Onsdag den 27. december

Tophistorier

Udlændinge strømmer til Danmark for at indgå ægteskab proforma
Berlingske skriver tirsdag, at Europol advarer om, at ægteskab i stigende grad udnyttes til kriminalitet, hvor organiserede kriminelle arrangerer proformabryllupper mellem kvindelige EU-borgere og mænd uden for EU. Det sker ifølge avisen blandt andet på Ærø, hvor et stærkt stigende antal udlændinge dagligt ankommer til Danmark for at indgå ægteskab. Indtægterne for hvert brudepar løber i gennemsnit op i 6.000-8.000 kroner, hvilket samlet bidrager med minimum 27 millioner kroner om året til øens økonomi. “Danmark bliver i stigende grad brugt som et destinationsland for proformaægteskaber,” fortæller en af Europas førende eksperter i kriminalitetsformen og anti-trafficking koordinator i det lettiske indenrigsministerium, Lasma Stabina. Ifølge Lasma Stabina er Danmark et yndet destinationsland for udenlandske vielser på grund af Danmarks få dokumentationskrav til udenlandske brudepar. Således kan et udenlandsk brudepar blive gift i Danmark efter blot et par timers ophold i landet. Kristeligt Dagblad skriver onsdag, at børne- og socialminister Mai Mercado (K) vil se nærmere på reglerne: “Det skal ikke være sådan, at man kan komme til Danmark med forfalskede papirer og blive gift som en adgangsbillet til EU. Det giver anledning til et kig på reglerne. Derfor vil jeg se på, om der er noget i reglerne, vi skal have præciseret eller ændret,” skriver ministeren. Jyllands-Posten skriver onsdag, at en række danske borgmestre advarer mod at stramme reglerne. “De udenlandske par giver omsætning hos vores forretningsdrivende. Jeg ser ikke nogen grund til at lægge hindringer i vejen for en by som Tønder. Vi har en udmærket aktivitet, som egentlig bare gør folk glade og giver liv og omsætning i byen,” siger borgmester i Tønder Kommune, Henrik Frandsen (V), hvor 1.800 udenlandske par i fjor blev gift. Berlingske skriver onsdag, at mulige proformaægtepar ofte ansøger om ophold i Danmark. Det skyldes, at ægtefæller til EU-borgere, som arbejder i Danmark, som udgangspunkt har ret til ophold i landet - også når ægtefællen kommer fra ikke-EU-lande som eksempelvis Nigeria, Cameroun eller Bangladesh. “Vi støder ugentligt på gifte par, hvor vi har mistanke om, at der reelt er tale om et ægteskab indgået med henblik på at opnå opholdsret i Danmark. Vi har set en stigning i sådanne sager de seneste to år,” forklarer Jakob Næsager, kontorchef for Statsforvaltningens EU-kontor til Berlingske onsdag. Samme avis spørger i sin Leder onsdag, hvordan 10.000 udenlandske par sidste år kunne blive viet i Danmark, uden at nogen har undret sig over fænomenet og opfordrer til en stramning af reglerne: “I det omfang vi selv kan stramme reglerne, må det ske hurtigt, og vi må naturligvis koordinere med det øvrige EU for en fælles indsats mod menneskesmugling af halv-illegal indvandring ad denne vej,” konkluderer Berlingskes lederskribent onsdag.
Berlingske, tirsdag, s. 8, 8-13; Kristeligt Dagblad, onsdag, s. 3; Jyllands-Posten, onsdag, s. 9; Berlingske, onsdag, s. 5, 48 (27.12.2017)

Catalonien risikerer fortsat splid og dødvande efter mudret valgresultat
Flere medier skriver lørdag om udfaldet af torsdagens catalonske regionsvalg, der gav separatisterne et spinkelt flertal på 70 af selvstyreparlamentets 135 mandater. Politiken skriver lørdag, at valgresultatet er en udfordring for Spaniens premierminister, Mariano Rajoy, som den 27. oktober opløste det catalanske regionsparlament, fyrede regionspræsident Carles Puigdemont og lokalregeringen og efterfølgende udskrev det valg, der nu har givet separatisterne flertal. Rajoy fastslår dog ifølge BT lørdag, at hans regering bliver siddende: “Vi har ingen planer om at udskrive parlamentsvalg,” sagde han således på en pressekonference dagen efter valget. Berlingske skriver lørdag, at separatisternes valgsejr kan blive vanskelig at administrere, blandt andet fordi otte af partiets nyvalgte parlamentsmedlemmer enten befinder sig i eksil eller i fængsel i forbindelse med retsopgøret mod de ansvarlige for efterårets løsrivelsesproces. Jyllands-Posten bringer lørdag en reportage fra Barcelona, hvor glæden var stor hos uafhængighedspartierne. Fra sit eksil i Bruxelles henvendte Cataloniens afsatte præsident, Carles Puigdemont, til masserne via storskærm: “Republikken Catalonien har vundet over monarkiet og artikel 155. Rajoy har tabt,” proklamerede han. Samme avis skriver i en analyse lørdag, at Rajoy nu er nødt til at holde balancen mellem at give separatisterne indrømmelser, der holder dem i ro, uden at de får så meget, at det stikker af, og han mister regionen, og at EU nøje vil følge udviklingen: “EU står fortsat med en stor udfordring med at holde sammen på øst og vest og de 28 lande, der snart er 27. Yderligere fragmentering og krav om autonomi kan blive en af de store udfordringer for EU i 2018. For tilliden til, at Rajoy får løst det hele, må efter dette år måles i tapasstørrelse,” skriver Jyllands-Posten, lørdag. Samme avis bringer mandag et interview med partiet Ciudadanos’ leder Albert Rivera, som ifølge Jyllands-Posten presser premierminister Rajoy. Ciudadanos, der har vundet sympati i hele Spanien på en hård kurs mod Cataloniens løsrivelsespartier, fik flest stemmer ved regionsvalget, og Albert Rivera vil bruge sejren som en demonstration af, at det er muligt at vinde over nationalister og populister med et klart alternativ: “Jeg er ret sikker på, at spanierne kan se os som et fremtidsprojekt. Vi kæmper mod populisme og nationalisme. Jeg er dybt bekymret over, hvad der sker i Europa, og jeg er sikker på, at alle europæere, som forsvarer det liberale demokrati og EU, vil være glade for vores sejr. Det handler ikke kun om Catalonien, men om hvordan vi forsvarer de europæiske værdier,” siger han til Jyllands-Posten mandag.
Politiken, lørdag, s. 4; BT, lørdag, s. 13; Berlingske, lørdag, s. 12; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12-13, 13; Jyllands-Posten, mandag, s. 13 (27.12.2017)

Prioritede historier

Nu er Frihedspartiet velkomment i EU
Politiken skriver i en analyse tirsdag, at Frihedspartiet igen blevet regeringsparti i Østrig, men at det i modsætning til valget i 2000 denne gang stort set er sket uden at møde kritik fra EU-lederne, der i stedet hilser partiet velkomment i EU. Det skyldes ifølge Politiken blandt andet, at partiet er blevet mere “stuerent” under partiformand Heinz-Christian Strache, den nyudnævnte vicekansler, der har taget afstand fra partiets antisemitiske fortid samt nedtonet EU-modstanden betydeligt som pris for regeringsdeltagelsen. Den underliggende årsag er dog, at populistiske og nationalistiske partier som Frihedspartiet er blevet mainstream i EU, og at der dermed ville blive voldsom travlhed i Bruxelles, hvis alle lande med stærke indvandringskritiske højrefløjspartier skulle sanktioneres, skriver Politiken. Samme avis bringer mandag et debatindlæg af Kenneth Kristensen Berth, som er EU-ordfører for Dansk Folkeparti. Han skriver blandt andet: “Med den nye østrigske koalitionsregering under ledelse af Sebastian Kurz og Hans-Christian Strache er der skabt potentiale for et dybdegående samarbejde mellem Danmark og Østrig. Hvis man læser det østrigske regeringsgrundlag, er det tydeligt, at der slås helt nye toner an. Østrig vil stramme udlændingepolitikken voldsomt og slå bremserne hårdt i, når det gælder overførslen af magt fra nationalstaterne til EU.”
Politiken, tirsdag, s. 2; Politiken, mandag, s. 6 (27.12.2017)

Propagandagranaterne slog ned 1.310 gange
Politiken skriver mandag, at European External Action Service East Stratcom Task Force, der blev nedsat på instruks fra EU's stats- og regeringschefer i 2015 for at imødegå russisk propaganda, i år har stemplet 1.310 nyheder og udsagn som misinformation. Kampagnerne er i særlig grad gået ud over Tysklands kansler, Angela Merkel, og den franske præsident, Emmanuel Macron. Ifølge EU-kontoret er formålet med den prorussiske misinformation og medieangrebene at skabe tvivl om vestlige institutioner og politiske ledere. Seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen fra Dansk Institut for Internationale Studier, der støtter kontorets mission, mener, at East Stratcom i nogle tilfælde forsimpler komplekse problemstillinger og stempler politiske holdninger som falske, hvilket svækker deres troværdighed. Den danske ph.d.-studerende Yevgeniy Golovchenko, der er en del af forskningsprojektet Digital Disinformation under Københavns Universitet, er dog mere positivt indstillet: “Jeg kan ikke komme i tanke om konkrete tilfælde fra East Stratcom, hvor jeg tænkte, at det var propaganda fra EU. Men jeg kan ikke principielt udelukke problematikken,” siger han til Politiken.
Politiken, mandag, s. 6 (27.12.2017)

Finansverden frygter katastrofe efter Brexit
Politiken skriver onsdag, at EU klart afviser ønsker fra britisk erhvervsliv, og i særdeleshed Londons finansverden, om særaftaler, der giver let adgang til EU’s indre marked efter Brexit. Således forklarede franske Michel Barnier, som er EU’s chefforhandler i forbindelse med Brexit, ved et pressemøde, at briterne efter udtrædelsen i marts 2019 kun får en overgangsperiode på 21 måneder, og at de 750 internationale aftaler vil ophøre. Udtalelserne ses som en ydmygelse af den britiske regering, og de har fået landets finanssektor til at frygte konsekvenserne af Brexit, da klausuler i EU’s aftaler med tredjelande gør det vanskeligt eller måske endda umuligt for EU at give britiske tjenesteydelser den særlige adgang til det indre marked, som finanssektoren har så presserende behov for. Også i spørgsmålet om grænsen mellem Irland og Nordirland er premierminister Theresa May presset: “Enten risikerer hun, at hendes regering bryder sammen, muligvis hele Det Forenede Kongerige, eller også fastholder hun hele sit land i toldunionen og i det indre marked. Ifølge de fleste eksperter vil sidstnævnte være det bedste for økonomien og erhvervslivet - men det vil også betyde, at briterne må sige farvel til sine rettigheder i EU, men ikke til sine forpligtelser. Og så vil det nok ikke kun være den hårde kerne af Brexit-tilhængere, der vil spørge sig selv om, hvad det hele egentlig skulle til for,” skriver Politiken onsdag. Information bringer lørdag et interview med den fremtrædende britiske økonom og journalist, Robert Peston, som vurderer, at der er ét realistisk forløb, der kan ende med, at Storbritannien de facto forbliver medlem af EU: “Der er en mulighed for over det næste års tid, at disse mennesker på lave indkomster, som stemte for Brexit, bliver så bekymrede over de kaotiske Brexit-forhandlinger og den økonomiske opbremsning, at de skifter mening. Hvis der er et markant skifte i meningsmålingerne væk fra Brexit, vil Labour næsten med sikkerhed svinge fra dets nuværende position over til, at Norge-modellen er den rigtige for Storbritannien. Dermed vil Labour blive partiet, der støtter, at landet reelt bliver i EU,” siger Peston til Information.
Politiken, onsdag, s. 11; Information, lørdag, s. 12-13 (27.12.2017)

Polen: Engang frihedens bannerfører. I dag tolerancens fjende
Information skriver lørdag, at EU-Kommissionen for første gang i sin historie bruger sit tungeste våben imod et EU-medlemsland og har indledt en såkaldt artikel 7-procedure mod Polen, hvilket i yderste fald kan ende med, at Polen mister sin stemmeret i EU’s ministerråd og dermed vejen til indflydelse i EU. Tiltaget skyldes en række reformer af den polske forfatningsdomstol, som Europa-Kommissionen har vurderet som forfatningsstridige. Altinget bringer mandag en kommentar af Søren Espersen, MF, Dansk Folkeparti, som roser Visegradlandene - herunder Polen - for deres “stærke, ansvarsbevidste tilgang til forsvaret af kristendom og europæisk frihed”. Politikens lederskribent skriver tirsdag: “EU har naturligvis stadig sine udfordringer. Internt er samarbejdet under pres fra de antiliberale regimer i Østeuropa. Alvoren i den interne værdikamp blev understreget før jul, hvor EU-Kommissionen indledte processen med at fratage Polen stemmeretten i EU på grund af Polens demokratiske problemer. […] Men EU er hverken død - eller truet på selve sin eksistens.”
Information, lørdag, s. 8-9; Altinget, mandag; Politiken, tirsdag, s. 1 (27.12.2017)

Det digitale indre marked

Skjulte spioner i moderne legetøj kan hackes og misbruges
Politiken skriver onsdag, at dukker med kunstig intelligens og smarte GPS-ure til børn er hverken sikret kommercielt eller mod kriminelt misbrug. Det norske Forbrukerrådet har testet dukkerne og børneurene. ”Vi ser en vældig vækst i legetøj, der bliver koblet på internettet, og det giver helt nye muligheder,” siger Finn Myrstad, fagdirektør for digitale tjenester i Forbrukerrådet. Gry Hasselbalch, som er medstifter af den uafhængige tænktetank DataEthics.Eu og uafhængig dataetisk ekspert for EU-Kommissionen, påpeger, at det ikke kun er konkrete hemmeligheder, der bliver hvisket i øret på dukker og bamser, som bliver lagret. Både Forbrukerrådet i Norge og kollegaer i otte EU-lande anmeldte dukkerne til de lokale forbrugerombudsmænd, datatilsyn og sikkerhedsstyrelser med påstand om, at de krænker børnenes ret til privatliv og databeskyttelse, reglerne om produktsikkerhed og om markedsføring, men det er kun i Tyskland, at dukkerne er blevet forbudt. Christel Schaldemose (S) har taget sagen op i Europa-Parlamentet, og hun forsøger at presse Kommissionen til at gøre noget ved det. ”Dukkerne og urene er kun begyndelsen, og den europæiske lovgivning er ikke opdateret. Som lovgivere er vi nødt til at forholde os til den udvikling,” siger hun.
Politiken, onsdag, s. 12 (27.12.2017)

Institutionelle anliggender

Nu er det komikerens tur til at møde vælgerne
Jyllands-Posten skriver tirsdag, at valgene i Tyskland i september og i Østrig i oktober har vist, at de EU- og indvandrerskeptiske partier fortsat er en faktor i europæisk politik, og at turen nu er kommet til Sverige og Italien, hvor landenes socialdemokratiske regeringer, skal på valg i 2018. Italien er det sidste af de tre store, gamle EU-lande, hvor vælgerne indirekte kommer til at tage stilling til Europa, skriver Jyllands-Posten.
Jyllands-Posten, tirsdag, s. 16-17 (27.12.2017)

Interne anliggender

Ti ungarske modpostulater
Politiken bringer lørdag et debatindlæg af Ungarns ambassadør i Danmark, László Hellebrandt. Han skriver blandt andet: “Ungarn er ikke nogen EU-rebel. Ikke mange landes regeringer foretog sig så meget for at forsvare EU’s grænser som netop den ungarske, da den i sommeren 2015 byggede et hegn for at holde strømmen af illegale indvandrere ude. En foranstaltning, som en stor del af den danske befolkning syntes at værdsætte.”
Politiken, lørdag, s. 7 (27.12.2017)

Klima

Politisk lederskab efterlyses
I et debatindlæg på Altinget tirsdag skriver Ingrid Reumert, VP, Stakeholder Communications & Sustainability, VELUX, at det var med blandede følelser og beskedne forventninger, at hun i år tog til COP23 i Bonn. Ingrid Reumert skriver blandt andet: ”EU’s medlemsstater er netop i gang med at forhandle Kommissionens Vinterpakke, der skal levere lovgivningen, benarbejdet til de mål, EU meldte ind i Paris-aftalen. Men her sidder de selvsamme lande og bremser Europa-Parlamentets mange forslag til at løfte ambitionsniveauet i tråd med udmeldingerne på COP23. Ikke engang fra Danmark er der hjælp at hente. Vi skal hele tiden arbejde med at styrke og forbedre vores indsats - ikke kun med ord, men der hvor det for alvor batter: konkret i lovgivning og i det lederskab, der ligger hos de enkelte byer, virksomheder og i civilsamfundet. Forhåbentlig får vi det politiske lederskab med retur til COP24 næste år.”
Altinget, tirsdag (27.12.2017)

Systematisk undergraver vi biernes fremtid
Information skriver onsdag, at EU-Kommissionen skønner, at værdien for det danske landbrug af bestøvning er 1,8 til 3 milliarder kroner om året. EU indførte allerede i 2013 et forbud mod tre neonikotinoid-produkter markedsført af Bayer og Syngenta, da der var voksende dokumentation for insektgiftens skadelige virkning på bier, og der sås en tydelig tilbagegang af honningbierne i Europa. I lyset af ny viden har EU-Kommissionen vurderet, at den i dag stadig tilladte udendørsbrug ikke længere kan anses for sikker på grund af de identificerede risici for bier. EU-Kommissionen foreslår et udvidet forbud og den danske regering støtter forslaget, hvis restriktionen om anvendelser som bejdsemiddel i afgrøder, der ikke er attraktive for bier, fjernes. Producenterne af insektmidlerne opretholder deres pres og lobbyindsats for at fastholde de berørte neonikotinoider på markedet og på markerne indtil en EU-afstemning i det nye år.
Information, onsdag, s. 8-11 (27.12.2017)

Konkurrence

Nej til forhandling af luksusbrands på Amazon.de
EU-Domstolen har givet grønt lys til, at en leverandør af luksuskosmetikprodukter forbyder autoriserede forhandlere af produkterne at videresælge produkterne på internetplatforme som for eksempel Amazon. EU-Domstolen fastslår, at forbuddet ikke er i strid med EU's konkurrenceregler, når formålet er at bevare produkternes image af luksus, og når forbuddet desuden er fastsat ens for alle forhandlere og anvendes uden forskelsbehandling, og når det er nødvendigt i forhold til det forfulgte formål. Dommen medfører, at luksusprodukter nyder en noget bredere beskyttelse i henhold til EU's konkurrenceregler i forhold til generiske produkter og dette er særligt relevant for leverandører og forhandlere i EU.
Jyllands-Posten, mandag, s. 14 (27.12.2017)

“Jeg har fået smag for at håndhæve
BT bringer lørdag et interview med den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, som afviser, at de rekordhøje bøder, som hun har været med til at uddele til blandt andet Apple, er politisk motiverede. “Vores beslutninger om at uddele bøder prøves ved to retsinstanser. Hele vores system er testet ved domstolen,” lyder hendes svar til modstanderne. Jyllands-Posten skriver lørdag, at Vestager vil undersøge Ikea for ulovlige skattefordele. Ikea mistænkes således for at have unddraget næsten 7,8 milliarder kroner i EU-skat. Berlingske bringer mandag odds fra den irske væddemålsudbyder Paddypower på en række væddemål, der omhandler EU. Ifølge bookmakeren er sandsynligheden for, at Vestager bliver ny formand for EU-Kommissionen i 2019 16,7 procent.
BT, lørdag, s. 1, 2, 6-11; Jyllands-Posten, lørdag, s. 26; Berlingske, mandag, s. 6 (27.12.2017)

Landbrug

Mere kontrol med kupering
I Sverige er det forbudt at halekupere sine grise, men de svenske krav gør det umuligt at konkurrere med danskerne, fortæller svineproducenten Mattias Espert. Europa-Kommissionen fremhæver jævnligt Sverige som det gode eksempel. Det skriver Information onsdag. Jyllands-Posten søndag og Information lørdag skriver, at næsten alle grise kuperet deres haler i Danmark, selvom EU-regler forbyder rutinemæssig halekupering. Den udbredte praksis kan koste Danmark en sag ved EU-Domstolen og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) varsler strammere kontrol med landets svineproducenter. EU-Kommissionen har i flere tilfælde kritiseret Danmark og er nu på vej med en ny rapport om de smertefulde halekuperinger i danske grisestalde. “Mit bud er, at Danmark ville tabe en eventuel sag ved EU-Domstolen. For hvis man skal tolke på direktivet, og det, som Kommissionen har givet udtryk for ved deres audits i Danmark, så overtræder vi direktivet. Især fordi vi stadig halekuperer næsten alle grise,” siger jurist Sacha Lucassen i Information lørdag.
Information, onsdag, s. 3-5; Jyllands-Posten, søndag, s. 5; Information, lørdag s. 1, 8-11 (27.12.2017)

Migration

Skat til sikring af EU's ydre grænser
I et debatindlæg i Jyllands-Posten onsdag skriver Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa, at der skal indføres en fælles EU-forsikringsordning, hvor alle skatteydere i EU-landene årligt indbetaler i gennemsnit 1009 kroner. Han skriver: ”Intet emne splitter så meget i Den Europæiske Union som flygtninge og irregulær migration over vore ydre grænser. Det er et åbent sår, der skaber splid i det civile samfund, mellem borgere, partier og EU-lande. Det sås tydeligt på det seneste EU-topmøde. […] Øget velstand vil i en kort fase udløse øget migration, så et effektivt EU-grænseværn er vigtigt. Vi skal kunne forsvare vore samfund og sikre kontrolleret indvandring. […] De sidste 10 milliarder euro kunne bruges i en Dublin-reform, hvor EU's medlemslande for eksempel gives 75.000 kroner pr. flygtning mod at deltage i en solidarisk omfordeling af flygtninge- og asylsøgere i EU.”
Jyllands-Posten, onsdag, s. 28 (27.12.2017)

Retlige anliggender

Masseovervågningen skal begrænses
Information skriver i sin leder onsdag, at masseovervågningen skal begrænses, og at EU-Domstolen i december 2016 for anden gang tog stilling til, om staten må pålægge teleselskaberne at gemme milliarder af oplysninger om deres kunders kommunikations og bevægelsesmønstre. Svaret fra domstolen var endnu klarere end første gang: Det er i strid med EU’s charter om grundlæggende rettigheder at foretage generel masseovervågning af hele befolkningen på den måde. Information skriver: “Skal man finde den rette balance mellem retten til privatliv, menneskerettigheder og sikkerhed, kræver det også, at man en gang imellem erkender, når man er gået for langt, og tager nogle værktøjer ud af værktøjskassen. […] På et tidspunkt, hvor to af unionens store østeuropæiske medlemslande nægter at overholde de fælles regler, er det vigtigt at vise, at flertallet respekterer domstolens anvisninger. Også når det ikke passer dem politisk.”
Information, onsdag, s. 28 (27.12.2017)

Sikkerhedspolitik

Meget af det vi tog for givet, er nu alvorligt truet
I et debatindlæg i Berlingske, lørdag, skriver Uffe Ellemann-Jensen (V), forhenværende udenrigsminister, at 2017 har lært os at ”plejer er død” i international politik. Ellemann-Jensen skriver blandt andet: ”For sådan gik det jo i 2017, blandt andet illustreret gennem de tre største problemer, der fyldte den internationale scene i året, der gik: Trump, Putin og Brexit. […] Mellemøsten er fortsat en eksplosiv kilde til uro tæt på Europas grænser, og Trumps udspil omkring Jerusalem har ikke gjort det lettere at håndtere truslerne. Og på den anden side af Jorden tromler Kina frem for at udfylde det vakuum, der efterlades af USA, og naboerne er bekymrede. Mens Nordkorea er blevet en atommagt, og alle frygter for, at fejlkalkulationer kan udløse en militær konflikt. […] Forhåbentlig bliver 2018 et år, hvor vi i Danmark erkender, at vi ikke behøver være så bange for helhjertet deltagelse i internationalt samarbejde - men at vi i stedet skal være bange for at blive ladt alene.”
Berlingske, lørdag, s. 32-33 (27.12.2017)

Udenrigspolitik

Erdogan gør sig til talerør mod Israel
I en analyse i Jyllands-Posten skriver Jørn Mikkelsen, sikkerhedspolitisk korrespondent, at Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan har gjort sig selv til talerør for den islamiske verden mod Israel. Mikkelsen skriver blandt andet: ”Erdogan kom forleden først med meldingen om, at Tyrkiet vil åbne en ambassade i Østjerusalem efter præsident Trumps varsel om, at USA nu anerkender Jerusalem som Israels hovedstad og vil flytte sin ambassade dertil fra Tel Aviv. Erdogan anerkendte som et demonstrativt modtræk til Trump Østjerusalem som hovedstad i en selvstændig palæstinensisk stat. […] At Nato-landet Tyrkiet har indkøbt et anti-missilsystem i Rusland - en af Natos hovedmodstandere - er et markant eksempel. Erdogan er sin egen, og han er stærk nok til at vise det på mange fronter, er signalet til omverdenen, ikke mindst USA. […] Erdogan kan også bruge sin nyvundne position i andre sammenhænge, ikke mindst over for EU. Efter at have fået styrket sin magtposition ved forårets folkeafstemning om præsidentens beføjelser kan en position som den første blandt ligemænd i den arabiske verden veksles til megen realpolitisk goodwill her.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 14 (27.12.2017)