Onsdag den 2. december

Tophistorier

Troen på Brexit-deal i 11. time svinder
Et brexit uden handelsaftale 1. januar er nu det mest sandsynlige scenarie, mener Jacob Kirkegaard, politisk økonom og seniorforsker ved tænketanken German Marshall Fund i Bruxelles. Han vurderer, at kun en markedsreaktion kan ruske op i EU og briterne, men den kommer formentlig først, når det er for sent. “Som jeg tolker det, har markederne lullet sig selv lidt i søvn. De regner med, at der kommer en aftale. Men det tror jeg ikke, der gør. Det er mit basisscenarie nu, og risikoen er helt sikkert for lavt prissat,” siger Jacob Kirkegaard ifølge Børsen og fortsætter: “Det er klart, at hvis pundet faldt 20 pct. i morgen, så ville der formentlig ske noget. Men jeg tror desværre, tiden er løbet ud. Medmindre Boris Johnson laver en saltomortale i denne uge - jamen så kommer der ikke en aftale, og det tror jeg ikke, han gør.” Han mener også, Boris Johnson har erkendt, at uanset om der er en aftale eller ej vil der opstå kaos i det britiske toldsystem efter nytår, og så er det bedre at gå efter no deal og skyde skylden på EU. På EU-siden er der åben strid med Polen og Ungarn om den store budget- og genopretningspakke, hvilket med stor sandsynlighed vil dominere EU-ledernes topmøde i næste uge. “Det er for EU et langt vigtigere problem end brexit,” siger Kirkegaard. Derudover har han i Bruxelles mødt en “relativt udbredt holdning i EU-systemet” om, at det måske vil være “sundt for briterne lige at mærke, hvad et brexit uden aftale betyder”, og at der så kan laves en aftale senere.

B.T. skriver, at forhandlingerne mellem Storbritannien og EU om en handelsaftale er kørt fast, når det gælder fiskeri og retstilstanden i et nyt samarbejde. Den britiske minister med ansvar for brexit, Michael Gove, mener, at EU forlanger for meget og til tv-kanalen ITV, sagde han, at ”vi måske ikke vil nå en forhandlet aftale”. Siden i fredags har EU's brexit-forhandler, Michel Barnier, været i London for i sidste øjeblik at nå en aftale. Han meddelte inden afrejse fredag, at det er fundamentale spørgsmål om suverænitet, kontrol og uafhængighed, der deler parterne. Der er 30 dage tilbage, men i praksis er det allerede ved at være for sent, skriver Børsen. For selv hvis det skulle lykkes at lande en aftale inden for de næste dage, så skal teksten på formentlig over 1000 sider gennemgås af jurister og oversættes til 23 sprog og den skal også godkendes af både de 27 EU-lande og EU-Parlamentet. Børsen skriver, at ved redaktionens slutning var der hverken hvid røg eller meldinger om sammenbrud i London tirsdag aften, men de seneste dage har budskabet fra flere britiske ministre været, at der fortsat er afstand på de centrale punkter.
Børsen, s. 18, 19; B.T., s. 7 (02.12.2020)

Prioritede historier

EU-grænsevagt efterlyser uvildigt tilsyn
Jyllands-Posten skriver, at EU's fælles grænsevagt Frontex erkender, at der er behov for et uvildigt tilsyn til at holde øje med dem. Meldingen kommer fra Frontex' egen øverste chef, Fabrice Leggeri, efter en række anklager om, at agenturets skibe og fly har deltaget i og passivt set til, mens migranter med magt er blevet afskåret fra adgangen til at søge asyl i EU. "Jeg har foreslået, at vi får et fuldt ud uafhængigt tilsyn. Jeg er enig i, at det måske skal løses af en ekstern myndighed, der ikke er placeret i Frontex," sagde han tirsdag til Europa-Parlamentet. Sidste år pålagde EU-lovgiverne Frontex inden udgangen af 2020 at ansætte 40 nye personer til at føre tilsyn med agenturets håndtering af grundlæggende rettigheder. Der er dog stadig ikke nogen, der er blevet ansat.
Jyllands-Posten, s. 14 (02.12.2020)

EU vil skærme demokratiet
Kristeligt Dagblad skriver, at de drastiske indgreb i frihedsrettighederne under corona-pandemien har vist, hvor hurtigt demokratiet kan komme i problemer under en krisesituation. Derfor vil EU-Kommissionen med en ny handlingsplan beskytte de europæiske landes demokratier. I et oplæg til den handlingsplan fra Kommissionen, der præsenteres i dag, kan man blandt andet læse: "De udfordrende tider, vi lever i, tester vores demokratier. Coronakrisen har krævet særlige tiltag. Men indskrænkelse af rettigheder og friheder i et demokrati skal ske med stor forsigtighed og alene være tidsbegrænsede og underkastet kontrol." Sam van der Staak, leder i Europa-afdelingen under Det internationale institut for demokrati og valgassistance, Idea, som har været konsulent for EU-Kommissionen under forberedelsen af den nye handlingsplan, mener, at der ikke findes et eneste land i Europa, hvor der under coronapandemien ikke har været debat om, hvorvidt regeringens tiltag har været lovlige eller ej. "Vi har set lande, der under påskud af at bekæmpe falske nyheder har indført hårde straffe for journalister, der skriver om emner, som ifølge regeringen er misinformation. Den nye handlingsplan er et udtryk for, at forsvaret for demokrati ikke længere kun handler om lande uden for EU, men at det også er en intern udfordring. At EU skal feje for egen dør. Især kapitlet om fri og uafhængig presse taler ind i den splittelse mellem Vest- og Østeuropa - ikke mindst Ungarn og Polen - omkring definitionen af retsstaten og frie medier," siger han.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (02.12.2020)

Coronavaccine afventer ok fra EU
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) oplyser i en pressemeddelelse, at de senest den 29. december vil komme med sin vurdering af Pfizer og Biontechs vaccinekandidat mod covid-19, skriver B.T. og Børsen. Mandag søgte de to selskaber om en betinget godkendelse af vaccinen. Hvis EMA godkender vaccinerne, skal EU-Kommissionen herefter tage stilling til godkendelsen og den kan være gyldig få dage efter. Også selskabet Moderna har ansøgt om en betinget godkendelse af sin vaccinekandidat og EMA forventer at komme med en anbefaling senest 12. januar. På Twitter skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at de første danskere potentielt kan blive vaccineret til januar.
B.T., s. 7; Børsen, s. 18 (02.12.2020)

Institutionelle anliggender

Der foregår en heftig kamp om værdier i Europa. Forstå, hvad vi slås om
Information bringer en analyse af europakorrespondent Mathias Sonne. Han skriver blandt andet: ”Det går ikke just stille for sig i EU for tiden. De seneste uger har regeringsledere i Polen og Ungarn atter givet den fuld retorisk skrue med sammenligninger af EU med Sovjetunionen. Og i resten af Europa breder sig en fornemmelse af, at vi med striden om en økonomisk mekanisme til at sikre de europæiske retsstater er ved at havne i en fuldfed europæisk krise midt i coronakrisen. […] Men hvad er det egentligt, at ungarerne og polakkerne er så sure over? Det kommer an på, hvem man spørger. I de polske og ungarske regeringer hedder det, at EU vil proppe vesteuropæiske værdier ned i halsen på polakkerne og ungarerne. I den polske og ungarske opposition og Vesteuropa er den gængse udlægning derimod, at de autokratiske regeringer i de to lande frygter stærke retsstatsprincipper og korruptionsbekæmpelse mere end noget andet. Som den ungarske østeuropaekspert Daniel Hegedüs fra German Marshall Foundation syrligt formulerer det, er ungarsk misbrug af EU-midler ikke en bivirkning af systemet Orban - det er hele logikken bag systemet Orban. I Polen vil en stærk retsstatsmekanisme true PiS-regeringen, der styrer medier og domstole et godt stykke ud over, hvad vi normalt forstår ved retsstater. Samtidig er PiS-regeringen presset både inde og udefra. Indefra af magtkampe mellem den moderate fløj og den EU-skeptiske højrefløj. Og udefra af coronakrisen og protesterne mod den ny abortlovgivning. […] Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, har opfordret Polen og Ungarn til at lade deres sag prøve ved EU-domstolen, hvormed den ville være sparket til hjørne et godt stykke tid, og EU-midlerne vil kunne rulle i mellemtiden. Andre vil have en løsning med det samme. Det vil kræve nogle symbolske kompromisser, så den polske og ungarske regering kan klatre ned fra vetotræet uden at tabe ansigt over for deres vælgere. Men det må ikke blive til substantielle ændringer til de illiberale regeringer i Polen og Ungarn. Kort og godt fordi EU uden en sikring af retsstaten hverken vil være et fællesskab eller en økonomisk union særligt længe endnu.”
Information, s. 8-9 (02.12.2020)

EU på falderebet
Ekstra Bladet bringer et læserbrev af A. Matell fra Vanløse, som skriver: ”Som enhver nu kan se, har Schengen-aftalen, der omfatter nedlæggelser af nationalgrænser og kontrol med arbejdsmarkedets frie bevægelighed med sociale ydelser, slået total fejl - især på grund af ubevogtede ydergrænser, der er et eldorado for kriminelle. Så hvis Schengen-aftalen bliver sat på pause i ti til 20 år, indtil problemerne er løst, vil England forblive i EU, og alle arbejdspladserne forblive intakte. Hvor svært kan det være at erkende en fejl, der blev begået for år tilbage, nu hvor der er nye folk som Ursula von der Leyen, Boris Johnson, Emmanuel Macron og Mette Frederiksen. Kom så, Mette. Go for it, Boris. Le temps est precieux, Macron. Aber schnell, Ursula. Så svært er det da heller ikke med kontrol.”
Ekstra Bladet, s. 14 (02.12.2020)

Interne anliggender

Politiske forhandlinger om erstatning til minkavlere trækker ud
En politisk aftale om erstatning til landets minkavlere kan komme til at trække ud en rum tid endnu, vurderer De Konservatives erhvervsordfører, Mona Juul, efter at regeringen mandag aften præsenterede Folketingets partier for en model, som ifølge regeringen skal godkendes af EU-Kommissionen. ”Når EU-Kommissionen har godkendt den, skal der også være tid til forhandlinger. Det kommer til at tage meget lang tid, og jeg synes ikke, vi kan være det bekendt,” siger Mona Juul. Jyllands-Posten har stillet en række spørgsmål til erhvervsminister Simon Kollerup og Erhvervsministeriet, men de har valgt ikke at besvare dem. I stedet har ministeriet sendt et skriftligt svar om, at der er løbende dialog med EU-Kommissionen om en erstatningsmodel, og at sagen har høj prioritet: ”Den overordnede tilgang hos regeringen er, at minkavlerne skal stilles som om der er tale om ekspropriation, dvs. have fuld erstatning efter taksation. Dette fremgår af den politiske aftale mellem regeringen og aftalepartierne om aflivning og midlertidigt forbud mod hold af mink af 16. november.”
Jyllands-Posten, s. 5 (02.12.2020)

Klima

Vindparkudvikler fra Hobro vil bygge verdens største brintfabrik
Den danske vindparkudvikler Eurowind Energy vil sammen med to partnere bygge, hvad der kan blive verdens største brintfabrik, når den efter planen står færdig i 2025, skriver Jyllands-Posten. Projektet, kaldet Green Hydrogen Hub Denmark, er det seneste blandt en stribe brintprojekter, som er annonceret i Europa, efter at EU-Kommissionen tidligere på året lancerede et storstilet sats på produktionen af grøn brint og der er allerede søgt om anlægsstøtte til EU. ”Det kan ikke nytte noget, at vi regulerer og bare slukker (for vindmøller m.m., red.) i stedet for at bruge strømmen. Vi ser det som et alternativ eller supplement til yderligere kabelforbindelser, for der er ingen grund til at forære al den billige grønne strøm væk,” siger Jens Rasmussen, adm. direktør i Eurowind. Tidligere på året vedtog EU-Kommissionen, at der skal være opsat 6.000 megawatt (MW) elektrolysekapacitet i EU i 2024 og 40.000 MW i 2030 - i dag er der kun opsat et par hundrede MW.
Jyllands-Posten, s. 4 (02.12.2020)

Wind Denmark til klimaaktører: Problemerne med oprindelsesgarantier er ikke så veldokumenterede, som I prøver at gøre dem til
Altinget bringer et debatindlæg af Thomas Young Hwan Westring Jensen, chefkonsulent i Wind Denmark. Han skriver blandt andet: "Det står klart for enhver, at store systemer som eksempelvis det europæiske kvotehandelssystem, det danske bioticket-marked eller handlen med oprindelsesgarantier for vedvarende energi er umådeligt komplekse og svære at skrive sig frem til enighed om. Derfor er det ærgerligt, at jeg muligvis ikke har været tydelig nok i mit seneste indlæg om netop oprindelsesgarantier. [...] I de oprindelige kritiske indlæg i Altinget og Politiken sættes der et stort lighedstegn mellem oprindelsesgarantier og Danmarks klimaopgørelser. Det er det, jeg går i rette med, da det er et uomtvisteligt faktum, at oprindelsesgarantier er en varedeklaration og ingen indflydelse har på Danmarks officielle opgørelser for VE-andele og CO2-udledninger. Modsvaret fra gruppen henviser ligeledes til både et notat fra Klima, - Energi- og Forsyningsministeriet, en fælleserklæring fra blandt andet WindEurope og en rapport fra EU-Kommissionen. De skulle efter sigende alle konkludere, at man bør begrænse handlen med statsstøttede oprindelsesgarantier. [...] Henleder man opmærksomheden på rapporten fra EU-Kommissionen, må gruppen have sprunget de første sider over, da de har overset, at der på side tre udtrykkeligt står, at rapporten udelukkende er et udtryk for forfatternes synspunkter og altså ikke EU-Kommissionens. [...] Desværre kan det endnu engang konstateres, at mit udsagn er taget ud af kontekst. Dette skyldes, at den første henvisning kun forholder sig til oprindelsesgarantier for VE-anlæg, som ikke har været omfattet et udbud, mens mit oprindelige udsagn knytter sig til VE-anlæg, som kommer i udbud."
Altinget (02.12.2020)

Migration

Venstre: Luk EU’s ydre grænser nu. Ikke om flere år, som Kommissionen og regeringen ønsker
Altinget bringer et debatindlæg af Mads Fuglede (V) og Søren Gade (V), hhv. udlændinge- og integrationsordfører og medlem af Europa-Parlamentet. De skriver blandt andet: ”Mens corona-epidemien har bremset strømmen af migranter andre steder i Europa, så er antallet af afrikanske migranter på de kanariske øer eksploderet. Alene i oktober ankom mere end 5.300 mennesker. Det er ti gange flere end samme tid sidste år. Udviklingen udstiller derfor det akutte behov for én gang for alle at sætte en stopper for kyniske menneskesmuglere. […] Så sent som i september fremlagde EU-Kommissionen sit forslag til en ny asyl- og migrationspolitik i EU. Formålet er at finde en fælles europæisk løsning på problemet. Desværre tager forslaget ikke ordentligt fat om det grundlæggende problem. […] Mange unge afrikanere ønsker en bedre fremtid, og hvem kan fortænke dem i det? Men deres fremtid er i Afrika. Ikke i Europa. Derfor skal EU være med til at understøtte en positiv udvikling i Afrika - herunder ved at fremme frihandel, økonomisk fremgang og uddannelse og understøtte stabilitet og demokratisk udvikling. […] Hvis vi skal bremse migrantstrømmene, så kræver det handling her og nu. Fuld kontrol ved de ydre grænser og mere målrettet hjælp til Afrika. Og så skal vi gøre det klart, at migranter, der kommer illegalt hertil, ikke har en fremtid i Europa.”
Altinget (02.12.2020)

Sundhed

Læk afslører langt flere coronadøde i Wuhan
TV-stationen CNN har fået adgang til 117 lækkede dokumenter, som er verificeret gennem en anonym whistleblower i Kinas sundhedsvæsen, skriver Berlingske og Jyllands-Posten. De lækkede dokumenter strækker sig over en periode fra oktober 2019 til april i år, og de viser, at kinesiske myndigheder ikke fortalte hele sandheden til verden. Det kinesiske sundhedsvæsen var ikke ordentligt klædt på til at håndtere den sundhedskrise, der opstod med fremkomsten af den nye virus og i stedet kom kinesisk bureaukrati og stramme regler til at spænde ben for myndighederne. Et af eksemplerne stammer fra den 10. februar, hvor de kinesiske myndigheder oplyste, at der var 2.478 nye bekræftede tilfælde af covid-19, men det reelle tal var 5.918. Den kinesiske regering har gentagne gange afvist amerikanske beskyldninger om, at den bevidst forsøgte at dække over alvoren af coronaudbruddet, da det begyndte og de nye dokumenter viser ikke noget om, at regeringen bevidst skulle have forsøgt at manipulere med tallene. Men man kan se, at regeringen flere gange offentliggjorde smitte- og dødstal, som var lavere end dem, de lokale myndigheder registrerede. Afsløringerne kommer samtidig med, at USA og EU presser på for at få Kina til at samarbejde med WHO, der i november tog de indledende skridt til en undersøgelse af pandemien, herunder hvor og hvornår den opstod, og hvordan Kina reagerede.
Berlingske, s. 8; Jyllands-Posten, s. 10 (02.12.2020)

Vaccinenationalisme kan koste liv
Politiken bringer et debatindlæg af Heidi Christensen, læge og formand i Læger Uden Grænser. Hun skriver blandt andet: ”Den seneste tid er vacciner blevet hamstret af en række rige lande. USA, Canada, Australien, Storbritannien, Japan og også EU har forhåndsindkøbt enorme partier hos medicinalvirksomhederne med lovende testvacciner. Mere end nok til, at deres egne borgere kan få et prik og immunitet, så snart vaccinerne er givet fri. Den sikring af egne borgere først - uden tanke på behovene i resten af verden - kalder vi i Læger uden Grænser for vaccinenationalisme. Det er, som om disse lande og EU helt glemmer, at pandemien ikke er ovre, hvis bare de sørger for at udrydde den inden for egne grænser. Det er bestemt ikke tilfældet. Og det koster dyrt i ressourcer og ikke mindst menneskeliv, der kunne have været reddet, når de rige lande indkøber så massivt af en vigtig og indtil videre begrænset vaccine. […] Vaccinenationalisme trækker pandemien i langdrag. Det bør være i alles interesse, at de mest sårbare - uanset hvor i verden de bor - kommer forrest i vaccinekøen, så vi får bugt med covid-19 hurtigst muligt og redder liv, som er truet uden en vaccine.”
Politiken, s. 7 (02.12.2020)

Udenrigspolitik

Biden kan være med til at sikre, at 2021 bliver et vendepunkt i kampen for frihed og demokrati
Tidligere dansk statsminister og generalsekretær for Nato, Anders Fogh Rasmussen, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Valget af Joe Biden som USA's næste præsident vil forstærke kampen for frihed og demokrati i verden og gøre livet mere besværligt for diktatorer og autokrater. Biden vil genopbygge USA's alliancer og partnerskaber med demokratier verden over. I 2021 vil han være vært ved et topmøde for verdens demokratiske lande. Denne tænkning og dette initiativ har sine rødder i København. I 2017 skrev Joe Biden en artikel i det amerikanske magasin Foreign Affairs. Emnet var Ruslands indblanding i 2016-valget i USA. Han foreslog, at der blev nedsat en kommission til at kulegrave russernes aktiviteter - noget lignende den kommission, som blev nedsat til at undersøge terrorangrebet på USA den 11. september 2001. Jeg ringede til Joe Biden og roste ham for artiklen. Men samtidig foreslog jeg, at vi i stedet for en amerikansk kommission udvidede den til at blive transatlantisk, fordi vi i Europa var konfronteret med en lignende russisk indblanding i en række forestående valg. [...] 2021 kan blive et vendepunkt, hvor verdens frie samfund samler sig i en fælles indsats for at forsvare og fremme frihed og demokrati. Alliance of Democracies Foundation bidrager med sit fjerde Copenhagen Democracy Summit den 10.11. maj i Skuespilhuset."
Jyllands-Posten, s. 20 (02.12.2020)

Diktator i en musefælde
Berlingske bringer en kommentar af Uffe Ellemann-Jensen, fhv. udenrigsminister (V), som blandt andet skriver: ”Der blev spidset øren, da ”Europas sidste diktator”, Alexandr Lukasjenko, i fredags sagde, at når hans land får en ny forfatning, vil han træde tilbage. Den tidligere direktør for et landbrugskollektiv har i de seneste 26 år styret Belarus (Hviderusland) med hård hånd. Er der endelig ved at ske en optøning i Belarus, der ligger så tæt på vores grænser, at vi ikke kan tillade os den luksus at være ligeglade med, hvad der sker? […] Både EU og USA har indført sanktioner, men har passet på med at optrappe situationen, så der kommer en direkte konflikt med Rusland. Det er klogt. For de mange demonstranter og oppositionspolitikere, som har markeret sig, synes ikke at ønske en revolution, der indebærer en tilnærmelse til Vesten. De vil bare have mere frihed, og slippe af med Lukasjenko. […] Nu venter vi. Hvad blev helt præcist aftalt hos Putin? At modstanden mod en fælles forfatning mellem Rusland og Belarus opgives? I så fald er Lukasjenkos dage talte. Og hvad kan vi andre gøre ved det? Ikke meget. Det vil være farligt at stille op til en direkte konfrontation med Moskva i denne sag. Putin er allergisk over for nye ”farverevolutioner” som i Georgien og Ukraine. Og det er tydeligvis heller ikke, hvad der ønskes i den brede befolkning i Belarus. Det bedste vil derfor være øget støtte til demokratiprocessen, både i og udenfor Belarus. Det vil give de demokratiske kræfter i landet bedre muligheder for at finde ud af, hvad de ønsker for sig selv, og hvordan de bedst opnår det. Men vi skal samtidig sørge for, at sikkerheden er i top hos ”vore egne”, som grænser op til Belarus - Litauen, Letland og Polen.
Berlingske, s. 23 (02.12.2020)

Lektor i Sikkerhedsstudier: EU skal følge Sinatra-doktinen i Arktis
Altinget bringer et debatindlæg af Camilla T. N. Sørensen, lektor ved Center for Arktiske Sikkerhedsstudier ved Forsvarsakademiet. Hun skriver blandt andet: ”Den europæiske vej indebærer at arbejde med ligesindede for at beholde det multilaterale system som et sted, hvor der er plads til samarbejde, selvom store kræfter i stigende grad bruger det som en kampplads." Citatet og dermed opfordringen om 'Sinatra-doktrinen' kommer fra EU's repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik, Josep Borell Fontelles, tidligere i år. Det følger efter en omfattende analyse af implikationer for Bruxelles af forværrede stormagtsrelationer, særligt mellem USA og Kina. Hovedpointen er, at stigende stormagtsspændinger svækker tiltroen og tilslutningen til internationale multilaterale samarbejder og løsninger, hvor EU ellers har styrke og kompetence. Der synes at være udbredt enighed i Bruxelles og vigtige europæiske hovedstæder om, at EU som modsvar skal udvikle sig til en stærkere geopolitisk spiller. […] EU's stærkeste geopolitiske kort er EU's regel- og standardsættende ekspertise og tyngde, som bunder i størrelsen og dybden af EU's indre marked. Med en halv milliard forbrugere og et væld af fælles detaljerede regler på snart alle sektorer er EU en stormagt på reguleringsområdet. […] Og så er EU er blevet en vigtig kilde til ekspertviden og finansiering. […] Her er det interessant at bemærke, hvordan EU-Kommissionens viceformand Maros Sefcovic i sidste uge åbnede for, at EU skal arbejde på at etablere strategiske partnerskaber om bæredygtig og ansvarlig udvinding af sjældne jordarter. Det skal mindske Europas afhængighed af forsyninger fra Kina, men også sikre alternative samarbejds- og finansieringsmuligheder for lande som Grønland. Sefcovic understreger, at Bruxelles vil være opsat på, at Grønland og EU samarbejder om projekter med udvinding af sjældne jordarter. Samme tilbud skal EU gå efter at præsentere i forhold til arktisk infrastruktur, hvor Bruxelles siden 2018 har forfulgt en ambition om at præsentere et europæiske alternativ til Kinas store Silkevejs-projekt. […] EU's vigtigste rolle i Arktis er således at støtte op omkring håndteringen af den stigende stormagtskonkurrence i regionen.”
Altinget (02.12.2020)

Ted Hui er på Kinas sorte liste. Nu har politikere hjulpet ham til Danmark
Politiken skriver, at demokratiforkæmperen Ted Hui fra Hongkong er rejst ind i Danmark med hjælp fra folketingspolitikere. Det risikerer at vække vrede i Kina og stille de danske politikere i et dilemma. Rejsen har kunnet lade sig gøre, fordi flere danske folketingspolitikere, aktivister og organisationer forinden havde hjulpet ham med at omgå politiets kontrol i Hongkong. På et møde i juli vedtog udenrigsminister Jeppe Kofod (S) sammen med de andre EU-landes udenrigsministre en erklæring, som skulle gøre det nemmere for demokratiforkæmpere at søge tilflugt i EU-landene. Men efterfølgende har Jeppe Kofod i et folketingssvar til Uffe Elbæk gjort det klart, at han alligevel ikke ønsker at ændre nogen regler, som skal give demokratiforkæmpere fra Hongkong bedre mulighed for at søge tilflugt i Danmark. Ted Hui opfordrer Jeppe Kofod til at stå ved den erklæring, den danske udenrigsminister selv var med til at vedtage i EU, og hvis det er muligt, vil han meget gerne mødes med Jeppe Kofod. "Jeg synes, at Danmark burde føre an med at sikre demokratiforkæmpere bedre adgang til EU. I Hongkong er hundredvis af aktivister allerede blevet fængslet, og flere tusind venter på at komme for retten, så der er virkelig behov for, at folk kan komme væk," siger Hui. Hidtil har den danske regering fulgt en strategi om både at prioritere menneskerettigheder, handel og klimasamarbejde i forholdet med Kina. Det er samme strategi, som EU forsøger at føre. Alligevel er den relativt afdæmpede danske kritik af Kinas massive brud på menneskerettighederne angiveligt en væsentlig årsag til, at Danmark i adskillige år har haft en såkaldt strategisk partnerskabsaftale med Kina, der i særlig grad har været gavnlig for dansk eksport, og som også har ført til, at Kina har udlånt de berømte pandaer til Zoologisk Have. Uffe Elbæk, folketingspolitiker i De Frie Grønne mener, at den danske regering nu har nu chancen for at vise, om den vil kæmpe for demokrati og menneskerettigheder, eller om den vil lade sig kyse af stormagten Kina. "Jeg er stolt af at kunne udvise noget ordentlig civil ulydighed. Det konkretiserer det dilemma, som Danmark lige nu står i, i forhold til at finde sine fødder i en ny Kina-politik. Nu må udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og regeringen tage stilling til, på hvis side de står. Om de står på demokratiets side eller undertrykkelsens side. Og jeg vil give Jeppe Kofod et godt råd, selv om han nok ikke vil tage imod det: Alt det, du har sagt på EU-møderne om at støtte demokratibevægelsen i Hongkong og sikre aktivisterne mulighed for ophold - nu har du muligheden for at walk the talk," siger han.
Politiken, s. 4 (02.12.2020)

Tidl. ambassadør: Udnyt Europarådet til at få skik på Ungarn, Polen og Tyrkiet
Altinget bringer et debatindlæg af Claus von Barnekow, historiker, rådgiver i Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder og forhenværende ambassadør ved Europarådet. Han skriver blandt andet: "Danmark rettede medio september i FN's Menneskeretsråd en skarp kritik af Saudi-Arabiens fortsatte brug af tortur, dødsstraf og forfølgelse af politiske systemkritikere. Og ifølge Udenrigsministeriet har Danmark været "drivende" vedrørende OSCE's (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa) nedsættelse af en ekspertmission om menneskerettighedskrænkelser i Hviderusland i forbindelse med præsidentvalget. Endvidere har Danmark på vegne af de nordiske lande i FN i november fremsat forslag i forbindelse med aktuelle drøftelser om reform af Sikkerhedsrådet. Om Ungarns og Polens bekymrende og flerårige overtrædelser af retsstatsprincipper har ministeren til Folketinget i en EU-redegørelse i november anført, at Danmark har været blandt de mest aktive i EU i forsøget på "at finde løsninger". [...] Den politiske stræben og adfærd, strategien vil udstikke, er på forhånd indrammet. Danmark har forpligtelser i medfør af medlemskaber af FN, EU, Nato og Europarådet; strategiens realisme er underordnet Danmarks materielle styrke (magt), vilje, omdømme, heraf afledt indflydelse, og de midler, en småstat, der er omfattet af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, kan bringe i anvendelse. Håbet må være en realistisk og konkret, handlingsorienteret tekst, skrevet i et nøgternt sprog og med en oversættelse til engelsk. […] Altså: Tag initiativ til at bringe også Europarådets instrumenter i anvendelse. Regeringen har et ansvar til at forsøge. At undlade er skyldpådragende for som udenrigsministeren skrev ellers udhules vore rettigheder og værdier."
Altinget (02.12.2020)

Økonomi

OECD: Europa i nødspor, Kina i raketfart
Børsen skriver, at den store økonomiske katastrofe er afværget, men at coronaen alligevel har slået verdensøkonomien ud af kurs. Grunden til at det ikke er endt i en stor katastrofe er centralbankernes og regeringernes hurtige handling. OECD vurderer, at der er udsigt til globale vækstrater næste år, og at man i slutningen af 2021 vil være tilbage på samme niveau som før coronakrisen. OECD forventer, at økonomien skrumper med 4,2 procent på verdensplan i år, men stiger med de samme cifre næste år. I forhold til OECD's seneste prognose fra september er der skruet en anelse ned for både dykket i år og væksten næste år - men kun ganske lidt. Når det gælder Europa, er prognosen mere dyster, for euroområdet står til et tab på 7,5 procent af bnp i år, mens det ventede comeback næste år kun løber op i 3,6 procent.
Børsen, s. 21 (02.12.2020)