Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information14. april 2021Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 14. april

Tophistorier

Europæiske lande skruer op for vaccinetempo
Flemming Konradsen, professor i global sundhed ved Københavns Universitet, vurderer, at det går fremad med at udrulle vacciner i Europa, og der er ved at komme bedre styr på logistikken. Det skriver Børsen. Han vurderer, at de væsentligste udfordringer nu handler om at sikre tilstrækkelige vaccineleverancer og om at adressere skepsis blandt borgerne. Særligt i Frankrig har man haft en forsigtig start for at imødegå vaccineskepsis. "I Frankrig skal man først give samtykke og så vente en periode og give tilsagn igen. Men det har nu betydet, at de kan køre væsentligt hårdere på. Folk har fået gjort op med sig selv, og vi kan se, at der nu er langt flere, der siger ja tak til vaccinerne," siger han. Statens Serum Institut skriver i en mail til Børsen, at det forventes, at flere EU-lande sandsynligvis vil ligge på nogenlunde samme niveau for vaccineudrulning den kommende tid, "da EU jo har købt vacciner ind sammen, og de enkelte lande derfor står i ca. samme situation. "

Flere aviser skriver om Israel, der den 19. december sidste år indledte sit omfattende vaccinationsprogram. Selvom landet kun havde et forspring på otte dage foran EU og Danmark, lagde Israel hurtigt og eftertrykkeligt afstand til resten af verden. Ifølge Our World in Data formåede Israel at vaccinere tre millioner indbyggere, mens Danmark i samme periode modtog knap 242.000 vaccinedoser. Premierminister Benjamin Netanyahu kunne for en måned siden genåbne Israel, dog med forbehold og restriktioner, men en stor og omfattende genåbning, der er langt fra de små, trinvise lempelser af restriktioner, vi lige nu ser i Danmark. Landet har klaret sig så godt, at det nu åbner for undervisning på universiteterne, for koncerter og andre masseforsamlinger og tillige har åbnet for restauranter og barer. Ifølge B.T. er Israel ikke kun et eksempel på, hvordan man bekæmper en epidemi med vacciner, det er også et forvarsel om, hvordan man åbner et samfund, når virussen fortsat udgør en trussel. Landet har indført et coronapas, som man enten opnår ved vaccination eller overstået infektion, og man skelner klart mellem de borgere, der kan fremvise et, og dem der ikke kan.

Information skriver, at Chile, ligesom Israel, er helt fremme i det globale førerfelt for udrulning af COVID-19-vacciner. Men når det kommer til indsatsen for at holde smittetallene nede, er deres præstationer imidlertid højst forskellige. I Chile oplever man nemlig et kraftigt stigende smittetal, og landet står nu over for nye nedlukningsrestriktioner. Ifølge sundhedseksperterne er der tre hovedgrunde til det stigende smittetal. Først og fremmest er der udbredelsen af mere ondartede coronavirusstammer fra Brasilien, for det andet en større intern trafik i landet og for det tredje en mindsket overholdelse af social afstand, fordi vaccinationsprogrammet har givet chilenerne en falsk følelse af sikkerhed. "Efter min mening viser Chile farerne ved at stole for meget på vacciner. Vacciner kan være storartede, men de kan aldrig stå alene. Det, vi har set i Chile, rummer en klar advarsel til os," siger professor Lawrence Young, en virolog ved Warwick Medical School.

Ifølge Information har forskere vurderet, at der vil blive brug for over 11 milliarder doser af vacciner, hvis 70 procent af verdens befolkning skal have to stik - et tal, der forhåbentlig ville være nok til at opnå en passende grad af global flokimmunitet. De seneste tal viser, at de rigeste nationer - der udgør en femtedel af verdens befolkning - allerede har købt seks milliarder vaccinedoser, mens de resterende fattigere nationer - fire femtedele af menneskeheden - har sikret sig 2,6 milliarder. Indien og Sydafrika har bedt Verdenshandelsorganisationen WHO om at suspendere patentrettigheder på forskellige COVID-19-teknikker, vacciner og lægemidler. Det vil give dem bedre muligheder for selv at producere deres egne behandlinger. 100 nationer bakker nu op om forslaget, men EU, Storbritannien og mange andre vestlige lande bakker imidlertid op om de medicinalindustrielle virksomheders påpegning af, at et afkald på patentrettigheder ikke vil være nogen effektiv hjælp.

Kristeligt Dagblad spørger seks forskellige personer, om det svækker værdien af fællesskabet, at EU har tabt vaccinekapløbet. "EU som projekt er endnu en gang løbet ind i en selvforskyldt kommunikations- og popularitetskrise, og på kort sigt er Europa bagud med vaccinationer. Men at udpege Europa til en vaccinefiasko på globalt plan er misledende. Målet om at have vaccineret 70 procent af den voksne befolkning med udgangen af juni er inden for rækkevidde. Europa har haft en langt lavere dødelighed end USA og Storbritannien," siger Jacob Kirkegaard, seniorforsker ved German Marshall Fund of the United States i Bruxelles, og tilføjer: "Det, krisen har illustreret, er, at EU ikke er en stat og derfor ikke er institutionelt klædt på til at træffe større beslutninger hurtigt nok i en krisesituation med stor usikkerhed. USA og Storbritannien kunne satse store summer på vaccineudvikling uden at vide, om det ville munde ud i en vaccine. Det kunne EU-Kommissionen ikke, for medlemslandene ville ikke stille pengene til rådighed. Det er en svaghed, der sætter EU i et dårligt lys." Ifølge Per Stig Møller, forhenværende konservativ udenrigsminister og forfatter, ser det ikke kønt ud, at EU lige nu sakker bagefter i forhold til vaccineudrulning. "Men når der er 27 lande, der skal blive enige på et område, som ikke var fælles til at begynde med, er det ikke nogen overraskelse, at det går langsomt. Det er Danmark også selv skyld i, fordi vi ikke var synderligt interesserede i, at EU skulle have penge nok til at udforme tilstrækkelige vaccineaftaler. På den måde gjorde man det vanskeligere for EU at slå til, fordi vi var bange for at betale en høj pris, som Israel, USA og Storbritannien retteligt gjorde, mens vi bare sad og talte knapper herhjemme," siger han.
Børsen, s. 16; B.T., s. 8-9; Information, s. 10-11; Kristeligt Dagblad, s. 1 (14.04.2021)

Vaccineplanen forsinkes drastisk
I flere aviser kan man læse, at medicinalvirksomheden Johnson & Johnson tirsdag eftermiddag besluttede at sætte distributionen af deres vaccine på hold i USA og i hele EU. Det sker efter en række tilfælde med usædvanlige blodpropper kort efter vaccination. "Vi har taget beslutningen om proaktivt at udskyde udrulningen af vores vaccine i Europa," skriver producenten. Vaccinen er den fjerde vaccine, der er godkendt til brug i Europa og adskiller sig fra de tre øvrige, Astrazeneca, Pfizer-Biontech og Moderna, ved, at man kun skal have ét stik med den. De amerikanske lægemiddelmyndigheder (FDA) oplyser på Twitter, at Johnson & Johnson vaccinen skal undersøges nærmere efter sygdomstilfælde med sjældne blodpropper hos seks ud af i alt 6,8 millioner vaccinerede amerikanere. Ifølge The New York Times er det amerikanske kvinder i alderen 18-48 år, der har fået et sjældent sygdomsbillede med alvorlige blodpropper. Meldingen fik den danske statsminister Mette Frederiksen (S) til klart at erkende, at "der er en risiko for forsinkelse af vaccineplanen," skriver Politiken. De danske myndigheder har bestilt 8,2 millioner doser af J&J-vaccinen og efter planen skulle vaccinationerne begynde i denne uge. Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, skriver i en mail til Berlingske, at styrelsen ved ugens udgang vil oplyse, hvad der skal ske med vaccinen fra Johnson & Johnson.

Tidligere direktør for Statens Serum Institut (SSI), Nils Strandberg Pedersen, mener, at der er grund til at hejse det røde flag. "Vi ser noget i forbindelse med Johnson & Johnsons vaccine, der ligner det, vi har oplevet med AstraZenecas vaccine. Det er oplagt, at der er behov for mere viden, og det er naturligt, at man stopper brugen. Jeg forstår godt, at det røde flag nu er hejst," siger han ifølge Berlingske. Sygdomsbilledet i de seks tilfælde ligner de sjældne tilfælde med et lavt antal blodplader, blodpropper og blødning, som også er set i Europa efter vaccination med AstraZenecas vaccine. "Det er klart, at når du får alvorlige bivirkninger koblet sammen med AstraZeneca, som Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) vurderer, og så ser seks tilfælde fra den lignende Johnson & Johnson-vaccine i USA hos yngre i alderen 18-48 år, så må man se nærmere på det," siger Eskild Petersen, adjungeret professor i infektionssygdom ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet. Sundhedsstyrelsen har sat AstraZenecas vaccine på hold frem til 16. april. Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, forventer, at man inden ugens udgang kan melde ud, hvad der skal ske med AstraZeneca-vaccinen fremadrettet. Ifølge Jyllands-Posten mener formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, at EU og Danmark er nødt til at afvente mere data fra USA, inden vaccinen fra Johnson & Johnson tages i brug. "Det er sindssygt ærgerligt, hvis den også bliver sat på pause. Problemet er jo, at det i sig selv gør dem upopulære i befolkningen," siger han.
Politiken, s. 4; Berlingske, s. 8-9, 16; Børsen, s. 16; Information, s. 4-5; Jyllands-Posten, s. 4 (14.04.2021)

Prioriterede historier

Balladen med den tyrkiske sofa sætter lys på europæisk magtkamp
I sidste uge deltog formand for det Europæiske Råd Charles Michel og EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen i et møde med præsident Recep Tayyip Erdogan i Tyrkiet. Der bliver fortsat talt om det opsigtsvækkende lille klip, hvor von der Leyen under mødet bliver henvist til at sidde afsondret i Erdogans sofa. Det skriver Berlingske. De tyrkiske værter havde kun stillet én stol frem til sine to gæster, og Michel satte sig uden større tøven og efterlod von der Leyen rådvild, inden hun til sidst tog plads i en sofa lidt væk fra de to andre. Bruxelles har forsøgt at tale miseren ned og afskrive den som en mindre protokolfejl, men sagen er fortsat ikke glemt. Ved den daglige middagsbriefing, hvor Europa-Kommissionen fortæller om seneste nyt, blev medierne i sidste uge ved med at bombardere talsmændene med spørgsmål om optrinnet, hvilket fortsatte ufortrødent i denne uge. Avisen skriver, at sagen ikke vil dø, formentlig fordi den rummer flere lag, og fordi den blotlægger dybere og ubekvemme konflikter mellem institutionerne i Bruxelles. For det første er der kønsaspektet, som var det, der først vakte vrede, og som fik en række fremtrædende, hovedsageligt kvindelige, EU-politikere til at kritisere Charles Michel og Erdogan i uforsonlige vendinger. "Erdogan er kvindefjendsk og totalt uhøflig, og Michel gør intet for at være en god ally og stå op for europæiske værdier. Kom nu!" skrev Kira Marie Peter-Hansen, Europaparlamentariker for SF, på Twitter. Derudover skriver hændelsen sig ind i en større fortælling om EUs ambivalente forhold til Tyrkiet og Erdogan, som over de senere år ikke har forsømt muligheden for at løbe om hjørner med sine naboer mod vest. Sidste år var der flere sammenstød mellem EU og Erdogan, der først sendte tusindvis af flygtninge mod EUs grænser i et forsøg på at afpresse flere penge fra unionen, inden han senere på året gav grønt lys for, at tyrkiske boreskibe indledte jagten på naturgasser i både cypriotisk og græsk farvand. Siden optrinnet i Tyrkiet har Europa-Kommissionen og Det Europæiske Råd befundet sig i en mærkelig skyttegravskrig, hvor ingen rigtig vil tage ansvaret for miseren på sig. For noget ved mødet er gået galt. "Det er helt elementært at have styr på, hvem der sidder hvor. Og der har tydeligvis været en brist mellem rådet og kommissionen. Noget er gået galt i kommunikationen," påpeger en EU-diplomat.

I en kommentar i Berlingske skriver Uffe Ellemann-Jensen, fhv. udenrigsminister og folketingsmedlem for Venstre, ligeledes om hændelsen i Tyrkiet, som har fået navnet "sofagate". Han skriver blandt andet: "Det var en klar desavouering af kommissionsformanden, og medierne har siden især hæftet sig ved, at hun var den eneste fremtrædende kvinde i lokalet. De tyrkiske værter har forklaret, at det var et protokollært spørgsmål, som var ønsket af EU. Det er en tvivlsom forklaring. Sidst Erdogan var i Bruxelles til forhandlinger med formændene for de to EU-institutioner (dengang var det Donald Tusk og Jean-Claude Juncker), var der stillet tre stole op for at markere ligestillingen mellem de to EU-formænd. I Ankara var det Charles Michel, der gjorde den dårligste figur. Han burde naturligvis med den gammeldags høflighed, som endnu findes i Belgien, have tilbudt den ene stol til Ursula von der Leyen. [...] Det var muligvis et udtryk for almindelig mandschauvinisme overfor den kvindelige kommissionsformand. Men det var først og fremmest et klassisk forsøg på at teste styrken hos en forhandlingsmodpart. Hvis de fandt sig i at blive ydmyget, så vidste man, hvem der sad med de stærkeste kort på hånden - og hvem der var "demandeur". De faldt i fælden. Det var først og fremmest rådsformanden, der faldt i fælden, for kommissionsformanden kunne vanskeligt dreje om på hælen og forlade lokalet, når han nu sad og bredte sig i guldstolen. [...] EU har ikke råd til at fremstå som svag over for omverdenen. Og EU-Kommissionen skal ikke finde sig i at blive trådt på af Ministerrådet. Det er Kommissionen, der er traktatens vogter. Og det er Ministerrådet, der roder rundt i problemer med indre disciplin i EU, især når det gælder Polens og Ungarns optræden. Andre er på vej efter at have set, hvor billigt det er at blæse på reglerne. Over for nabolande, hvor der råder autokratiske regimer, er det vigtigt, at EU fremtræder med den styrke, som rummes i den økonomiske slagkraft. Enhver svaghed vil blive udnyttet, og der vil blive gjort utallige forsøg på at teste EUs styrke og sammenhold. Både i det små, med stolelege som i Ankara, og i det større, som i Putins nye offensive fremfærd i Ukraine. Alle de medlemslande, der mener det alvorligt med det europæiske samarbejde - og især de små lande - bør benytte anledningen til at slutte op om Kommissionen."

Peter Nedergaard, professor, Institut for Statskundskab, skriver i Groft Sagt i Berlingske blandt andet: "Ursula von der Leyen var ikke hurtig nok, da de legede stoleleg i Ankara. Måske kendte hun ikke legen, hvor der altid er en stol for lidt. Charles Michel fra Belgien og Erdoğan fra Tyrkiet vidste det og skyndte at sætte sig; og der stod Ursula og sagde "øh". Hun var ude. EUs hær af forsvarseksperter forsøgte at forklare episoden. Mobning. [...] Autokraterne driller lille EU, og så sender de hele tiden signaler, mens EU ifølge Marlene Wind "prædiker" værdier, og disse værdier vil tyrkerne og russerne underminere. Ja, sådan går det, når signaler rammer værdier. Men hvorfor var det nu, at Michel og von der Leyen skulle til Tyrkiet? Skulle de prædike værdier? Eller sikre sig at han ikke sender flygtninge til EU?"

I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver journalist Birthe Pedersen blandt andet: "Hvis det kun handlede om fodfejl i protokollen og politiske egoer, ville den europæiske sofagate næppe fortjene de mange overskrifter, den har fået i international presse, siden EU's kommissionformand, Ursula von der Leyen, i sidste uge blev glemt og måtte tage til takke med en plads i sofaen. [...] Der er mere på spil end sårede egoer, og derfor har bølgerne endnu ikke lagt sig en uge efter udbruddet af det, som i stigende grad ligner en institutionel krise i EU-apparatet. EU's præsident, Charles Michel, kan forsikre nok så meget om, at han ligger søvnløs om natten over den manglende stol til Ursula von der Leyen ved mødet med den tyrkiske præsident i sidste uge. Det formilder ikke kommissionsformanden, som i mandags gav sin rival i EU's rangorden en overhaling, da de mødtes for første gang siden den protokollære fejl i præsidentboligen i Ankara. Og i går var det partilederne og formanden for Europa-Parlamentet, David Sassoli, der havde de to kamphaner til overhøring om den katastrofale hændelse i Tyrkiet. [...] Erdogan har ikke alene fået flyttet fokus fuldstændig væk fra Tyrkiets rolle i migrationspolitikken, i Syrien og i Libyen. Han har også fået EU til at gøre sig selv til grin på den internationale scene. [...] Politico beklager også flere EU-diplomater, at ”sofasagen” skader EU's internationale position. ”Jeg har sjældent set et sådant niveau af fjendtlighed mellem EU-Kommissionen og Det Europæiske Råd. Det kan skade EU's udenrigspolitik, og det er også meget svært at forstå for almindelige borgere,” siger en anonym diplomat til Politico. ”Mange uden for EU siger, at EU's udenrigspolitik er en joke, og nu får vi så dette. Det havde vi virkelig ikke brug for,” siger en anden. [...] Ikke alene er der 27 stats- og regeringschefer, som skal afstemme deres nationale interesser. Der er også de rivaliserende formænd for Kommissionen og Det Europæiske Råd, som i EU-jargon begge har titel af præsident. Ligesom det skiftende EU-formandskab, som netop nu varetages af Portugal. Foruden EU's udenrigschef. Som den franske europaminister, Clément Beaune, antyder over for radiostationen RTL, ”ville det måske være ønskeligt, at Europa om nogle år kun har én leder”."
Berlingske, s. 12-13, 21, 28; Kristeligt Dagblad, s. 10 (14.04.2021)

Det digitale indre marked

Filmchefer om ny ophavslov: Udhulingen af dansk mediekultur vil fortsætte
Altinget bringer et debatindlæg af Steen Risom og Klaus Hansen, konstitueret chef, Den Vestdanske Filmpulje og direktør, Filmfyn. De skriver blandt andet: "Regeringen vil tvinge tech-giganter til at betale. Sådan lyder overskriften på flere artikler om den danske implementering af EU's ophavsretsdirektiv, der giver techgiganter som Google og Facebook ansvaret for, at blandt andet danske mediers ophavsret ikke krænkes på deres platforme. Et fint og nødvendigt tiltag, der følger de sidste års udvikling fra, at man blev udskammet, når man foreslog regulering af internettet, til i dag, hvor samtalen ikke er til at komme udenom. [...] Løsningen ligger lige for: Der skal indføres en beskatning af techgiganterne. Og for at sikre og udvikle dansk kultur skal der på forhånd afsættes en del af skatteprovenuet til at understøtte udviklingen af dansk-produceret, digitalt indhold. [...] Vejen til en beskatning af techgiganterne er lang. Debatten har allerede kørt i flere år, nogle lande har indført en ordning, andre henviser til at det skal løses på EU-plan, imens Google vil have OECD på banen. Jo mere forvirring og færre fælles tiltag, jo mere skade gør de negative følger af techgiganterne. Det mediekulturelle område som allerede er hårdt ramt, vil lide ubodelig skade, hvis der ikke sker noget snarest muligt."
Altinget (14.04.2021)

Virksomheder bruger spildata til at sortere jobansøgninger
Når et barn spiller 'Fortnite' og taler med sine kammerater undervejs, kan barnets data havne hos virksomheder, som aldrig har hørt om. I en ny rapport fra ingeniørforeningen IDA og Data Ethics dokumenteres virksomheders datahøst, der også er rettet mod børn. Det skriver Politiken. Oplysningerne bruges ikke blot til at sælge reklamer. Private virksomheder bruger dem desuden til at vurdere kreditværdighed, udregne tilbud på forsikring og til at sortere jobansøgninger. Når børnene bliver ældre og informationerne er relevante, kender virksomhederne dem allerede. Ifølge rapporten strider branchens overvågning af brugerne mod den europæiske databeskyttelse. "Industrien må lave grundlæggende forandringer for at overholde de europæiske regler", konkluderer rapporten, der opfordrer myndighederne til at håndhæve reglerne.
Politiken, s. 8 (14.04.2021)

Grundlæggende rettigheder

Det kostede polsk by dyrt, at den erkærede sig lgbt-fri
For to år siden vedtog medlemmer af byrådet i Krasnik en resolution om, at deres lille by i det sydøstlige Polen skulle være lgbt-fri, skriver Politiken. Dengang kunne byens borgmester, Wojciech Wilk, ikke se noget skadeligt i det, der lignede en symbolsk handling uden nogen juridiske konsekvenser. I dag kæmper han for at begrænse skadernes omfang. Det har kostet byen millioner af kroner i økonomiske tilskud fra udlandet, og ifølge borgmesteren har det gjort "vores by til synonym for homofobi", hvilket han ikke mener, er sandheden om Krasnik. "Vi er blevet latterlige i hele Europas øjne, og det er borgerne og ikke de lokale politikere, der har lidt mest under det," siger Wojciech Wilk, som forsøger at påvirke byrådsmedlemmerne til at tilbagekalde resolutionen. Da byen erklærede sig for lgbt-fri, var det i kølvandet på snesevis af andre byer i området, der havde indført lignende foranstaltninger med stor støtte fra Polens højreorienterede regeringsparti Lov og Retfærdighed og den katolske kirke. EU, Norge og Island har på baggrund af anti-lgbt-resolutionerne i Polen sagt, at man vil skære ned på den økonomiske støtte til alle polske byer, der gør sig skyldige i brud på de europæiske principper om tolerance og lighed. Derudover har EU-Parlamentet vedtaget en resolution i marts, hvori alle 27 lande i unionen erklæres for lgbt-frihedszone.
Politiken, s. 11 (14.04.2021)

Institutionelle anliggender

Det er ikke "kapitalisme" og "grådighed", som har skabt vaccinemiraklet
Berlingske bringer en kronik af Kaare Nielsen, rådgiver og tidl. politisk direktør for Uber. Han skriver blandt andet: "Årsagen til, at vi har vaccinesucces, er på grund af kapitalisme, på grund af grådighed, mine venner". Ordene fra premierminister Boris Johnson faldt i en Zoom-samtale med konservative partimedlemmer. Udover enfoldig dyrkelse af grådighed ignorerer Johnson bekvemt statens nøglerolle i succesen. Og i stort set alle videnskabelige opdagelser og teknologiske gennembrud. Den hurtige udvikling af covid-19-vacciner er på mange måder en fantastisk succeshistorie. Stort hurra for forskning og innovation. Men historien om medicinalindustriens vaccineleverancer overser et afgørende element: Offentlig finansieret forskning og innovation. For det er regeringer, der har stået bag vaccinerne. [...] Hvis vi løfter blikket fra pandemien og ser tilbage på de store videnskabelige gennembrud og "mirakler", står det klart, at grundforskning og nysgerrighed er drivkraften. I en tid opslugt af kommercialisering og profit har vi glemt den virkelige mirakelmaskine: offentlig finansieret forskning. For det er grundforskning og regeringer, der har leveret de store gennembrud og fremskridt som penicillin, internettet, nanotech, flyvemaskinen med mere. [...] Det er en velkendt udfordring, at Danmark og EU ikke er gode til at kommercialisere forskning og skabe nye virksomheder. Derfor har der i mange år været politisk fokus på kommercialisering. Men trods udfordringen skal vi huske, hvor festen starter: uddannelse af excellente kandidater og forskning på universiteterne. [...] Kun den entreprenante stat kan løfte de enorme usikkerheder, tidsforløb og omkostninger, der er forbundet med videnskabsbaseret innovation på universiteterne. Private virksomheder hverken kan eller vil bære disse udgifter, dels fordi de ikke er sikre på at høste frugterne, dels fordi de ligger for langt ude i fremtiden. Og jo mere konkurrence- og finansdrevet, økonomien er, desto mindre vil virksomheder være villig til at bære sådanne risici. [...] Ét er sikkert: Mirakelmaskinen er presset af markedstænkning og kortsigtede interesser. Og med massive globale samfundsudfordringer med klima, sundhed, miljø og overforbrug har vi ikke brug for grådighed, men forskning og innovation til at levere nye erkendelser, gennembrud og løsninger. Covid-19 har heldigvis vist os, hvad forskning, risikovillighed og politisk handlekraft kan."
Berlingske, s. 24-25 (14.04.2021)

Sommerferie i udlandet kan skimtes i horisonten
I et aftaleudkast lægger regeringen op til, at rejserestriktionerne fra 21. april og frem mod sommeren skal hæves i fire faser. Det skriver Berlingske og Kristeligt Dagblad. I slutningen af juni bliver det dermed med et fælles coronapas i EU muligt for danskere at rejse ud og for turister at komme ind. "Jeg vil kalde det en kæmpe lettelse," siger Lars Thykier, der er direktør i Danmarks Rejsebureau Forening. I EU er man netop i gang med at arbejde på det fælles coronapas, som ventes at være klar fra 26. juni.
Berlingske, s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 11 (14.04.2021)

Klima

Bundlinjen: Efter 100 dage er Ørsteds topchef bagud på point
I en kommentar i Politiken skriver Beck Fallesen, erhvervskommentator, blandt andet: "Shell har for kort tid siden meddelt, at selskabet planlægger at deltage i byggeriet af, hvad der beskrives som verdens største park for havvindmøller ud for den hollandske kyst. Det skal være en del af et samarbejde med det statsejede hollandske selskab Gasunie om en stor samlet løsning i Holland og måske også Nordtyskland. Men der bliver brug for mange flere parker, for hvis EU's målsætning for produktion af havvind i 2030 på 60 gigawatt skal nås, så skal den nuværende produktion mere end fordobles, samtidig med at statsstøtten udfases. Ørsted har store forhåbninger til markedet i USA efter Joe Bidens valg til præsident. Om kort tid starter byggeriet af en kombineret vindmølle- og solcellepark i det sydlige Texas. Der kan komme flere, også i Europa, især hvis det bliver muligt at lagre elektricitet langt billigere og mere effektivt end i dag. Lagring har helt fra starten været vindmøllernes teknologiske - og finansielle - akilleshæl i den grønne omstilling."
Politiken, s. 2 (14.04.2021)

Energinet og Energistyrelsen: Energiøerne er ikke kun danske
I Altinget kan man læse et debatindlæg af Kristoffer Böttzauw, direktør, Energistyrelsen, og Thomas Egebo, direktør, Energinet, fhv. departementschef, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. De skriver blandt andet: "Lige nu flokkes superlativerne om de danske energiøer; både den kunstigt inddæmmede ø i Nordsøen og energiøen Bornholm som et naturligt centrum for havvind i Østersøen. Tilsammen skal de to projekter hurtigst muligt levere 5 GW grøn strøm - svarende til 5 millioner husstandes forbrug. Der er med fuldt udbyggede energiøer, når der står 10 GW havvind i Nordsøen, tale om danmarkshistoriens største anlægsprojekt svarende til fem Storebæltsbroer. Netop derfor er der behov for at erkende for alvor, hvad det betyder, at de ikke bare er Danmarks - men verdens første energiøer. For når nyfødte Emma (som er et populært pigenavn lige nu) får sit første job som energi-ingeniør om 25 år, hvordan vil hun og verden så se på de energiøer, vi er ved at udvikle og etablere i dag? Vi tror på, at Emma og verden vil se, at de to første energiøer var et første, lille skridt for de nordeuropæiske lande, - men et kæmpe spring fremad for storskala havvind på verdensplan - og dermed for Parisaftalen og en mere klimaneutral klode. [...] To ting, tror vi. For det første, at verdens første energiøer var et af de væsentlige gennembrud, der skulle til for næsten at 30-doble grøn energi fra havvind i perioden frem mod 2050, og dermed realisere EU-Kommissionens mål om 300 GW havvind, eller hvad der svarer til grøn strøm i 300 millioner husstande. For det andet, at lige her begyndte landene i Europa helt fra grunden at arbejde meget tæt sammen om fælles grønne infrastrukturprojekter. Energiøer giver kun for alvor mening som forbundne med andre lande, fordi vi med energiøerne vil producere så store mængder vedvarende energi, at ikke ét land kan bruge det hele selv. Og størrelsen er nødvendig for at hente de klare stordriftsfordele."
Altinget (14.04.2021)

Landbrug

Sort landbrug
I etlæserbrev i Information skriver Theresa Scavenius, talsperson Momentum, blandt andet: "Landbrugets økonomi er baseret på en statsfinansieret forretningsmodel. Og det er klart, at alle, som lukrerer på den model og er blevet gode til at hive milliarder af kroner ud af statskassen, ønsker modellen bevaret. Det gælder også landbrugsrådgivere som AgriKom, hvis kommunikationskonsulent, Sia Bergmann, i Information den 10. april kritiserer mig for at bruge en for hård retorik mod landbruget. [...] Men det er EU's borgere og skatteydere, som betaler landbruget for deres arbejde gennem landbrugsstøtten. Og derfor er det en vigtig politisk diskussion for os, om vi virkelig skal bruge en tredjedel af EU's budget på at finansiere et landbrug, der hverken er økonomisk, socialt, miljømæssigt eller klimapolitisk bæredygtigt? Eller om vi hellere vil bruge vores penge på noget andet. Min holdning er meget klar: Jeg synes, vi skal bede landmændene om at levere en anden ydelse nu. Lad mig lige minde Sia Bergmann og andre om, hvad landmændene får landbrugsstøtte for, og hvad vi præmierer. Vi giver landmænd EU's landbrugsstøtte baseret på, hvor mange hektar der dyrkes, og dyrepræmien er beregnet ud fra antallet af dyr. Systemet har dermed skabt et incitament til at dyrke mest mulig jord samt at have flest mulige dyr. [...] Vi kan ikke acceptere en landbrugsindustri, der opbruger vores CO2-budget, blot fordi de gennem tiden er lykkedes med at opbygge nogle ekstremt effektive lobbyorganisationer, der kan købe Socialdemokratiet og Venstre til at fastholde status quo."
Information, s. 18 (14.04.2021)

Migration

Bidens store migrantdilemma
I Kristeligt Dagblads leder kan man blandt andet læse: "Migranthåndtering kan definere Joe Bidens præsidentskab. Der er ikke noget at sige til, at honduranere i tusindtal hvert år bryder op i håb om at nå til USA og søge lykken i Guds eget land. [...] Alene i marts forsøgte 172.331 migranter at krydse den amerikansk-mexicanske grænse. [...] Mange migranter har sat deres lid til Biden, fordi han har lovet en mere human indvandringspolitik og er gået i gang med at tilbagerulle store dele af sin forgænger, Donald Trumps, nultolerancepolitik ved grænsen, som blandt andet førte til en skændig adskillelse af børn og forældre. [...] Obamas vicepræsident, Joe Biden, står som ny statsleder i nøjagtig samme moralske og politiske dilemma som sine forgængere, og ligesom Trump har han fastslået, at de fleste migranter skal sendes hjem igen. Men hans perspektiv handler også om de underliggende årsager til migrationen, og det kan definere Bidens præsidentskab, hvis det lykkes ham at løsne den gordiske knude, som indvandringsproblematikken udgør for amerikansk politik. I Europa har EU's ledere betalt dyre lærepenge ved at indgå en moralsk anfægtelig flygtningeaftale med en despot som Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, for at sikre de ydre grænser fremfor for alvor at hjælpe de nærområder, som man så gerne taler om. I USA er det Bidens vicepræsident, Kamala Harris, der har fået til opgave at forhandle med nærområderne, og Mexicos præsident, Andrés Manuel López Obrador, har fortalt hende, at USA bør gøre meget mere for at bekæmpe årsagerne til massemigrationen. Det tjener til Bidens ære, at han prøver at samarbejde med nabolandene om at mindske korruption, vold og fattigdom sydpå. Men hans administration har netop indgået aftaler med Mexico, Guatemala og Honduras om at indsætte mere politi og flere grænsevagter for at hindre folk i at rejse nordpå, så Biden har hurtigt måttet sande, at udvisninger og grænsesikring er mere effektive løsninger end at løfte levestandarden i Honduras og dets nabolande så meget, at USA' tiltrækningskraft for alvor vil svinde ind. Noget alternativ til denne langsigtede løsning til gavn for både amerikanerne i nord og syd er der dog ikke."
Kristeligt Dagblad, s. 8 (14.04.2021)

Dansk afvisning af syriske flygtninge kan danne skole i resten af Europa
Danmark har som det hidtil eneste land i EU valgt at inddrage opholdstilladelserne fra den gruppe af syriske flygtninge, der kommer fra området omkring hovedstaden Damaskus, hvor diktatoren Bashar-Al Assad har sin primære magtbase i det borgerkrigshærgede land. Det skriver Kristeligt Dagblad. For nylig kom det frem, at den 19-årige syriske gymnasieelev, Aya Abu-Daher, efter seks år i Danmark fik afslag på en forlængelse af sin midlertidige opholdstilladelse. Historien har fået organisationer som Amnesty International og Dansk Flygtningehjælp samt regeringens støttepartier til at kritisere Danmark for at gå enegang i sagen. FN's Flygtningenævn har ligeledes erklæret sig uenig i den danske position. Kristeligt Dagblad har talt med en række eksperter, der mener, at andre europæiske regeringer nu vil holde skarpt øje med, om den danske strategi får flere syrere til at vende hjem. "Den danske beslutning er helt på linje med den generelle skeptiske linje, der hersker over for syriske flygtninge i hele Europa. På den måde afviger Danmark ikke fra den overordnede tendens, hvor alle lande bruger tid på at gennemgå og opdatere deres politiske muligheder med henblik på at gennemtvinge flere hjemsendelser," siger Victoria Rietig, der er ekspert i migrations- og asylpolitik ved tænketanken Det Tyske Udenrigspolitiske Selskab. Michelle Pace, professor og ph.d. i globale studier på Roskilde Universitet, hvor hun forsker i migration og asyl, er enig med sin tyske kollega. "Den skærpede linje i forhold til repatrieringer er ikke ny. Så selvfølgelig vil vi se andre medlemslande hoppe med på Danmarks vogn og sige, at 'hvis Danmark kan, så kan vi også'," siger hun. Det er dog ikke sikkert hvorvidt Danmark bliver et forbillede eller et skrækeksempel. Victoria Rietig henviser til, at Danmark - ligesom resten af de europæiske lande - ikke har en hjemsendelsesaftale med det syriske regime. De afviste asylansøgere skal dermed selv takke ja til at rejse hjem, og indtil da skal de bo på et af landets hjemrejsecentre. "Hvis vi i Danmark ser en udvikling, hvor flere og flere afviste asylansøgere rejser hjem frivilligt, så kan det blive et eksempel til efterfølgelse i andre lande. Men hvis den danske beslutning medfører, at en støt stigende gruppe af andenrangsborgere kommer til at leve deres liv i et omkostningstungt center uden de samme frihedsrettigheder som resten af befolkningen, så er vi jo lige vidt," forklarer hun. Beslutningen i Danmark har endnu ikke fået nogle officielle reaktioner fra regeringer i andre EU-lande. Det er lande som Holland, Østrig, Sverige, Tyskland og Frankrig, der deler interesser med Danmark, når det kommer til asylpolitik. Indtil i går har EU-Kommissionen afholdt sig afventende i sagen, men på en pressebriefing i går i Bruxelles sagde en talsperson fra Kommissionen, at "alle afgørelser skal holde sig inden for EU's charter for fundamentale rettigheder", men at det er "de nationale myndigheder, der træffer den endelige beslutning.”

I en kommentar i Ekstra Bladet skriver Mattias Tesfaye, udlændinge- og integrationsminister (S), blandt andet: "Da syriske asylsøgere vandrede på motorvejene for nogle år siden, fik de midlertidig beskyttelse i Danmark. Det betyder, at man skal rejse hjem igen, når forholdene i ens hjemland er forbedret. Det er det uafhængige Flygtningenævn med en dommer for bordenden, der har adgang til de nødvendige informationer, og som i sidste ende skal vurdere, om sikkerhedssituationen i andre lande er forbedret. De tager grundigt stilling til hver eneste sag. Og dem har jeg tillid til. Så når jeg blander mig uden om diskussionen om den syriske gymnasieelev i Nyborg, er det ikke, fordi jeg er bange, som Ekstra Bladet påstår. Det er, fordi jeg ikke ønsker et system, hvor vi politikere skal gøres til overdommere omkring sikkerhed i andre lande. Lad os stole på vores eksperter - de er i øvrigt enige med vurderinger fra f.eks. Sverige, Storbritannien og EU's asylmyndighed."
Kristeligt Dagblad, s. 3; Ekstra Bladet, s. 14 (14.04.2021)

USA advarer mod at presse syriske flygtninge til hjemrejse. Danmark forsøger alligevel
USA's udenrigsminister, Antony Blinken, kom i en tale til FN's Sikkerhedsråd i slutningen af marts med en klar appel til andre lande om behandlingen af asylansøgere fra Syrien: "Lad os ikke presse syriske flygtninge til at vende tilbage, før de føler, de kan gøre det i sikkerhed og med værdighed." I Danmark er udlændingemyndighederne i gang med at inddrage eller nægte at forlænge opholdstilladelserne for hundredvis af syriske flygtninge. Det sker på baggrund af at myndighederne i Danmark, som det eneste land i Europa, er nået frem til en vurdering af, at sikkerhedssituationen er forbedret i Damaskus og omegn. Danmark samarbejder ikke med Assad-regimet, så de syriske asylansøgere kan ikke tvangshjemsendes. De bliver i stedet underlagt "motivationsfremmende foranstaltninger". Det drejer sig eksempelvis om at pålægge dem opholdspligt på udrejsecenter og meldepligt, hvor man skal stemple ind via elektroniske standere på sit center flere gange ugentligt. Regeringens støttepartier og Dansk Flygtningehjælp kritiserer, at Danmark gør netop det, som Antony Blinken advarer imod. "Med den her melding fra USA er det virkelig markant, at Danmark går enegang. Det burde få regeringen til at genoverveje sin position," siger Carl Valentin, der er udlændingeordfører for SF. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye meddelte for nylig Folketinget, at når Danmark ikke tvangsudsender syriske flygtninge, skyldes det "udenrigspolitiske årsager". Danmark samarbejder ikke med Bashar al-Assads styre i Syrien, men deltager tværtimod gennem EU i sanktioner mod landets regering. "Det er en dansk beslutning, men det er vigtigt at understrege, at den er baseret på en analyse og en politisk linje, som vi deler med vores allernærmeste allierede i Europa og USA," sagde ministeren. Men det ser nu ud til, at Danmark og USA ikke er helt enige om håndteringen af de syriske asylansøgere. Hos Dansk Flygtningehjælp er man glade for, at heller ikke den amerikanske udenrigsminister mener, der er sikkert nok i Syrien til, at asylansøgere kan sendes dertil. "Det understreger, at Danmark står meget alene med sit synspunkt om at forsøge at inddrage opholdstilladelser for syriske flygtninge. Og vi håber derfor også, de danske myndigheder vil ændre position og følge FN's anbefalinger, som USA nu også opfordrer til," siger generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp Charlotte Slente.
Information, s. 1, 6-7 (14.04.2021)

Sikkerhedspolitik

Pensionspenge fra Danmark støtter indirekte militæret i Myanmar
Ifølge Jyllands-Posten er danske pensionspenge blevet investeret i selskaber, som er blevet koblet sammen med militærstyret i Myanmar. Det viser en gennemgang af offentligt tilgængelige beholdningslister fra pensionsselskaberne, som avisen har foretaget på baggrund af optegnelser fra ngo'en Justice for Myanmar samt rapporter fra FN og Amnesty International. På listen over selskaber med tilknytning til militærjuntaen finder man blandt andet Sinotruk Hong Kong, der ifølge Justice for Myanmar "sælger militærkøretøjer til Myanmar". Sampension og PFA Pension havde per december 2020 henholdsvis 11 millioner og knap 9,7 millioner investeret i virksomheden. "Militærjuntaens kriminelle handlinger er muliggjort af dens forretningsaktiviteter, og det er bydende nødvendigt, at PFA og andre danske aktionærer handler nu for at sikre, at de ikke er medskyldige i grusomhederne," siger Yadanar Maung, talsperson for Justice for Myanmar.

I en analyse i Jyllands-Posten skriver Marie Louise Albers og Simone Scheuer-Hansen, internationale korrespondenter, blandt andet: "Omverdenen troede i mange år, at Myanmar var på vej i en mere demokratisk retning. I dag tyder alt på, at militærkuppet den 1. februar var nøje planlagt. Militæret er i årevis indirekte blevet støttet af udenlandske investeringer i landet og har sørget for at opruste, herunder med overvågningsudstyr fra vestlige teknologivirksomheder. [...] Det har aldrig været nogen hemmelighed, at militæret i Myanmar er langt mere end bare et militær. [...] Ikke desto mindre bød det på mange store overraskelser for Montse Ferrer, da hun som rådgiver og researcher ved Amnesty International satte sig for at komme til bunds i militærets forretningsmæssige bånd til et af landets største konglomerater, det militærejede selskab Myanmar Economic Holding Limited (MEHL). Hendes rapport, der udkom i september 2020, afdækkede og kritiserede på det kraftigste, hvordan globale firmaer i årevis har haft tætte forbindelser til MEHL og dermed et militær, som - også allerede inden kuppet i år - var berygtet for sine brutale metoder og brud på menneskerettigheder, f.eks. mod den etniske muslimske minoritet, rohingyaerne. [...] En anden og mere alvorlig side af sagen er også, at en stribe teknologivirksomheder fra lande som Sverige, Storbritannien, Israel og USA i årene frem mod kuppet har leveret alt fra droner, overvågningsudstyr og cyberknowhow til Myanmar, som militæret i dag bruger til at slå ned på demonstranterne. [...] Noget udstyr, herunder også deciderede våben og militært grej, er nået frem til Myanmars militær på trods af EU's eksportforbud og FN-sanktioner, som blev indført efter krisen med rohingya-flygtningene i 2017. EU har siden 1990'erne haft en våbenembargo mod Myanmar med forbud mod eksport af våben, ammunition og militært udstyr. I februar 2018, efter militærets brutale forfølgelse af rohingyaerne, udvidede EU sin våbenembargo til også at gælde eksport af ”dual-use goods” til militæret, altså teknologi eller udstyr med dobbeltanvendelse, samt eksport af overvågningsudstyr og militærtræning. Militæret har også udnyttet, at vestlige virksomheder har solgt deres teknologi til landet i årene op til kuppet og godtroende været af den opfattelse, at det aldrig ville blive brugt i sammenhænge, der afviger fra demokratiske principper. Emilie Lehmann-Jacobsen, der har fulgt udviklingen i Myanmar tæt som Asienrådgiver ved ngo'en IMS (International Media Support), vedkender, at det i dag ser ud som om, omverdenen har været for naiv og blind over for militærets reelle intentioner. "Selv om alt ikke var perfekt, troede vi (Vesten, red.), at samarbejdet mellem den civile regering og militæret var for demokratiets skyld, da militæret selv var med til at skabe grundlaget for de demokratiske fremskridt. Men i bagklogskabens klare lys kan vi nu se, at militæret har haft en helt klar dagsorden. Alt tyder på, at kuppet var planlagt længe, og at militæret har sørget for at opruste og sikre sig nødvendigt udstyr til formålet," siger hun."
Jyllands-Posten, s. 12-13, 14-15 (14.04.2021)

Russiske soldater står ved grænsen til Ukraine. Er Europa på randen af en krig?
Politiken bringer en analyse af Michael Jarlner, international kommentator, som blandt andet skriver: "Står Europa på randen af en ny krig? Spekulationerne har ulmet, siden Rusland i marts begyndte at sende soldater mod grænsen til nabolandet Ukraine. Ikke siden 2014, da præsident Putin første gang sendte soldater ind i Ukraine, har der været så stor en russisk troppeopmarch ved grænsen. Hvad er på spil? [...] Nogle ser det som et forsøg på at ændre dynamikken i de strandede forhandlinger mellem Ukraines regering og de russiskstøttede separatister i Østukraine. Cirka 17 procent af Ukraines befolkning tilhører det russiske mindretal, men de fleste bor altså ude østpå. Andre mener, at præsident Putin forsøger at flytte fokus fra sin faldende popularitet hjemme i Rusland og fra sin politiske kattepine i skikkelse af oppositionslederen Aleksej Navalnyj. Ganske vist er Navalnyj smidt i fængsel op til det russiske parlamentsvalg senere i år, men han er syg og svækket. Og Putin risikerer nye folkelige protester, hvis der for alvor tilstøder Navalnyj noget ... eller hvis han ligefrem dør. Endelig ser nogle eskaleringen som en test af USA's præsident, Joe Biden, der fra start har anlagt en langt mere proukrainsk kurs end forgængeren Donald Trump. [...] De militære analytikere ser med voksende bekymring på udviklingen. Hidtil har de fleste dog nok hældt mest til, at Rusland forsøger at øge trykket på Ukraines regering, som ifølge Putin-styret er fortsat med at stramme grebet om det russisktalende mindretal, bl.a. ved at lukke prorussiske medier. Men fra russisk side er man - i en klassisk opbygning af en sag, som en advokat ville sige - nu begyndt at drage paralleller til Serbiens etniske fordrivelse af kosovoalbanere i 1990'erne, som jo fik Nato til at gribe ind i 1999. [...] Man skal ikke regne med, at USA ligefrem går i åben krig mod Rusland. Men man kan indføre endnu flere sanktioner, skrue op for våbenstøtten til Ukraine eller noget tredje. Måske er det det, Vladimir Putin tester, ligesom hans nye venner i Kina gør det på andre dagsordener: Hvor langt er Joe Biden egentlig villig til at lade handling følge retorik? Ifølge tyrkiske kilder er to amerikanske flådefartøjer på vej mod Sortehavet. Rusland har dog 45 flådefartøjer. [...] Torsdag sagde Putins talsmand, Dmitrij Peskov, at Rusland har lov at flytte soldater rundt, og at de ikke udgør en trussel mod nogen. Men dagen efter advarede han om, at situationen i Østukraine kan ende med at koge over, og at Rusland ikke vil finde sig i, at Nato sender soldater mod konfliktzonen og Ruslands grænser. [...] Den nuværende konflikt begyndte i 2014 ved den såkaldte Maidan-opstand i Ukraines hovedstad, Kijev. Dengang fordrev demonstranter, som ønskede et tættere forhold til EU, den daværende russiskstøttede præsident Janukovitj. Det udløste det blodige opgør mellem russiskstøttede separatister i Østukraine og et vestligt orienteret flertal i den vestlige del. Ifølge FN har foreløbig 14.000 mistet livet."
Politiken, s. 12 (14.04.2021)

Styrer Iran og Israel mod en åben krig?
Israel bliver beskyldt af Iran for at stå bag weekendens sabotage-angreb på atomanlægget i Natanz og har iværksat første gengældelsesaktion. Det skriver Kristeligt Dagblad. I byen Natanz blev det underjordiske atomprojekt søndag ramt af en mindre eksplosion, som ødelagde den elektriske infrastruktur på stedet. Irans præsident, Hassan Rouhani, havde dagen forinden sagt, at Iran har påbegyndt berigelse af uran med 150 nye centrifuger på atomanlægget i Natanz. Israel har ikke taget ansvar for angrebet, selvom meget tyder på, at Israel står bag. I medierne i Israel diskuteres det, hvorvidt USA også har spillet en rolle i angrebet. En af årsagerne til at angrebet finder sted nu, er, at USA i samarbejde med EU, Rusland og Kina i øjeblikket forhandler med Iran om igen at gøre USA til en del af atomaftalen fra 2015. I de forhandlinger, der netop nu finder sted i Wien, har Iran et ønske om, at aftalen fra 2015 forbliver uændret, og at USA vil droppe alle sanktioner mod ayatollahstyret i Teheran. Angrebet bliver kritiseret af Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, som ifølge AP siger, at det "ikke er noget positivt bidrag" til forhandlingerne i Wien. Irans bedste kort på hånden under forhandlingerne var netop de omtalte centrifuger og øget berigelse af uran. Kristeligt Dagblad skriver, at hvis USA igen bliver en del af atomaftalen, vil det ikke nødvendigvis være med til at forbedre det anspændte forhold mellem Israel og Iran. Israel frygter, at den amerikanske præsident, Joe Biden, vil slutte sig til den gamle aftale uden at kræve, at den bliver forbedret på en række punkter. Israel stoler ikke på, at atomaftalen i sin nuværende form vil forhindre Iran i at blive en atommagt, og hvis USA slutter sig til den oprindelige aftale, vil Israel føle sig overladt til sig selv, hvad angår den iranske atomtrussel.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (14.04.2021)

Sundhed

Lægemiddelstyrelsen "tager til efterretning", at EU-aftale ikke forhindrede støtte til dansk vaccine
I juli 2020 holdt Lægemiddelstyrelsen et møde med KU-forskerne bag AdaptVac-vaccinen. Mødets formål var at se på mulighederne for en aftale om millioner af doser til Danmark til kostpris mod offentlig støtte, skriver Information. Styrelsen anbefalede efter mødet, at Sundhedsministeriet indgik en aftale om vaccinen og støttede med ti millioner euro. Det skete dog ikke, da styrelsen i slut juli vurderede, at EU-aftalen forhindrede en national aftale om AdaptVac-vaccinen på grund af Bavarian Nordics indledende drøftelser med EU-Kommissionen. Enhedschef i Lægemiddelstyrelsen, Nikolai Brun, henvendte sig i september 2020 til EU-Kommissionen om Bavarian Nordic og fik at vide, at Danmark "bestemt ikke" var forhindret i at indgå en aftale om AdaptVac-vaccinen. Styrelsen har fastholdt sin fortolkning om, at "vinduet for national aftale med AdaptVac" var "lukket", efter at vaccinefirmaet i slut juli 2020 indgik en licensaftale med medicinalselskabet Bavarian Nordic, der på det tidspunkt var i kontakt med kommissionen om vacciner. Mandag skrev Information, at den fortolkning er forkert ifølge svar fra Sundhedsministeriet og EU-Kommissionen. Nu oplyser Lægemiddelstyrelsen, at styrelsen vil tage det til efterretning, at EU-aftalen ifølge EU-Kommissionen ikke forhindrede en aftale om køb af og støtte til den danske AdaptVac-vaccine sidste sommer. "Lægemiddelstyrelsen tager til efterretning, at Kommissionen oplyser, at den dialog om vacciner, som Kommissionen havde med Bavarian Nordic fra midten af juli til midten af september '20 om en eventuel forhåndsindkøbsaftale, ikke havde en karakter, der forhindrede, at den danske stat i den periode kunne indgå en indkøbsaftale med Bavarian Nordic om AdaptVac," skriver Nikolai Brun. Styrelsen vil ikke svare på, om de dermed anerkender, at deres fortolkning af EU-aftalen sidste sommer var forkert.
Information, s. 5 (14.04.2021)

Økonomi

USA bløder fantasiliarder - og gældsbomben truer forude
Berlingske bringer en analyse skrevet af avisens økonomiske redaktør Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: "De amerikanske statsfinanser bløder med de største underskud i efterkrigstiden. Selvom økonomien åbner hurtigt, vil gælden fortsætte med at stige kraftigt i de kommende år. [...] Coronakrisen har også banket USAs statsgæld i vejret. De samlede forpligtelser er nu over 28.000 milliarder dollar. Opgjort efter samme metode som i EU nåede statsgælden sidste år 128 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Det er højere end Spanien (120 procent af BNP), men lavere end Italien (160 procent af BNP). Den danske statsgæld steg sidste år til 45 procent af BNP. [...] Allerede før coronakrisen var de offentlige finanser i USA på uholdbar kurs efter en årrække, hvor hverken præsident Obama eller præsident Trump fremlagde en plan for at nå budgetbalance over en årrække. Underskuddene var allerede kraftigt stigende, da coronavirussen ramte, og Demokraterne har nu for alvor fået blod på tanden med at bruge flere penge. De er ikke så håndsky som tidligere, når det gælder om at ville finansiere med højere skatter, så trods alt er der lidt ansvarlighed med i de nye tiltag. De to partier bærer et fælles ansvar for det statsfinansielle morads. Der er meget lille sandsynlighed for, at der vil blive udvist ansvarlighed i de kommende år. Derfor er der et opadgående pres på renterne. Og statsgælden? Selvom underskuddene vil begynde at falde, så vil statsgælden vokse kraftigt de kommende år."
Berlingske, s. 10 (14.04.2021)

Detaljer

Publikationsdato
14. april 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark