Onsdag den 10. maj

EU i dagens aviser

10. maj 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Marine Le Pen befinder sig i en blindgyde
Søndag fik Front National med Marine Le Pen i spidsen, det bedste resultat nogensinde ved et præsidentvalg. Front National endte med 33 procent af stemmerne, men ikke nok til at vinde valget. Det skriver Information. Jean-Yves Camus, en af Frankrigs førende eksperter i Front National og den yderste højrefløj i Europa, samt leder l'Observatoire des radicalités politiques ved centrum-venstre-tænketanken Fondation Jean-Jaurès udtaler i Information: ”Jeg mener, at hendes optræden under tv-debatten var en komplet katastrofe. Men det er ikke den eneste årsag. Jeg tror, at Front Nationals standpunkt i forhold til euroen også rejste mange spørgsmål. Mange franskmænd troede ganske enkelt ikke på, at den politik var fornuftig. De er bange for, hvad der vil ske, hvis Frankrig melder sig ud af EU og eurosamarbejdet.” Le Pen talte efter nederlaget om at ændre Front National, ved at danne ”en ny politisk magtfaktor”. Camus mener ikke, at Le Pen har mulighed for at indgå i en alliance, idet hun ikke har nogle partnere at danne alliancen med. Som eksempel, afviste Nicolas Dupont-Aignan, der ellers var udnævnt til at være Le Pen’s premiereminister, at være en del af en ny alliance. Medlemmerne af Front National satser på et godt parlamentsvalg til juni, således de igen kan blive et dominerende parti i Nationalforsamlingen. De andre aviser mener i BT, at Tyskland bør lytte til vælgernes beskeder, seneste det franske valg, hvis ikke EU skal stå uden Frankrig til det næste valg. Derfor skal EU ikke tro, at de vandt franskmændenes fulde oppakning i søndags. Også Vix-indekset er påvirket af det franske valg. Efter Emmanuel Macrons sejr skriver Financial Times, at Vix-indekset er faldet drastisk – det laveste niveau i 20 år. Indeksen måler volatiliteten blandt de 500 største selskaber på børsen i New York. Det skriver Børsen.
Kilder: Information, s. 10-11; BT, s. 15; Børsen, s. 20

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Parti går mod strømmen: Vil hente stemmer på at være EU-positiv
Om ikke så længe er der valg i Storbritannien, og Liberaldemokraterne med 46-årige kandidat John Leech i spidsen, står godt i feltet, til trods for at partiet ses som Storbritanniens tredje parti, efter Labour og Konservative. Leech går til valg med EU som hovedtema, noget som ikke er set før. ”EU har altid været langt nede på listen over valgtemaer hos alle. Folk har ikke haft Europa i tankerne, når de stemte til parlamentet,” fortæller Leech til Jyllands-Posten. Ved at Liberaldemokraterne går til valg for EU, ønsker de at komme ud til de 48 procent af de vælgere, som stemte nej til Brexit. Og selv Leech udtaler: ”Vi er det eneste parti, der aktivt bekæmper Brexit”. Hvis Liberaldemokraterne vinder, vil en aflysning af Brexit nok finde sted, oplyser Leech.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Institutionelle anliggender: Prorektor for lukningstruet universitet: Vores frihed generer Viktor Orbán
I et interview bragt i Politiken, udtaler Zsolt Enyedi, der er prorektor på Det Centraleuropæiske Universitet, om den nye universitetslov, som premierminister Viktor Orbán har indført. Orbán har stået skoleret foran EU-Parlamentet efter at være anklaget for, at den nye lov havde til hensigt at lukke Det Centraleuropæiske Universitet (CEU). Dette afviser Orbán fortsat. ”Jeg ville ønske, at virkeligheden var sådan. Men desværre er det modsatte tilfældet. Hvis ikke den ungarske regering ændrer loven markant inden for de kommende uger og måneder, bliver universitetet tvunget til at lukke”, siger Enyedi til Politiken. Den nye lov indebærer, at der senest d. 11. oktober 2017 skal en international aftale på plads mellem den ungarske regering og CEU’s hjemland USA, samt inden årsskiftet have oprettet en campus i New York. Men Enyedi påpeger, at den ungarske registreret del af universitet ikke kan overleve, idet den amerikanske enhed er langt den største med 52 akkrediterede uddannelser op mod kun 10 ungarske. Ifølge Enyedi, har CEU bedt om et møde med den ungarske regeringen, men får ikke svar tilbage.
Kilde: Politiken, s. 10

Andre EU-historier

Interne anliggender: Én ting burde Europolsagen have lært os
En ny Europol-aftale kom på plads i Danmark, ligesom Europol skiftede karakter. Derfor, kunne Danmark på grund af retsforbeholdet ikke længere være med. Det skriver Berlingske i et debatindlæg. Alligevel har det vist sig, at Danmark har kunnet finde løsninger vedrørende EU-spørgsmål. Der er derfor ikke tale om enten-eller. Som der står skrevet i debatindlægget. ”Det er ikke kun os, der har interesse i Europol. Europol har også interesse i os”
Kilde: Berlingske, s. 38

Arbejdsmarkedspolitik: Hårdføre grønlændere skal tø erhvervslivet op
Det grønlandske erhvervsliv skal udvikles. Derfor samles danske erhvervsledere disse dage på Grønland til konferencen Future Greenland med temaet ”Kapital, Kompetence og kapacitet”. Det skriver Børsen. EU-Kommissæren Margrethe Vestager deltager i konferencen, hvis formål er at skabe en social debat om bæredygtig økonomisk vækst i Grønland.
Kilde: Børsen, s. 2

Interne anliggender: Pia K. nægter at vifte med EU-flaget
Igen i år blev EU-flaget ikke luftet til den officielle Europadag den 9. maj. ”Der er således ikke planer om, at Folketinget som led i flagkampagnen flager med EU-flaget den 9. maj 2017”, skriver Pia Kjærsgaard i en mail bragt i Ekstra Bladet. EU-flaget bør, ifølge Kjærsgaard, kun opsættes når der er besøg fra udlandet. ”Jeg synes bestemt ikke om at flage med EU-flaget. Vi skal flage med Dannebrog og så vise respekt for andre lande, når de besøger os”. Christopher Røhl Andersen, tidligere landsformand for Radikal Ungdom og kandidat til Københavns borgerrepræsentation, er stærk kritisk overfor Kjærsgaards udmeldinger. Han ytre sig i en debat bragt på Altinget, at vi i Danmark skal spørge os selv, om vi vil ind eller ud af Europa. Og i følge hans mening, skal vi ind.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 18; Altinget, tirsdag

Institutionelle anliggender: Sankt Martins himmelfart og fald
Formanden for det tyske socialdemokrati (SPD), Martin Schulz, skiftede i januar til partiformand og kanslerkandidat for SPD, efter at have været præsident for Europa-Parlamentet. Han vil med SPD gå efter, at opnå et større social retfærdighed i Tyskland og i en overgang, var partiet for første gang siden 2005, foran Angela Merkel fra CDU/CSU i meningsmålingerne. De steg fra en tilslutning på 20 procent, til at næsten hver tredje vælger. Men denne opblusning synes at være sunket til jorden igen, og Merkel er atter favorit. Men på søndag, skal SPD stå sin afgørende prøve, ved valget i delstaten Nordrhein-Westfalen. Det skriver Information.
Kilde: Information, s. 8-9

Migration: Venstre om asylhop i Sverige: Der er styr på de ydre grænser
Sverige har afskaffet id-kontrol for rejsende fra Danmark til Sverige og det har bevirket, at antallet af asylansøgere i Sverige er steget. Trods dette, er Jan E. Jørgensen (V), udlændinge- og integrationsordfører, ikke bange for at der vil komme flere udlændinge til Danmark. ”Vi vil gerne have styr på, hvem der opholder sig i Danmark. Det sikrer vi først og fremmest ved at sikre de ydre grænser. Og situationen, der var tidligere, er der jo ikke i dag. Den kontrol, der er i dag ved de ydre grænser, er rigtig god”, siger han til Jyllands-Posten. Til trods for den øget tilgang er flygtninge og migranter, påpeger Jørgensen, at aftalen med EU gør, at de kan sendes tilbage til det seneste sikre land, de kommer fra. Dansk Folkeparti er uenig i Sveriges beslutning. De kræver en intensivering
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4

Institutionelle anliggender: Er en ny kold krig på vej?
I er debatindlæg i Jyllands-posten diskuteres hvorvidt en ny kold krig er på vej. Årsagen bag denne udmelding skyldes, at Danmark, NATO og USA har opstillet militær i Polen og i Baltikum, for at vise, at den fælles forpligtelse efter art. 5 i Nato-pagten tages alvorligt overfor Rusland. Pagten indebærer, at hvis én stat angribes, betragtes det som et angreb på alle stater og der alle parter deltager derfor i et modsvar. Betydningen for små lande i sådan en fælles pagt er, at de får en fast sikkerhedsgaranti fra stormagterne, herunder specielt USA. Efter Donald Trump er blevet præsident i USA, er sikkerhedsgarantierne blevet svækket. Han beskylder blandt andet NATO for ikke at gøre nok.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Handel: Frihandelsaftaler
EU’s frihandelsaftale med Canada (CETA), bliver lige nu diskuteret i det danske folketing, hvor et flertal er for aftalen. Ifølge Jens Boe Andersen, europapolitisk chef i Dansk Metal og næstformand i Europabevægelsen er frihandelsaftaler nødvendigt for Danmark og Europa. Det skriver han i en debat på Altinget. Landene kan igennem aftalerne sætte sit præg på den globale politiske og økonomiske udvikling. EU-Kommissionen vil reducere barrierer for handel, og dette er CETA-aftalen et godt eksempel på. Ligeledes bliver frihandel og globalisering diskuteret i en debat på Altinget, af seniorrådgiver i Tænketanken Europa, Hans Martens. Han påpeger, at flere forholder sig negativt til frihandel, hvilket ifølge Martens blandt andet skyldes den stigende nationalisme, landenes arbejdsmarkedsmodel samt økonomi.
Kilde: Altinget

Handel: Dansk Erhverv: Tiden er inde til importfremme
Både import og eksport er vigtig for et land, men ifølge Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, EU & International, Dansk Erhverv, gør den danske regering ikke nok i at hjælpe virksomheder med at deltage i internation handel. Det skriver han i en debat på Altinget. Han påpeger, at der i regeringsstrategien fra maj 2014 om eksportfremme, ikke står skrevet noget om import. Men import er afgørende for velstandsudviklingen, og Dansk Erhverv ønsker derfor, at import skal fremmes på lige fod med eksporten.
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Transportbranchen: Vi advarer mod nationale særregler
En ny vejpakke fra EU-Kommissionen kommer ud d. 31. maj 2017. Flere direktører inden for transportverdenen udtaler i en debat på Altinget, at den nye vejpakke er vigtig, for at kunne skabe bedre rammer for transportbranchen. De har høje forventninger til vejpakken, som de håber kan bidrage til at skabe lige konkurrence og et effektivt regelsæt ud fra fælles EU-regler, der kan sikre det indre marked.
Kilde: Altinget

Klima: Energikommissionen lægger op til ambitiøs dansk energipolitik
Energikommissionen, med Niels B. Christiansen som formand, overdragede i ultimo april en energirapport til energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, med budskaber om klimaforandringer frem mod 2050. Det skriver Altinget. Og for at målene kan indfries, er der behov for en ambitiøs og langsigtet energipolitik allerede fra 2020. Energikommissionen understreger, at der er behov for et paradigmeskift i energipolitikken, hvor energien i højere grad skal være markedsbaseret. Både Rasmus Stoklund, erhvervspolitisk chef i Dansk Metal og Tine Roed, direktør i Dansk Industri er positive over Energikommissionens anbefalinger.
Kilde: Altinget; Altinget, tirsdag