Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information14. juni 2017Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 14. juni

EU i dagens aviser

Onsdag den 14. juni 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Hård kritik af Mays gamble med nordirsk fred
På mandag begynder de britiske udmeldelsesforhandlinger med EU, og det er stadig meget usikkert, hvilken form for Brexit Mays regering kan forhandle sig frem til. En aftale mellem nordirske DUP og Theresa Mays regering er endnu ikke på plads trods nye forhandlinger i Downing Street tirsdag, og regningen for at overtale nordirske DUP- partis ti parlamentsmedlemmer til at støtte Mays regering kan blive høj. Det skriver flere aviser om i dag. Flere tidligere mæglere frygter, at aftalen med DUP kan risikere at true den nordirske fredsaftale. Jonathan Tonge, professor i politik ved Liverpool University, siger i Information, at han godt kan forestille sig, at DUP får indflydelse på Brexit-forhandlingerne, og han er enig med kritikerne i, at fredsaftalen i Nordirland er under pres. "Forhandlingerne med regeringen går godt, og vi håber snart at kunne afslutte dette arbejde på en succesfuld måde," skrev Foster på Twitter efter et møde med Theresa May. Det skriver Kristeligt Dagblad. Jeppe Tranholm-Mikkelsen, generalsekretær for Det Europæiske Råd, gik på talerstolen til tirsdagens Brexit-konference arrangeret af Altinget i selskab med Rasmussen Global. Hans opgave var at give sit syn på vejen mod Storbritanniens udmeldelse af EU. Det skriver Altinget tirsdag. "Forhandlingerne er nødt til at blive afsluttet indenfor de to år. Det kræver enighed fra alle lande, hvis denne deadline skal udvides. Det tror jeg ikke, der vil være interesse for, fordi hele den her affære er forstyrrende. Usikkerheden er forstyrrende i sig selv og det tager en forfærdelig masse energi fra alle. Denne forstyrrelse vil være større i Storbritannien, end den vil være på EU-siden. Jeg tror ikke, at der er nogen, der har set på detaljerne i det her, som er i tvivl om, at der vil være konsekvenser,” sagde Jeppe Tranholm-Mikkelsen. En analyse i Berlingske skriver, at EU-Kommissionen tirsdag kom med et forslag, der indebærer, at de såkaldte ”clearing”-selskaber, der er garanter for transaktioner for milliarder af euro dagligt, sandsynligvis skal flytte den forretning til et EU-land, hvis de vurderes at være så store, at det har betydning for eurozonens finansielle stabilitet. Det er specielt Frankrig, som presser på for at få mere af den enorme euro-relaterede handel i Londons finansverden trukket tilbage til EU som en konsekvens af et britisk farvel til det indre marked. Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) giver ikke ved dørene få dage inden Brexit-forhandlingerne med Storbritannien skal begynde. Det skriver Børsen. "Vi har i Danmark ikke noget imod EU i flere hastigheder. Vores interesse er frihandel og frihed til at bevæge sig hen over grænserne. Så er det op til hvert enkelt land, hvordan de med skat og strukturer vil sikre, at de får fremgang," siger Samuelsen. Ifølge Ekstra Bladet åbner Macron for at lade briterne blive i EU. ”Selvfølgelig står døren altid åben, så længe forhandlingerne om Brexit ikke er afsluttede,” sagde Macron på et fælles pressemøde i Paris.
Kilder: Børsen, s. 20; Berlingske s. 10; Information, s. 8-9; Kristeligt Dagblad, s. 5; Altinget, tirsdag; Ekstra Bladet, s. 14

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: EU i asylslagsmål med Polen, Tjekkiet og Ungarn
Tirsdag meddelte EU-Kommissionen efter flere måneders trusler, at den nu vil indlede sager mod Polen, Tjekkiet og Ungarn, fordi de tre lande nægter at deltage i omfordelingen af op mod 160.000 asylansøgere, hvilket blev vedtaget som EU-lov i 2015. Det skriver flere aviser om i dag. ”Når det kommer til omfordeling, så lad mig være helt tydelig: Implementeringen af Rådets beslutninger om omfordeling er en juridisk forpligtelse, ikke en valgmulighed,” sagde EU's migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos, på et pressemøde i Europa-Parlamentet ifølge Berlingske. I første omgang vil de tre lande få en skrivelse fra EU-Kommissionen om, at de ikke lever op til EU-loven. Hvis de ikke retter ind, kan sagen ende for EU-domstolen og muligvis munde ud i dagbøder. ”Jeg beklager at se, at trods vores gentagne opfordringer til at omfordele, har Tjekkiet, Ungarn og Polen endnu ikke taget de nødvendige skridt. Derfor har kommissionen besluttet at indlede procedurer for brud på traktaten mod de tre lande. Med andre ord handler EU om at dele,” siger Avramopoulos ifølge MetroXpress.
Kilder: Berlingske, s. 14; Kristeligt Dagblad, s. 11; MetroXpress, s. 14; Jyllands-Posten, s. 8

Institutionelle anliggender: Ny vejpakke kræver stor forhandlingsvilje fra alle
EU-Kommissionen har præsenteret sin vejpakke, som er en række forslag til revidering af fælles regler for grænseoverskridende transport. Der er roser fra den danske brancheorganisation ITD til EU-Kommissionen, og administrerende direktør i ITD, Carina Christensen, glæder sig over, at EU-Kommissionen har sat ambitionsniveauet højt i forsøget på at finde fælles regler, der arbejder væk fra nationale særregler og for en harmonisering af EU-regler. Det skriver Børsen. Også DTL- Danske Vognmænd roser EU-Kommissionens nye vejpakke. "EU-Kommissionen lægger op til skærpet kontrol fra nationalstaterne. Det regulære ugentlige hvil må ikke afholdes i bilen, men skal ske under passende forhold. Det er godt, at EU-Kommissionen tager fat om disse problemer, og vi er enige i intentionerne, nu skal de realiseres," siger Erik Østergaard, administrerende direktør i DTL-Danske Vognmænd til Børsen. I en debat i Jyllands-Posten skriver Claus Kvist Hansen, ordfører for social dumping (DF), og Anders Vistisen, gruppeformand EU-Parlamentet (DF), at forslaget fra EU-Kommissionen var en stor skuffelse. ”Vejpakken, som EU-Kommissionen præsenterede, er et sammensurium af nye bureaukratiske regler, uklarheder og indviklede tiltag, som åbner op for fortolkninger,” skriver de i Jyllands-Posten. Dansk Folkeparti mener ikke, at EU skal blande sig i nationale transporter i Danmark, og det vil Hansen og Vistisen arbejde for i EU-Parlamentet og i Folketinget.
Kilder: Børsen, s. 24; Jyllands-Posten, s. 15

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: EU i nyt angreb på finansverdenen i London
EU gør nu et nyt forsøg på at få kontrollen med den mest centrale del af finansverdenens maskinrum, der ligger i London - clearing af handler med alle former for finansielle instrumenter udstedt i euro. EU-Kommissionens udspil betyder imidlertid, at Londons fremtidige status nu for alvor er sat i spil, og Kommissionens udspil er en direkte konsekvens af Brexit. EU-Kommissionen foreslår, at de clearinghuse i London, der anses for systemisk vigtige, skal acceptere at lade sig underkaste tilsyn af Den Europæiske Centralbank(ECB) og/eller en centralbank i et af eurolandene. Det skriver Jyllands-Posten. EU-Kommissionen og eurolandenes centralbanker har længe været bekymrede over, at tilsynet med det største clearinghus i London, LCH (London Clearing House), ikke ligger i et euroland. ISDA og andre anbefaler, at EU-Kommissionen, ECB og den britiske regering finder en løsning, der på én gang sikrer ”EU's og ECB's legitime krav” og samtidig sikrer, at den eurobaserede handel med finansielle instrumenter i London så vidt muligt bevares intakt. Kilde: Jyllands-Posten, s. 12-13

Sikkerhedspolitik: Et fælles forsvar vil gøre Europa sikrere
Jean-Claude Juncker, formand for Europa-kommissionen, skriver i et debatindlæg i Børsen, at der har været forsøg på at bevæge Europa i retningen af et fælles forsvar, men disse ambitioner er ikke blevet opfyldt, og han mener, at det er på tide at komme videre. Årligt koster det manglende samarbejde om forsvar og sikkerhed mellem 25 og 100 milliarder euro, og Europa-Kommissionen har foreslået en europæisk forsvarsfond, som kan bidrage med incitamenter til at samarbejde om fælles forskning, udvikling og indkøb af forsvarsmateriel og teknologi. ”EU-traktaten fastsætter muligheden for et permanent struktureret samarbejde for alle medlemsstater, som ønsker og er i stand til at gå videre i fællesskab. Jeg mener, at tiden er inde til at gøre brug af denne mulighed. Alle har ret til at føle sig sikre. Denne tilgang supplerer vores samarbejde med NATO, som er af afgørende betydning for vores fremtid,” skriver Juncker og fortsætter: ”I næsten alle EU-lande er sikkerhed en af de tre højeste prioriteter, og tre fjerdedele af alle europæere går ind for en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. At føle sig sikker i sit eget hjem er en af de mest grundlæggende og universelle rettigheder. Den følelse bør unionen kunne give europæerne”.
Kilde: Børsen, s. 2

Migration: Sparede flygtningepenge skal gå til at sende flere afviste asylansøgere hjem
Et vigtigt punkt i Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi er migration, og et centralt element i den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi er at bruge en del af de penge, som regeringen sparer ved, at der kommer færre asylsøgere til Danmark, til at sende flere afviste asylsøgere hjem. Det vil udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) fremlægge onsdag. Regeringen lægger også op til at tage et opgør med det nuværende asylsystem, og ifølge Samuelsen vil Danmark gå sammen med ligesindede europæiske lande for at lette presset på EU's ydre grænser. ”Flere og flere lande er med på dette, og det inkluderer jo også Tyskland. Merkel har jo flyttet sig helt enormt og er enig i, at der skal findes andre løsninger,” siger Anders Samuelsen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 5

Institutionelle anliggender: Fjern hvert 10 sæde i EU-parlamentet
Gruppeformand for Socialdemokratiet i Europaparlamentet Jeppe Kofod skriver i en debat i Politiken, at de 73 pladser, som bliver frie, når briterne forlader Europarlamentet, skal skrottes. Han ser det som en gylden chance for at effektivisere EU-systemet. ”Vi kunne få så meget mere ud af vores arbejde, hvis vi lod os inspirere af de kongreshøringer, man kender fra USA. Så ville vi for eksempel kunne afhøre Kommissionsformand Juncker om de milliarddyre og ulovlige skatteaftaler, der blev indgået i hans tid som premierminister og finansminister i Luxembourg - vel at mærke under vidneansvar,” skriver Jeppe Kofod.
Kilde: Politiken, s. 5

Finansielle anliggender: Staten havde ikke andet valg end at sælge
Dansk Aktionærforening kritiserer forløbet af salget af statens 81,5 procent aktier af Vestjysk bank. En ekspert kalder det et billigt købstilbud på Vestjysk Bank, men alligevel er finansminister Kristian Jensen (V) godt tilfreds. Det skyldes, at EU-Kommissionen længe har undersøgt statens ejerskab i Vestjysk Bank for ulovlig statsstøtte, og at man havde en klar formodning om, at EU-Kommissionen snart ville træffe en afgørelse, der med en vis sandsynlighed ikke ville falde ud til Vestjysk Banks fordel. ”Vi har siden 2012 taget det forbehold i vores regnskaber, at vi ikke har fået godkendt denne restruktureringsplan. Så længe den ikke er godkendt, kan der opstå mange ting. Vi ved eksempelvis ikke, om EU-Kommissionen mener, at der har været tale om ulovlig statsstøtte,” siger Vagn Thorsager, bestyrelsesformand hos Vestjysk Bank til Berlingske. En analyse i Berlingske skriver, at bank-exit sker på det værst tænkelige tidspunkt, og kun tiden kan vise om staten 'missede' et par milliarder i forbindelse med udsalget af aktier i Vestjysk Bank. Jyllands-Posten skriver, at Vestjysk Bank har været i krise siden 2012, men at der nu er fundet en løsning, som ser ud til at være langtidsholdbar. Nykredit redder Vestjysk Bank og får en stor aktiepost næsten gratis.
Kilde: Berlingske, s. 4-5; Jyllands-Posten, s.8-9

Klima: Får vi en grøn verdensorden med Frankrig i spidsen
Charlotte Flindt Pedersen, direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten, at Donald Trump muligvis har gjort planeten og klimaet til det afgørende emne politisk, samtidig med at han har sat USA på bænken og overladt tøjlerne til nye kræfter. USA's erklæring om at træde ud af Paris-aftalen gav Frankrigs nyslåede præsident Macron et vindue, som han greb øjeblikkeligt. ”Bliver Macrons Frankrig verdens nye moralske pegefinger, vil andre politiske forbindelser udvikles og trives, USA vil miste sin lederposition, og EU vil få en ny sammenrystende anfører internt samt en ny rolle og betydning globalt. Samtidig vil den politiske diskurs blive grønnere, og indsatsen for at forhindre yderligere temperaturstigning vil øges,” skriver Pedersen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Institutionelle anliggender: Fogh skal rådgive asiatisk land om Brexit
Den tidligere danske statsminister og Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen rådgiver et af de økonomisk stærkeste asiatiske lande igennem Brexit-forhandlingerne. Det oplyser en talsmand for Rasmussen Global til Politiken. Hvilket land der er tale om, eller hvor mange penge kontrakten lyder på, vil talsmanden dog ikke oplyse. Rasmussen Global har siden efteråret oprustet for at byde sig til over for regeringer og virksomheder, der har brug for hjælp i det komplicerede politiske spil om den britiske udmeldelse af EU. Anders Fogh Rasmussen vurderer, at Storbritannien efter sidste torsdags chokvalg bevæger sig i retning af et blødere Brexit, hvilket kan betyde en tættere fremtidig tilknytning til EU.
Kilde: Politiken, s. 7

Interne anliggender: Minister splitter parti og kan redde Finlands regering
Kristeligt Dagblad skriver, at udenrigsminister Timo Soini, som indtil for nylig var leder af partiet De Sande Finner, danner en ny gruppe i Finlands parlamentet. Den ny gruppe får navnet Uusi Vaihtoehto (Nyt Alternativ), og Timo Soini tager 20 andre medlemmer med sig. Nyt Alternativ kan sammen med Samlingspartiet og Centerpartiet danne en flertalsregering.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Sikkerhedspolitik: Forsvarsforbeholdet er ikke til gavn for Danmark
Den 2. juni var det 25 år siden, at danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten og fik fire forbehold over for EU-samarbejdet, blandt andet over for EU's forsvarssamarbejde fordi man frygtede, at det ville føre til et fælles europæisk militær og oprettelsen af en EU-hær. 25 år efter har EU's forsvarssamarbejde taget en anden retning, og det faktum, at Danmark fortsat står udenfor, kan få store konsekvenser, jo mere forsvarssamarbejdet mellem EU-landene udvikles. Det skriver Sarah Vormsby, analytiker ved Tænketanken Europa i et debatindlæg i Jyllands-Posten.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Handel: Debatten om CETA er kun lige begyndt
1. juni stemte Folketinget ja til CETA, der er en ufærdig aftale, som man endnu ikke kender omfanget og effekten af. Det skriver Nanna Clifforth, kampagnemedarbejder i NOAH, i et debatindlæg på Altinget. Det er specielt afsnittet om reguleringssamarbejde, der etablerer institutioner og processer, som løbende skal ensrette eksisterende og fremtidig lovgivning mellem EU og Canada, der gør aftalens konsekvenser ukendte.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Fremgang er mulig uden at kopiere højrefløjen
Ifølge den anerkendte populismeforsker Cas Mudde, viser fremgang hos tyske Schultz, britiske Corbyn og Macrons totalsejr, at fremgang er mulig uden at slå på udlændinge. Det skriver Information. ”Højrepopulistiske partier er stadig tredjestørst i mange europæiske lande. Men de vil ikke længere være i stand til at sætte den politiske dagsorden som hidtil, hvor de har haft meget større indflydelse end deres størrelse tilsiger,” vurderer Cas Mudde.
Kilde: Information, s. 8-9

Sikkerhedspolitik: Regeringen føler sig igen tryg ved Trumps støtte til Nato’s fælles forsvar
Efter at Donald Trump har bekræftet sin personlige opbakning til Nato’s musketered, føler regeringen sig tryg, og både forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) er overbevist om, at der igen er ro på det transatlantiske forhold. ”Jeg hilser det velkommen, at præsident Trump har udtrykt sin klare støtte til Nato og artikel 5. Det er endnu en bekræftelse på, at USA bakker op om europæisk sikkerhed,” skriver Claus Hjort Frederiksen i en mail til Politiken.
Kilde: Politiken, s. 8

Klima: Kommissionen og Danmark er enige om grundvand
Departementschef Henrik Studsgaard kaster sig ind i sagen om fejl i grundvandsindberetninger til EU-Kommissionen, og i et debatindlæg på Altinget skriver han, at det er "yderst beklageligt", at der er konstateret fejl i de datasæt, som Miljøstyrelsen har sendt til EU-Kommissionen. "Miljøstyrelsen (vil) også fremadrettet skærpe sin praksis i forbindelse med afrapportering efter nitratdirektivet for at undgå, at der sker lignende uoverensstemmelser i datasættene. Der vil fremadrettet være øget teknisk fokus på kvalitetssikring af indrapporteringer, herunder indrapportering af datafiler for overvåget grundvand," skriver Henrik Studsgaard.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
14. juni 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark