Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information19 Juli 2017Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 19. juli

EU i dagens aviser

19. juli 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Stor tilfredshed med Brexit-forhandlingerne
Flere medier skriver i dag om Brexit. Berlingske fortæller, at der er overordentlig stor tilfredshed med den måde og grundighed, hvorpå franskmanden Michel Barnier styrer Brexit-forhandlingerne med sikker hånd. Tilfredsheden i de 27 fortsættende EU-lande er så stor, at Barnier nævnes som mulig ny EU-formand fra 2019. Allerede i sidste uge gjorde Michel Barnier det klart, at der kun er den nødvendige tillid til at forhandle om fremtidens forhold, såfremt briterne straks kommer på banen i forhold til skilsmisseregningen, der ifølge EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, meget vel kan løbe op i omegnen af 450 milliarder kroner. Selv har Barnier ikke sat et beløb på, men alene insisteret på, at briterne skal leve op til samtlige forpligtelser, som briterne har skrevet under på gennem 44 års EU-medlemskab. ”Vi kræver ikke én euro af briterne, som de ikke har forpligtet sig til,” lyder det gentagende gange fra Michel Barnier. Politiken bringer et interview med direktør for Tican-slagteriet i Thisted, Ove Thejls, hvor han påpeger betydningen af Danmarks eksport til Storbritannien. ”Vi lever af vores produktion og eksport. Det er vigtigt, at vi ikke glemmer som land, hvor stor en del af vores velfærd, der skabes af eksport. Eksport skaber indkomst og arbejdspladser til et område som Thy. Hvis vi tror, vi kan leve som en lille isoleret H. C. Andersen enklave her i Danmark, så vil det komme til at koste voldsomt på vores velfærd,” siger han.
Kilder: Berlingske, s. 13; Politiken, s. 2, 5

Migration: EU bør straks lave aftaler med de nordafrikanske lande
Flere medier skriver om, hvor hårdt bebyrdet Italien er af migrationsstrømmen over Middelhavet. Jyllands-Posten skriver, at Italien har vist en forbløffende hjælpsomhed, næstekærlighed og solidaritet. Men nu er selv Italien ved at bukke under og har råbt vagt i gevær. Senest på EU's udenrigsministermøde i denne uge. De italienske havne og sydlige byer er så overbelastede, at Italien ikke længere kan håndtere menneskefloden. Derfor har EU fremlagt en plan til at hjælpe Italien med den overmenneskelige opgave af logistisk, økonomisk og ikke mindst politisk karakter. Fra 2011 til 2016 ankom 630.000 flygtninge og migranter til Italien over Middelhavet. Strømmen bliver stadig stærkere. I år er der ankommet 86.000 til Italien, primært via Libyen. Langt overvejende unge mænd fra Vestafrika - langt de fleste økonomiske migranter. Kristeligt Dagblads lederskribent skriver: ”Europa sidder på en tikkende migrantbombe, som vi lader Italien alene om at håndtere. Det var situationen, før EU's udenrigsministre i mandags mødtes om den i Nordeuropa stort set ignorerede, men ikke desto mindre fortsatte tilstrømning af flygtninge og migranter til Sydeuropa. Og det er situationen efter deres møde, der helt som sædvanligt viste sig magtes- og nytteløst. Den ubehagelige sandhed er, at den mindre tilstrømning til Grækenland på ingen måde har løst menneskepresset udefra på Europa. ”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14; Kristeligt Dagblad, s. 5, 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Polen møder hård kritik
Berlingske fortæller, at kritikken hagler ned over Polens nationalkonservative regering, der i weekenden i hast vedtog en række vidtgående justitsreformer, der giver regeringen uindskrænket ret til at fyre og nominere dommere. Dermed nærmer Polen, der i forvejen er på kant med EU-Kommissionen i spørgsmålet om retsstatens principper, sig ifølge eksperter i forfatningsret sig i betænkelig grad demokratiets røde linje. ”Når man ser på samtlige elementer i justitsreformerne, kan man drage den konklusion, at der er tale om en underminering af retsstaten,” siger den polskfødte juraprofessor Paulina Starski, der forsker i europæiskforfatningsret ved Max-Planck Instituttet i Heidelberg. Jyllands-Posten beretter, at fem af de største politiske grupper i EU-Parlamentet i mandags beskyldte den polske regering for at være i gang med at ophæve magtens tredeling. ”Det er ikke bare i strid med den polske forfatning, men også med de fundamentale principper i EU-traktaterne,” lød det i brevet stilet til EU-Parlamentets formand, Antonio Tajani. Onsdag drøfter EU-Kommissionen sagen.
Kilder: Berlingske, s. 10; Jyllands-Posten, s. 9

Handel: Det indre marked lider under lovbrud
Information giver i et debatindlæg ordet til Lasse Hamilton Heidemann, EU-konsulent, Dansk Erhverv. Han skriver: ”EU-Kommissionen udgav den 6. juli deres årlige gennemgang af brud på den indre markedslovgivning og manglende eller mangelfuld implementering af samme. Det er nedslående læsning, hvis man ellers mener, at EU's indre marked er en god ting. Der er en stærk stigning i antallet af sager, som Europa-Kommissionen kører mod medlemsstaterne for enten ikke at implementere i tide eller at implementere mangelfuldt. Fra 2015 til 2016 er der tale om en stigning på 21 procent. Det duer ikke, at det indre marked fragmenteres, og at Kommissionen gang på gang via deres noget langsommelige procedure må forsøge at forhindre medlemsstaterne i at bryde de regler, der jo faktisk er vedtaget. Det undergraver det indre marked og forhindrer vækst og jobskabelse - ikke bare i Danmark, men i hele Europa.”
Kilde: Information, s. 18

Det digitale indre marked: De fælleseuropæiske databeskyttelsesregler stiller nye krav
Politiken beretter, at offentlige myndigheder fra maj 2018 kan blive straffet med bøder, hvis de groft forsømmer at beskytte borgernes personlige oplysninger. Virksomheder vil således kunne få bøder på op til 150 millioner kroner. EU-reglerne lægger i ånden også op til at sanktionere myndigheder, men hvordan det skal ske, er op til hvert medlemsland. ”Konsekvensen ved bødestraffe vil blive, at der skæres i den offentlige service. Hvis vi får en bøde, kan vi ikke tage af aktionærernes pengetanke, men er nødt til at skære i velfærden. Og det vil være meget uheldigt,” siger Henrik Brix, formand for Foreningen af Kommunale it-chefer. Forbrugerrådet Tænk og Rådet for Digital Sikkerhed argumenterer omvendt for, at borgerne og datasikkerheden er bedst tjent med, at myndigheder kan blive straffet med bøder.
Kilder: Politiken, s. 9; Jyllands-Posten, s. 5

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: EU-Kommissionen redder Vestjysk Bank
Flere medier skriver om redningen af Vestjysk Bank. Jyllands-Posten fortæller, at EU-Kommissionen har godkendt en redningsplan. ”Vestjysk Bank vil fortsætte sin gennemgribende omstrukturering for at sikre sin langsigtede rentabilitet, tilbage på private hænder og uden yderligere offentlig støtte,” siger EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, i en meddelelse. Vestjysk Bank skal dog leve op til en lang række vilkår, som EU-Kommissionen har fremsat. Det gælder i øvrigt, at banken skal have et kapitalgrundlag svarende til 2 procent af den samlede risikoeksponering.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 3; Berlingske, s. 7; Børsen, s. 6

Finansielle anliggender: Alle venter på Draghi og ECB
Jyllands-Posten fortæller, at de finansielle markeder venter på Den Europæiske Centralbank (ECB) med centralbankchef Mario Draghi i spidsen får afholdt sit rentemøde. Det forventes, at ECB vil anlægge en strammere kurs for pengepolitikken ved at fjerne sit tilsagn om at kunne øge det massive opkøbsprogram for obligationer, hvis økonomien igen forværres.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Retlige anliggender: EU giver ikke danskerne lov til at skyde ulve i Danmark
Ekstrabladet og Altinget fortæller, at Danmark ikke lovligt kan skyde danske ulve. Det fremgår af et svar, som EU-Kommissionen har sendt til Danmarks Naturfredningsforening. Danmarks Naturfredningsforeningen stillede spørgsmålet, efter debatten om ulvebestanden i Danmark atter er blusset op. ”Ulven udgør ingen reel sikkerhedsrisiko, der på nuværende tidspunkt gør det rimeligt, at enhver skal kunne gribe geværet og skyde dem,” siger præsidenten i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen. Et flertal i Folketinget bestående af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har ellers efterlyst udvidede muligheder for at skyde ulve.
Kilder: Ekstrabladet, s. 4; Altinget

Detaljer

Publikationsdato
19 Juli 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark