Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel22. januar 2019Repræsentationen i Danmark

Økonomisk Verdensforums møde 2019

Kommissionen deltager i 2019-udgaven af World Economic Forum (WEF), som finder sted i Davos mellem den 22. og den 25. januar. Seks medlemmer af kollegiet deltager i dette års WEF: Næstformand Katainen og kommissær Oettinger, Hahn, Malmström...

davos-istock-thinkstock-web.jpg

Kollegiemedlemmerne, som deltager i dette års WEF, repræsenterer Europa-Kommissionen i paneldebatter, diskussioner samt bilaterale møder for at videregive, hvordan Kommissionen arbejder på at gøre EU til en stærkere, mere konkurrencedygtig og mere innovativ aktør på verdensplan i centrum af en multilateral regelbaseret verdensorden.

Mere:

Det årlige møde i Davos er en vigtig international begivenhed, som skal være med til at ”forbedre verdenstilstanden” (forummets motto). Forummet er en vigtig begivenhed, hvor Kommissionen kan fremlægge og promovere sine prioriteter, strategier og handlingsplaner.

Baggrund:

Det første Økonomiske Verdensforum blev afholdt i januar 1971, da en gruppe europæiske virksomhedsledere mødtes under Europa-Kommissionens og de europæiske industrisammenslutningers auspicier. Klaus Schwab, daværende professor i erhvervspolitik ved Geneves universitet, stod i spidsen for forummet, som blev afholdt i Davos i Schweiz.

Det Økonomiske Verdensforum er en uafhængig international organisation, hvis mål er at skabe forbedringer i verden ved at samle ledere inden for erhvervsliv, politik, den akademiske verden mv. om udformningen af nye dagsordener globalt, regionalt og i virksomhederne.

Detaljer

Publikationsdato
22. januar 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark