Onsdag den 14. marts

OBS!
For dem der modtager "EU i dagens aviser" pr. e-mail: Vi har pt. tekniske problemer med at få sendt oversigten ud – indtil det igen virker kan man med fordel læse den via vores App. hver morgen (på hverdage) fra kl. ca. 7: https://ec.europa.eu/denmark/news/app_da

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Giftangreb kan blive en sag for hele Europa
Jyllands-Posten og Politiken skriver, at Storbritannien, efter giftangrebet på den tidligere russiske spion Sergej Skripal på britisk jord, forbereder et modsvar og at den britiske premierminister Theresa May søger opbakning i EU og NATO. Politiken skriver, at EU i forvejen har en række økonomiske sanktioner imod Rusland - skønt det ikke hidtil synes at have gjort stærkt indtryk på Putins regering. Næstformand for EU-Kommissionen, Valdis Dombrovski, lover, at ”selvfølgelig kan Storbritannien regne med EU's solidaritet.” Jyllands-Posten skriver, at blandt Storbritanniens allierede er NATO-fællerne USA og Frankrig, hvis præsidenter May har rakt ud til i den anspændte situation. Malcolm Chalmers ekspert ved den britiske forsvarspolitiske tænketank RUSI, siger: ”Jeg kan godt forestille mig, at der bliver gjort et stort arbejde nu for at forberede støtten, inden regeringen formelt vil bede om den.” Chalmers mener også, at: ”Der er mulighed for, at Storbritannien vil bede om konsultationer med NATO, men dog ikke som artikel 5.” NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, har kaldt brugen af nervegift ”fuldstændigt uacceptabel”. Jason Beattie, redaktør på det britiske dagblad Daily Mirror, siger til BT, at sagen har sat Theresa May under et hårdt pres og tilføjer, at May nu skal forsøge at skaffe opbakning til sanktioner mod Rusland hos USA, EU, og NATO-allierede, men at det bliver vanskeligt.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10; BT, s. 6; Politiken, s. 6

Frihandelsaftale med USA: Vi vil undgå handelskrig
Præsident Donald Trump har fyret sin udenrigsminister Rex Tillerson. Det skriver Børsen. Tillerson blev betragtet som en af globalisterne, og dermed tilhænger af frihandel, i Det Hvide Hus. Han var blandt andet imod den indførelse af importafgifter på stål og aluminium, der træder i kraft med udgangen af den kommende uge. Chefanalytiker i Nykredit, Ricky Steen Rasmussen, mener, at de nye toldsatser isoleret set ikke betyder meget for containermarkedet, da transporten typisk foregår på anden vis. Men EU og andre lande har efterfølgende truet med at lægge told på mange andre varegrupper, som vil kunne ramme sektoren. Diskussionerne mellem USA og EU, om Donald Trumps straftold på stål og aluminium, der truer med at udløse en handelskrig, fortsætter i dag onsdag. Det er Europa-Parlamentet og EU's handelskommisær, Cecilia Malmström, der diskuterer på EU's vegne. Ekstra Bladet skriver, at den danske finansminister, Kristian Jensen, siger, at det er en svær balancegang at finde det rigtige europæiske svar på Trumps nye told, og at EU skal gøre alt, hvad det kan, for at undgå en handelskrig med USA. I et debatindlæg på Altinget skriver Bendt Bendtsen, medlem af Europa-Parlamentet (K), at EU vil volde mest mulig smerte i en handelskrig mod Trump. ”EU er klar til at give igen. EU-landene eksporter samlet for cirka 5,3 milliarder euro stål og aluminium til USA. Kommissionen har lavet et udkast til en liste med amerikanske produktkategorier, man vil øge tolden på, som modsvar. […] Slutteligt er Europa nødt til at undersøge, om et overskud af stål og aluminium i verdensmarkedet vil skade vores egne producenter nok til, at vi er nødt til at 'rebalancere' og selv hæve tolden på stål og aluminium fra Kina- inden for de gældende regler,” skriver Bendtsen.
Kilder: Børsen, s. 20, 22, 32; Ekstra Bladet, s. 11; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Konkurrence: Rådgivere skal oplyse om skattefiduser
EU-Kommissionen oplyser, at EU-landene i går blev enige om, at skatterådgivere som revisorer og bankrådgivere fremover skal oplyse til skattemyndighederne, hvis de rådgiver borgere og virksomheder om konstruktioner, der kan medføre skatteunddragelse. Det skriver Børsen og BT. BT skriver yderligere, at den ansvarlige EU-kommissær, Pierre Moscovici, mener, at reglerne vil sikre, at EU-landenes myndigheder har adgang til de informationer, der er nødvendige for at stoppe aggressiv skatteplanlægning. Jyllands-Posten skriver, at EU's finansministre har tilføjet fire nye lande til deres liste over lande, der kan betegnes som skattely, herunder Bahamas, som er verdens syvende største flagstat opgjort i bruttoton.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 2; BT, s. 11; Børsen, s. 16

Andre EU-historier

Det digitale indre marked: It-sprinter er vild med EU's skrappe datakrav
Børsen skriver, at it-virksomheden Omada formentlig er en af de få virksomheder, der er begejstret for de skrappe krav i EU's persondataforordning, der træder i kraft i maj i år. Stifter og administrerende direktør, Morten Boel Sigurdsson, siger: ”Den er ikke den eneste driver for os. Men den er voldsom, fordi du som virksomhed fremover skal kunne dokumentere, at du er compliant - at du har license to operate, som vi kalder det."
Kilde: Børsen, s. 14

Det digitale indre marked: EU må i arbejdstøjet i det digitale kapløb med USA og Asien
I et debatindlæg på Altinget skriver Poul Noer, chefkonsulent i Dansk Erhverv om EU's plan for at skabe et digitalt indre marked. Noer skriver: ”EU er i dag alt for opdelt efter de nationale grænsedragninger, når det kommer til den digitale økonomi. Det resulterer i små markeder, hvor de digitale forretningsmodeller ellers giver de mest markante fordele, når de kan udrulles i stor skala. Ét af de mest opløftende tiltag er EU-Kommissionens forslag om at forbyde medlemslande at favorisere deres hjemlige datacentervirksomheder. [...] Kommissionen sender et stærkt signal imod dataprotektionisme og bringer os et skridt tættere på en femte frihed for data i det indre marked, hvor de fire eksisterende friheder er: fri bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft. Det vil styrke den danske datacenterindustri, hele erhvervslivet og digitaliseringen af samfundet. [...] Med både positive og mindre positive takter fra Kommissionen er der stadig meget at tage fat på. For eksempel springer EU's behov for digitale initiativer i øjnene, når vi ser på, hvor fremvæksten af techgiganter sker. Der er væsentlige europæiske spillere, men nordamerikanske og asiatiske giganter fører an. Det bør være en øjenåbner for EU og medlemslandene.”
Kilde: Altinget

Retlige rettigheder: Slovakisk regering nærmer sig kollaps efter brutalt mord på journalist
Efter mord på en journalist er Slovakiet blevet rystet af massedemonstrationer, mafiaforbindelser og en tilbagetrådt minister. Mens den slovakiske premierminister, Robert Fico, kæmper for at holde fast i magten, vil EU-politikere have Europol ind i efterforskningen af sagen. Det skriver Berlingske. Den britiske europaparlamentariker, Claude Moraes, siger til Guardian: ”Alt peger på, at der er tale om en organiseret mafialikvidering, og vi mener ikke, at der bliver gjort nok for at opklare den.” Moraes kræver europæiske antikorruptionsmyndigheder på banen i Slovakiet, ”fordi der ikke hersker tilstrækkelig tillid til, at Ficos regering har gang i en åben og objektiv efterforskning,” siger han.
Kilde: Berlingske, s. 20

Administration: Manden med det gyldne håndtryk: Messerschmidt vidste alt
I Ekstra Bladet forklarer formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, hvorfor 612.500 kroner fra skandaleramte Meld blev brugt på at tilbagebetale EU-støtte, som ulovligt var gået til Dansk Folkeparti. Thulesen Dahl siger: ”Vi (har) sat samtlige penge af, som svarer til, hvad DF har fået glæde af i forhold til Meld og Feld, og de står til rådighed for Europa-Parlamentet, når Europa-Parlamentet vil afslutte det her. Så det her er ikke en økonomisk diskussion mellem Europa-Parlamentet og Dansk Folkeparti længere.” Han henviser til efterforskningen i EU's antisvindelenhed Olaf. Den betyder, at Europa-Parlamentet ikke vil modtage penge fra DF, før Olaf får efterforsket færdig. Ifølge Thulesen Dahl havde hans partifælle, Meld-formand Morten Messerschmidt intet at gøre med det 'ulovlige' gyldne håndtryk til en tidligere medarbejder i Meld og Feld. Men den påstand benægter modtageren af det gyldne håndtryk på godt 1,3 millioner kroner, argentinskfødte Juan Manuel Ghersinich. Morten Messerschmidt har personligt forsvaret det gyldne håndtryk i et brev til Europa-Parlamentet.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 10, 11

Retlige rettigheder: Teleindustrien i opgør med Søren Pape om ulovlig logning
Et nyt fælles høringssvar fra Teleindustrien, Dansk Erhverv, DI Digital, IT-branchen og Dansk Energi viser, at erhvervslivet er ved at miste tålmodigheden med den danske regering i forsøget på at få bragt de ulovlige danske logningsregler til ophør. Det skriver Information. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) afventer nye retningslinjer fra EU-Kommissionen, men det vil industrien ikke vente på. Teleindustrien skrev dagen efter Papes svar til Folketinget et brev direkte til EU-Kommissionen og rykkede for nye retningslinjer.
Kilde: Information, s. 4-5

Grundlæggende rettigheder: Politikere bør stå ved deres ansvar
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Morten Messerschmidt, medlem af EU-Parlamentet (DF): ”Som nyvalgt folketingsmedlem skriver man højtideligt under på at ville overholde grundloven. Det er en stor dag i enhver politikers liv. […] Men grundloven har en klar ansvarsfordeling mellem udøvende, lovgivende og dømmende magt. Hvad den sidste angår, foreskriver netop paragraf 64, at ”dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven”. Det er en klog formaning. For i modsætning til andre europæiske retstraditioner, hvor domstolene indtager en mere dynamisk, ja, til tider direkte politisk rolle, så har de danske dommere en fortolkende arbejdsbeskrivelse. […] For få måneder siden afviste et massivt flertal - ja, alle partier på nær Dansk Folkeparti - et forslag om at skrive den europæiske konvention om menneskerettigheder ud af dansk ret. Forslaget ville ikke ophæve Danmarks internationale/ mellemstatslige forpligtelse, men ville muliggøre, at vore dommere rent faktisk kunne udvise kriminelle udlændinge, selvom det måske ville forhindre dem i at opretholde kontakten til familiemedlemmer.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17

Interne anliggender: Tysk regering med fornyelse og foryngelse
Politiken skriver, at Angela Merkel, efter et halvt års vakuum, vælges i Forbundsdagen til tysk kansler for fjerde gang. Dermed er den nye regering klar til at leve op til sine egne sloganer og skabe ”en ny start for Europa og en ny dynamik i Tyskland”. For ledelsen af AfD, Jörg Meuthen og Alexander Gauland, minder grundlaget om en ”5-års plan fra DDR i 1970'erne”. De er godt knotne over, at regeringen vil ”pumpe endnu flere penge i EU”, og at der ”ikke er nogen overgrænse” for immigration, som duoen siger.
Kilde: Politiken, s. 8,

Grundlæggende rettigheder: FN-rapportør vil have Aung San Suu Kyi og generaler retsforfulgt for forfølgelse af rohingyaer
FN's særlige rapportør, Yanghee Lee, mener, at forbrydelser mod rohingyaer har karakter af folkedrab, og generalerne og Myanmars regering bør stilles til regnskab. Det fastslog hun sent mandag i Geneve, da hun redegjorde for situationen i Myanmar over for FN's Menneskerettighedsråd. Det skriver Politiken. Lee gentog den opfordring, som FN's menneskerettighedschef, Zeid Ra'ad al-Hussein, kom med i sidste uge om at sætte gang i en international undersøgelse, der skal forberede et anklageskrift om overgreb begået i Myanmar, så en sag kan blive ført ved Den Internationale Straffedomstol. Andreas Kiaby, der er landechef i Myanmar for Folkekirkens Nødhjælp, fornemmer, at der i EU og andre steder i Vesten er så stor opstandelse over forfølgelsen af rohingyaerne, at opbakningen til en retsforfølgelse er massiv - også for at undgå tidligere fejltagelser, hvor FN ikke greb ind over for folkemord i blandt andet Rwanda og på Balkan.
Kilde: Politiken, s. 11

Interne anliggender: Lega-leder vil blæse på EU-regler som Italiens premierminister
EU får nok at se til, hvis Matteo Salvini fra Lega bliver Italiens nye premierminister. Det skriver Politiken. Matteo Salvini, lederen af Lega, sagde på et pressemøde i EU-Parlamentet i Strasbourg i går morges: ”Hvad angår EU's nuværende politi, EU's selvmord, så kommer vi ikke til at give os. Vi er ikke bange for noget.” De to konkurrerende partier står begge for en benhård EU-kritik, som placerer en stor del af ansvaret for Italiens økonomiske kvaler i Bruxelles. Særligt de EU-dikterede sparekrav har fået skyld for at forværre krisen. I EU er mange bekymrede over Italiens enorme gæld på over 130 procent af bnp og landets manglende lyst til reformer.
Kilde: Politiken, s. 11

Interne anliggender: Hvad vil Alternativet egentlig med EU?
I et debatindlæg på Altinget skriver Kira Marie Peter-Hansen, landsledelsesmedlem, SF Ungdom, om, hvad Alternativet vil med EU. ”Med Uffe Elbæk og andre eks-radikale politikere i partiets spids kan vi sige os selv, at de i hvert fald er pro-EU. Men i hvilken retning vil de trække Unionen, såfremt de opnår valg til Europa-Parlamentet næste sommer, og hvori består alternativet til de nuværende partier egentlig? [...] Hvis man støtter op om EU, skylder man projektet at finde svar på, hvordan man vil udvikle Unionen, og hvad man vil ændre på, som de nuværende partier ikke i forvejen kæmper for. Dette mangler Alternativet at forklare, og her kommer derfor et opråb til Alternativet med ønsket om svar på, hvad de reelt set vil med Europa, og hvordan de konkret vil nå derhen,” skriver Kira Marie Peter-Hansen.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: EU-parlamentarikere vil kulegrave udpegelse af mørkets fyrste
Kan det virkelig være rigtigt, at forfremmelsen af EU-kommissionsformand Jean-Claude Junckers højre hånd til bureaukratiets øverste embedsmandstjans uden reelle modkandidater kan være sket lige efter bogen? Det spørgsmål kræver EU's parlamentarikere nu undersøgt, efter flere ugers heftig debat om, hvordan det lykkedes Junckers berygtede kabinetschef, Martin Selmayr, på rekordtid at avancere til posten som EU-Kommissionens generalsekretær. Det skriver Altinget. Den tyske EU-kommissær med ansvar for EU's administration og personaleanliggender, Günther Oettinger, repræsenterede Kommissionen under debatten med parlamentarikerne mandag aften. Han bedyrede, at alt var sket efter bogen.
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: EU er Danmarks bedste værn i et kaotisk trusselsbillede
I et debatindlæg på Altinget skriver Stine Bosse, formand for Europabevægelsen om EU's fredsskabende egenskaber. ”Hvorfor er EU’s fredsskabende egenskaber vigtigere i dag end under den kolde krig? Da den kolde krig herskede, var grænser stadig noget, der kunne opleves vertikalt. Man kunne eksempelvis blot begive sig til Danmarks grænse til Tyskland, for ikke at tale om Tysklands grænse til Tyskland. [...] De store tektoniske, politiske plader er i bevægelse, og vi kan ikke længere bare tro på, at EU og USA er forenede i relationen til Kina, Rusland endsige de arabiske lande. [...] Det er kun gennem tilknytningen til den stærke og efterhånden veludviklede Europæiske Union for disse områder, at vi kan føle os reelt trygge,” skriver Bosse.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: I rammer ved siden af skiven, Thulesen Dahl og Skaarup
I et debatindlæg på Altinget skriver Niels Wichmann, administrerende direktør, Danmarks Fiskeriforening, om EU's Brexit-forhandler, Michel Barniers, nylige besøg i Thyborøn. ”I indlæg i en lang række aviser kritiserer formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, og næstformanden for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, pressen for ikke at have været kritiske nok over for EU i forbindelse med EU's Brexit-forhandler, Michel Barniers, nylige besøg i Danmark. [...] Danske fiskeres formål med at få Barnier på besøg var at holde fiskeri højt på Brexit-dagsordenen, så vi kan bibeholde vore fiskerettigheder og adgangen til britisk farvand også efter Brexit,” skriver Wichmann.
Kilde: Altinget