Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information18. april 2018Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 18. april

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Macron klar til at betale mere til EU
Flere af dagens aviser skriver, at Frankrig er klar til at betale mere til EU-budgettet efter det britiske exit. Præsident Macron holdte en stor tale i går i EU-Parlamentet i Strassbourg om Europas fremtid. ”Det europæiske demokrati er vores største chance,” sagde han ifølge Jyllands-Posten, mens han også tog fat på nogle af de store stridspunkter, som optager medlemslandene netop nu og hvor der er størst uenighed landene imellem. ”Der er i en vis forstand udbrudt en europæisk borgerkrig: National egoisme og negativitet synes at have fortrængt det, som binder os sammen. [...] Jeg afviser ideen om, at det europæiske demokrati er dømt til magtesløshed. [...] Nogle folk påstår, at folket ikke vil have mere Europa. Andre, at vi ikke må gå for hurtigt frem, fordi det vil give populisterne let spil. Men det vil efter min mening være en frygtelig fejltagelse,” sagde Macron ifølge Berlingske og Politiken. Macron efterlyste blandt andet mere solidaritet i EU, når det kommer til situationen med flygtninge og migranter. I talen kom han også med en række konkrete forslag til, hvad EU skal stille op med en række udfordringer. EU-kommissionsformanden, Jean-Claude Juncker, var meget glad for Macrons tale. ”Det sande Frankrig er tilbage,” lød det, da Juncker fik ordet i Strasbourg, ifølge Kristeligt Dagblad. Men der var også harsk kritik til Macron under talen i Parlamentet. Det meste kritik affærdigede Macron, men da Philippe Lamberts fra Den Grønne Gruppe satte spørgsmålstegn ved Frankrigs skrappe antiterrorlove fra efteråret, fik Macron nok: ”Jeg kommer fra et land, som flere gange har været udsat for terror, så jeg strækker ikke våben over for terrorister, og derfor kan jeg ikke lytte til det sludder,” sagde han og tilføjede: ”Ja, undskyld.” Det skriver Politiken. Macron skal mødes med Angela Merkel i Berlin i morgen for at komme videre med et fælles fransk-tysk udspil om en køreplan for eurozonen op til det næste EU-topmøde i juni. Altinget skriver, at på mødet mellem Macron og Merkel vil det vise sig, hvor langt Merkel kan følge hans planer om primært reform af euro-samarbejdet. Det bliver ikke nemt for Merkel, da hun i disse dage er under pres fra stærke kræfter i hendes eget konservative parti, CDU, der ikke ønsker at give EU mere magt over en Europæisk Valutafond.
Kilder: MX-MetroXpress s. 7, Jyllands-Posten s. 11, Berlingske s. 6, Politiken s. 6, Kristeligt Dagblad s. 5, Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udvidelse: Albanien og Makedonien klar til EU-forhandlingerne, Tyrkiet langt fra medlemskab
Information, MetroXpress og Altinget skriver, at Albanien og Makedonien er klar til at forhandle om medlemskab af EU. ”I dag anbefaler EU-Kommissionen, at Ministerrådet beslutter at åbne tiltrædelsesforhandlinger med Albanien og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien,” siger EU's udenrigskommissær, Federica Mogherin. Hun mener, det er i EU's egen interesse at have en succesfuld udvidelsesproces, da det er en investering i fred, sikkerhed, velstand og stabilitet i Europa. EU's udvidelseskommissær Johannes Hahn siger, at uanset om EU indleder forhandlinger med Albanien og Makedonien eller ej, er der lang vej igen. "Vi er i begyndelsen af processen, men det, vi kan se, er meget lovende," siger Johannes Hahn på et pressemøde i Strasbourg ifølge Information. Altinget og Politiken skriver, at EU taber tillid til Tyrkiet. Kommissionen leverede den årlige karakterbog for Tyrkiets optagelsesforhandlinger og her anbefaler kommissærerne, at man holder forhandlingerne med Ankara på det nuværende niveau, hvilket er på meget lavt blus. ”Landet tager fortsat store skridt væk fra unionen,” siger Johannes Hahn ved fremlæggelsen af rapporten. Frankrigs præsident Emmanuel Macron sagde i en tale til Europa-Parlamentet i Strasbourg tirsdag, at han ikke har travlt med at skulle udvide EU-klubben. "Jeg vil kun støtte en udvidelse, når der er et dybere samarbejde og en reform af vores Europa," sagde Macron og fortsatte: "Jeg vil ikke have, at balkanlandene vender sig mod Tyrkiet eller Rusland. Men jeg vil heller ikke have, at et Europa, der har problemer med at fungere med 28 og snart 27 medlemslande, skal bestemme sig for, at vi kan galoppere mod at være 30 eller 32 med de samme regler." Macron foreslog at undersøge mulighederne for en anden løsning end fuldt medlemskab til Tyrkiet, en slags partnerskab, men den melding huede ikke de tyrkiske politikere. ”Ingen kan tilbyde Tyrkiet andenrangsstatus i forholdet til EU,” sagde landets EU- minister, Omer Celik, til det tyrkiske medie Hürriyet ifølge Politiken.
Kilder: Altinget, MX-MetroXpress s. 2, Information s. 6, Politiken s. 9

Andre EU-historier

Retlige anliggender: Polen forbydes at fælde fredet urskov
Information, Ekstra Bladet, BT og Berlingske skriver, at EU-Domstolen tirsdag fastslog, at Polens skovhugst er en overtrædelse af EU's love og kan forringe yngleområderne for beskyttede dyr. Den omfattende fældning skyldtes, ifølge Polen, et behov for vedligeholdelse af den 150.000 hektar store skov, der var invaderet af barkbiller og udgjorde en trussel mod den offentlige sikkerhed. EU-Domstolen fandt dog forklaringen utilstrækkelig og domstolen bakker dermed op om EU-Kommissionen, der i juli sidste år valgte at slæbe Polen i retten for skovhugsten.
Kilder: Information s. 6, Ekstra Bladet s. 26, BT s. 6, Berlingske s. 13

Klima: Løkke og Lilleholt må ikke lade Danmark miste den grønne førertrøje
Berlingske bringer en kronik skrevet af Jeppe Kofod, gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet og medlem af Energiudvalget og Jens Joel, energi- og klimaordfører for Socialdemokratiet. De skriver blandt andet: ”Hvis vi fortsætter udledningen af drivhusgasser i nuværende tempo, er Paris-aftalens mål om en global temperaturstigning godt under to grader i 2100 urealistisk om under tyve år. Og med Trumps indtog i Det Hvide Hus er der mere end nogensinde brug for at EU tager lederskab på klimaområdet. [...] Derfor har vi socialdemokrater i Folketinget såvel som i Europa-Parlamentet højere ambitioner for, hvad vi i fællesskab kan opnå i Europa. Danmark skal være et foregangsland og vise vejen til gavn for både klima og erhvervsliv. Men vi ved også, at det globale klima har brug for, at EU står sammen om mere ambitiøse mål for andelen af vedvarende energi og energieffektivisering i 2030. [...] Vi skal have hævet EUs mål for både energieffektivisering og vedvarende energi, og det er nu, regeringen skal på banen. Forhandlingerne er startet.”
Kilde: Berlingske s. 28

Institutionelle anliggender: Her er det sikrest at færdes i trafikken
EU-Kommissionen har netop offentliggjort en oversigt, som viser, at Danmark placerer sig på en fjerdeplads over de lande i Europa, hvor færrest mister livet i trafikken. Danmark er kun overgået af Storbritannien, Holland og Sverige. Bulgarien og Rumænien indtager bundplaceringer på listen. ”Bag disse tal gemmer der sig lige så mange historier om smerte og sorg. Ansvaret for trafiksikkerheden er fælles med medlemsstaterne, men jeg mener, at EU kan gøre mere for at beskytte sine borgere,” udtaler EUs transportkommissær Violeta Bulc ifølge en pressemeddelelse fra EU-Kommissionen. EU har et erklæret mål om, at antallet af dræbte i trafikken i 2020 skal halveres i forhold til niveauet i 2010 og derfor arbejder Kommissionen på flere konkrete tiltag, som vil blive offentliggjort i den kommende tid.
Kilde: Berlingske s. 8-9

Institutionelle anliggender: Typer som Uffe Ellemann gør Europa og EU stor skade
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg skrevet af Søren Espersen, formand for det Udenrigspolitiske nævn (DF). Han skriver blandt andet: ”At jeg nu drister mig til at påstå, at typer som Uffe Ellemann-Jensen gør Europa og EU skade, kunne givetvis tænkes at forbavse nogen som værende det rene clickbait for at snyde folk til at læse nærværende klumme. For er det ikke i medierne for længst blevet til en fastslået kendsgerning, at netop Uffetyperne er at regne for de gode europæere, og at sådanne typer dagligt hjælper til med at styrke EU's sag, og det, de selv benævner, det europæiske projekt? [...] Hvor ville man dog velsigne den dag, hvor EU-systemet og Uffe-typerne stillede sig selv et par spørgsmål: Er det mon os, der gør noget forkert? Kunne det være en tanke værd bare én gang at lytte til græsrødderne rundt om på vort ældgamle kontinent? Kunne svaret på EU's krise teoretisk være, at det netop er centralismen og den føderale udvikling, der skaber den? Vi andre, vi skeptikere og modstandere, kan jo så i mellemtiden, faktisk lidt triste, se på, mens de centralistiske og føderalistiske kræfter dag efter dag kværner det europæiske samarbejde.”
Kilde: Jyllands-Posten s. 18

Det digitale indre marked: EU vil dele data
EU vil dele kriminelles data på tværs af landegrænser, så det bliver lettere og hurtigere for politiet og retsmyndighederne i EU-lande at få fat i elektroniske beviser såsom e-mails og dokumenter gemt i skyen. Det er ét forslag blandt en række af forslag fra EU-Kommissionen, som kommer i kølvandet på en række europæiske terrorangreb de seneste år. ”Dagens forslag skal løse problemerne og drastisk reducere ventetiden til kun ti dage. I hastesituationer til kun seks timer,” siger Vera Jourová, EU-kommissær for retlige anliggender, forbrugerpolitik og ligestilling, under en pressekonference i EU-Parlamentet i Strasbourg og hun fortsætter: ”Med de nye regler vil myndighederne kunne anmode om beviserne direkte fra serviceudbyderne i et andet medlemsland.”
Kilder: Information s. 6, MX-Metro-Xpress s. 2

Det digitale indre marked: Det er EU, der skal holde Facebook ansvarlig for vores persondatasikkerhed
Politiken bringer et debatindlæg skrevet af Stine Bosse, formand, Europabevægelsen. Hun skriver blandt andet: ”Den nye persondataforordning er vi europæeres eneste værn mod it-giganternes forretningsmodel. Vi skal handle koordineret gennem EU, for i sidste ende er det vores demokrati, der er på spil. [...] EU-kommissær Vera Jourová er ikke tilfreds med Facebooks håndtering af skandalen. Sagen er for vigtig og chokerende til at blive behandlet som 'business as usual', siger hun. En holdning, hun deler med den tyske EU-parlamentariker Jan Philip Albrecht, der kalder Zuckerbergs håndtering af skandalen for 'overraskende naiv'. Facebook-skandalen får konsekvenser, der rækker langt ud over databeskyttelse og privatlivet, og derfor er Zuckerberg inviteret til høring i EU-Parlamentet. Hvis Zuckerberg ikke møder op, må EU handle derefter, siger Albrecht. Også Margrethe Vestager har taget kampen op. På en nylig konference om emnet udtalte hun blandt andet, at vi uden vores fundamentale ret til privatliv berøves vores identitet. [...] Jeg står helt og holdent fast på, at EU kan være med til at sikre en ansvarlig databeskyttelsespolitik fra Facebook. Helt konkret gennem EU's nye persondataforordning. EUhar diplomatisk pondus, der rækker langt ud over den danske, og vi kan kun holde Facebook og andre it-giganter ansvarlige, hvis vi handler gennem en stærk og koordineret indsats.”
Kilde: Politiken s. 5

Det digitale indre marked: Platformsøkonomi kræver klare svar fra EU
Altinget bringer et debatindlæg skrevet af Poul Noer, chefkonsulent i Dansk Erhverv. Han skriver blandt andet: ”Der er bydende nødvendigt at finde svar på platformsøkonomiens udfordringer i EU-regi. Udfordringerne er per definition grænseoverskridende, og kun EU-systemet har tyngden til at håndtere de store platforme. Det er en af de store fordele ved EU og det digitale indre marked. EU har lanceret en række initiativer, der skal være med til at skabe rammer for platformsøkonomien. De får stor betydning for det digitale indre marked. [...] Der er også gode takter i EU-Kommissions to kommende initiativer, der skal sikre større gennemsigtighed i platformsøkonomien. Det ene er en tilknytning til Kommissionens kommende forbrugerpolitiske udspil "New Deal for Consumers", der lægger op til, at det skal gøres klart for forbrugerne, hvem de handler med, hvilket lands lovgivning der gælder, og hvem der har ansvaret for, at forbrugernes rettigheder overholdes. Det er meget positivt. Det andet initiativ er en forordning, der skal skabe mere gennemsigtighed om vilkårene for de virksomheder, der sælger via platforme.”
Kilde: Altinget

Handel: Begrænser dansk mælk Afrikas udvikling ?
Altinget bringer et debatindlæg skrevet af Karsten Riise Partner og redaktør, Change News og Change Management. Han skriver blandt andet: ”EU-mælk er kraftigt statssubsidieret via EU, og afrikanske mælkebønder kan ifølge analyse slet ikke hamle op med EU's subsidier. Det omtales som unfair dumping af EU-mælk mod Afrika. Arla med behandling af EU-mælkepulver i Côte d'Ivoire og eksport af DK-mælk til Vestafrika omtales i Politicos artikel. [...] Der kan altså etableres et win-win grundlag for at udbygge et gensidigt industrisamarbejde mellem EU og Afrika, som inkluderer Danmark, men helst ikke baseret på subsidieret EU-eksport af overskudsvarer. Der er muligvis stadig et stærkt behov for en generel holdningsjustering i Danmark og EU's samarbejde- og handelsforhold i forhold til Afrika. Alt dette forekommer imidlertid muligvis ikke rigtig at være perspektiver, som der tages helt tilstrækkeligt meget hånd om i Udviklingsministeriets agenda.”
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Et socialdemokratisk EU er både nyt og nødvendigt
Altinget bringer et debatindlæg skrevet af Jeppe Kofod (S), gruppeformand, Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: ”578.000 danske arbejdspladser er knyttet til EU's indre marked. En helt almindelig LO-familie har årligt 65.000 kroner mere mellem hænderne end de ville have, hvis EU's indre marked ikke fandtes. EU-samarbejdet er beviseligt et gode for Danmark og for danskerne. Ja, det er faktisk en afgørende grundsten for finansieringen af vores velfærdssystem. Men intet er som bekendt så godt, at det ikke er skidt for noget. Det gælder i høj grad også EU-samarbejdet. Særligt på to helt afgørende områder, har dagens europæiske samarbejde ikke gjort nok. På begge områder har man ladet det frie marked og den rå konkurrence få for frit spil. [...] Derfor foreslår vi socialdemokrater en Solidaritetspagt for Europa. Hvor Europas lande giver hinanden håndslag på at skride ind overfor løndumping, social dumping og unfair konkurrence. Hvor vi aflyser ræset mod bunden på selskabsskatten, og i samarbejde sætter hårdt ind mod international skattefusk, skattely og skatteunddragelse. [...] Derfor er der brug for en Solidaritetspagt i EU. Derfor er der brug for et mere Socialdemokratisk EU.”
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Her er fem grunde til, at verden ikke har brug for et EU-militær
Altinget bringer et debatindlæg skrevet af Lave K. Broch, 1. suppleant til EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Han skriver blandt andet: ”Europæisk Ungdoms Yuriy Valintine Jespersen mener, at udviklingen af et EU-militær er den sikreste vej til fred, og han synes, at det er selvmål, når Folkebevægelsen mod EU argumenterer for at bevare Danmarks forsvarsforbehold i EU. Jeg er meget uenig. [...] Det er det danske folk, der bestemmer, om Danmark skal være med i EU's militære dimension eller ej. Men forbeholdet betyder for eksempel også, at vi ikke betaler til EU's unødvendige militarisering, og at danske soldater ikke bærer EU-flag på deres uniformer. Vi kan derimod godt støtte FN's fredsindsatser, og det er noget, som vi bestemt bør bruge flere ressourcer på. Det giver derfor god mening, at vi fastholder forsvarsforbeholdet og takker nej til EU-militæret. Danmark bør ikke være et problem for fred og sikkerhed i verden. Vi bør i stedet være et land, der arbejder for en fredeligere verden.”
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Rul det indre markeds liberalisering af transportsektoren tilbage
Altinget bringer et debatindlæg skrevet af Rina Ronja Kari, medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Hun skriver blandt andet: ”EU-Kommissionens udspil til mobilitetspakken er nu til behandling i Europa-Parlamentets udvalg for beskæftigelse og sociale anliggender (EMPL) og transportudvalget (TRAN). Men udspillet vil langt fra løse alle problemerne. Tværtimod vil man forsøge at øge liberaliseringen inden for transportområdet, hvilket kan få endnu flere negative konsekvenser for en i forvejen udsat gruppe. [...] Under alle omstændigheder burde det stå lysende klart, at enhver reel løsning må tage udgangspunkt i at rulle det indre markeds liberaliseringer af transportsektoren tilbage. For én ting står fast: EU og det indre markeds liberalisering af transportsektoren bærer et væsentligt ansvar for de kolossale problemer med social dumping, som vi er vidner til i dag. Og EU har dermed også et stort medansvar for, at der i stigende grad er mangel på lastbilchauffører i EU, fordi færre og færre ønsker at leve under de kummerlige forhold, som tilbydes. Det vil medføre et kæmpemæssigt problem for både EU's borgere og erhvervsliv, hvis transportsektoren kollapser.”
Kilde: Altinget

Handel: EU spænder ben for erhvervslivet
Altinget bringer et debatindlæg skrevet af Geert Laier Christensen, underdirektør, Dansk Erhverv. Han skriver blandt andet: ”Den markante stigning i EU-byrderne skyldtes sidste år især et nyt hvidvaskningsdirektiv, der stiller skærpede krav til virksomhedernes kontrolindsats. [...] EU-systemets "mindset" er givet ved, at man vil rigtig meget nyt; at der er utrolig mange områder med betydning for EU's kerneopgave med at skabe et velfungerende indre marked, som forudsætter, at regler harmoniseres, og forhold reguleres på tværs af EU-lande. Den tidligere EU-Kommissionsformand Jacques Delors sagde, med hvad der blev et ikonisk citat, at EU er som en cykel. Hvis den holder op med at bevæge sig fremad, så vælter den. Som erhvervsliv støtter vi også i meget høj grad op om denne indsats frem mod et mere velintegreret indre marked med ens regler og standarder, da det er afgørende for, at danske virksomheder uproblematisk kan sælge deres varer og services i hele EU uden hindringer og barrierer.”
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
18. april 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark