har været symbolet på en indre europæisk splittelse. I tirsdags inviterede firmaet bag og Energistyrelsen til offentlig høring på Bornholm. Borgerne udeblev, men Polen mødte talstærkt op. Lørdag skriver Politiken, at Bornholm i denne uge blev scene for en storpolitisk magtkamp om den omstridte russiske Nord Stream-gasledning. Avisen skriver, at Nord Stream-gasledningen i den grad vækker følelser i Polen. EU-Kommissionen overvejer lige nu, hvordan den skal håndtere situationen. Kommissionen skriver i et brev til den svenske og danske energiminister i marts, at den ikke ”ser noget behov for infrastruktur af Nord Stream 2's kaliber”, og at Kommissionen har indledt en dialog med de tyske myndigheder om sagen.
Kilder: Information, lørdag, s. 6-7; Politiken, lørdag, s. 4

Udenrigspolitik: Højesteret har annulleret Kenyas præsidentvalg
Lørdag skriver Jyllands-Posten, at Kenyas højesteret fredag annullerede præsident Kenyattas valgsejr i sidste måned og dømte den forfatningsstridig. Der skal være nyt valg inden 60 dage. Informations leder skriver lørdag, at afgørelsen markerer en stor dag for afrikansk demokrati. ”Nogle peger straks videre på det problematiske i, at observatørerne fra EU, den Afrikanske Union og det amerikanske Carter Centre alle kaldte valget frit, retfærdigt og troværdigt. Cartercentrets leder af observatørerne til Kenya, USA's tidligere udenrigsminister, John Kerrys positive vurdering blev brugt mod Odinga i retten,” skriver lederen. Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at afgørelsen peger på svindel med elektroniske indberetninger af valgresultater.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 10-11; Information, lørdag, s. 24; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7

Miljø: Politikere – ikke markedet – skal sikre grøn omstilling
I et debatindlæg mandag skriver Jørgen Henningsen, seniorrådgiver i Concito og fhv. medlem af Klimakommissionen, at hvor fokus i 2012-forliget var de relativt kortsigtede 2020-mål, bør dette års forhandlinger have et betydelig længere sigte. ”Hvis vi tager vores deltagelse i Paris-aftalen alvorligt, skal vi over de næste 30 år nedbringe vores samlede nationale udslip af samtlige drivhusgasser til under to tons CO2eqv pr. indbygger - det emissionsloft, som IPCC vurderer nødvendigt for at respektere en maksimal temperaturstigning på to grader,” skriver Henningsen. Dog et det et langt skrappere krav end de 39 procents reduktion, EU-Kommissionen har foreslået for Danmark i 2030.
Kilde: Altinget, mandag