Onsdag den 17. juli

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Ursula von der Leyen bliver ny formand for EU-Kommissionen
Med et snævert flertal lykkedes det i aftes Ursula von der Leyen at blive godkendt i Europa-Parlamentet. Det skriver aviserne om i dag. I en hemmelig afstemning fik hun 383 ja-stemmer ud af i alt 733 afgivne stemmer. ”Jeg er meget beæret, og jeg er overvældet, og jeg vil gerne takke for den tillid. Der er opgaver, der ligger foran os, og det er et stort ansvar. Mit arbejde starter nu, og jeg takker alle lederne fra de politiske grupper og medlemmerne af parlamentet, der har stemt på mig. Lad os arbejde konstruktivt sammen, for opgaven er et forenet og stærkt Europa,” sagde Ursula von der Leyen i sin sejrstale ifølge Ekstra Bladet. Hun bliver den første kvindelige chef for EU-Kommissionen og hun tager over for Jean-Claude Juncker 1. november. Margrethe Vestager glædede sig over, at tyske Ursula von der Leyen er blevet godkendt af EU-Parlamentet til posten. ”Først og fremmest vil jeg gerne sige tillykke til os alle sammen. Vi har for første gang en kvindelig formand for EU-Kommissionen. Det er et stort skridt og jeg er meget glad, siger Margrethe Vestager til TV2 News ifølge Ekstra Bladet. Ifølge Politiken, lovede von der Leyen parlamentet en kommission med lige mange mænd og kvinder og sagde, at hvis landene ikke kom med kvindelige kandidater, ville hun fortælle dem, at det er en ommer. Politiken skriver også, at von der Leyen splitter danske politikere. Karen Melchior, medlem af parlamentet for de radikale, stemte for von der Leyen, Venstres Søren Gade stemte blankt, hvilket tæller som en nejstemme, og Socialdemokratiets nyvalgte Niels Fuglsang, der er medlem af S&D-gruppen i EU-Parlamentet, stemte også ja. ”Ursula von der Leyen var ikke min favorit fra starten - jeg havde hellere set Margrethe Vestager eller hollandske Frans Timmermans - men jeg synes, at Von der Leyen er kommet os meget i møde. Især på klimaet, som er det vigtigste for mig,” siger Niels Fuglsang.

Flere aviser skriver, at i hendes godt 20 siders visionsprogram vil hun blandt andet kaste sig over ligestilling, klimalov, europæisk mindsteløn og mange flere grænsevagter. I forhold til Brexit sender hun et klart budskab til den britiske premierminister om ikke at forstyrre med ønsker om en ny skilsmisseaftale. ”Den nuværende aftale er den bedste og den eneste mulige”, står der blandt andet i visionsprogrammet, men hun er dog villig til at forlænge perioden, før briterne træder ud ”hvis der fremlægges gode grunde”. Kristeligt Dagblad skriver, at den britiske parlamentariker Nigel Farage fra Brexit-partiet sagde under debatten, at von der Leyen vil et stærkere EU, som tager mere magt fra medlemslandene. "Du har lige gjort Brexit meget mere populært. Gudskelov, at vi forlader EU," sagde Farage, der har ført an i britiske bestræbelser på en snarlig skilsmisse med EU. Von der Leyen havde også et svar klar til Nigel Farage: "Et samarbejde med dig kan vi godt være foruden. Det er det skønne ved dette Europa. Dette Europa består af lande, der frivilligt er samlet i en union. Ingen er blevet tvunget," sagde hun ifølge Kristeligt Dagblad. Børsen skriver, at før afstemningen slog von der Leyen fast, at hvis Parlamentet anmoder Kommissionen om at fremsætte et lovforslag, vil hun besvare den anmodning med en “lovgivningsmæssig handling,” uden at definere det yderligere. Jørgen Skovmose Madsen, EU-chef hos Dansk Energi, vurderer, ar hvis Parlamentet overtager initiativretten, bliver det et skifte fra den nuværende Kommissions strategi om at fylde meget på de store emner og mindre på de små emner. Marlene Wind, EU-professor på Københavns Universitet, mener, at det vil kræve en traktatændring, hvis Parlamentet skal have serveretten til lovforslag og en sådan ændring kræver støtte fra alle medlemslande. “Det kan ikke udelukkes, at hun risikerer en sag ved EU-domstolen om traktatbrud, hvis det reelt er sådan, hun vil have det til at fungere, men det kan jo gennemføres på mange måder, så hun signalerer, at hun vil lytte til de gode idéer og følge op med lovforslag.”

Børsen bringer en analyse af EU-korrespondent Morten Buttler. Han skriver blandt andet: ”Tirsdag aften fik Ursula von der Leyen præmien for de seneste dages intense lobbyarbejde, da Europa-Parlamentet godkendte hende som ny formand for EU-Kommissionen. Længe så det svært ud for hende at opnå de nødvendige 374 stemmer i et kritisk Europa-Parlament, men efter i slutspurten at have givet politiske løfter til højre og venstre i en gaveregn, der får julemanden til at se nærig ud, lykkedes det at sikre opbakning fra 383 medlemmer. Men som med julen kommer regningen umiddelbart efter festlighederne. I de kommende måneder skal von der Leyen i samarbejde med stats- og regeringscheferne udpege de nye kommissærer, og hele Kommissionen skal igennem en potentielt dramatisk og udmattende høringsproces i Parlamentet. [...] Et eksempel på at lobbyindsatsen til tider gik (for) hurtigt var, da hun først lovede socialdemokraterne, at Frans Timmermans bliver højere rangeret næstformand i Kommissionen end de liberales Margrethe Vestager, mod at socialdemokraterne så ville støtte von der Leyen. Men det ville de liberale ikke acceptere, og så var det pludselig dem, der truede med at blokere von der Leyens kandidatur. Nu ser det ud til, at de to sidestilles formelt med Timmermans som formel kronprins. Tiden vil vise, om hun har spændt elastikken for hårdt ud, eller om hun rent faktisk formår at holde alle sine løfter.”
Kilder: Berlingske, s. 1, 6, 7; Ekstra Bladet, s. 13; Information, s. 8-9; Jyllands-Posten, s. 1, 9; Kristeligt Dagblad, s. 1, 5; Politiken, s. 1, 4; Børsen, s. 1, 14, 15

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Nordea: Overflødigt med nye rentedyk fra Powell og Draghi
Markedets forventninger til rentelettelser fra ECB-chef Mario Draghi og Fed-chef Jerome Powell før centralbankernes rentemøder senere i juli er tårnhøje, men Nordeas cheføkonom Helge J. Pedersen mener, at det er helt uhørt, at centralbankerne overhovedet er på vej med rentelettelser så langt inde i et opsving. “Jeg er af den opfattelse, at det er overflødigt for at sige det, som det er. Hvor er behovet lige nu for at gå ind og lempe yderligere? Det har jeg godt nok svært ved at se. Også når man ser på alle de sideeffekter, der er af negative renter,” siger Helge J. Pedersen. Den første lettelse kan dog komme allerede 25. juli, hvor ECB har rentemøde, mens den amerikanske centralbank mødes ugen efter 31. juli. Børsen bringer en kommentar af Helge J. Pedersen, cheføkonom, Nordea. Han skriver blandt andet: “Det er faktisk paradoksalt, at verdensøkonomien for tiden vakler mere end nogensinde siden finanskrisen. For kendsgerningen er, at betingelserne for vækst nærmest er optimale. […] Trumps “America First”-politik, brexit og diskursen mellem Italien og EU er alle tegn på, at de velkendte spilleregler er ved at blive sat ud af spil, med dertil hørende nedbrud i de globale værdikæder og tiltagende usikkerhed som følge. Især fremstillingssektoren er blevet hårdt ramt af handelskrigen, og realiteten er, at der ikke er udsigt til en umiddelbar forbedring, selvom USA og Kina indgik en våbenhvile på G20 mødet i Osaka. Dels er der ikke forhandlet en handelsaftale på plads mellem de to parter, og der er heller ikke tegn på, at de allerede indførte tariffer fjernes inden for en overskuelig fremtid. Dels er der stor risiko for, at Donald Trump planlægger at åbne en ny front i krigen, nemlig mod EU, når der er kommet styr på udviklingen i Asien. Den gode nyhed er, at der i de fleste af de avancerede økonomier fortsat er gang i den stadigt vigtigere servicesektor. Samtidig er centralbankerne helt oppe på tæerne for at undgå, at et nyt alvorligt økonomisk tilbageslag sætter ind, og står allerede nu klar med nye lempelser af pengepolitikken, medmindre situationen ændrer sig til det bedre. Derfor vil opsvinget formentlig fortsætte, men i et lidt lavere gear end over de senere år, ligesom vi længe endnu vil opleve negative pengepolitiske renter i Europa.”
Kilde: Børsen, s. 4, 12

Interne anliggender: På ferie i Barolo-land
EU's landbrugs- og fødevareministre mødtes mandag til et vigtigt møde om det fremtidige landbrugsprogram i EU (CAP), men den nye danske minister på området, Mogens Jensen (S), mødte ikke op, da han var taget på ferie. Det skriver Ekstra Bladet. Peter Nedergaard, professor i statskundskab og ekspert i EU's landbrugspolitik, mener, at Mogens Jensen burde have deltaget i mødet, fordi EU's fremtidige landbrugsprogram bliver meget vigtigt for Danmark. Sevasti Chatzopoulou, lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet, der har forsket i blandt andet EU-reguleringspolitik inden for fødevarer og landbrug, er enig og også Venstres medlem af Europa-Parlamentet, Asger Christensen, der er nyvalgt medlem af parlamentets landbrugsudvalg, kritiserer Mogens Jensens afbud. ”Jeg er ganske enkelt målløs. Det er svært at komme i tanke om et møde, der er vigtigere for Danmarks fødevareminister at deltage i end dagens rådsmøde. At ministeren vælger ikke at møde op og repræsentere de danske interesser, er et dårligt signal til resten af Europa. Det er i mine øjne grænsende til pligtforsømmelse,” siger han. I en mail forklarer Mogens Jensen, hvorfor han ikke deltog. ”Det er altid vigtigt at opbygge et forhold til sine europæiske kollegaer, og jeg ser frem til at møde dem til det næste rådsmøde i september. En ferie skal nu engang placeres et eller andet sted i kalenderen, og da en ministers kalender aldrig er helt tom, vil der være møder, jeg ikke deltager i. Der skulle ikke træffes beslutninger på mødet mandag, og når jeg ikke er til stede, er Danmark repræsenteret på embedsmandsniveau,” skriver han ifølge Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder: ”Mogens Jensen var et ubeskrevet blad inden for fødevarer og fiskeri, da Mette Frederiksen udnævnte ham til minister for disse to områder. Begge giver masser af arbejdspladser og skovler penge hjem til Danmark. De er kort sagt hamrende vigtige. [...] Mange forestillede sig måske på denne rent fagligt pauvre baggrund, at Jensen straks vil sidde bøjet over papirerne dag og nat. At han ville gribe enhver chance for at møde erfarne kolleger og fagfolk med kyshånd. Tværtimod viser det sig nu. Den nyslåede folkets tjener udeblev fra sit første og foreløbig vigtigste møde overhovedet, nemlig et møde i mandags for alle EU's landbrugsministre. Her skulle han have repræsenteret danske interesser, og dagsordenen var et forslag til reform af EU's landbrugsprogram. [...] En nonchalance man sjældent møder hos en ny mand i en ansvarsfuld stol. Mødet var i mandags, så med lidt elasticitet kunne han måske ovenikøbet have nået både EU og Baroloen? I stedet drog Jensen før weekenden på ferie til et italiensk vindistrikt. Dét holder han til gengæld sine følgere på de sociale medier underrettet om: Vin i glasset og flot udsigt i Barolo-land.”
Kilde: Ekstra Bladet, s. 6, 7, 28

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: IMF: Christine Lagarde træder officielt af i september
Den internationale valutafond (IMF) skriver i en pressemeddelelse, at formanden for den internationale valutafond, Christine Lagarde, i går gav sin officielle opsigelse, som vil have effekt fra den 12. september 2019. ”Med større klarhed om processen for min udnævnelse som ECB-direktør, og den tid det tager, har jeg truffet denne afgørelse i fondens interesse, da det vil fremskynde udvælgelsesprocessen for min efterfølger,” siger Christine Lagarde i meddelelsen ifølge Berlingske.
Kilde: Berlingske, s. 2

Institutionelle anliggender: Boris Johnsons hede amerikanske drømme
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør, Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: ”Den nok kommende konservative formand og dermed britiske premierminister, Boris Johnson, har en plan. En plan, der tager udgangspunkt i det umenneskelige, forfærdelige Bruxelles og bureaukratiets forsøg på at knægte et uafhængigt land som Storbritannien. Boris Johnson og hans venner blandt de hårdeste Brexiteers ser EU som fjenden. Og derfor er det ikke en handelsaftale med EU, der er øverst på dagsordenen. Blikket er stift rettet mod Washington. Derfor var der ikke mange, der tvivlede på mandagens historie i britiske The Times om, at Boris Johnson i løbet af de første to måneder som premierminister vil tage til Washington og forhandle en handelsaftale på plads. Johnsons kampagne benægtede efterfølgende historien, men inden det skete, måtte handelsminister Liam Fox - der deler Johnsons forkærlighed for et globalt Storbritannien - lige informere offentligheden om, at det slet ikke er tilladt Storbritannien som EU-medlem at forhandle en handelsaftale. Mindre detalje. [...] Men en aftale med USA kan bruges til at cementere ændringer af det britiske samfund, der ellers ikke vil kunne finde vej i det britiske parlament. Fødevarestandarder, miljø og arbejdsmiljøregler vil kunne blive inddraget og dermed fastlagt, så en fremtidig Labour-regering ikke kan gøre det om uden at opsige aftalen med USA. Det er netop det, der er kernen i Brexit-planen: at skabe et alternativ, der også på lang sigt er uforeneligt med et nært samarbejde med Europa. Derfor skal Johnsons rejseplaner også overvåges grundigt af den danske regering.”
Kilde: Berlingske, s. 3

Udenrigspolitik: Kofods lunkne EU-debut
Information skriver blandt andet i sin leder: ”I sin debut på EU-udenrigsministrenes rådsmøde i Bruxelles mandag mente Kofod, at EU bør sende ”et stærkt signal” til Iran om at ”overholde dets forpligtelser” i den kuldsejlede atomaftale. Som bekendt har Iran meddelt, at berigelse af uranbrændselsstokke opgraderes fra de aftalte 3,67 til 4,5 procent. Det er ifølge Kofod en ”kæmpe trussel mod fred og sikkerhed, ikke bare mod os, men mod hele regionen”, som han sagde på vej til mødet i Bruxelles og tilføjede, at EU ”ikke ligger under for pres”. Kofod har sådan set ret i, at Iran med opgraderingen forsøger at presse EU til at fastholde atomaftalen, der er vital for den iranske økonomi. Men han forbigår, at USA's bizarre præsident alene har ansvaret for det aftalebrud, der truer fred og sikkerhed. Og han forholder sig ikke til EU's primære problem: at Bruxelles hverken har økonomiske muskler eller politisk mod til at videreføre aftalen, der var et internationalt gennembrud for diplomatisk håndtering af kernevåbentrusler. [...] Selv hvis EU havde politisk mod til at sætte Trump stolen for døren, vil europæiske virksomheder ikke have råd til at følge op: Irans andel af den globale samhandel med EU udgør allerhøjst én procent, hvor den europæiske samhandel med USA er omkring 32-33 procent. Money talks. Det ved Jeppe Kofod også, men det havde klædt ham at sige det højt.”
Kilde: Information, s. 2

Institutionelle anliggender: Trump og Putin mod stålsatte kvinder fra EU
Jyllands-Posten bringer en analyse af Bjarke Møller, adjungeret professor ved Copenhagen Business School. Han skriver blandt andet: ”Magtbalancen i EU er ved at skifte. Det sås, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på det seneste EU-topmøde trak det længste strå i spillet om topposterne. Merkel virker afkræftet, hendes kommende tilbagetog har svækket hende og CDU/CSU. Macron har brug for Tyskland, men har samtidig bygget nye alliancer til de socialdemokratiske regeringer i Spanien og Portugal og til liberale regeringer i Benelux-landene. Det giver Frankrig en styrket position, også i den fransk-tyske akse. Med Storbritanniens forestående Brexit kan Frankrig blive yderligere styrket, hvis det forstår at bygge bro til Norden og flere øst- og centraleuropæiske regeringer. […] Der er ingen tid at spilde i verden, hvor EU er omringet af autoritære statsledere som Trump, Putin, Erdogan og Jinping, der hver på sin måde forsøger at disrupte den international retsorden. De har godt af at møde stålsat modstand fra stærke europæiske kvinder med power. Von der Leyen skal sammen med viceformændene Vestager og Timmermans styrke kommissionen, så EU ikke stivner og stagnerer, men revitaliseres og får ny kraft til at tackle landenes fælles udfordringer fra klimaet, sikkerhedspolitik, teknologisk-økonomisk konkurrence og monetær suverænitet. I stedet for at ende i handlingslammelse kan nationalstaterne vinde suverænitet i et styrket og forenet Europa, der har større geopolitisk autonomi, kan frigøre sig fra USA's overherredømme og kan imødegå Kinas globale ekspansion. Euroens globale rolle bør styrkes over for dollaren, så EU-landene ikke ender som ofre for Trumps luner med nye Iran-diktater og handelstrusler. Skal EU gardere sig imod Trumps sologang i NATO eller Erdogans nye missilflirt med Putin, bør EU udrustes med selvstændig forsvarsevne, dvs. en stærk europæisk søjle i NATO. EU-landene bør samle en fælles interventionsstyrke, der også kan rykke ud til brændpunkter i Afrika og stabilisere lande, hvor krige og sociale og politiske konflikter truer med at udløse massemigration.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Udenrigspolitik: Putin har en klemme på Ukraines nye præsident
Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Jens Worning, direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: “For godt en uge siden foreslog Ukraines nye præsident, Volodimir Zelenskij, at forhandlinger om den russisk annekterede Krim-halvø og krigen i Østukraine skulle løftes op i et nyt format - med deltagelse af USA, Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Rusland og Ukraine på præsident- og premierminister niveau. I torsdags kom svaret fra Ruslands præsident, Vladimir Putin. Han var ikke imod, men udtalte, at den slags møder kræver god (læs: lang) forberedelse, og dels måtte Ukraine have overstået det kommende parlamentsvalg, der holdes nu på søndag, dels måtte man afvente, at der kom en ny britisk leder. Samme dag havde Zelenskij og Putinpå ukrainerens initiativ deres første telefonsamtale, hvor de ifølge Kreml talte om at "regulere" konflikten i det østlige Ukraine. […] EU's sanktioner ligger ikke fast som USA's, men skal løbende genbekræftes ved konsensus, som det senest skete på et EU-topmøde i juni. Rusland behøver kun "omvende" ét EU-land, så stopper EU's sanktioner mod Rusland. Imens er Zelenskijs strategi over for Rusland både at tale med Putin og samtidig mobilisere Ukraines vestlige venner. Set i det perspektiv skød han sig selv i foden i sidste uge, da han foreslog en lov, der reelt ville betyde en udrensning af embedsmænd under den forhenværende præsident Porosjenko, og som straks blev skarpt kritiseret af G7-landene. Volodimir Zelenskijs vej til fred i Østukraine har to udfordringer: En indenrigspolitisk magtstrategi, der støder hans vestlige allierede, og en tålmodig Putin, der efter søndagens valg står til at få en stærk partner i det ukrainske parlament.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Finansielle anliggender: Risiko for Brexit uden aftale svækkede pund
Tirsdag blev det britiske pund tynget i takt med at Brexit-forhandlingerne ser ud til at tage en mere fjendtlig drejning. Bloomberg News skriver ifølge Børsen, at pundet tirsdag var det mest faldende blandt de tunge valutaer og nærmede sig sit laveste punkt i 2019. “Pundets svækkelse er en reaktion på de to premierminister kandidaters modstand mod det irske backstop, hvilket drastisk reducerer chancerne for et Brexit med en aftale,”siger Thu Lan Nguyen, der er valutastrateg hos Commerzbank, til Bloomberg News og tilføjer: “Dette efterlader kun to muligheder: Et Brexit uden aftale eller intet Brexit. Eftersom både Johnson og Hunt har gjort det klart, at de vil have et Brexit, stiger sandsynligheden for et Brexit uden aftale.”
Kilde: Børsen, s. 24

Finansielle anliggender: Rapport afslører spekulation i udbytteskat
Det europæiske markeds- og værdipapirtilsyn Esma mener, at mens spekulationen med udbytteskat ved hjælp af aktieudlån ser ud til at være stoppet nogle steder, kan den være fortsat i Danmark. ESMA har for nyligt offentliggjort en statusrapport, som undersøger omfanget af potentiel svindel med udbytteskat, men rapporten ser også på den spekulation, der sker i en juridisk gråzone. I begge tilfælde spiller aktieudlån ofte en central rolle og siden 2010 har den samlede udlånte mængde aktier på de dage i foråret, hvor udbytterne udbetales, ligget mellem 1100 og 1500 mia. kr. højere end gennemsnittet resten af året. “I flere lande (Tyskland, Italien, Østrig) ser toppene ud til at være forsvundet de seneste år. Men de er fortsat meget signifikante i andre lande (f.eks. Belgien, Danmark og Sverige relativt til værdien af det gennemsnitlige udlån og i Frankrig og Storbritannien i absolutte termer),” skriver Esma. Esma understreger, at det endnu ikke er afklaret i alle EU’s medlemslande, om udbyttearbitrage er ulovligt.
Kilde: Børsen, s. 6-7

• Arkiv over EU i dagens aviser