Onsdag den 15. marts

EU i dagens aviser

15. marts 2017

Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Valg i Holland
Flere aviser skriver i dag om valget i Holland. En kronik i Berlingske skriver, at valget af mange bliver set som endnu et bevis på højredrejningen i Europa. Den indvandringskritiske Geert Wilders står da også til at få en del stemmer ved valget, skriver Berlingske. Avisen skriver endvidere, at hvis det lykkes Geert Wilders' Frihedsparti at overhale Mark Ruttes VVD og blive landets største, vil det af mange blive set som en modstand mod globalisering, indvandring og EU. Hvis ikke Wilders slår sin rekord fra 2010, vil det utvivlsomt skabe lettelse i både Bruxelles og hos mange europæiske regeringer, der frygter nye rystelser for EU-samarbejdet. Lederen i Information skriver om, at de tre forestående valg i EU som er dagens hollandske parlamentsvalg, det franske præsidentvalg til april og det tyske forbundsdagsvalg til september, bliver kaldt skæbnevalg for Europa, idet de kan få afgørende indflydelse på hele EU's fremtid. ”Brexit og Trump har lært os at forvente det værste, så selv om alle målinger viser, at det ikke vil ske, skræmmer det, når Geert Wilders i Holland og Marine Le Pen i Frankrig vil sætte medlemsskabet af EU på spil,” skriver lederen, hvor det også nævnes, at det ikke handler om hvor mange stemmer Geert Wilders får i dag. “Uanset hvem der vinder, er det politiske opbrud i Europa allerede en realitet. Spørgsmålet er, hvad løsningen er,” skriver avisen. Jyllands-Postens leder skriver også om, at valget i Holland kaldes for et skæbnevalg; for Holland og for EU. Symbolikken i valget forstærkes af, at Holland er et af EU's grundlægger lande og traditionelt anses for supereuropæisk, skriver avisen. Jyllands-Posten nævner dog også, at EU-begejstringen i Holland er falmet mærkbart, og alle de store partier med premierminister Mark Ruttes VVD i spidsen har fået en mere nøgtern tilgang til EU. Premierminister Mark Rutte tager dog det hele eget afslappet, skriver Jyllands-Posten. Rutte afviser, at den voksende EU-skepsis i Holland vil få hollænderne til at at følge briterne ud af EU. Rutte fremhæver to årsager til dette: ”Dels er det i Hollands økonomiske interesse at være i EU. 1,5 millioner job i Holland er direkte afhængige af EU's fælles marked. Dels er der en stor sikkerhed i at være en integreret del af en klub af lande i en ustabil verden,” siger han til avisen. I Information bringer de en artikel om, at Jesse Klaver, den unge leder af Hollands grønne venstreparti, på få måneder har firedoblet tilslutningen til sit parti. Jesse Klaver anses for at være Geert Wilders modsætning skriver avisen. Information skriver, at det er bevægelser som Klavers, der kan give nyt håb til venstrefløjen over hele Europa. I en analyse i Information nævnes det, at Wilders parti, der fører sig frem på at være mod EU, islam og indvandrere står til et godt valg. ”Ikke desto mindre må vi sige, at Holland og hele Europa har brug for nytænkning og sober debat om de to vigtige spørgsmål, der deler vores samfund: indvandring og europæisk integration,” skriver analysen. I en debat i Jyllands-Posten skriver Karin Riis-Jørgensen, tidligere medlem af Europa-Parlamentet (V) og senior advisor hos Kreab, også om de forskellige valg i Europa og at vælgerne ønsker den rigtige vare. Karin skriver blandt andet at: ”EU-lederne vil naturligvis forsøge at finde løsninger, som alle kan se sig selv i, men samtidig sikre kernen af samarbejdet. Den kompromisvillighed er alt andet end den arrogance, som et ledende medlem af regeringen mener, at EU-samarbejdet er præget af. Lad os håbe, at den holder ved også under trykket fra de store udfordringer, verden møder os europæere med.”
Kilder: Berlingske, s. 10-11, 32-33; Information, s. 8-9, s. 20; Jyllands-Posten, s. 12, s. 20, s. 2

Klima: Putins gaseventyr
Politiken bringer i dag en række artikler om russernes nye rørledninger. Den nye rørledning i Østersøen, kan splitte Europa mellem øst og vest, og Ukraine føler sig truet af russernes nye gasprojekt Nord Stream 2, da de frygter det kan svække deres økonomi. Lars Løkke Rasmussen og Polens leder Beata Szydlo brugte i sidste uge skrappe vendinger overfor EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker for en vurdering af, hvorvidt Ruslands store gasprojekt overholder alle EU's regler og love. I en analyse i Politiken skrives der om, at Lars Løkke for syv år siden sagde ja til en russisk gasledning og at han derfor nu er fanget i et dilemma. Analysen peger på at det der derfor at statsministeren på et EU-topmødet forsøgte at gøre den danske miljøgodkendelse af Nord Stream 2 til en sag for hele unionen. Europaparlamentets energiudvalg, har da også for nylig skrevet til EU's formandskab med en advarsel om, at Nord Stream 'underminerer EU's energisikkerhed'. Den nye rørledning i Østersøen har en kapacitet så stor, at den næsten kan dække EU-landenes nuværende forbrug af russisk gas. Natalija Katser-Butjkovska, som er formand for det ukrainske parlaments underudvalg for bæredygtig energi siger til avisen, at, “det bør også være et problem for EU's energiregler, fordi Gasprom kontrollerer hele Nord Stream 2 - både produktion og transport af gassen. Det vil gøre Europatotalt afhængig af, hvad Gasprom og dermed Putin vil.” Rusland forsikrer dog om, at Nord Stream 2 ikke handler om at presse Ukraine politisk, men lægger ikke skjul på, at de ønsker at minimere afhængigheden af Ukraine som transitland for russisk naturgas til Europa. Det handler for Rusland om at gøre russiske gasleverancer så billige og stabile som muligt. Andrij Koboljev, leder af det ukrainske gasselskab, som i dag tjener milliarder på at være transit for gassen er dog ikke i tvivl om at Putins sande formål med gasledning i Østersøen er at ødelægge økonomien i Ukraine. ”Putin kan bruge Ukraines sammenbrud til at splitte Europa. Når så Polen, Ungarn og Slovakiet står og mangler gas, kan han sige til de østeuropæiske lande: Se her, EU har forrådt jer. Men jeg kan hjælpe jer. Og hvis i vil have min hjælp, er der en pris,” udtaler Andrij Koboljev i et interview i Politiken i dag.
Kilde: Politiken, s. 2, s. 4-5, s. 6-7.

Udenrigspolitik: En hel måneds nervekrig med Erdogan venter EU
Information skriver i dag, at den tyrkiske præsident taler konflikten med Holland og EU yderligere op. Avisen skriver, at EU's store bekymring er om den tyrkiske regering som konsekvens af konflikten kan gøre alvor af trusler om at opsige flygtninge- og migrantaftalen med EU. I tirsdags sagde Erdogan i en tale at Holland og Tyskland var “banditstater”, og han anklagede blandt andet Tysklands kansler Angela Merkel for at “støtte terrorister” og karakteriseret EU-lande som “hunde”. I en fælles udtalelse, siger EU's udenrigschef Federica Mogherini og udvidelseskommissær Johannes Hahn at “det er essentielt at undgå yderligere eskalering og finde måder at skabe ro.” EU appellerer til Tyrkiet om at afstå fra overdrevne udtalelser og handlinger, der risikerer at optrappe situationen yderligere, skriver avisen. Børsen skriver, at hvis Erdogan vinder, kan det udløse store stigninger på landets statsobligationer. Danske Banks chefanalytiker påpeger i Børsen, at den diplomatiske strid mellem Tyrkiet og EU er bekymrende og udfaldet uforudsigeligt. Han mener, at Tyrkiet er på vej til at blive mere isoleret fra omverdenen. Ekstra Bladet bringer i Nationen! et debatindlæg fra Niklas Milther fra Europabevægelsen som mener, at hvis der bliver stemt ja til forfatningsændringen, må forhandlingerne mellem EU og Tyrkiet om et medlemskab af EU stoppe. Milther mener, at det er nødvendigt, at de europæiske politikere skal tage en beslutning om, hvorvidt de vil bøje sig for Erdogan, eller om de vil stå op for de grundværdier, Europa står for. Kristeligt Dagblad mener, at med folkeafstemningen i Tyrkiet kan det politiske system i Tyrkiet stå over for store ændringer. Avisen skriver, at et ja ved folkeafstemningen vil betyde, at Erdogan egenhændigt vil kunne udstede dekreter. I en analyse i Politiken skriver de, at præsident Erdogans udfald mod Europa giver politiske skrammer, og at det vil kan ramme Tyrkiet selv. Binali Yildirim, Erdogans regeringsleder advarer, om at Tyrkiet vil revurdere sin aftale med EU om håndtering af flygtninge og migranter, hvilket kan være en trussel for begge parter. Avisen skriver, at hvis Erdogan genåbner de tyrkiske strande ved den 2.800 km lange kyst ved Det Ægæiske Hav for menneskesmuglere vil det være et politisk slag for EU. Tyrkiets er EU's største samhandelspartner og det vil derfor også ramme EU hårdt, hvis Tyrkiet skulle lukke for samhandel.
Kilder: Information, s. 10-11; Børsen, s. 20; Ekstra Bladet, s. 20; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 1

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Tyrkisk valgkamp i Danmark
Flere dagblade skriver i dag om de politiske spændinger mellem Tyrkiet og Danmark. Berlingske skriver, at myndighederne i Holland har aflyst vælgermøder arrangeret af tyrkiske ministre, der har villet føre valgkamp blandt stemmeberettigede tyrkere i landet forud for folkeafstemningen 16. april. Dog er det ikke kommet så vidt i Danmark, men i weekenden besluttede den danske regering dog, at bede Tyrkiets ministerpræsident, Binali Yildirim, om at udsætte et ellers planlagt besøg i København. Og det er på trods for, at det her i landet ellers er tilladt at afholde vælgermøder i forbindelse med valget i Tyrkiet. Ifølge BT fører præsident Erdogans parti, AKP, alligevel valgkamp i Danmark. Det viser billeder, som BT er kommet i besiddelse af. Udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen (V) mener, at når man fører valgkamp om et valg i Tyrkiet, bør det foregå i Tyrkiet. Han understreger dog, at ytringsfriheden giver folk ret til at smide foldere i andres postkasser, skriver BT. Kristeligt Dagblad skriver, at det særlige er, at EU-landene har en legitim frygt for, at tyrkiske politikere vil føre propaganda forud for Tyrkiets skelsættende folkeafstemning om en forfatningsændring den 16. april, og at tyrkerne har millioner af statsborgere spredt over Europa. Folkeafstemningen i Tyrkiet og landets forhold til flere EU-lande er blevet farlige emner i de tyrkiske kaffeklubber i Danmark, skriver Politiken. I kaffeklubberne er de klar over, at tyrkerne i Europa er en eftertragtet vælgergruppe, på trods af der kun er omtrent 32.000 stemmeberettigede tyrkere i Danmark. Avisen skriver, at der i hele Europa er mellem fire og fem millioner og meningsmålinger viser, at afstemningen ligger på vippen.
Kilder: Berlingske, s. 4-5; BT, s. 7; Kristeligt Dagblad, s. 2; Politiken, s. 11

Institutionelle anliggender: Svært Brexit
Politiken skriver, at de Radikales Venstres leder Morten Østergaard vil have EU-støtter til at droppe det taktiske spil og forsøge at knytte Storbritannien så tæt til EU som muligt. Han justerer nu sit partis signaler i forhold til Brexit og opfordre EU til at strække sig for at imødekomme Storbritannien, når landets premierminister, Theresa May, snart iværksætter forhandlinger om et 'hårdt Brexit' som blandt andet skal trække Storbritannien helt ud af det indre marked. ”Hvis man ønsker frihandel med Europa, så kræver det jo standarder, aftaler og fælles steder at få afklaret sine disputter. Der bliver det mest nærliggende jo at bruge den infrastruktur, der findes i forvejen,” siger Østergaard til avisen. En debat i Politiken af Tim Farron, leder, Liberal Democrats og Morten Østergaard, politisk leder, Radikale Venstre, skriver, at nutidens beslutninger vil forme fremtidens Europa. ”Det er ikke i nogens interesse, at Brexit fører til et lammet Europa, eller at EU falder fra hinanden. Theresa Mays hasarderede tilgang til Brexit-forhandlingerne med udtræden af det indre marked, toldunionen og med EU-borgere som forhandlingsbrikker skader både EU's og briternes interesser. Vores fælles mål bør være et inkluderende Europa med en stærk Europæisk Union som en arena for ansvarlig politisk handling og fornuftige beslutninger blandt uafhængige nationer,” skriver Farron og Østergaard i avisen. May har nu fået grønt lys fra det britiske parlament til at aktivere EU-traktatens artikel 50 om frivillig udtræden af unionen, men hun presses samtidig at den skotese førsteminister Nicola Sturgeon. Hun vil nemlig udskrive en ny folkeafstemning om skits løsrivelse fra Storbritannien, skriver Politiken. May lægger på til et 'hårdt Brexit' helt uden for EU's indre marked med dets fri bevægelighed for EU-borgerne, men Skotlands store nationalistparti, SNP, vil imidlertid bevare tilknytningen til det indre Marked. Avisen skriver, at skotterne så sent som i 2014 stemte imod løsrivelse, men et flertal ønsker at blive i EU.
Kilde: Politiken, s. 8, 9

Grundlæggende rettigheder: EU-domstolen: OK at fyre muslimer med tørklæde
Mange aviser bringer i dag artikler om den længe ventede afgørelse, om kvinders ret til i klæde sig tørklæde på arbejdspladsen. EU-Domstolen slog tirsdag fast, at det er i orden, at fyre muslimske kvinder der går med tørklæde hvis de ikke retter ind. Det er første gang, at EU-Domstolen har skullet forholde sig til spørgsmålet om muslimske kvinders ret til at bære tørklæde på job. Maria Ventegodt Liisberg, ligebehadnlinschef hos Institut for Menneskerettigheder skriver i en debat i Politiken, at dommen er et tegn på at samfundet er præget af patriarkalske holdninger og et negativt syn på islam. Både Altinget tirsdag, Berlingske, BT, MetroXpress og Information skriver, at et andet udfald havde betydet, at virksomheder rundt om i Europa måtte genoverveje deres regler for ansattes beklædning. EU-Domstolen havde fået til opgave at tjekke det belgiske firma G4S' beslutning om at fyre en muslimsk receptionist, som efter tre års ansættelse fortalte at hun fremover, ville bære tørklæde på job. Firmaet begrundede fyringen med interne regler, der forbød ansatte 'at bære synlige tegn på deres politiske, filosofiske eller religiøse overbevisning'. Ifølge EU-Domstolen er der ikke tale om direkte forskelsbehandling på grund af religion. “Firmaets regler behandler alle de ansatte i virksomheden på samme måde, idet de generelt og uden differentiering pålægges at bære neutral beklædning,” lyder det fra domstolen. Özlem Cekic, forkvinde for Foreningen Brobyggerne mener, at dommen er et led i en trist udvikling. Det skriver hun i BT i dag, hvor hun også giver udtryk for at timingen er dårlig idet højrenationalister vokser i Europa. Kristeligt Dagblad skriver i en artikel, at religiøse organisationer er utilfredse med EU-Domstolen. ”Afgørelsen sender det signal til alle trossamfund i Europa, at trossamfund ikke længere er velkomne," lyder det fra Pinchas Goldschmidt, formanden for Konferencen af EuropæiskeRabbinere, de ortodokse jøders organisation i Europa. Lederen i Kristeligt Dagblad mener dog, at afgørelsen af gårsdagens dom ved EU-Domstolen er ikke til at tage fejl af. ”Det er godt, at EU-Domstolen ikke har båret nyt brænde til bålet i en af tidens mest følelsesladet værdikampe, men sagt god for et pragmatisk tørklædeforbud,” lyder det fra Kristeligt Dagblad. Kilder: Politiken, s. 8; MetroXpress, s. 10; Information, s.7; BT, s. 13, 15; Berlingske, s. 8; Information, s. 7; Altinget, tirsdag. Kristeligt Dagblad, s. 5, 8

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Tyrkere i Berlin: Vi vil ikke assimileres
Berlingske skriver, at flere tyskere ønsker, at kansler Angela Merkel går mere agressivt til værks over for Erdogan. Men den tyske kansler er tvunget til at tage hensyn til Tyrkiet som EU-aftalepartner. “Frygten for, at den tyrkiske præsident måske vil opsige flygtningeaftalen og tillade massevis af migranter at rejse til Tyskland, har lammet Angela Merkels politik over for den autokratiske leder. Det er på tide at finde en løsning, der mindsker vores afhængighed af Tyrkiet,”skrev Spiegel for nylig i en Merkel-kritisk leder.
Kilde: Berlingske, s. 6

Institutionelle anliggender: Polens regering blæser til kamp mod EU
Polske Donald Tusk blev i sidste uge genvalgt, og irritationen over udpegelsen af den liberale Donald Tusk til formand for Det Europæiske Råd får nu Polen til at vise tænder over for EU. Det skriver Berlingske. Den polske regering bebuder nu, at man fremover vil arbejde for at lægge sig på tværs af fælleseuropæiske tiltag, der strider imod polske interesser. “Vi er nødt til drastisk at minimere vores tillid til EU. For eksempel ved at blokere forskellige initiativer med henblik på at sætte hårdt mod hårdt,” lød det blandt andet fra den polske udenrigsminister, Witold Waszczykowski.
Kilde: Berlingske, s. 13

Udenrigspolitik: USA advarer om russisk indblanding i Libyen
Berlingske skriver, at EU-landende har forsøgt at overtale den libyske oprørsgeneral Khalifa Haftar, til at indgå en aftale med regeringen i Tripoli, der samtidig kan dæmpe strømmen af flygtninge over Middelhavet. Rusland har længe haft et nært forhold til Khalifa Haftar, og amerikanske embedsmænd siger nu til nyhedsbureauet Reuters, at Moskva har sendt russiske specialstyrker til en militærbase i Egypten, som ligger lige ved siden af den libyske grænse. Igor Konasjenkov, talsmand for det russiske forsvarsministerium oplyser dog at der ikke er nogen russiske tropper i Sidi-Barrani.
Kilde: Berlingske, s. 12

Landbrug: Vi eksporterer millioner af dyr til lidelse
Jeppe Kofod, europaparlamentsmedlem (S) og næstformand for Europa-Parlamentets Dyrevelfærdsgruppe skriver i dag i en debat i Jyllands-Posten, at millioner af dyr fra europæiske landbrug hvert eneste år sendes ud på en lang smertefuld rejse. Kofod ønsker at sikre at Europas landbrugsdyr slagtes på en forsvarlig måde. Jeppe Kofod mener at der skal handles og siger i sit indlæg blandt andet, at ”vi skal kæmpe for stærke nye EU-regler, der kan sikre, at ingen af EU's 28 medlemslande fremadrettet kan tillade eksport af levende dyr under de her forfærdelige forhold. Vi må bruge vores handelspolitikaktivt til at sikre, at den slags barbariske slagtemetoder stoppes.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 21

Interne anliggender: Liberale bør betragte EU med nye øjne
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Andrea Omic cand.soc. politisk kommunikation og ledelse på CBS bestyrelsesmedlem af Europæisk Ungdom København og medlem af Liberal Alliances Ungdom, at der er gået inflation i det negative syn på EU. Hun mener at EU langt fra er et perfekt setup, men derfor bør man ikke melde sig ud. Andrea skriver, at et andet argument, der tit går igen, er, at EU lukker om sig selv via den ydre toldmur. “Men toldmurer var der før EU og ville også eksistere foruden det indre marked. Der ville blot være flere, og toldsatserne havde formentlig været højere, specielt i de store lande,” skriver hun.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Migration: Tyskland vil sende flygtninge retur til Grækenland
At Tyskland vælger at stramme op på tilbagesendelserne, skaber hovedrysten i Athen, skriver Kristeligt Dagblad. Den nye praksis som træder i kraft i dag betyder, at hvis en flygtning først har fået et græsk indrejsestempel i sine papirer, skal personen i princippet kunne sendes retur til Grækenland, hvis han eller hun senere er flygtet videre til Tyskland. ”Dette forslag har temmelig meget med tysk indenrigspolitik at gøre, og reelt formindsker det også den solidaritet mellem EU-landene, som Tyskland ellers er fortaler for," siger Christos Katsioulis, der leder den socialdemokratiske tænketank Friedrich-Ebert-Stiftung i Athen. Avisen skriver, at Christos mener, at de nye tyske regler mere handler om signalpolitik i et tysk valgår end om at give flygtninge en fair behandling.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s, 5

Arbejdsstyrke: Er Europa klar til fremtidens jobs?
Profosser Jon Kvist fra Roskilde Universitet skriver i en analyse, at teknologisk udvikling og globalisering i både i Danmark og EU har ført nye beskæftigelsesformer med sig, som ses for uundgåelige og nødvendige for en sikring af velfærdssamfundets fremtid. Alle EU-lande giver principielt ansatte i de nye beskæftigelsesformer samme dækning som traditionelt ansatte. EU-kommissionen foreslår et nyt system med individuelle sociale klippekortskonti, der følger den enkelte uafhængig af beskæftigelsesstatus, skriver Kvist i analysen.
Kilde: Politiken, s, 10

Udenrigspolitik: 2025-plan satser på at gøre Kina selvforsynende med højteknologi
Politiken skriver, at EU i sidste uge omkom med en rapport hvor det fremgår at den kinesiske plan, 'Made in China 2025', rummer store regeringstilskud til 10 udvalgte brancher idet Kina har afsat omkring 2.100 milliarder kroner til planen, der skal gøre landet næsten selvforsynende på flere højteknologiske områder. “Kineserne gør det helt klart, at de vil være de største spillere på verdensplan, og allerede nu prøver de at udvide deres markedsandele”, fortæller Jorg Wuttke, som står bag rapporten og er leder af EU's handelskammer i Kina. Både europæiske og amerikanske regeringsembedsfolk har udtrykt betænkeligheder over planen, men Kinas regering har gjort det klart og tydeligt, at den agter at presse på for at gennemføre sin plan, skriver avisen. Kina er derudover også i gang med det juridiske forarbejde til klagesager i Verdenshandelsorganisationen (WTO), fordi EU og USA ikke vil anerkende Kina som en markedsøkonomi, på grund af sager om dumping og statsstøtte til virksomheder.
Kilde: Politiken, s, 13

Administration: Behov for statscurling for at få danskere til EU
Ifølge EU-kommissær Margrethe Vestager og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) er der behov for lidt statscurling, hvis der skal gøres noget ved, at kun ni danskere i løbet af de seneste seks år har bestået EU-systemets frygtede ansættelsesprøve. En del af forklaringen kan skyldes, at der har været for lidt interesse fra dansk side i at få en EU-karriere, og i at de danskere, der er gået op til EU-prøverne, ikke har kunnet bestå. Tidligere generaldirektør i EU-Kommissionen, Claus Haugaard Sørensen mener, at det giver god mening med en en positiv særbehandling af danske ansøgere til EU-systemet.
Kilde: Altinget, tirsdag

Arkiv over EU i dagens aviser...