Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information7 Januar 2019Repræsentationen i Danmark

Mandag den 7. januar

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Presset May mangler et Solskjær-mirakel
Flere af dagens aviser skriver om Brexit og presset på den britiske premierminister Theresa May. I Børsen kan man læse, at det britiske parlament i den kommende uge skal stemme om Brexit. Theresa May vil fremlægge sit Brexit-forslag i parlamentet, men intet tyder på, at det vil blive vedtaget. De konservative partimedlemmer synes helt overbeviste om, at ingen aftale er bedre end Mays aftale. Kun 29 procent vil stemme for Mays aftale, mens 64 procent vil stemme for at forlade EU uden aftale,” siger professor Tim Bale, Economics and Social Research Council, ERSC, til The Guardian. Situationen vil ifølge Bank of England indebære en dyb økonomisk og finansiel krise, som vil blive værre end finanskrisen i 2008. Ifølge cheføkonom og formand for Dragonomics, Anatole Kaletsky, kan situationen også resultere i "økonomisk krig mod EU". "Når og hvis det sker, så skal May se to ubehagelige scenarier i øjnene. Hun kan præsidere over et brud med Europa, der er ensbetydende med økonomisk krig med EU, og risikere en økonomisk krise som i 2008. Ledsaget af grænsestridigheder i Irland, der kan genantænde “The Troubles”, (årene med en borgerkrigslignende tilstand, red.). Eller hun kan bryde sit ekstraordinære løfte om at honorere “folkets vilje” efter folkeafstemningen i 2016 og tillade en ny afstemning, der kan aflyse Brexit, skriver Kaletsky. Det skriver Børsen mandag.

I en analyse i Børsen mandag under overskriften "May kan tvinges ud i ikkeborgerkrigen," skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Det lyder ildevarslende. Mandag aften har Channel Four premiere på en ny tv-film, “Brexit - the Uncivil War” om den korte og kun foreløbige brexit-historie. Måske mest fordi “ikkeborgerkrigen” i filmens titel kan få et noget mere alvorligt forløb, hvis den fuldstændig kaosagtige politiske situation betyder, at der udskrives en ny folkeafstemning om briternes tilhørsforhold til EU. Kølige iagttagere vil mene, at det ikke vil være første gang i EU's historie, at folkeafstemninger er omgjorte. [...] Men i intet EU-land har der som i Storbritannien konstant været modstand og fjendskab mod EU. [...] Og ingen kan afvise, at man siden 23. juni, 2016 er blevet klogere på, hvad Brexit er for en størrelse. Især fordi det nu er lysende klart, at man ved folkeafstemningen stemte sig ud uden at kende det fjerneste til konsekvenserne - alternativet til fuldt EU-medlemskab. Det har åbenbart ikke afskrækket Toryer. Her finder man stadig et stort flertal for en hård Brexit. Men i en bredere måling fra december fra YouGov med tre valgmuligheder, siger 54 procent, at de vil blive i EU, 28 procent støtter en hård brexit, og 18 procent støtter Mays aftale med EU."

I Børsen mandag kan man læse, at over 3.000 britiske soldater er på standby for at kunne hjælpe med en forventet ophobning af mange tusinde lastbiler ophobet i Sydengland, hvis Storbritannien lørdag den 30. marts bliver afskåret delvist fra EU efter en hård Brexit. Hvis det sker, er situationen i Irland potentielt mere farlig. Derfor har Police Service of Northern Ireland bedt om, at politifolk fra England og Skotland begynder specialtræning, så de kan overflyttes til den irske ø ved en hård Brexit. Grunden er, at man frygter, at genindførslen af en grænsekontrol mellem EU-landet Irland og britiske Nordirland, kan få fjendskabet til igen at blusse op mellem protestanter og katolikker. "Vi forbereder os med stor seriøsitet på, at der ikke bliver nogen aftale,” lyder det i en erklæring fra den irske premierminister, Leo Varadkar. Storbritannien og EU-27 har derfor haft stor interesse i at holde grænsen åben efter Brexit den 29. marts kl. 23. Det har dog samtidigt skabt et andet problem, da der i den omfattende udtrædelsesaftale er et såkaldt “backstop”, der skal forhindre ny grænsekontrol. Det kan kun ske ved at bevare Nordirland i en toldunion med EU, og det afviser Mays nordirske støtteparti DUB blankt. Derfor forsøger den britiske regering nu at få EU-27 til at acceptere, at der indskrives en slutdato for backstoppet. Leo Varadkar siger ifølge the Guardian at han efter aftale med den tyske forbundskansler Angela Merkel helt afviser nye britiske krav. “Vi er glade for at tilbyde forsikringer og garantier til Storbritannien, men ikke forsikringer og garantier, der går imod eller forandrer, hvad vi blev enige om i november,” siger han til The Guardian ifølge Børsen.

Der er lagt op til, at det britiske brexitkaos genoptages efter en stille juleferie. Det skriver B.T.metro mandag. Det britiske parlament samles onsdag for at debattere den skilsmisseaftale som Theresa May har forhandlet sig til med EU. Det er en aftale, som presser May, da hun ikke indtil videre har fået meget opbakning. Der har derfor også været meget snak om, at der bør holdes en ny folkeafstemning om spørgsmålet. En undersøgelse fra YouGov, som blev offentliggjort i går, viser, at 46 procent af briterne ikke ønsker at forlade EU, mens 39 procent gerne vil. Hvis man fjerner dem der siger "ved ikke" eller ikke vil svare, så lyder fordelingen på 54 procent og 46 procent henholdsvis imod og for Brexit. I Jyllands-Posten kan man mandag læse et debatindlæg af Danmarks ambassadør i Storbritannien, Lars Thuesen. Han skriver blandt andet: "For nøjagtigt et år siden - den 7. januar 2018 - skrev jeg i Jyllands-Posten, at vi nu havde nået “afslutningen på begyndelsen". Jeg fristes i dag til at sige, at 2½ år efter den britiske folkeafstemning er vi ikke kommet meget nærmere en egentlig afslutning. Eller måske er vi. [...] Talrige møder i december med britiske ministre, skyggeministre, parlamentsmedlemmer, departementschefer, politiske rådgivere, tænketanke etc. har kun ført til én klar konklusion: På grund af de mange modsatrettede interesser kan ingen give et overbevisende bud på, hvad der kommer til at ske under parlamentsbehandlingen i uge tre og derefter. [...] Regeringen selv har indtil videre været meget påpasselig med offentligt at lufte nogen form for "Plan B". En række parlamentsmedlemmer ønsker en ny folkeafstemning. Dette har premierministeren gentagne gange skudt ned med henvisning til, at folket allerede har talt."
Kilder: Børsen, mandag, s. 16, 17; B.T.metro, mandag, s. 10; Jyllands-Posten, mandag, s. 18

Interne anliggender: Historisk EU-måling afskrækker ikke Dansk Folkeparti
Flere af weekendens aviser skriver om en eventuel dansk folkeafstemning om Danmarks udtræden af EU. Berlingske skriver lørdag, at en ny undersøgelse foretaget af Kantar Gallup viser, at to ud af tre danskere afviser en sådan afstemning. Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, erkender, at danskernes opbakning til EU-medlemsskab er øget markant, siden briterne indledte Brexit-processen. Dog holder Dansk Folkeparti stadig fast i ønsket om en dansk udgave af Brexit. Til spørgsmålet på, hvordan undersøgelsens udfald påvirker DF's tanker om en folkeafstemning i Danmark, svarer Berth: "Det er jo ikke overraskende, set i lyset af at det er blevet fremstillet, som om Storbritannien synker i Atlanterhavet, og at alt er gået galt. Derudover vil jeg så gerne erkende, at der har været en del kaos med regeringens måde at håndtere det her på og i særdeleshed parlamentets måde at agere på, så jeg synes ikke, at det er underligt, at danskerne reagerer ved at sige, at så er det bedre at blive, hvor vi er." Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, konstaterer, at Berlingskes Kantar Gallupmåling tyder på en "historisk høj" opbakning til EU-medlemskabet. "Jeg har svært ved at forstå, at Dansk Folkeparti bliver ved med at forfægte det synspunkt, de gør. Det bliver mere og mere tydeligt, at det at melde sig ud af EU er en virkelig skidt idé. Så jeg har da et håb om, at Dansk Folkeparti på et tidspunkt pakker modstanden sammen og i stedet forsøger at præge det europæiske samarbejde i den retning, som de synes, det skal gå," siger han til Berlingske.

Også Altinget skriver lørdag om danskernes historisk store opbakning til EU, som målingen fra Kantar Gallup, lavet for Berlingske, har vist. Valgforsker Kasper Møller Hansen mener, at målingen er opsigtsvækkende. "Det er jo den største forskydning af danske EU-holdninger i historien, du ser her. Med alle vores afstemninger og med al den debat, som vi har haft helt tilbage fra EF-pakken i 1986 og hele vejen op, så har danskerne været delt stort set fifty-fifty. Men det, der er sket her det sidste halvandet år, har skubbet mere til den danske EU-debat end de foregående 30 år," siger han til Berlingske. I Kristeligt Dagblad kan man også mandag læse om målingen. Her lægges der vægt på, at det kun er lidt over halvdelen af Dansk Folkepartis vælgere, der ligesom partiet ønsker en dansk folkeafstemning om EU. Samtidig slås det i målingen fast, at Enhedslistens vælgere er "store tilhængere" eller "overvejende tilhængere" af EU. "Nej, det kommer ikke bag på mig," siger Enhedslistens Søren Søndergaard til Kristeligt Dagblad og fortsætter: "Jeg kan godt forstå, at man med Brexit og Trump og så videre siger, 'vi ved, hvad vi har, men ikke hvad vi får'." Den stigende opbakning til EU fra danskerne får heller ikke Dansk Folkepartis EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth til at ændre holdning. "Nej, med al den virak, der har været om den britiske udmelding, er der ikke noget at sige til, at danskerne er blevet en lille smule mere betænkelige ved udsigten til en dansk udmeldelse af EU. Jeg er stensikker på, at de mest EU-kritiske partier i Europa kommer til at gå frem ved det kommende europaparlamentsvalg, i hvert fald på europæisk plan," siger han til Kristeligt Dagblad.

Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af avisens debatredaktør Pierre Collignon, hvor han blandt andet skriver: "Målt i forhold til dommedagsprofetierne har 2018 været et godt år for EU. Men overlevelse kan ikke være det eneste succeskriterium. Dagene efter den britiske EU- afstemning i juni 2016 forudså EU-modstandere på begge sider af Den Engelske Kanal, at Brexit var begyndelsen til enden af det europæiske samarbejde. Marine Le Pen mente, at briterne havde indledt en bevægelse, der ikke kunne stoppes. Næste skridt var for hende at blive fransk præsident og straks udskrive en folkeafstemning om det franske medlemskab af EU. Sådan gik det ikke. Supernationalisten Le Pen tabte det franske præsidentvalg, og selv om hun stadig skælder ud på "bunkeren i Bruxelles", er det slut med løfter om dramatiske folkeafstemninger. [...] Også Le Pens italienske ven, superpopulisten Matteo Salvini, har justeret kursen. Han havde lovet et stormende angreb på euroens budgetregler, men Europa-Kommissionen svarede igen med trusler om bøder, og nu har begge parter givet sig lidt, så et italiensk 2019-budget nu er godkendt af kommissionen [...] Samtidig har britiske politikere overgået hinanden i bedrag, ansvarsflugt og forræderi. Den skilsmisseaftale, som premierminister Theresa May endte med at indgå med EU, måtte hun kort før jul opgive at skaffe flertal for i det britiske parlament, og lige nu aner ingen, hvordan Brexit vil ende med at falde på plads. [...] Et valg til Europa-Parlamentet venter, en ny politisk ledelse skal vælges, og så skal landene i gang med at løse de store gordiske knuder. EU vil ikke blive bedømt på flotte nytårstaler, men på, hvordan samarbejdet reagerer på de næste store chok.”

I en analyse under overskriften "Thulesen Dahl er på taberkurs", bragt i Information lørdag, skriver Lars Trier Mogensen, chefredaktør for nyhedsbrevet dkpol, blandt andet: "EU-modstanden er afmattet som folkelig mobiliseringsfaktor, og det svækker i første omgang Dansk Folkeparti, som virker helt rundt på gulvet i EU-debatten, og i anden omgang hele blå blok, som risikerer at miste titusindvis af stemmer hen over midten. Jo mere Dansk Folkeparti slår på EU-modstand og nye udlændingestramninger, desto flere vælgere er begyndt at rykke væk fra den borgerlige blok. Blandt andet til De Radikale, for første gang i årtier. [...] Siden den britiske Brexit-folkeafstemning i 2016, og særligt efter de seneste ugers parlamentariske kaos om Storbritanniens fremtidige tilknytning til EU, er danske vælgeres opbakning til EU-medlemskab vokset markant, ja, omslaget er historisk stort. [...] Interessant nok stiger EU-opbakningen blandt alle vælgergrupper, og lysten til en ny, dansk folkeafstemning om medlemskab falder tilsvarende. Dansk Folkeparti har dermed mistet ét af sine vigtigste trumfkort."
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 14; Altinget, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3; Berlingske, lørdag, s. 3; Information, lørdag, s. 8-9

Institutionelle anliggender: Brexit rammer Danmark: Behov for 20 ekstra dyrlæger og 50.000 flere certifikater
Jyllands-Posten skriver lørdag, at man nu begynder at se noget af det besvær, som Brexit vil medføre i Danmark. Det sker blandt andet inden for landbrugseksporten til briterne. Hidtil har det været muligt at eksportere til Storbritannien uden gnidninger, hvilket har været muligt på grund af det indre marked, men det vinker briterne farvel til med Brexit. Det betyder blandt andet, at der skal ansættes 20 dyrlæger og udstedes 50.000 ekstra eksportcertifikater. "Den helt store forandring for os er, at et kæmpestort marked - hvor handlen i dag glider frit - går fra at være et samhandelsland til at være et tredjeland," siger Anna de Klauman fra Fødevarestyrelsen til Jyllands-Posten. På Esbjerg Havn melder havnedirektør Ole Ingrisch sig klar til opføre eller skaffe lokaler til både dyrlæger, toldkontrol og immigrationsmyndigheder, hvis det skulle blive nødvendigt på grund af Brexit. "Det vil selvfølgelig koste nogle millioner, men i forhold til hvad der skal bruges på nye færger og bum-bumbum, så er det ikke så meget," siger han til Jyllands-Posten. Da den britiske premierminister Theresa May endnu ikke har fået godkendt sin brexitaftale i parlamentet, er det uvist, om der bliver en overgangsperiode efter brexitdagen den 29. marts, eller om den nye virkelighed med ekstra certifikater og så videre indtræffer med det samme.

I Berlingske kan man mandag læse, at danskerne mener, at briterne bør opgive hele og vende tilbage til EU. Også selvom det vil kræve en ny britisk EU-folkeafstemning. Det viser en Kantar Gallup-meningsmåling lavet for Berlingske. Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen tror på, at briterne vil benytte sig af den mulighed. "Det er rent gæt, men jeg synes, at mere og mere peger i den retning. Jeg tror, at de ender med en ny folkeafstemning, hvor de beslutter sig for at sige ja. Og det vil jeg glæde mig til, for jeg elsker Storbritannien og briterne, og jeg synes, at det er så ærgerligt, at de ikke er med længere," siger han til Berlingske. Danskerne er enige med venstre-politikeren. Meningsmålingen viser, at mange danskere ønske, at briterne ville gøre som Danmark efter EU- folkeafstemningen og afholde en ny britisk afstemning, hvor briterne fik mulighed for at fortryde Brexit. Jyllands-Posten skriver søndag, at Storbritannien bruger en lille milliard på at sikre sig transport af vigtige produkter til landet i tilfælde af "no-deal". Det danske rederi DFDS bliver en krumtap i en britisk brexitnødplan, som træder i kraft, hvis briterne ikke har nogen brexitaftale med EU, når de forlader unionen den 29. marts. Den britiske regering betaler i alt 850 millioner kroner. til tre rederier i et forsøg på at sikre vareleverancer til landet i den situation. Rederierne er hyret uden et offentligt udbud, da opgaven er af "ekstremt presserende karakter", fremgår det af ordremeddelelserne, som det britiske transportministerium har sendt til Jyllands-Posten. Den alvorlige situation begrundes med risikoen for forstyrrelser som følge af øget grænsekontrol.

Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg skrevet af Linea Søgaard-Lidell, kandidat til Europa-Parlamentet for Venstre. Hun skriver blandt andet: "Premierminister Theresa May vaklede ikke, da hun overtog premierministerposten i Storbritannien efter brexitafstemningen og dermed arvede ansvaret for at forhandle hendes land ud af EU. Men nej, Theresa May, tre år efter ved endnu ingen, hvad et britisk exit vil betyde eller indeholde. Premierministeren ved det ikke, og ingen andre ved det - først og fremmest, fordi brexit-tilhængerne byggede deres kampagne på en række løgne om, hvad EU koster briterne. [...] Alligevel fremturer Dansk Folkeparti med hæderkronede profiler som Kristian Thulesen Dahl og Morten Messerschmidt med et ønske om en dansk kopi af den tragedie, der udspiller sig i den tidligere storslåede britiske union. Er det at passe på Danmark? Ikke i min bog. Det er farligt. [...] EU er ikke perfekt, men det er vores stærkeste redskab til at sætte et positivt aftryk på vores omverden. Det kan Danmark ikke alene, men det kan vi, når vi sidder med ved bordet i forhandlingerne, og når vi står sammen med de andre europæiske lande. Og EU har godt nok tjent os godt."
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 12, søndag, s. 10, 24; Berlingske, mandag, s. 9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Radikale vil have ny EU-afstemning
De Radikale mener, at Danmark taber kampen mod terror og grænseoverskridende kriminalitet, hvis ikke landet bliver en større del af EU-samarbejdet om politi og forsvar. Derfor ønsker de, at danskerne skal i stemmeboksene i en såkaldt sikkerhedsafstemning. ”Som tingene udvikler sig, har vi brug for at samles med vores europæiske naboer og styrke freds- og sikkerhedsarbejdet. Det gør vi bedst ved at afskaffe forsvarsforbeholdet og blive et fuldgyldigt medlem af politisamarbejdet,” siger partiets politiske leder, Morten Østergaard i forbindelse med det radikale nytårsstævne ifølge Information, mandag. Berlingske bringer lørdag en kommentar af Søren Pind, forhenværende folketingspolitiker (V) og minister. Han skriver blandt andet: ”Vov det, statsminister. Både fordi du mener det. Og fordi det er klogt. Udskriv en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet - eventuelt i forbindelse med et folketingsvalg. Statsministeren kan lade en folkeafstemning afholde om forsvarsforbeholdet og få fjernet den nu forældede retsstilling, at vi ikke kan deltage i den udvikling af europæisk forsvar, som er nødvendig. Den er blevet nødvendig på grund af en stadigt mere vanvittig kurs af den amerikanske præsident, som kun er blevet understreget af, at den hæderlige tidligere general Jim Mattis valgte at gå af som forsvarsminister i protest mod hr. Trumps behandling af sine allierede. Europa må i en usikker verden stå stærkt. Og hvor man tidligere uden videre kunne regne med USA, må man nu sande, at det ikke længere gælder den amerikanskeøverstbefalende. Selvfølgelig skal Danmark være med i det nødvendige europæiske svar.”

Politisk kommentator Helle Ib skriver i Børsen lørdag: ”Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) betonede i sin nytårstale vigtigheden af internationalt samarbejde. Er Venstre i gang med at justere kursen i en lidt mere EU-venlig retning, er der imidlertid flere forhold, som er værd at hæfte sig ved. [...] Lars Løkke Rasmussen kom ikke med nye konkrete bud på, hvordan Danmarks placering i det internationale samarbejde skal udfolde sig i praksis, men tilgangen var en fortsættelse af den linje, Løkke betonede, da han tilbage i maj på Europadagen talte om et forstærket EU-engagement. [...] Lars Løkke Rasmussen har - uden at sætte dato på - opfordret til debat om de danske forbehold og ligeledes fremhævet behov for deltagelse i bankunionen. Samtidig har han og Venstre noteret sig, at Socialdemokratiet under Mette Frederiksens ledelse er slået ind på en linje, der fremstår lidt mere skeptisk overfor EU-samarbejdet. Således har S-lederen blandt andet udtalt, at de danske EU-forbehold er selve grundlaget for dansk EU- politik. [...] Kan Venstres lyst til at komme af med forbeholdene og længere ind i hjertet af EU på papiret forenes med DF's krabben sig væk fra samarbejdet? Det korte svar er ja.”
Kilder: Information, mandag, s. 5; Berlingske, lørdag, s. 16; Børsen, lørdag, s. 14-17

Institutionelle anliggender: 2019 bliver drama og politisk gys
Politisk kommentator Hans Engel skriver blandt andet i Ekstra Bladet lørdag: ”Året 2019 vil politisk blive et af de mest dramatiske længe. Og en vælgermæssig gyser. Vi skal have hele to valg - til Folketinget og Europa-Parlamentet. [...] Lars Løkke har ikke besluttet, hvornår han vil holde valget. Mest taler for et forårsvalg i løbet af marts. EU-valget holdes i maj, så han skal enten sikre, der er god afstand mellem de to valg eller også gøre det uventede, holde folketingsvalg og EU-valg samme dag. [...] Jeg tror, det taktiske kommer til at fylde meget. Forskellen på rød og blå side er trods alt til at overse. Løkke og Mette står for stort set samme udenrigs-, forsvars- sikkerheds- og EU- politik. [...] Jeg har en stærk mistanke om, at Løkke vil hoppe af dansk politik til fordel for en international post. Er der blåt flertal, kan han gøre sig selv til ny dansk EU-kommissær. Margrethe Vestager ryger ud. Taber de blå, bliver den nye EU-kommissær en socialdemokrat. [...] EU-valget vil trække færre vælgere, selv om Parlamentets indflydelse og politiske magt er stigende. Dette valg kendetegnes ved, at der er meget få nye, markante profiler blandt de opstillede.”

Information lørdag bringer en analyse skrevet af Europakorrespondent Christian Bennike. Han skriver blandt andet: ”Problemet med EU er ikke, at der er langt til Bruxelles, eller at bureaukratiet er for stort. Problemet er, at den politiske kultur er så sløv, at en stort set ukendt tysker, der ikke tør stille op til offentlige debatter, er på vej til at blive den øverste toppolitiker i unionen. [...] Lige så længe vi har haft EU, har vi diskuteret, om det nu var demokratisk nok. Og det er ikke så underligt, for EU kan aldrig blive demokratisk på samme måde som nationalstaterne. [...] Hvis du har læst med helt til nu, forstår du måske (håber jeg), at spidskandidatsystemet ikke bare er kedeligt bureaukrati, men faktisk en kamp om, hvad EU skal være. Men kan du også besvare det spørgsmål, jeg stillede i starten: Hvorfor er Juncker formand for EU-Kommissionen? Nej vel ... og det er netop problemet.” Information lørdag bringer endnu en analyse af Christian Bennike, som blandt andet skriver: ”Den danske EU- kommissær har især ét kort på hånden i jagten på at afløse Jean-Claude Juncker som formand for EU-Kommissionen: Lige nu er Margrethe Vestager (R) en stjerne som ingen anden i Bruxelles. [...] I Bruxelles regner mange med, at den såkaldte spidskandidatproces, hvor EU-Parlamentet bestemmer, hvem der skal være kandidater til posten som kommissionsformand, er døende. [...] Hvordan skal kommissionsformanden så vælges? Ja, det er der ingen, der ved lige nu, men et godt bud er, at beslutningskraften flytter tilbage til de lukkede topmødelokaler, hvor den boede tidligere. Så når de 27 stats- og regeringschefer den 20. juni går til bords til det første topmøde efter EU-valget i maj, kommer de til at forhandle om en ny kommissionsformand.”
Kilder: Ekstra Bladet, lørdag, s. 14-17; Information, lørdag, s. 8-9, 10-11

Andre EU-historier

Arbejdsmarkedspolitik: Ingen vil betale for chaufførers hviletid
For godt et halvt år siden trådte 25 timers reglen i kraft og forbød lastbilchauffører at holde i mere end 25 timer på en statslig rasteplads. Men der er stadig ikke fundet alternative p-pladser til chaufførerne. Det skriver Børsen mandag. Nye EU regler er på vej, men EU’s vejpakke er dog stadig i udviklingsfasen og kan derfor tidligst træde i kraft om halvandet år. “Vi arbejder på at finde nogle private alternativer til de her rastepladser,” siger branchedirektør for transport, Michael Svane, og fortsætter: “Med EU's vejpakke vil I nok se rigtig mange, der, uanset om de vil eller ej, kommer til at dække omkostningerne.”
Kilde: Børsen, s. 14-15

Handel: Firmaer i cigaretpanik: ID på alle pakker før sommer
Om få måneder skal hver eneste cigaretpakke, der bliver solgt i EU, forsynes med et særligt id-mærke, der gør det muligt at spore pakken, men både producenter, grossister og butikker kritiserer det nye EU-krav. EU-Kommissionen mener, at et track & trace-system på cigaretter kan bekæmpe illegal handel mere effektivt, men opgaven er ikke nem og selvom EU's krav blev lanceret i 2014, så er indførelsen af systemet stærkt forsinket. Det skriver Børsen mandag. Deadline hedder den 20. maj i år, men EU har endnu ikke udpeget den operatør, der skal drive det it-system, som skal modtage de enorme mængder cigaretdata. Det sker umiddelbart først i januar. Det er tobaksproducenterne, som får hele regningen for cigaret-idsystemet. “Systemet er omfattende og kræver enorme ressourcer. Vi håber bestemt, at det får en virkning mod illegal handel. Men det er ingen mirakelkur - der skal en anden og mere styrket indsats til,” siger direktør Tine Andersen, Tobaksproducenterne i Danmark.
Kilde: Børsen, mandag, s. 11

Retlige anliggender: De kommer ikke alene
I Klummen i B.T. skriver Morten Messerschmidt, folketingskandidat for Dansk Folkeparti og medlem af Europa-Parlamentet siden 2009, blandt andet: ”Tyrkerne kommer. I tusindvis. De bliver lukket ind i Danmark af EU. Og de kommer ikke alene. Sammen med dem kommer andre tusinder af udlændinge, som Danmark ellers høfligt havde frabedt sig at modtage og integrere. [...] Af et svar til Folketinget fremgår det, at Integrationsministeriets jurister frygter det værste, nemlig at EU-dommen også får betydning for afgørelser om familiesammenføring for andre end tyrkere. Det er såmænd vores egen Østre Landsret, som har bedt EU-domstolen afgøre, om Danmark krænkede EU-retten, da vi sagde nej til familiesammenføring af 8.000 tyrkiske statsborgere, som det skete fra 2004 til 2015. At overlade den slags til EU svarer til, at ænder tigger om at få fremskyndet juleaften. EU-domstolen har før demonstreret, at den sætter tyrkiske indvandreres rettigheder højere end dansk lov, og den forventede EU-dom vil få fatale konsekvenser for Danmarks udlændingepolitik.”
Kilde: B.T. mandag, s. 28

Udenrigspolitik: Hvideruslands diktator samarbejder både med EU og Rusland
Politiken søndag bringer et portræt af Hviderusland. Aleksandr Lukasjenko er skånselsløs over for sine modstandere, men EU giver stadig over 16 millioner kroner til Hvideruslands grænsekontrol med overvågnings- og patruljeringsudstyr, så grænsevagterne sørger for, at asylansøgere ikke kommer frem til EU's grænser. Efter at EU indførte embargo mod Lukasjenko i 2011 har naboskabsforholdet til EU-landene Letland, Litauen og Polen dog været problematisk. Jakob Tolstrup, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, vurderer, at Aleksandr Lukasjenko formår med andre ord at spille sine udenrigspolitiske kort helt rigtigt og placere Hviderusland i midten af en storpolitisk kamp mellem EU og Rusland. ”Han er meget bevidst om, hvor dyrt han kan sælge sig selv,” siger Jakob Tolstrup.
Kilde: Politiken, søndag, s. 6

Finansielle anliggender: Skal Danmark gå ind i bankunionen
I en kronik i Politiken mandag skriver professor på SDU, Thomas Barnebeck Andersen, blandt andet: ” Der er gode argumenter både for og imod at træde ind i eurolandenes bankunion. Men er Danmark først inde, er der næppe nogen vej ud igen. [...] Når vi diskuterer bankunionen, er det nyttigt indledningsvis at skitsere baggrunden for den. Eurokonstruktionen er mangelfuld. Det betyder, at de enkelte eurolandekan rammes af selvopfyldende finansielle kriser. [...] Eurozonen er kun en pengepolitisk myndighed, men mange uafhængige nationale regeringer. De nationale regeringer har eget budget, og de kan finansiereunderskud ved at udstede egne statsobligationer i en valuta ( euro), ingen af dem har direkte kontrol over. Kontrollen er placeret hos den uafhængige europæiske centralbank (ECB). Man kan dog først gøre regnebrættet om bankunion op, når man besluttet sig for, hvordan de forskellige fordele og ulemper skal måles op mod hinanden. Og det er i sidste instans vores folkevalgte politikerne, som har ansvaret for den beslutning.”
Kilde: Politiken, mandag, s. 5-6

Arbejdsmarkedspolitik: S: Venstres vælgere må føle sig snydt i sag om dagpenge
Altinget bringer et debatindlæg af Ole Christensen (S), medlem af Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: ”Før jul stemte Europa-Parlamentet for et forslag om koordinering af sociale sikringsydelser, hvilket var imod regeringens og en lang række danske medlemmer af Europa-Parlamentets ønske. Forslaget er kontroversielt i forhold til den danske arbejdsmarkedsmodel, da det indeholder regler for EU-borgeres optjening af dagpenge. [...] Det er, som om Morten Løkkegaard grundlæggende har misforstået, hvordan arbejdet i Europa-Parlamentet foregår. Hvis man vil have indflydelse, nytter det ikke at opgive pladsen som næstformand i beskæftigelsesudvalget, mens der forhandles om en af de vigtigste beskæftigelseslovgivninger i denne periode for Danmark. Især ikke når man efterfølgende er meget hurtig til at pege fingre af andre. Efter min opfattelse handler det om dårlige politiske prioriteringer.”
Kilde: Altinget, mandag

Udenrigspolitik: Trump trutter i sin trumpet
Jyllands-Posten søndag bringer en kommentar af publicist Per Nyholm. Han skriver blandt andet: ”Den traditionelle amerikanske dagsorden - tillidsfuldt samarbejde med naboer og næsten-naboer - eksisterer ikke længere. Trump har rystet Nato og arbejder målbevidst på EU's undergang. Hans nyligt meddelte tilbagetog fra Syrien og Afghanistan rejser spørgsmålet: Står Europa for tur næste gang? Putin i Moskva, Erdogan i Ankara, Assad i Damaskus og allehånde terrorister slikker sig om munden. Hvad gør europæerne? Blot at klamre sig til dette, at ingen vil os ondt, ligner en livsfarlig politik. [...] Mellem USA og Europa er alt mistillid. Trumps skamløse opførsel på Natos topmøder og hans handelskrig mod EU glemmes ikke, ej heller hans begejstring for tyrannier som Saudi-Arabien og halvbagte demokratier som Israel, Tyrkiet, Polen, Ungarn og Spanien. Trump trutter i sin trompet, hans element er konfrontationen. […] Europas fjender har draget deres lære - at Amerika er sidst - og generer os i stigende grad. Måtte vi med forårets valg til Folketinget og EU's parlament erkende, at vi har brug for mere Europa, for et enigt Europa, der kan og vil forsvare sig selv i en farlig verden.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 22

Landbrug: EU’s landbrugspolitik skal være løftestang for klima og miljø
Altinget bringer et debatindlæg skrevet af Leif Bach Jørgensen og Steen Gade, henholdsvis landbrugsfaglig medarbejder i Det Økologiske Råd og bestyrelsesformand i Nyt Europa. De skriver blandt andet: ”I EU er kampen om den fælles landbrugspolitik for perioden 2021 til 2027 allerede i gang. Vil historien gentage sig, så Kommissionens ambitionsniveau om levering af offentlige goder igen bliver udvandet gennem forhandlinger i Parlamentet og Rådet? Alle kræfter skal sættes ind på at fastholde og udbygge EU-Kommissionens gode hensigter og stoppe de huller, der er i forslaget, så den fælles landbrugspolitik for alvor kan blive en løftestang for klima, natur, miljø og biodiversitet. [...] Vi ved, at mange står klar til at udvande EU-Kommissionens forslag. Derfor handler det nu om at sætte alle kræfter ind på at fastholde og udbygge EU-Kommissionens gode hensigter, stoppe de huller, der er i forslaget, samt påvirke folketingsmedlemmer og europaparlamentsmedlemmer, så den fælles landbrugspolitik for alvor kan blive en løftestang for klima, natur, miljø og biodiversitet gennem de næste syv år.”
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Ugens internationale klip
I ”Ugens internationale klip” i Berlingske lørdag, skriver Troels Heeger blandt andet: ”Rumænien overtog ved årsskiftet EU-formandskabet. Men regeringens tvivlsomme justitsreformer og folkelige protester mod korruption har fået EU- politikere til at betvivle Rumæniens egnethed som formand for EU. I en analyse for Deutschlandfunk spørger Thomas Wagner, hvorfor kommissionsformand Jean-Claude Juncker først nu kommer på banen med kritikken. Man er nødt til at spørge: Hvorfra kommer holdningsskiftet? Og hvorfor gik EU-kommissionsformanden ikke allerede dengang eller tidligere på talerstolen for at gøre sin tvivl på Rumæniens egnethed kendt for offentligheden?”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 10

Interne anliggender: Tysk højreparti truer med udmeldelse af EU
Nedtællingen til Europa-Parlamentsvalget i maj 2019 er i fuld gang, og i næste uge skal det tyske højreorienterede AfD vedtage partiets nye europapolitik på et landsmøde. Ifølge programmet har EU nu fem år til at lave organisationen radikalt om, for eller vil AfD enten forlange et Dexit, det vil sige, at Tyskland forlader EU, eller at samarbejdet helt opløses. Det skriver blandt andet avisen Die Welt ifølge Berlingske, lørdag. Hvis programudkastet vedtages, vil AfD gå ind i valgkampen med en skærpet profil, hvilket blandt andet skyldes, at Merkels søsterparti, CSU, har ændret kurs. Tidligere har CSU markeret sig med en EU-skeptisk linje, men nu slår partiet på, at EU skal holde sammen efter Brexit. Lige inden jul kom Friedrich Ebert Stiftung med en ny måling, som viser, at den tyske befolkning i stigende grad er splittet i EU-spørgsmålet. 28 procent af tyskerne mener, at fordelene ved medlemskab overgår ulemperne, 25 procent mener, at der er flere ulemper end fordele og 40 procent mener, at fordele og ulemper er på stort set samme niveau.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 27

Institutionelle anliggender: Rumænsk gyser
I Jyllands-Postens leder lørdag skrives der blandt andet: ”Læserne er undskyldt, hvis de ikke har opdaget, at Rumænien ved årsskiftet har overtaget formandskabet i EU. Det er ikke noget, der har den store, øjeblikkelige betydning for unionens borgere. [...] Svækkelsen af demokrati og retsstat ses også i blandt andet Polen og Ungarn, der heller ikke har robuste traditioner i den retning. Det er en af Europas helt store udfordringer at håndtere erosionen af de værdier, som EU bygger på. Det gode er, at titusindvis af rumænere har demonstreret mod tilstandene; og et dysfunktionelt demokrati er selvfølgelig bedre end et effektivt diktatur, som Theodor Paleologu, en tidligere rumænsk kulturminister, har sagt. Men det formandskab kan blive en gyser.”
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 26

Interne anliggender: Dan Jørgensen til Morten Messerschmidt
Politiken bringer en brevveksling mellem Morten Messerschmidt (DF), Europaparlamentet og Dan Jørgensen, mf (S). Der står blandt andet: ”Du har ret i, at meget er sket i Europa i de sidste 6 år. Men faktisk har min holdning til de temaer, du fremhæver, ikke ændret sig. Jeg mener stadig, at der er behov for, at EU spiller en aktiv rolle i at støtte de demokratiske og sekulære kræfter i Tyrkiet mod Erdogans autoritære kurs. Ligesom jeg stadig er glad for, at EU med Tyskland i spidsen forhindrede, at Grækenland gik statsbankerot, og jeg er stadig dybt kritisk over for Ukips rolle i britisk politik, især partiets åbenlyse løgne om Brexit,” skriver Dan Jørgensen. ”For mig er Danmark hævet over partipolitik. Men jeg tvivler på, om du føler det samme, når du i dit svar sætter lighedstegn mellem danske værdier og velfærdssamfundet. Danmark er jo mere end velfærd. Danmark er mave over hjerte. […] Derfor ærgrer det mig, at du kun vil diskutere menneskerettighedskonvention, men allerede nu afviser at udtræde. Verden bliver ikke mere tumultarisk af at lade danske politikere eller dommere have den endelige stemme i vigtige nationale spørgsmål. Snarere tværtimod,” skriver Morten Messerschmidt.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 3-4

Udvidelse: En lille flække i Udkantssserbien er omdrejningspunkt for et storpolitisk drama
Serbien og Kosovo forhandler om en ny grænse, der skal bane vejen for landenes optagelse i EU, men frygten er, at det kan åbne borgerkrigens sår på ny. Budskabet fra EU-parlamentet i november er, at så længe Serbien ikke anerkender Kosovo som selvstændig stat, og så længe landene ikke normaliserer deres forhold, bliver de ikke optaget i unionen. ”Man kan ikke lave den her grænsedragning klinisk mellem Serbien og Kosovo uden at åbne Pandoras æske. For hvad gør vi med de andre eksempler - det albanske mindretal i Makedonien og i Grækenland eller det serbiske mindretal i Bosnien?” siger lektor Christian Axboe Nielsen fra Aarhus Universitet og fortsætter: ”I stedet for at støtte præsidenten fra Kosovo og Serbien, der begge er nationalister, i at begå administrativ etnisk udrensning, burde man fra EU's side sige, at deres duelighed til at blive EU-medlemmer bliver målt på, hvordan de behandler deres mindretal. Og på om de gør samfundet til et bedre sted for alle borgere uanset etnicitet.”
Kilde: Information, lørdag, s. 22-25

Grundlæggende rettigheder: Kampen om kanten rykker ind i Europas højeste retssal
På grund af flygtningekrisen testede skiftende regeringer grænsen for, hvor meget Danmark kan stramme sin udlændingepolitik uden at krænke de konventioner, vi har tilsluttet os og nu er opgøret nået til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor Danmark for første gang oplever, at et af systemets egne autoriteter blander sig. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. For nyligt meddelte Europarådets menneskerettighedskommissær, Dunja Mijatovic, at hun går ind i sagen. Menneskerettighedskommissæren, der er en uafhængig institution under Europarådet, har tidligere kritiseret de danske udlændingeregler og Menneskerettighedskommissæren har, ifølge de konventioner Danmark har tilsluttet sig, mulighed for at blande sig i sager ved domstolen. Det er dog meget sjældent det sker og det er første gang, at kommissæren går ind i en sag, hvor Danmark er part.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 10-11

Interne anliggender: Folketinget kender ikke reglerne
Lørdag bringer Børsen en kronik skrevet af Morten Flindt, særlig rådgiver i Udenrigsministeriet. Han skriver blandt andet: "EU påvirker i højere og højere grad dansk lovgivning, men paradoksalt nok er det, som om Folketingets interesse for EU-stoffet er forsvundet. Folketinget blander sig for lidt og for sent til at kunne udøve den indflydelse på EU-lovgivningen, som det egentlig har mulighed for. Heller ikke EU's samlede indflydelse på dansk lovgivning har Folketinget overblik over. Samtidig er befolkningens tillid til politikerne generelt faldet til det laveste niveau nogensinde. Det er efter vores overbevisning ikke forkert at tale om et Folketing - og dermed et folkestyre - i krise. [...] EU vedtager omkring 2.200 retsakter om året, og Folketinget giver regeringen mandat i omkring 50 sager. Når EU-lovgivningen herefter skal implementeres i dansk lovgivning, sker det i 9 ud af 10 tilfælde gennem bekendtgørelser - altså uden at Folketinget inddrages. Heller ikke her har Folketinget overblik over, hvad det betyder for de regler, danskerne skal overholde."
Kilde: Børsen, lørdag, s. 2-4

Grundlæggende rettigheder: Kritik: Lars Løkke Rasmussen siger ét, men gør noget andet
Når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin nytårstale besynger værdien af menneskerettigheder og udviklingsbistand, klinger det hult i ørerne på flere oppositionspolitikere. Radikale Venstre, SF, Alternativet og Enhedslisten roser Løkke for hans internationale udsyn i talen. Men de mener samtidigt, at hans regering på flere punkter har trukket Danmark i den modsatte retning. "Der er rigtig mange fine budskaber i talen. Men de hænger meget dårligt sammen med den politik, som regeringen fører," siger Pelle Dragsted (EL). "Danmark lukker sig om sig selv på alle mulige måder," siger politisk ordfører Carolina Magdalene Maier fra Alternativet. Regeringen har i flere omgange vedtaget love trods advarsler fra kronjuristerne i Justitsministeriet om, at Danmark risikerer en dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Så sent som i november erkendte Kristian Jensen (V), at Danmark med de seneste udlændingestramninger går til grænsen af konventionerne og muligvis over, idet han erkender en såkaldt procesrisiko.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 10

Landbrug: Bidræbermiddel må bruges til sukkerroer
I Politiken lørdag kan man læse, at man fortsat må så sukkerroefrø med forbudte sprøjtemidler i Danmark. Sprøjtemidler, som EU har forbudt. Efter flere år med et delvist forbud besluttede EU i april at forbyde brugen af neonikotinoider uden for drivhuse. Easac, et fællesorgan for EU-landenes videnskabsakademier, har tidligere fastslået, at neonikotinoider ud over bier også kan skade andre, nyttige insekter. Danmark stemte, sammen med tre andre lande imod forbuddet, som giver mulighed for at give dispensation. Sagen har fået Socialdemokratiets miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen, til at stille miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) en stribe spørgsmål. "Alarmklokkerne skal simpelthen ringe, når der gives dispensation til at bruge et middel, som med god grund er forbudt i hele EU. Derfor må ministeren lægge alt frem i den her sag, og jeg har brug for, at han giver danskerne en garanti for, at det her ikke får negative konsekvense," siger Christian Rabjerg Madsen (S).
Kilde: Politiken, lørdag, s.9

Institutionelle anliggender: Ekspert: Sandheden skrider under os, og det er din pligt at stoppe med at dele løgne
Britisk medieforsker og forfatter Jamie Bartlett mener ikke, at den største trussel mod de vestlige demokratier kommer fra russiske trolde. Han er mere bekymret for de halvsande historier og politisk farvede nyheder, som almindelige mennesker deler på Facebook. Kort før jul viste en stor undersøgelse fra Oxford University, at mere end 30 millioner amerikanere delte løgnehistorier fra den russiske propagandaorganisation Internet Research Agency med deres venner og familie på Facebook og Instagram op til og efter det amerikanske præsidentvalg i 2016. Det har fået alarmklokkerne til at ringe i demokratier verden over. Bekymringen spreder sig på et tidspunkt, hvor danskerne skal stemme til folketingsvalg inden sommer og til Europaparlamentet i maj. EU lancerede før årsskiftet en ny plan, som skal dæmme op for især falske nyheder fra russiske netkrigere. Fra Forsvarets Efterretningstjeneste lød meldingen i december, at russiske påvirkningskampagner på sociale medier udgør en stigende trussel herhjemme. At vi får stadig sværere ved at blive enige om selv de mest grundlæggende fakta, oplever Bartlett navnlig i sit hjemland, Storbritannien, hvor afstemningen om Brexit har bragt den politiske debat frem til et hidtil uset spændingspunkt. Usandheder fra begge politiske fløje flyver i vinden og forplumrer billedet.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 8-9

Landbrug: Landbrugsstøtten falder i de forkerte hænder
Altinget mandag bringer en kronik af Leif Bach Jørgensen og Steen Gade, henholdsvis landbrugsfaglig medarbejder i Det Økologiske Råd og formand for Nyt Europa. De skriver blandt andet: ”EU's landbrugsstøtte er uegnet som indkomststøtte. Til gengæld indeholder den potentialet til at sikre den grønne omstilling, men EU-Kommissionens budgetforslag udhuler denne mulighed [...] Problemet er, at den direkte støtte kapitaliseres i jordpriserne: Prisen på jord fastsættes således dels efter jordens dyrkningsmæssige værdi og dels efter den støtte, der er til arealet. Dermed går støtten til jordejerne frem for til dem, der dyrker markerne (bemærk, at over en tredjedel af danske marker er forpagtede). Det er altså ikke nødvendigvis landmanden, der dyrker jorden, som får glæde af støtten. Derfor er CAP'en uegnet til uddeling af indkomststøtte. Og derfor bør vi gå efter en fortsat udfasning af støtten i søje 1.”
Kilde: Altinget, mandag

Detaljer

Publikationsdato
7 Januar 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark