Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information1. maj 2019Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 1. maj

Dagens EU-historier

Finansielle anliggender: EU-rapport sår tvivl om centralt dansk hvidvaskargument
Berlingske skriver, at det igen og igen har lydt fra Finanstilsynet i Danmark at ansvaret for hvidvaskkontrollen med Danske Banks estiske filial lå hos myndighederne i Estland. Et lækket rapportudkast fra den europæiske bankmyndighed, EBA, rokker nu ved det argument. I rapporten fandt man frem til fire lovbrud hos de estiske og danske myndigheder i sagen. Bestyrelsen i EBA afviste dog rapportens konklusioner og frikendte dermed i sidste ende de to myndigheder for lovbrud. Beslutningen fra EBA om ikke at gå videre med sagen har skabt politisk ballade i Bruxelles. Tirsdag skrev Financial Times, at EU-kommissionen fortsat vil forfølge sagen. ”Danske Bank-skandalen er ikke færdig for os, uanset hvad EBA siger,” sagde EU's retskommisær, Věra Jourová, til den internationale erhvervsavis. EU-Kommissionen mener ifølge Financial Times, at den finansielle vagthund EBA har ”undermineret sin egen troværdighed” ved at lukke sagen og afvise de mulige lovbrud.

Peter Suppli Benson, Berlingskes erhvervsredaktør skriver i dagens avis blandt andet: ”For få dage siden konkluderede den europæiske bankmyndighed, EBA, at der ikke var grundlag for at konkludere, at finansmyndighederne i Danmark og Estland havde brudt loven i forbindelse med deres indsats i tiden op til hvidvasksagerne. Det må have været en lettelse for bl.a. det danske finanstilsyn. Men lettelsen holdt ikke længe. For tirsdag slog EU's retskommisær, Věra Jourová, fast i Financial Times, at sagen mod Danske Bank - og undersøgelsen af myndighedernes ageren i sagen - langt fra er slut med EBA-beslutningen. ”Det er vigtigt, at vi lærer af vores fejl, og at de nationale tilsyn er effektive og på linje med EU-lov,” sagde Věra Jourová til FT.com og lovede, at sagen ikke ville blive fejet ind under tæppet. Det er en magtfuld person, som EBA og indirekte Finanstilsynet dermed er oppe i mod. Det er langt fra sikkert, at Věra Jourová kan gøre noget direkte, men hvis hun vælger at holde et højlydt pres på banker og myndighederne, så vil trykket på banker og myndigheder bare stige. Det er kedeligt for bankerne, især for Danske Bank. For så kan de glemme alt om at prøve at tale ind i en virkelighed, hvor hvidvask var en kedelig sag i fortiden.”

Information skriver, EU's retskommissær Vera Jourová i skarpe vendinger kritiserer, at Den Europæiske Bankmyndighed afviste sin egen rapport om lovbrud begået af det danske og det estiske finanstilsyn i hvidvasksag. ”Med denne beslutning har EBA undermineret sin egen troværdighed,”siger Vera Jourová. ”Men jeg vil sikre, at sagen ikke bliver fejet ind under gulvtæppet. Hun henviser til, at EU-Kommissionen har indledt en traktatkrænkelsessag mod Danmark og Estland for ikke at have implementeret EU's fjerde hvidvaskdirektiv, der skulle have været gjort til national lov inden juli 2017.
Kilder: Berlingske, s. 2, 7; Information, s. 13

Konkurrence: Venstre truer tech-giganter med større skatteregninger
Ifølge Skatteminister Karsten Lauritzen (V) er Venstre parat til nye metoder over for de it-giganter, der ifølge partiet ikke betaler nok til fællesskabet i Danmark. Det skriver Jyllands-Posten. Sidste år foreslog EU-Kommissionen, at tech-giganterne beskattes af deres omsætning i stedet for deres overskud, fordi en stor del af overskuddet kanaliseres uden om de europæiske statskasser. Det forslag fik Danmark og tre andre lande blokeret i marts i år. Men nu skifter Venstre position, og Lauritzen kalder omsætningsskatten “en realistisk mulighed”. Jyllands-Posten skriver, at der arbejdes lige nu på en internationale løsning i OECD-regi, efter at EU-landene i marts endegyldigt måtte opgive at blive enige om at indføre en omsætningsskat på tech-giganterne. Danmark var blandt de fire lande, der blokerede. Lauritzen mener, at indgrebet ville være ”en postgang for tidligt”. ”En omsætningsskat vil også være meget bureaukratisk og besværlig. Det er ikke en optimal model. Jeg tror på, at der kan laves et internationalt sæt skatteregler for online digital aktivitet. Hvis det ikke lykkes i OECD-sporet, kan man arbejde for det i EU-regi. Og i sidste ende i Danmark,” siger Lauritzen. Jyllands-Posten bringer ligeledes en kronik af Karsten Lauritzen, skatteminister (V). Han skriver blandt andet: ”For 100 år siden var der ingen Facebook eller Google. Men med Google, Facebook, Amazon og de andre it-giganters indtog er værdiskabelse blevet mere kompleks. Som udgangspunkt skal skatten betales der, hvor værdien er skabt - men hvor er det? Hvis f.eks. en virksomheds teknologi er skabt i Silicon Valley, mens rettighederne til teknologien er placeret i et datterselskab på Bahamas, og de samtidig indsamler data fra brugere over det meste af verden, som er af afgørende betydning for virksomheden, hvor er værdien så skabt? Ingen selskaber skal dobbeltbeskattes, men omvendt er det ikke rimeligt, at nogle selskaber samlet set betaler meget mindre i skat end andre, særligt når de opererer på de samme markeder. Det er bl.a. derfor, mit parti - efter noget betænkningstid - har foreslået en bund under selskabsskatter i EU. […] I EU skal det fortsatte arbejde fokusere på alternative løsninger. Jeg mener imidlertid, at løsningen skal findes på internationalt niveau, og ikke bare i EU. USA har gennemført en skattereform, som betyder, at it-selskaberne, der før betalte meget lidt i skat, nu bør beskattes med minimum 13,125 pct. af deres globale indkomst og op til 21 pct. af deres indkomst i USA. Gennemføres EU-Kommissionens forslag, vil det på lignende vis måske sikre mere skattebetaling i EU. Men det vil ikke løse det grundlæggende problem.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 6-7, 21

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Konkurrence: De korrupte globale eliter kan faktisk hæve sig over alle samfundets love
Politiken bringer en artikel om Socialdemokratiets spidskandidat, Jeppe Kofod. Hvis han bliver valgt 26. maj vil han fortsætte med at bekrige skattelylande. EU har allerede fået nogle våben med 14 nye love, der blandt andet gør, at store selskaber nu skal aflægge regnskab i hvert enkelt EU-land, så man kan sikre, at de betaler skat der, hvor de tjener deres penge. Men der er stadig lang vej endnu, mener Jeppe Kofod. Eksempelvis skal man, hvis det står til ham, have en digitalskat, som svarer til nutidens virksomheder: “De digitale virksomheder er anderledes skruet sammen, end virksomhederne var, dengang man lavede selskabsskattesystemet. Techgiganterne betaler under halvdelen af, hvad almindelige multinationale selskaber betaler i skat. Hele den værdiskabelse, der finder sted gennem interaktionen mellem brugerne og platformen, bliver ikke beskattet effektivt i dag på samme måde som et almindeligt selskab, og det er jo bunduretfærdigt,” siger han. Skal man komme den uretfærdighed til livs, skal EU ifølge Jeppe Kofod sørge for, at den værdiskabelse, der sker, når brugere fodrer techgiganterne med data, der kan bruges til at sælge reklamer, beskattes. For det andet skal man have en fælles selskabsskattebase, hvor virksomheder aflægger regnskab og herefter fordeler skattebetalingen, ud fra hvor meget man har solgt i hvert enkelte land.

Altinget bringer et debatindlæg af netop Jeppe Kofod (S), spidskandidat til Europa-Parlamentet og gruppeformand i Europa-Parlamentet. Kofod skriver blandt andet: “It-giganter som Apple, Google, Facebook og Amazon er alle blandt verdens rigeste og mest værdifulde selskaber. Samtidig er de nogle af de selskaber, der bidrager mindst til fællesskabet over skatten. Ifølge Europa-Kommissionen slap Apple med at betale sølle 0,005 procent i skat af deres europæiske fortjenester. Og både Facebook og Google har formået at betale under 1 procent i skat i Europa. Det har de blandt andet på grund af den tiltagende og skadelige skattekonkurrence, der har været mellem EU-landene. Fra 1997-2017 er selskabsskatten faldet fra over 35 procent i snit i de 28 nuværende EU-lande til under 22 procent. Tendensen fortsætter. Europas lande er fanget i et ræs mod bunden på skat. Det skal stoppes, hvis der også i fremtiden skal være råd til velfærd. Og det skal der. […] Derfor har Socialdemokratiet foreslået en fælleseuropæisk bund under selskabsskatten. En finansiel transaktionsskat og skat på internetgiganter som netop Facebook, Google og Amazon. Så vi sikrer, at ræset mod bunden på selskabsskatten bliver stoppet, og at alle - især de rigeste - kommer til at betale deres fair skat til fællesskabet. […] Og vi har foreslået en styrket fælleseuropæisk indsats mod social dumping. […] Derfor vil vi lave en fælles EU-sortliste over social dumping-virksomheder og -bagmænd, så vi med ét slag kan stoppe deres lyssky forretninger i hele EU og forhindre, at bagmændene forsøger at fortsætte deres virke i nye selskaber.”
Kilder: Politiken, s. 6; Altinget

Udenrigspolitik: Konflikten i Venezuela spidser atter til
Flere af dagens aviser skriver om Venezuelas oppositionsleder og selvudnævnte præsident, Juan Guaidó. Han siger, at han har sikret sig opbakning fra dele af det venezuelanske militær i sin kamp for at vælte landets siddende præsident, Nicolås Maduro. Men udtalelserne modsiges af landets regering, som siger, at den er ved at nedkæmpe et fejlslagent forsøg på et kup. Information skriver, at ved præsidentvalget i Venezuela sidste år vandt den siddende præsident Nicolás Maduro. Men valget blev ikke hverken anset for at være frit eller fair af oppositionen i Venezuela, Organisationen af Amerikanske Stater, USA eller EU. I starten af januar blev Maduro alligevel indsat som præsident for de næste seks år, hvorefter Guaidó senere på måneden i protest erklærede, at han som parlamentsformand var Venezuelas retmæssige præsident og opfordrede Maduro til enten at udskrive nyvalg eller overlade magten til oppositionen. Flere af aviserne skriver også, at Guaidó anerkendes af blandt andet USA og flere EU-lande - heriblandt Danmark. Kristeligt Dagblad skriver, at en talskvinde for EU-Kommissionen i går sagde, at udviklingen bliver fulgt nøje i Bruxelles. EU har længe opfordret til "frie og retfærdige valg" i Venezuela.
Kilder: Ekstra Bladet, s. 4; Information, s. 14; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 2; B.T. Metro, s. 10

Andre EU-historier

Retlige anliggender: Miljøminister utilfreds med EU-proces
Berlingske og Børsen skriver, at miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) mener at det går for langsomt med at få beskyttet børn mod skadelig kemi i legetøj. Han er derfor gået sammen med kolleger om et brev til EU-Kommissionen for at markere en fælles utilfredshed og få ændret legetøjsdirektivet. Utilfredsheden skyldes blandt andet, at EU-Kommissionen ikke har sat nye lavere grænseværdier for kemikalier i legetøj til afstemning, selv om der har været enighed i over et år. Landene Danmark, Sverige, Norge, Finland, Belgien, Holland, Ungarn, Tjekkiet, Luxembourg, Frankrig og Litauen, der er gået sammen om brevet, mener, at grænseværdierne for nogle kemikalier bør være lavere, end de er nu.
Kilder: Berlingske, s. 6; Børsen, s. 16

Institutionelle anliggender: Dansk video set 20 millioner gange
En ny reklamefilm ”Vælg fin fremtid” for Europa-Parlamentet, der er produceret af danske &CO, er i skrivende stund blevet set mere end 20 millioner gange, skriver Ekstra Bladet. Filmen er blevet filmet på fødegange i Grækenland, Tjekkiet og Ungarn, og den er tekstet på 37 forskellige sprog, herunder dansk og de andre officielle EU-sprog. Valgdeltagelsen i 2014 var 42,6 procent henover alle EU-lande. I Danmark var den 56,32, mens den i Belgien var helt i top med 89,64 og helt i bund i Slovakiet med 13.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 5

Institutionelle anliggender: Europas kedeligste politiker vil være Europas mest magtfulde
Information bringer en artikel om en total udsolgt forelæsning på universitet i Leuven lidt nord for Bruxelles – en forelæsning om Europas fremtid ved EU's Brexit-forhandler, den tidligere franske kommissær og konservative udenrigsminister, 68-årige Michel Barnier. Barnier har siden februar været på tour i Europa, for at holde sit navn varmt frem til det store kræmmermarked om EU's topposter, som åbner lige efter valget i starten af juni. I Europa vil han have flere investeringer i tech, en ny sikkerhedsunion, mere grænsekontrol og en ”social union”, hvor alle får glæde af væksten. Han siger ikke, hvordan det skal ske, men det hele lyder mere socialdemokratisk end konservativt, især fordi han bruger lang tid på at tale klima. Han vil gøre EU karbonneutral i 2050, han vil have en ”green new deal”, en ”moon-shot vision” og en ”bæredygtighedspagt”, der kan komplimentere EU's berygtede vækst- og stabilitetspagt.
Kilde: Information, s. 14

Institutionelle anliggender: Skotterne kan nemt give EU nye problemer
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Kurt Wissendorf Møller, pensionist og fhv. byrådsmedlem Silkeborg, blandt andet: ”Skotland er bundet i en dobbeltunion. Som nævnt er deres primære binding UK, som landet har en århundredgammel aftale med om fælles styre og fælles rammer. Landet er endvidere bundet af UK's medlemskab af EU. Dermed er landets situation den, at Skotland ikke selvstændigt kan bestemme deres tilhørsforhold hverken til UK eller EU, hvorfor skotterne er i den situation, at de er forpligtet til at forlade EU, når eller hvis UK forlader Den Europæiske Union baseret på en flertalsbeslutning truffet i det britiske parlament i London, hvor Skotland er repræsenteret af 25 parlamentsmedlemmer. […] Da afstemningen om Storbritanniens tilhørsforhold til EU blev besluttet, meddelte den skotske regering umiddelbart efter, at Skotland ikke havde nogen intention om at forlade EU. Ved afstemningen om EU-medlemskabet havde 62 pct. af de skotske vælgere stemt for at forblive i EU, og i den efterfølgende debat om Brexit har skotterne gang på gang peget på, at de ikke ønsker at forlade EU, og at de vil søge optagelse i EU. For at kunne det er de nødt til at frigøre sig fra UK, og den skotske førsteminister har i en tale til det skotske parlament meddelt, at ministeriet vil forberede en ny afstemning om landets tilhørsforhold til UK, hvilket i praksis betyder, at man vil løsrive sig fra Englands overherredømme og etablere sig som selvstændig stat. […] Vi står dermed tilbage med problemet: Skal EU efter Brexit invitere Skotland som selvstændigt medlem af EU, selv om landet er en del af en anden union, der har trukket sig?”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 20

Institutionelle anliggender: Unionisterne skælver ved tanken om EU-valget
I en international analyse i Jyllands-Posten skriver Søren Espersen, formand for det Udenrigspolitiske Nævn (DF) blandt andet: ”I den forgangne uge havde jeg på Christiansborg besøg af den franske oppositionsleder Marine le Pen. Blandt vore samtaleemner var naturligt nok, at le Pens nye parti, National Samling, kort forinden havde søgt optagelse i den gruppe i EU-Parlamentet, som ikke mindst Dansk Folkepartis Anders Vistisen har været primus motor i etableringen af. Om denne gruppe så vil kunne dannes, afklares jo selvsagt først i ugerne efter EU-valget den 26. maj. Men lykkes forhandlingerne, som de tegner lige nu, vil der blive tale om en formentlig meget stor gruppe – givetvis EU-Parlamentets næststørste og dermed en gruppe, som markant vil kunne ændre den føderale kurs, som skiftende EU-Kommissioner i årtier har arbejdet efter. […] Unionister vil nok finde det lidt ironisk, at den allersikreste måde overhovedet at bevare Den Europæiske Union på er at håbe på, at den ovenfor omtalte gruppedannelse i Europa-Parlamentetved valget får styrke. På den måde vil EU stille og roligt kunne ændre kursen - tilbage til det på mange områder fornuftige samarbejde, vi kendte inden den fortvivlede og dødsdømte march mod en politisk union, som påbegyndtes af Europas ældgamle nationer.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Institutionelle anliggender: Dobbeltvalg skader EU-debatten
Politiken bringer et debatindlæg af Kristian Wederkinck Olesen, tidligere pressechef i Finansministeriet og kampagnechef for Morten Messerschmidts EU-valgkamp i 2014. Han skriver blandt andet: ”For første gang i mange år har man nu chancen for at diskutere, hvilket EU man vil have, hvad EU skal blande sig i og hvordan medlemslandenes forhold skal være. En reel og facetteret dialog, der kan få EU-skeptiske vælgere til at overveje, om der alligevel er visse fordele ved EU frem for at skulle stå udenfor alene. Det står i kontrast til de sidste par valg, hvor EU-positive partier har excelleret i at fremstå EU-skeptiske for at tale ind i det voksende vælgerhav, men reelt kun har gjort det på skrømt, og de EU-kritiske kræfter, som reelt aldrig har fået lov til at forklare, om der dog ikke også er fordele ved EU. […] Et samtidigt folketings- og europaparlamentsvalg gør, at kun de allervildeste meldinger fra EU-kandidater får reel opmærksomhed. […] Hvis EU-spidskandidaterne ikke magter at sætte EU-sagen højt, og medierne heller ikke vælger at gøre, må vi dermed frygte, at EP-valget ender med at blive en (dårlig?) kopi af det landspolitiske resultat. Den første EU-måling tyder på det - og det er synd, for de to dagsordener er væsensforskellige, og partiernes forhold til EU fortjener derfor sin helt egen afstemning i befolkningen.”
Kilde: Politiken, s. 7

Institutionelle anliggender: Brexit: Labour vil være alt for alle, men risikerer at irritere alle
Politiken skriver, at Labour går ind til EP-valget uden et klart løfte om at afholde en ny folkeafstemning om Brexit. Det står klart, efter at oppositionspartiets landsledelsesudvalg, NEC, tirsdag eftermiddag efter 5 timers kompromismageri kom frem til nogle nøje kalibrerede linjer, der skal stå i valgmanifestet til europaparlamentsvalget. En ny folkeafstemning om Brexit skal ifølge Labour kun komme på tale, hvis det ikke lykkes at forhandle sig frem til et alternativ til Theresa Mays skilsmisseaftale med EU, eller at det ikke lykkes at fremtvinge et nyt parlamentsvalg. Børsen skriver, at den britiske oppositionsleder Jeremy Corbyn afviste tirsdag et krav fra Labours bagland om, at oppositionspartiet skal kæmpe for en ny folkeafstemning om Brexit i den britiske valgkamp op til Europa-Parlamentsvalget. Partiets næstformand, Tom Watson, og adskillige parlamentsmedlemmer fra Labour har ellers krævet, at partiet betingelsesløst skal kaste sig ind i kampen for en ny folkeafstemning før valget.
Kilder: Politiken, s. 6; Børsen, s. 20

Klima: EP-kandidat: Nølende politikere lægger en dæmper på plastgenbruget
Linea Søgaard-Lidell, kandidat til Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ”Vi skal i EU sikre, at vi skaber nogle rammer for indsamling af plastaffald i alle landene, så vi kan sætte fart på udviklingen. Vi skal sikre så store mængder indsamlet plastaffald, at industrien kan være sikre på at kunne få affald nok til at investere i de store sorterings- og genanvendelsesanlæg, som skal til. […] Dernæst skal vi i EU sætte rammer for, at vores plastikprodukter bliver designet sådan, at så mange som muligt kan genanvendes. Det er eksempelvis, at de indeholder de mest almindelige typer plast, og at de kan skilles ad igen, så de er nemme at genanvende. Hvis vi stiller de krav til produktdesign i EU, så vil vi også sætte skub i en positiv udvikling i landene, som gerne vil handle med os. For så skal de også omstille sig til en mere bæredygtig produktion.”
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: Mette Bock: Ny regel fører ikke til internettets undergang
Altinget bringer et debatindlæg af Mette Bock (LA), kulturminister og kandidat til Europa-Parlamentet. “Når vi har diskuteret mediepolitik, kulturinvesteringer eller fredning af vikingeskibsmuseet, er bølgerne gået højt. […] Det kan man imidlertid ikke sige om forhandlingerne om det såkaldte ophavsretsdirektiv, der netop er blevet vedtaget i EU. Her er folk virkelig kommet op på barrikaderne. Det har været dejligt at se. Forhandlingerne i EU har vist, at det kan være svært at finde fælles politisk fodslag. Og debatten i pressen og på sociale medier har været ganske voldsom. Det billede vil givet vis gentage sig, når direktivet skal implementeres nationalt. Men jeg håber, at vi kan få en mere nuanceret diskussion, så det ikke handler om at blåstemple "verdenshistoriens største kunsttyveri" eller at blive anklaget for at "ødelægge internettet",” skriver Bock blandt andet.

Kilde: Altinget

Handel: Tvivl om EU-handelsaftale væk
EU-Domstolen slog tirsdag fast i en ”bindende” udtalelse, at en stor handelsaftale mellem EU og Canada er i overensstemmelse med EU-retten. Det skriver Børsen. I 2016 blokerede den belgiske region Vallonien for handelsaftalen mellem EU og Canada (Ceta). Efter nogle højspændte dage besluttede regionen alligevel at godkende Ceta-aftalen, hvis EU-Domstolen ville vurdere, om aftalens bestemmelser for bilæggelse af tvister mellem investorer og stater var forenelig med EU-traktaten. Det har en generaladvokat ved domstolen tidligere i en læsning af sagen sagt, at den er. I tirsdagens bindende udtalelse fra EU-Domstolen konstateres det samme.
Kilde: Børsen, s. 20

Institutionelle anliggender: Jens Bjørn Andersen: “Jeg er stor tilhænger af EU”
Jens Bjørn Andersen er “fuldstændig enig” med sin kollega i transport- og logistikbranchen, A.P. Møller-Mærsk adm. direktør, Søren Skou. Skou sagde tirsdag til Børsen, at der er brug for et stærkt Europa og EU for at modstå globale udfordringer som handelskrig, brexit og klimaforandringer. “Jeg er stor tilhænger af EU med alle de fejl og mangler, det har. Jeg synes, vi skal stå sammen i Europa mod de udfordringer, der kommer udefra,” siger Jens Bjørn Andersen og understreger, at Danmark er for lille til at klare udfordringerne selv: “Vi er for små til at klare os selv, og jeg synes, at EU har vist sit værd igennem årene. Derfor er jeg også utroligt bedrøvet over, at Storbritannien er på vej ud af EU.”
Kilde: Børsen, s. 14

Arbejdsmarkedspolitik: Jurastuderende: Tak til EU for at sikre ligestilling i konservative Danmark
Caroline Wiidau og Cecilie Jensen, jurastuderende ved Københavns Universitet, skriver i et debatindlæg på Altinget om øremærket fædrebarsel. De skriver blandt andet: ”EU er med sin vedtagelse af øremærket fædrebarsel endnu engang frontløber for ligestillingsdagsordenen. I Danmark danner vi derimod bagtrop, når det kommer til mænds ret til barsel. […] I Danmark er vi af den opfattelse, at vi er frontkæmpere, når det kommer til ligestilling. Men historisk har vi været den vrangvillige og fodsslæbende elev i EU-klassen. Den danske modstand mod at sikre øremærket barsel til fædre taler ind i et historisk mønster, hvor et progressivt EU har vist Danmark vejen til mere ligestilling. […] Vi vil gerne sende en stor tak til EU, der som frontkæmper for ligestilling har skubbet et konservativt Danmark i en mere progressiv retning. Vi ser frem til, at danskerne om 20 år kigger tilbage på fars ret til barsel som den største selvfølgelighed.”
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Mette Bock: EU skal holde fingrene fra danske skattesatser

Mette Bock (LA), spidskandidat ved EP-valget og kulturminister, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ”Det kommende Europa-Parlamentsvalgbliver et skæbnevalg for EU. Enten formår vi at åbne et nyt kapitel for EU, eller også risikerer det at falde fra hinanden. Jeg vil som Liberal Alliances spidskandidat kæmpe for et stærkt og smalt EU, der bygger på sit oprindelige fundament af liberale grundværdier. Konstruktivt og kritisk. Det betyder klart ja til et EU med fokus på grænseoverskridende udfordringer som sikring af det indre marked, sikring af ydre grænser, klimaindsatser, miljø og forbrugerbeskyttelse. Men stort nej til et EU med fælles valuta, regering og skat. Det sidste er vigtigt at holde fast i. Nej til fælles EU-skat.”
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
1. maj 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark