Onsdag den 28. december

EU i dagens aviser

28. december 2016

Onsdagens tophistorie

Migration: Mange venter på at forlade Grækenland
Det græske asylkontor er for langsomt til at registrere flygtninge og give dem mulighed for at søge asyl, mener FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, ifølge Ekstra Bladet. Asylkontoret er presset som følge af de tusinder af flygtninge, der blev fanget i Grækenland, da EU lukkede grænserne. Mange flygtninge har ventet, siden de ankom til lejrene for over otte måneder siden, og flere har først tid til et interview med asylkontoret i april og maj 2017. I en anden artikel fortæller Ekstra Bladet om en af de flygtningefamilier, der har måttet vente længe. I et debatindlæg i Politiken opfordrer generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm EU-landene til at udvise mere solidaritet med hinanden og arbejde for en fælles løsning på flygtningeproblemet. Kamm peger på, at halvdelen af de 65 millioner mennesker, der er på flugt, er børn, og at mange af dem går ikke i skole.

Kilder: Ekstra Bladet, s. 22 & 23; Politiken, Kultur, s. 6

Andre historier: Prioriterede emner

Klima: EU's CO2-kvoter sejler på syvende år
EU's Ministerråd blev i sidste uge enige om, at CO2-kvotesystemet, som skulle stimulere grøn omstilling, er mislykket grundet manglende politisk vilje, skriver Information. CO2-kvotesystemet lider under, at EU har sat kvoteloftet for højt og kvoteprisen for lavt, og således gjort systemet reelt incitamentløst. Ministerrådet og Europa-Parlamentet har siden 2013 diskuteret stramninger af kvotesystemet men modarbejdes af diverse lobbyister fra blandt andet stålindustriens lobbyorganisation, Eurofer, og industriorganisationen BusinessEurope.

Kilde: Information, s. 12

Andre historier

Institutionelle anliggender: Seks måneder efter EU-afstemningen
Der er nu gået seks måneder, siden briterne besluttede at forlade EU, skriver Information i en reportage. En britisk kvinde siger til avisen, at der ifølge organisationen Science for EU allerede er opstået tvivl om finansieringen fra EU af en række forskningsprojekter som konsekvens af Brexit. Hun er heller ikke imponeret over regeringens håndtering af udmeldelsesprocessen. Ekstra Bladet skriver, at BBC har genoplivet debatten om, hvorvidt dronning Elisabeth ønskede briterne ud af EU i sommers. Kongehuset afviser, at det har støttet nogen af lejrene ved afstemningen. Globaliseringen er ikke skyld i den anti-elitære bølge, som blev eksemplificeret af Storbritanniens ønske om udtrædelse af EU, skriver Berlingskes Claus Skovhus i et debatindlæg. Problemet er elitens beslutninger til gavn for dem selv, mener han.

Kilder: Information, s. 28; Ekstra Bladet, s. 23; Berlingske, Business, s. 2

Indre anliggender: Aftale er hverken en sejr for danskerne eller politiet
Formand for Europabevægelsen Stine Bosse skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten, at Danmark ryger ud af det fuldgyldige Europol-samarbejde til maj, selvom regeringen lige nu forhandler med EU om en særaftale. På trods af statsministerens ihærdige indsats er det ikke sikkert, at den når at blive forhandlet færdig inden den 1. maj, da det juridiske grundlag for aftalen bortfalder. Særaftalen lever ikke op til de sikkerhedsmæssige og juridiske fordele, danskerne kunne have fået, hvis de havde stemt ja til at afskaffe retsforbeholdet. Den nye aftale indebærer for eksempel ikke en tilknytning til EU's Passenger Name Record, der er et fælles EU-register, der indsamler flypassagerdata, som politiet bruger som redskab i kampen mod terrorisme og alvorlig grænseoverskridende kriminalitet.

Kilde: Jyllands-Posten, s. 26

Indre anliggender: Livet efter terror
2016 har været et begivenhedsrigt år på den internationale scene. Donald Trump vandt præsidentvalget i USA, briterne stemte sig ud af EU, og terroren ramte flere europæiske storbyer. 22. marts blev en lufthavn og en metrostation i Bruxelles angrebet af selvmordsbombere. Mangeårig korrespondent for Georgiens statslige tv Ketevan Kardava blev dengang berømt og berygtet for at have taget 12 billeder af kaosset, lige efter bomberne sprang, heriblandt et billede af belgieren Sebastien Bellin, der havde fået sit ben sprængt af. Kardava udtaler, at hun følte en pligt til at vise terrorismens sande ansigt. Hun har ikke taget imod betaling for billederne.

Kilde: Politiken, s. 1

Interne anliggender: Le Pen vil gerne alliere sig med Trump og Putin
Frankrig skal afholde præsidentvalg i 2017, hvor Marine Le Pen fra Front Nationale er en af favoritterne til at vinde, skriver Ekstra Bladet i en kommentar. Såfremt hun gør det, har hun udtalt, at hun ser sig selv som en del af en ny akse, nemlig Putin-Trump-Le Pen. Le Pen støtter op om Putin, fordi han ligesom hende ønsker at bevare nationale traditioner og national identitet, som ellers ifølge Le Pen er ved at forsvinde i EU. Ekstra Bladet spår, at le Pen vil anerkende Ruslands besættelse af Krim til gengæld for venskab med Putin.

Kilde: Ekstra Bladet, s. 2

Interne anliggender: De Sande Finner har mistet opbakning
Ved det parlamentariske valg i 2011 gik det globaliseringskritiske finske parti, De Sande Finner, fra 4 til 19% af stemmerne, men partiet har inden for det seneste år lidt en halvering i meningsmålingerne, skriver Berlingske. Trods andre partiers forsøg på at holde De Sande Finner uden for indflydelse efter valget i 2011, indgik partiet i 2015 i regeringssamarbejde med Centerparti og Samlingspartiet med partileder Timo Soini som vicestatsminister og udenrigsminister. Med partiets øgede indflydelse er tilhængere blevet desillusionerede over en mindre EU-kritisk tone samt partiets håndtering af flygtningekrisen.

Kilde: Berlingske, s. 22

Udvidelse: EU-Tyrkiet aftale møder kritik
I en kommentar udtrykker Ekstra Bladet undren over, at EU-kommissionen har gjort en ny, gunstig handelsaftale med Tyrkiet afhængig af "respekt for demokratiske institutioner og for menneskerettigheder". Ekstra Bladet skriver, at EU makker ret for præsident Erdogan så længe Tyrkiet holder flygtninge væk fra Balkan-ruten. Handelsaftalen forventes at indebære en stigning i eksport til og fra Tyrkiet til en værdi af mellem 35 og 40 milliarder kroner.

Kilde: Ekstra Bladet, s. 2

Økonomi: Verdens ældste bank mangler kapital
Den italienske bank Monte dei Paschi di Siena mangler 8,8 milliarder i ekstra kapital ifølge en meddelelse fra Den Europæiske Centralbank, ECB, skriver Berlingske og Børsen. I alt mangler banken 65,2 milliarder kroner for at overleve, skriver Politiken. Et forsøg på en privat redning af banken i sidste uge lykkedes ikke. Børsen skriver dog, at der er øget optimisme om den italienske bank, og at de europæiske banker i årets fjerde kvartal har fået et større comeback målt på markedsværdi.

Kilder: Berlingske, Business, s. 6; Børsen, s. 22 (to artikler); Politiken, s. 11

Økonomi: 2017 kan blive året, hvor verden endelig rykker fri af krisen

2017 spås, som det er sket de sidste mange år siden recessionen i 2008-2009, til at være året, hvor verdensøkonomien endelig kommer på fode igen, skriver Jyllands-Posten. Vækstprognoserne i de forskellige EU-lande er forskellige. Eksempelvis forventes Storbritannien at have relativt lav vækst grundet usikkerhed om Brexit, mens Tyskland oplever en stigende vækst. Nogle af de usikkerhedsmomenter, der er i prognoserne om EU-medlemslandenes vækst, er de kommende valg i Holland, Frankrig og Tyskland. Både Jyllands-Posten og Børsen vurderer, at Donald Trumps præsidentskab kan true økonomien, f.eks. i form af en protektionistisk handelspolitik.
Kilder: Jyllands-Posten, Erhverv, s. 12; Børsen, s. 4