Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information24. januar 2018Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 24. januar

Dagens EU-tophistorier

EU-udvalg stemmer for at skrumpe EU-Parlament
Hvis det står til EU-Parlamentets Forfatningsudvalg, bør EU-Parlamentet skrumpe fra 751 til 705 valgte medlemmer, når briterne forlader EU. I øjeblikket sidder briterne på 73 parlamentspladser og forslaget lyder, at 27 bør fordeles på 14 af de EU-lande, der bliver i unionen og de sidste 46 pladser skal reserveres til enten fremtidige udvidelser af EU eller en mulig fælleseuropæisk liste. Det skriver flere landsdækkende aviser om i dag. Politiken skriver, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har talt varmt for disse paneuropæiske lister, så europæerne kan stemme for et sammenhængende, fælles projekt. Altinget tirsdag skriver, at Danmark står til at score en ekstra plads i Europa-Parlamentet, hvis Parlamentets Forfatningsudvalg får sin vilje. "Med et minimalt antal af de sæder, der bliver frie efter Brexit, har vi rettet de ubalancer, som findes i den nuværende fordeling af pladser til medlemslandene," sagde ordfører på forslaget, polske Danuta Hübner. Når EU's stats- og regeringschefer mødes i Bruxelles den 23. februar, vil fokus være på, hvad der skal ske med EU's institutioner, når briterne har forladt Unionen.
Kilder: Information, s. 7; Berlingske, s. 6; Børsen, s. 18, Politiken, s. 9, Altinget, tirsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Puigdemont i København
Per Nyholm, publicist, skriver et debatindlæg i Jyllands-Posten. Han skriver blandt andet: ” Spanien forulemper demokratiet og retsstaten. Spanien krænker væsentlige forudsætninger for sit medlemskab af EU. Puigdemonts besøg viser, at handling er påkrævet. At ledende udenrigspolitiske ordførere på Christiansborg boykottede ham, er skammeligt i et ellers opløftende øjeblik.” I en analyse i Jyllands-Posten, skriver Jette Elbæk Maressa, international korrespondent, at Cataloniens tidligere præsident Carles Puigdemont dukkede overraskende op i Danmark, men det var hjemmepublikum, han talte til. Hun skriver blandt andet: ” Hverken repræsentanter fra regeringspartierne eller socialdemokraterne ville mødes med ham. Men så kan han glæde sig over, at der i spansk presse ikke er plads til finere nuancer om dansk indenrigspolitik. Her hed det blot, at han mødtes med medlemmer af det danske parlament. Og det var alt nok til at gå i plus.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 5, 14

Interne anliggender: Berlusconi er valgets store joker
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Karin Riis-Jærgensen, Senior advisor i Kreab og forhenværende medlem af EU-Parlamentet (V), at den tidligere italienske premierminister, som for længst var erklæret død og begravet politisk, er genopstået. Hun skriver: ”EU-Kommissionen råber også vagt i gevær. Bruxelles, Paris og Berlin frygter, at de populistiske partier vil vinde og dermed skabe både økonomisk og politisk ustabilitet med risiko for at rokke ved de franske og tyske reformplaner for EU. […] En meget anerkendt iagttager af italiensk politik, som absolut ikke er Berlusconi-fan, mener, at Berlusconi faktisk i dag vil være det bedste for Italien. Han er den eneste, der kan samle en koalition, der kan forhindre de populistiske partier Lega eller Femstjernebevægelsen i at lede den næste italienske regering. Det er beskæmmende og frygteligt trist for dette fantastiske land, der desværre ikke vil sit eget bedste.” I en kommentar i Politiken skriver David Trads, journalist og kommentator, at Berlusconi er tilbage i italiensk politik og populismen går amok. Han skriver blandt andet: ”Berlusconi er ikke selv på valg - han har karantæne efter sin dom - men han fylder det halve af valgkampen. Hans to centrale valgløfter viser, hvordan populismen er gået amok: Alle, der lider nød (godt ti millioner), skal have en 'værdigheds-borgerløn' på 1.000 euro om måneden, og, hold nu fast, alle de, der har kat eller hund, skal have gratis adgang til dyrlægen en eller to gange om måneden, og, nå ja, så lover han, at momsen på dyrefoder skal væk. […] Med Berlusconi tilbage går der et spøgelse gennem kontinentet.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 16, Politiken, s. 7

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Bankunionens vinde blæser Danmarks vej
Finansminister Kristian Jensens (V) vurderer efter tirsdagens møde blandt EU's finansministre at et fælles tilsyn nu ser mere attraktivt ud. Bankunionen er et fælles tilsyn og regelsæt for finanssektoren i de 19 eurolande og Danmark overvejer at deltage, men ønsker en plads ved bordet, når beslutningerne skal træffes. "Jeg tror, der skal rigtig meget til at gøre bankunionen sexet, men den er blevet lidt mere attraktiv, fordi det viser sig, at beslutningerne trækker i vores retning. Vi har ikke fået endegyldige svar i dag, men tilkendegivelser på en retning, og den er jeg tilfreds med," siger Kristian Jensen. Arbejdet med at etablere en europæisk monetær fond, der som udgangspunkt skal fungere som bagstopper i bankunionen, er et af de mest aktuelle emner i EU netop nu og Danmark står som udgangspunkt udenfor indflydelse i EMF som ikke-euroland, men flere eurolande har ytret et ønske om åbenhed for landene uden for eurozonen i de kommende forhandlinger.
Kilde: Børsen, s. 20

Klima: Vi skal skabe en ny grøn plastøkonomi
Trine Torp, medlem af Folketinget for SF, skriver i et debatindlæg på Altinget, at plastforurening ofte reduceres til plastaffald i havet, men plastforurening er også i høj grad de miljøomkostninger, som produktionen af ny plast medfører. Hun skriver blandt andet: ”Plastforbruget i verden stiger og stiger, og EU-Kommissionen forventer, at hvis udviklingen fortsætter som i dag, så vil plastproduktionen i 2050 udgøre 20 % af den globale olieproduktion (mod omkring 8 % i dag), og 15 % af den globale CO2-udledning. Det er et problem, vi ikke kun kan genanvende os ud af. […] Den nationale plasthandlingsplan skal have ambitionerne og virkemidlerne til at gøre tingene anderledes og ikke blot symptombehandle et defekt system. Hvis regeringen vil gøre det ordentligt, så er vi i SF mere end klar til at give en hånd med.” Mette Abildgaard (K), gruppeformand, skriver også et debatindlæg på Altinget, hvor hun giver udtryk for, at der er alt for meget plastaffald og der bliver genanvendt alt for lidt. Hun skriver blandt andet: ”Vi skal naturligvis gøre alt, hvad vi kan, for at beskytte vores natur mod plast. Men Danmark alene kan ikke løse problemet. Det er nemlig først og fremmest et globalt problem. Derfor er jeg glad for, at der er kommet fokus fra EU's side på genanvendelse af plast. EU's plaststrategi blev for nylig præsenteret, og den lægger blandt andet op til, at vi i 2030 skal genanvende mindst halvdelen af alt plastaffald og samtidig sikre, at al plastemballage kan genanvendes let.”
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Der kan komme et nyt ulvekobbel hvert år i 5-10 år
En rapport fra Aarhus Universitet konkluderer, at ulven er kommet til Danmark for at blive og der vil ses flere ulvekobler i de kommende år. Miljøminister Esben Lunde Larsen (V) skriver til Jyllands-Posten i en kommentar til, at der vil komme flere ulvekobler, at der skal være plads til ulven i Danmark, men at der også skal være mulighed for at regulere ulven de steder, hvor der er angreb på husdyr, og hvor den skaber frygt både hos mennesker og dyr. ”Jeg vil også prøve at samle de EU-lande, der har problemer med ulven, for at se på, om vi kan få EU-Kommissionen til at justere reglerne for regulering af ulve,” skriver ministeren.
Kilde: Jyllands.Posten, s. 4

Handel: Mexicos økonomi nyder godt af frihandelsaftaler
På flere områder bliver 2018 et afgørende år for Mexico, verdens 15. største økonomi. Ud over præsident- og kongresvalg den 1. juli skal genforhandlingerne om den nordamerikanske frihandelsaftale (Nafta) mellem USA, Canada og Mexico gerne falde på plads og Mexico er gået aktivt ind i forhandlingerne om en moderne og opgraderet aftale, der vil konsolidere Mexicos position som et af verdens mest frihandelsorienterede lande med hele 10 frihandelsaftaler omfattende i alt 45 lande, herunder EU. Mexico og EU forhandler om en opgradering af den 18 år gamle globalaftale, der også omfatter en frihandelsaftale.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Institutionelle anliggender: EU er vores bedste redskab til at præge verden
Andreas Meitzner og Francois Zimeray, henholdsvis tysk og fransk ambassadør i Danmark, skriver i et debatindlæg på Altinget, at 22. januar er en meget særlig dag for Frankrig og Tyskland. For på denne dag for 55 år siden satte den franske præsident Charles De Gaulle og den tyske forbundskansler Konrad Adenauer deres underskrifter på den såkaldte Élysée-traktat. De skriver: “Frankrig og Tyskland er derfor fast besluttet på at skabe et nyt momentum for EU. På grund af regeringsdannelsesprocessen i Tyskland kan vi endnu ikke gå i detaljer, men en ting er sikker: Frankrig og Tyskland deler den politiske vilje til at skabe en ny dynamik i det europæiske projekt. Tyskland og Frankrig står sammen om denne stærke fælles målsætning. Denne fransk-tyske fremdrift vil selvfølgelig være åben for alle vores europæiske partnere. Vi ønsker, at de aktivt deltager i at præge et europæisk projekt, som EU's indbyggere kan omfavne, ikke mindst Danmark, som er en stor kilde til inspiration på talrige områder fra innovation til grøn vækst og ligestilling. Et projekt, som de kan omfavne og støtte, fordi det gør en forskel og sikrer dem og deres børn en bedre fremtid. Vi håber, at 2018 ikke bare bliver et særligt år for Frankrig og Tyskland, men også en ny begyndelse for EU's fremtid.”
Kilde: Altinget

Landbrug: Så er jagtsæsonen gået ind – skyd på landbruget
I et debatindlæg på Altinget skriver Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef, Landbrug & Fødevarer, at mange vil pege på landbrugsbudgettet som et område, hvor man kan skære en ordentlig luns af udgifterne, når Europa-Kommissionen i maj kommer med sit forslag til, hvordan EU's budget skal se ud fra 2021 og syv år frem. Han skriver blandt andet: ”EU's fælles landbrugspolitik med et stærkt budget er den bedste sikkerhed for, at der er et velfungerende indre marked for landbrug og fødevarer i EU. […] Men vi mener ikke, det er rimeligt, at landbruget skal være hovedkilden til finansiering af nye politikområder eller de økonomiske konsekvenser af Brexit. Det må være samfundet bredt, der bærer den opgave. Set på den baggrund er det også værd at notere sig, at Europa-Kommissionen ifølge formanden Jean-Claude Juncker, lægger op til, at medlemslandene skal betale et lidt større bidrag til EU's budget.”
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Trump fik svar på tiltale af Indiens premierminister
Premierminister i Indien, Narendra Modi, tager skarpt afstand fra den protektionisme og antiglobalisering, som præsident Trump ses som eksponent for. ”Løsningen på denne bekymrende situation mod globalisering er ikke isolation. Løsningen er at forstå og acceptere forandringer samt formulere en fælles, fleksibel politik, der kan ændre sig med tiderne,” sagde premierminister Modi. Konkret har EU-Kommissionen på medlemslandenes vegne gang i en halv snes frihandelsforhandlinger, og meget store aftaler med Japan og Singapore afventer blot at blive underskrevet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 15

Det digitale indre marked: Rådgivning om datakrav bliver dyrt for erhvervslivet
EU's persondataforordning, som træder i kraft til maj, har fået hver femte virksomhed til at hyre ekstern rådgivning for at undgå rekordhøje bøder og det koster. Det viser en rundspørge hos 123 virksomheder, som Wilke har lavet for Jyllands-Posten.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8

Institutionelle anliggender: Drop automatreaktioner om nedskæringer
Rasmus Nordqvist (ALT), EU-ordfører, skriver et debatindlæg på Altinget: ” Hver gang debatten om EU-budgettet går i gang, kan man få det indtryk, at man i mange medlemslande starter med at diskutere, hvor lidt man kan slippe afsted med, i stedet for at starte med at have en diskussion om, hvordan vi skaber det indhold, vi mener, der brug for. […] Det handler ikke om, at budgettet som udgangspunkt skal være så stort som muligt, men det handler om at sikre, at budgettet får den helt rigtige sammensætning. Derfor må vi også se Kommissionens foreløbige budgetudspil som et ganske godt udgangspunkt, som indebærer en stigning på 0,1 procent af vores BNI. Det er en skam, at Danmark er bannerfører for en nedskæringspolitik. For de udfordringer, vi står over for i Europa, kalder på helt andre prioriteter.”
Kilde: Altinget

Konkurrence: EU stryger Panama og syv andre lande fra liste over skattely
Tirsdag blev det besluttet af EU's finansministre på deres månedlige ECOFIN-møde i Bruxelles, efter indstilling fra Ministerrådet, at Panama og syv andre lande skal fjernes fra EU's sorte liste. ”Ministerrådets beslutning er stærkt kritisabel,” siger den socialdemokratiske europaparlamentariker, Jeppe Kofod, der er ordfører i PANA-komiteen, som har været med til at kulegrave skatteområdet og er kommet med anbefalinger til, hvad man bør gøre i EU for at komme de komplicerede problemstillinger omkring skattely til livs. ”Både Kommissionen, Parlamentet og civilsamfundet beder om mere åbenhed, men Ministerrådet holder tingene hemmelige. Det flytter processen fra at være en objektiv til at være en politisk styret proces, som det er svært at have tillid til,” lyder det fra Lars Koch, der er vicegeneralsekretær i Oxfam Ibis. Oxfam Ibis har tidligere lavet en analyse af skattely ud fra EU's egne kriterier.
Kilde: Information, s. 5

Institutionelle anliggender: EU indsamler religiøs kulturarv
Det europæiske kulturarvsår er skudt i gang, og et af de første initiativer er blevet søsat med en "skattekiste", der skal gennemtrawle Europa og indsamle kendte og mindre kendte menneskers oplevelser med kirker, kirkekunst eller musik. Future for Religious Heritage, FRH, håber, at mindst 60 beretninger vil blive samlet i skattekisten på den europæiske færd og disse beretninger vil derefter blive afleveret til den europæiske kulturkommissær, Tibor Navracsics, når skattekistens rejse slutter i Paris i oktober.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 4

Institutionelle anliggender: Ny rød EU-kurs
Politiken skriver i sin Leder, at en ny EU-bog er et wakeupcall til venstrefløjen. Avisen skriver: ” I årtier var Jens-Peter Bonde den røde EU-modstands stemme nummer 1. Som repræsentant for først Folkebevægelsen mod EU og senere for Junibevægelsen har han tordnet mod storkapitalens sammenrend i EU. Men den røde EU-modstander over dem alle har nu foretaget en rasende interessant kovending. Sammen med føderalisten Uffe Østergaard har han skrevet en bog, der argumenterer for, hvor vigtigt det er at redde og styrke EU. Simpelthen fordi der ikke findes noget reelt alternativ, hvis man vil forbedre verden. […] Uden at ville det har de røde EU-modstandere været nyttige idioter for både højrenationale populister og markedsliberalister, som har domineret i Europa, mens den progressive tredje vej, der skulle insistere på EU- politik, har været tavs. At EU kan være et visionært politisk projekt, der kan bruges til at håndtere en globaliseret verden og rå markedskræfter, har Jens-Peter Bonde nu erkendt. Hvornår erkender de det også på den yderste venstrefløj?”
Kilde: Politiken, s. 1

Institutionelle anliggender: EU-samarbejdet kan fremme forskningen
I et debatindlæg på Altinget, skriver Jens Oddershede, formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, at Europa sakker agterud sammenholdt med andre dele af verden. Han skriver blandt andet: ” For at imødegå denne udvikling har forskning og udvikling i en årrække været højt prioriteret i EU-samarbejdet. Den såkaldte Barcelona-målsætning om, at vi i EU skal anvende tre procent af BNP på forskning og udvikling, er i den sammenhæng afgørende. […] Hvis den europæiske merværdi ikke er tilstrækkelig høj, er forsknings- og innovationsmidler fra rammeprogrammet forbundet med en forholdsvis tung ansøgnings-, vurderings- og implementeringsproces, som ikke fremmer hovedformålet med rammeprogrammet, som jo er at øge Europas konkurrenceevne gennem udvikling og anvendelse af ny viden.”
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
24. januar 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark