Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information17. oktober 2018Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 17. oktober

Tophistorier

Brexit: No-deal rykker tættere på
EU's stats- og regeringsledere mødes onsdag i Bruxelles for at diskutere Brexit. Det Europæiske Rådsformand Donald Tusk, gav tirsdag udtryk for, at han er alt andet end optimistisk forud for Brexit-diskussioner, som EU's stats- og regeringschefer skal have onsdag aften over en middag i Bruxelles. Tusk sammenlignede forhandlingerne med en gordisk knude, skriver Børsen. En såkaldt ”No deal”-situation, hvor Storbritannien forlader EU uden en aftale, rykker faretruende nærmere og de resterende EU-lande ser derfor ingen anden udvej end at begynde for alvor at forberede sig på den situation.

”Det står klart, at et ”No deal”-scenarie er mere sandsynligt end nogensinde før. Men det betyder ikke, at det er vores politiske prioritet. Tværtimod,” lyder det fra Donald Tusk ifølge Berlingske. Tusk håber dog at det må være muligt at finde en løsning, der er bedre end ”No deal.” Derfor opfordrer han den konservative, britiske premierminister Theresa May til at møde op med ”konkrete forslag, der kan bryde dødvandet,” som han siger. Berlingske skriver, at det ikke er nemt for May at få især de mest yderligtgående Brexit-tilhængere i hendes eget konservative parti, de såkaldte brexiteers, til at nærme sig EU's forslag. Socialdemokraternes Jeppe Kofod mener at EU kan meget, men ikke løse briternes interne problemer. ”Det har været kaos fra dag ét. Det er flere år siden, briterne har stemt, og de har stadig ikke afklaret internt, hvad det er for en aftale, de vil have med EU. Det er irriterende. Vi - de 27 øvrige lande - bruger urimelig meget tid på den her forhandlinger,” siger Jeppe Kofod. Kristeligt Dagblad skriver at Theresa May, er presset af både EU og sit eget bagland, når hun i aften møder de øvrige EU-ledere til topmødet i Bruxelles.

Grænsen mellem Irland og Nordirland er den sidste, men altoverskyggende forhindring for en Brexit-løsning. ”I den oprindelige Brexit-tidsplan var dette topmødet, hvor den endelige aftale om briternes udmeldelse skulle forhandles på plads. Eller som EU-præsident Donald Tusk har kaldt mødet: "Sandhedens time", hvor det nu skal drøftes, hvordan unionen i givet fald kan forberede en skilsmisse uden aftale. I stedet taler flere ledende europæiske politikere nu åbent om behovet for at forstærke forberedelserne på en hård Brexit, hvor briterne forlader EU uden nogen aftale. Hen over weekenden var der ellers optimistiske signaler, og da den britiske Brexit- minister, Dominic Raab, hastede til Bruxelles for at mødes med EU's chefforhandler Michel Barnier, blev det set som et tegn på det afgørende gennembrud,” skives der i en nyhedsanalyse i Kristeligt Dagblad. Ifølge EU-Kommissionen gik forhandlingerne i sidste uge ned i en 'tunnel' i et sidste desperat forsøg på at afklare, hvad man gør med den irske grænse, som hidtil har været et uløseligt problem. Det skriver BT.

”Det hele handler om grænsen mellem Irland og Nordirland. Hvis Storbritannien forlader EU's indre marked og toldunionen, kommer der en grænse mellem Nordirland og Republikken Irland, men det går ikke, for det kan sætte fredsaftalen mellem de to over styr. Det er alle sådan set enige om - i december skrev briterne og EU under på, at der ikke må komme en hård grænse med tjek og kontrol. Men hvordan? EU har foreslået, at Nordirland forbliver i toldunionen, så der i stedet kommer en usynlig grænse i Det Irske Hav. Men det vil briterne ikke. Det vil rive Nordirland ud af den britiske union, mener May. I stedet foreslår hun, at hele Storbritannien bliver i toldunionen, indtil briterne og EU kan lave en ny handelsaftale. Men det vil Brexit-fløjen i hendes eget parti ikke - det er ikke en rigtig Brexit, siger de. EU er heller ikke friske på den løsning, for hvad sker der så, når briterne engang træder ud af toldunionen? Kommer der så en grænse? Der er brug for en permanent løsning, mener EU,” skriver Informations leder, som mener, at Brexit-forhandlingerne ”dufter af ballade”.

EU-korrespondent Nilas Heinskou skriver i en europæisk analyse i Politiken: ”Først når det irske grænseproblem er løst, vil EU-lederne gå i gang med at forhandle om rammen for forholdet efter Brexit. Og de egentlige forhandlinger om det kan først gå i gang efter skilsmissen 29. marts 2019. Så der kan gå mange år, før de mange valgløfter til de britiske vælgere kommer til bare at dufte af virkelighed. Dagens EU-topmøde skulle ellers have været det store gennembrud. Det var sidste udkald. Altså indtil man opfandt et muligt ekstra Brexit-topmøde midt i november. Nu taler EU-diplomater om, at forhandlingerne er så fastlåste, at novembertopmødet ikke nødvendigvis bliver til noget.

Og så er der pres på, for en skilsmisseaftale skal godkendes i det britiske parlament senest i december. Theresa May er stadig under angreb fra alle sider på hjemmefronten. Oppositionen vil næppe stemme for en eventuel skilsmisseaftale, og hendes eget snævre flertal vakler. De mest hardcore Brexit-tilhængere i hendes eget parti optrapper angrebene. De seneste påfund er trusler om en mistillidsafstemning mod May.” Mange virksomheder følger også med i Brexit-forhandlingerne. ”Vi ser med stigende bekymring på udviklingen i deres resultater, så vores appetit på engelske risici vil være mindre,” lyder det fra Jørgen Lund Lavesen, nordisk direktør for Atradius, der forsikrer 20-25 procent af den danske eksport. Her forventer man, at antallet af britiske konkurser stiger med 6 procent i 2018 og 3 procent næste år.

Byggeri og byggematerialer er to af de brancher, der er bekymring for, fortæller Jørgen Lund Lavesen til Jyllands-Posten. Jørgen Lund Lavesen vurderer, at EU er nødt til at give briterne nogle hårde aftalevilkår, så andre lande ikke også bliver fristede til at forlade unionen. Jyllands-Posten skriver ligeledes at Danmarks forberedelser kan vise sig at være alt for svage hvis det ender med et "No deal" Brexit. I sidste måned meldte regeringen ud, at der skal ansættes 40-50 nye toldere, men det er slet ikke nok, advarer formanden for landets toldere, Jørn Rise, som mener, at skulle være mindst dobbelt så mange. Skatteminister Karsten Lauritzen (V) holder dog fast i, at regeringen ansætter folk nok. ”Vores vurdering er, at vi med ansættelsen af de cirka 40-50 nye toldere vil være klar til at løfte de flere opgaver, som Brexit giver,” skriver han i en mail til Jyllands-Posten.

Landbruget vil også blive påvirket af Brexit, men miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) slår fast at et hårdt Brexit ikke betyder noget og at regeringen holder fast i, at landbruget skal betale det hul, Storbritannien efterlader i EU-budgettet, når de forlader unionen 29. marts 2019. “Jeg mener ikke, at landbruget kommer til at holde for. Det kommer til at ramme bredt. Danmark vil rammes hårdere på mejeri- og svineprodukter end andre lande, men vores syn på EU-budgettet skal ikke påvirkes af, om der kommer en Brexit-aftale eller ej,” siger ministeren. “Hvis der ikke kommer en fornuftig aftale, er det en særdeles udfordrende situation for fødevareklyngen. Hvis der kommer et hårdt Brexit, så synes vi ikke, det er rimeligt, hvis det i første omgang bliver EU's landmænd, der skal betale for Brexit. Det er et bredere ansvar at løse den opgave,” udtaler direktør Flemming Nør-Pedersen fra Landbrug & Fødevarer til Børsen. EU-topmødet i dag og i morgen vil vise, om der blandt de øvrige EU-lande er vilje til at forlænge Brexit-forhandlingerne. Berlingske skriver at ifølge eksperter kommer aftalen næppe i hus under dette topmøde.
Berlingske, s. 10-11; Information, s. 20; Jyllands-Posten, s. 4, 6-7; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 2; BT Metro, s. 14; Børsen, s. 16-17, 32 (17.10.2018)

Prioritede historier

Italien modsiger EU-regler
Flere landsdækkende medier skriver at Italiens regerings har underskrevet det omstridte budget for 2019. I budgettet vil udgifterne til velfærd blive forhøjet, pensionsalderen nedsat og det statslige underskud øget, hvilket er stik imod EU's regler. Den italienske premierminister, Giuseppe Conte, har dog oplyst at budgetforslaget er blevet sendt til EU-Kommissionen i Bruxelles. Budgettet, der bliver stærkt kritiseret i EU, omfatter blandt andet en lempelse af en tidligere pensionsreform, der indebar, at mange italienere skulle blive på arbejdsmarkedet, til de var cirka 67 år. De nye regler betyder, at en del nu vil kunne gå på pension flere år tidligere. Det menes at ændringen kommer til at koste den italienske stat 52 milliarder kroner. Italien har fortsat planer om et statsunderskud på 2,4 procent af bruttonationalproduktet i 2019, hvilket risikerer at falde EU-Kommissionen for brystet, skriver Jyllands-Posten.

Børsen skriver, at der tirsdag var lettelse at spore i de finansielle markeder vedrørende Italiens økonomi oven på regeringens længe ventede, og frygtede budgetforslag. EU-Kommissionen vil nu kigge på budgetforslaget og melde ind, hvis det ikke er holdbart. Hvis forslaget sendes retur, vil det ifølge Bloomberg News være første gang nogensinde. Det skriver Børsen og Jyllands-Posten. Lederen i Jyllands-Posten skriver ligeledes om Italiens finanslov for 2019. ”Nu kan ethvert land jo prioritere sine penge, som det vil. Problemet er, at Italien bruger penge, landet ikke har. Alene borgerlønnen vil ifølge finansministeren koste omkring 10 mia. euro det første år. Landet har i forvejen en gæld på godt 130 procent af bruttonationalproduktet. Det er mere end det dobbelte af den grænse, der er sat af EU, og overgås kun af Grækenland.

Italien har i årtier levet over evne. Landet har Europas fjerdestørste økonomi, men måler man bnp pr. indbygger, er man ikke alene efter Tyskland, Storbritannien og Frankrig; man ligger under gennemsnittet af såvel det samlede EU som euroområdet; Irland, der har haft sit at kæmpe med, har et dobbelt så højt bnp pr. indbygger end støvlelandet. Det er sandt, at der er store forskelle mellem det nordlige og det sydlige Italien, men et land er et land, og mange af problemerne er selvforskyldte. […] Det helt igennem frustrerende for omverdenen, og ikke mindst Italiens EU-partnere, er, at vi nu kan frygte en gentagelse af Grækenland-dramaet. Athen er de senere år blevet reddet ud af sit overforbrug og sin uansvarlige finanspolitik, først og fremmest af Tyskland, der er blevet skældt huden fuld, blot fordi Berlin ikke ville hælde penge ud af vinduet, men krævede reformer, der nok var smertefulde, men nødvendige,” skriver Jyllands-Postens leder.
Berlingske, s. 8; Ekstra Bladet, s. 14; Jyllands-Posten, s. 9, 14, 16; BT Metro, s. 7; Børsen, s. 25, 28 (17.10.2018)

Finansielle anliggender

Usikkerheden vokser på de finansielle markeder
Chefanalytiker i Arbejdernes Landsbank Bjarne Kim Kogut skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten, at der er mindst tre usikkerheder, der præger de finansielle markeder i øjeblikket og lægger en dæmper på afkastet: ”For det første ved ingen, hvor den truende handelskonflikt lander henne. Det ser ud til, at det mest er Kina, som er i USA's sigtekorn, men der er en reel risiko for handelskonflikt med EU. Der er ingen aftale mellem parterne endnu, men kun venlige hensigtserklæringer. Indtil videre har denne usikkerhed især ramt europæisk økonomi. For det andet er der den latente finansuro på dele af emerging markets. […] For det tredje er der usikkerheden om, hvor væksten i USA og Europa er på vej hen. Endnu er væksttempoet i USA højt, og til næste år kan det nuværende opsving blive det længstvarende i nyere amerikansk historie. Men samtidig er væksten aktuelt boostet af skattelettelser, og støtten herfra vil mangle de kommende år. […] Hvad Europa angår, synes væksttempoet allerede på vej ned - ramt af usikkerheden om verdenshandlen og generelt lavere fremgang i verdensøkonomien. Og det er tæt på utænkeligt, at Europa kan navigere fri af en mærkbar nedgang i den amerikanske økonomi,” skriver Bjarne Kim Kogut blandt andet.
Jyllands-Posten, s. 2 (17.10.2018)

Institutionelle anliggender

EU slår ikke revner, fordi briterne smækker med døren
Stina Soewarta, chef for EU-Kommissionens Repræsentation i Danmark skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ”Det indre marked beskrives ofte som "EU's kronjuvel". Det er et helt unikt samarbejde, som gør at varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft kan bevæge sig frit over grænserne, med alle de store økonomiske og menneskelige fordele, som følger heraf. Disse "fire friheder" har været en del af det europæiske samarbejde siden 1957. De udgør grundsøjlerne i det indre marked, som i år fejrer 25-års fødselsdag. Dem vil de 27 andre EU-lande ikke skille ad, og derfor er medlemskab af det indre marked en pakkeløsning. UK's ønske om at deltage i det indre marked alene for varer - altså uden at acceptere fri bevægelighed for tjenesteydelser, kapital og, ikke mindst, personer - kan derfor ikke imødekommes af resten af EU. […] Den fælles toldsats over for omverdenen betyder imidlertid, at medlemmer af toldunionen ikke kan indgå bilaterale handelsaftaler med tredjelande. Og da et af hovedformålene med Brexit netop har været at realisere det økonomiske potentiale, som hævdes at ligge i store og omfattende handelsaftaler med resten af verden, så vil UK selvsagt ikke forblive i toldunionen. Det alternativ, som EU har foreslået - at Nordirland forbliver i toldunionen, således at den fysiske grænse kommer til at ligge i det Irske Hav - har den britiske regering også forkastet, under henvisning til, at det ville føre til en opløsning af UK.I teorien er der altså flere mulige modeller for UK's fremtidige forhold til EU. Men de fleste af dem strander i øjeblikket på UK's "røde linjer" i forhold til toldunion, handelsaftaler, fri bevægelighed og EU-Domstolens kompetence. Selektiv adgang til det indre marked, som UK senest har foreslået, er og bliver betinget af, at man accepterer Domstolens kompetence og alle fire friheder, som tilsammen har udgjort EU's fundament i over 60 år. Et fundament, som er stærkt nok til ikke at slå revner, fordi der bliver smækket med døren.”
Altinget (17.10.2018)

Interne anliggender

Flygtningepolitik fylder i Østrig efter stor tilstrømning
I en kronik i Kristeligt Dagblad skriver Karin Riis Jørgensen, tidligere medlem af Europa-Parlamentet for Venstre og Birger Riis Jørgensen, tidligere ambassadør, blandt andet: ”Det går godt i Østrig! Høj økonomisk vækst. Bedre styr på statsgælden. Fem procent arbejdsløshed. Og stor politisk stabilitet. Nu snart et år efter valget har oVP i meningsmålingerne lagt endnu nogle procentpoint til det i forvejen ekstremt gode valgresultat. Koalitionspartneren, Frihedspartiet, ligger også rimelig stabilt. Og forbundskansleren, den 32-årige Sebastian Kurz, er populær langt uden for oVP's rækker. Af venner som fjender spås han allerede nu yderligere en valgperiode som kansler. Og alligevel er migration og flygtninge det altdominerende tema. Det lød fra alle, vi talte med, at den overvældende tilstrømning af migranter i 2015/2016 og statens åbenlyse tab af kontrol med flygtningestrømmene i en periode har været absolut udslagsgivende for østrigsk indenrigspolitik lige siden. [...] Den østrigske regering har som hovedopgaven for sit EU-formandskab valgt at sætte fokus på vigtigheden af at styrke EU's ydre grænser, at få etableret opsamlingslejre på den anden side af Middelhavet og at få øget samarbejdet med afrikanske lande, så deres unge mennesker kan se en fremtid for sig derhjemme. Det skal også standse tilstrømningen til Østrig, men løser naturligvis ikke integrationsudfordringen.”
Kristeligt Dagblad, s. 9 (17.10.2018)

Mere fornuft i debatten om grænsekontrol, tak
Lederen i Berlingske skriver følgende om den danske grænsekontrol: ”I fredags besluttede regeringen at forlænge grænsekontrollen i yderligere seks måneder. Ifølge udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg skyldes det primært den aktuelle terrortrussel, for antallet af asylansøgere er der kommet godt styr på. […] Den nuværende midlertidige grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse og i danske havne med færgeforbindelse til Tyskland blev indført i januar 2016, og siden er ordningen blevet forlænget flere gange. Det ser altså ud til at fortsætte på trods af Europa-Kommissionens modstand. […] Der er dog ingen tvivl om, at kontrollen bestemt ikke er gratis. Vi skal passe på både skattekronerne og politiressourcerne - ikke mindst i en tid, hvor politiet har mange andre vigtige opgaver. Rigsrevisionen afdækkede tidligere på året, hvordan grænsekontrollen har haft store konsekvenser for politiets øvrige arbejde. Derfor skal vi kun have grænsekontrol, så længe det er nødvendigt. Og det er det måske ikke så meget længere: Tilstrømningen af asylansøgere og migranter er som nævnt begrænset, og der er kommet bedre styr på EU's ydre grænser. På den anden side kan kontrollen være nødvendig i bestræbelserne på at holde et vågent øje med potentielle terrorister - for eksempel radikaliserede unge på vej hjem fra Syrien. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at beslutningen træffes på et pragmatisk grundlag. Og så er det vigtigt at lære af erfaringerne fra 2015 og 2016, hvor migrationen til EU var ude af kontrol: Der er nødt til at være grænsekontrol et eller andet sted, enten ved den danske grænse eller ved EU's ydre grænser. Helt uden kontrol risikerer vi igen at ende i en kaotisk situation.”
Berlingske, s. 2 (17.10.2018)

Klima

Indre affaldsmarked skaber værdi
Pernille Weiss (K), kandidat til Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg i Berlingske følgende: ”Konservative stemmer er stemmer, der arbejder. Derfor stod vi i Europa-Parlamentet i spidsen for det CO2-reducerende og klimafokuserede nye bygningsdirektiv, som blev vedtaget i foråret 2018. Nu skal bygningsdirektivet bruges af medlemslandene, og det kommer selvfølgelig til at ske på forskellige måder, for sådan virker nærhedsprincippet. Men bruges skal det, og her kan cirkulær økonomimed et indre marked for affald være med til at skubbe i den rigtige retning. Affaldsdirektivet, der blev vedtaget nogenlunde samtidigt med bygningsdirektivet, indeholder en revision af eksisterende lovgivning, som åbner mulighed for et indre marked for affald. Hidtil har affald ikke haft nogen særlig værdi udover den negative værdi for naturen eller som brændsel på forbrændingsstationer. Men med et indre affaldsmarked kan f.eks. bygningselementer blive sendt i et værdiskabende kredsløb. Derfor skal den nye Kommission - og os Europa-parlamentarikere - have fokus på at etablere et indre marked for affald. Virksomheder, der ønsker at genbruge materialer, udvikle ny sorteringsteknologi eller designe deres produkter, så de er lettere at genanvende, støder i dag på en række barrierer i EU-lovgivningen og de nationale implementeringer.”
Børsen, s. 2 (17.10.2018)

Landbrug

EU går imod anbefaling
”Det vil tage flere år at sikre bæredygtigt fiskeri af sild i Østersøen,” sådan lyder det fra Marie Storr-Paulsen, der er sektionsleder hos DTU Aqua, efter at EU i mandags ”kun” skar næste års sildekvoter i den vestlige del af Østersøen med 48 procent. EU-Kommissionen havde lagt op til at skære 63 procent af kvoterne. Det skriver både BT og Ekstra Bladet. Landene gik dermed imod en anbefaling fra havbiologer om at sætte fiskeriet helt på pause næste år, men Eva Kjer Hansen (V), minister for ligestilling, nordisk samarbejde og fiskeri, er tilfreds med, at sildefiskeriet i Østersøen kan fortsætte næste år. "Vi er nået frem til et fornuftigt kompromis, som både tilgodeser en fortsat bæredygtig udvikling af fiskerierne i Østersøen og erhvervets interesser. For vores vedkommende er der rigtigt mange gode elementer i det," siger Eva Kjer Hansen til Kristeligt Dagblad. Danmarks Fiskeriforening er også glade og har ikke set et bedre resultat af de årlige kvoteforhandlinger i årevis.

"Vi ser det som et positivt udfald til gavn for fiskerne i Østersøen på stort set alle punkter," siger foreningens næstformand, Kim Kær Hansen. Kristeligt Dagblad skriver at de næste forhandlinger om fiskekvoterne i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat skal på plads inden jul. Det sker i lyset af truslen fra Storbritanniens exit fra EU, som kan give konsekvenser på fiskeriområdet. Derudover indfører EU i 2019 landingspligt i fiskeriet for samtlige fiskekvoter hvilket betyder, at fiskerne skal bringe al fangst af en bestand i land, uanset størrelse og kvalitet. Jyllands-Posten skriver også at det kan få store økonomiske konsekvenser for dansk fiskeri, hvis en aftale med Storbritannien og EU går i vasken og at det kan gå ud over bæredygtigheden og være med til at skade fiskebestandene. I dag henter danske fiskere omkring 40 procent af deres fangster i de britiske farvande, men med Brexit får Storbritannien fuld kontrol over sine farvande. ”Ender det med, at danske fiskere ikke får adgang til at fiske i britiske farvande, kan det eksempelvis gå ud over sildebestanden. Undersøgelser viser, at når sildene er små, svømmer de især rundt i de fremtidige EU-farvande, men når de er store, befinder de sig hovedsageligt i britisk farvand,” siger Eva Kjer Hansen.
BT, s. 4; BT Metro, s. 12; Ekstra Bladet, s. 5; Kristeligt Dagblad, s. 11 (17.10.2018)

Landbruget til VLAK: Styrk no-deal-planerne
Børsen skriver at flere danske interesseorganisationer har opfordret regeringen til at skrue op for forberedelserne af det nødvendige arbejde, hvis EU og Storbritannien ikke når til enighed om en Brexit-aftale. “Et no-deal-scenarie er mere sandsynligt end nogensinde før. Mens vi arbejder på en aftale, skal vi også sikre, at vi er forberedt i tilfælde af, at en aftale ikke er mulig eller bliver afvist. Derfor skal lederne diskutere, hvordan vi kan styrke vores forberedelse på et no-deal-scenarie,” sagde formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk i tirsdags på et pressemøde. Landbrug & Fødevarer har derfor nu opfordret regeringen til at intensivere forberedelserne på et no-deal-scenarie for at afbøde konsekvenserne for erhvervslivet så meget som muligt. “Det vigtigste lige nu frem mod topmødet er, at regeringen og de danske myndigheder forbereder sig på alle mulige scenarier. Vi er optaget af, at miljø- og fødevareministeren undersøger, om vi i ministerens system og i udenrigstjenesten er helt oppe at køre på alle punkter,” siger direktør Flemming Nør-Pedersen. Lasse Hamilton Heidemann, EU-chef hos Dansk Erhverv, opfordrer ligeledes regeringen til at fremskynde no-deal-forberedelserne.
Børsen, s. 1, 16-17 (17.10.2018)

Ministeren raser: Fiskere løber fra ansvar for svindelmistanker
Rigsrevisionen har afsløret en række fejl i Fiskeristyrelsens administration af og kontrol med millioner af EU-tilskud. Flere fiskere har fået EU-støtte i modstrid med reglerne på grund af roderiet, og fiskerne selv går heller ikke ramt forbi. Ifølge Rigsrevisionen er der klare indikationer på stråmandsvirksomhed og svig i en række tilfælde, og fem fiskere er nu blevet meldt til politiet. Det skriver Berlingske. Avisen skriver endvidere at fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) ikke var tilfreds, da hun læste Berlingske i mandags. Her fraskriver de danske kvotekongers brancheorganisation sig ifølge ministeren ansvaret for den sønderlemmende kritik af fiskernes moralske habitus og stærke mistanke om svig og stråmandsvirksomhed, som Rigsrevisionen rejste i en kritisk rapport i sidste uge. Eva Kjer Hansen er ikke tilfreds med reaktionerne fra fiskernes organisationer: ”Hele fiskeriets omdømme er på spil, og branchen har brug for at tænke over sit image i befolkningen,” lyder det fra ministeren. Esben Sverdrup-Jensen fra storfiskernes organisation er klar over, at branchen er udfordret. Han udtaler til Berlingske: ”Statsrevisor Henrik Thorup sagde forleden, at det er ikke fiskerne, der har fejlet, men administrationen, og det er den konklusion, vi tager udgangspunkt i. Det betyder ikke, at vi ikke forstår alvoren eller ikke mener, at lovbrud skal stoppes, og at konkrete sager skal følges til dørs ved domstolene, men lige nu ved vi intet om de konkrete politianmeldelser, hvem der er anmeldt og for hvad, og om politiet finder grundlag for at rejse sigtelser.”
Berlingske, s. 4 (17.10.2018)

Retlige anliggender

Hæveautomaterne flår dig under ferien
Mange steder i Europas storbyer står der blå/gule Euronet-automater. Men automaterne er designet til at snyde dig til en langt højere vekselkurs end bankernes egen. BT og B.T. Metro skriver at man kan ende med at betale 12 procent for meget for at hæve penge i det amerikanske firma Euronets automater. EU valgte tidligere i år at skride ind over for 'Dynamic Currency Conversion', der giver firmaer som Euronet mulighed for at lave deres egne, uigennemskuelige vekselkurser. Det betyder, at inden for de næste tre år har hæveautomater og kortterminaler pligt til at oplyse forbrugerne klart og tydeligt om udgifterne, ligesom de ikke må 'nudge' forbrugeren til at træffe et dårligt valg.
BT, s. 13; B.T. Metro, s. 8 (17.10.2018)

Detaljer

Publikationsdato
17. oktober 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark