Onsdag den 29. marts

EU i dagens aviser

29. marts 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Brexit begynder for alvor nu
Den britiske premiereminister Theresa May sætter i dag gang i den største europæiske begivenhed siden Berlinmurens fald, når hun afleverer skilsmissepapirerne til EU og officielt bekendtgør, at Storbritannien vil ud af EU. Regningen for skilsmissen til briterne løber ifølge EU-toppen op i omkring 450 milliarder kroner, men briterne har ikke tænkt sig at betale, og det kan spænde ben for en frihandelsaftale. Det skriver Børsen. Tal fra Markit Research viser, at 29 procent af briterne tror, Brexit vil være godt for den britiske økonomi over de næste ti år. I juli sidste år var tallet på 39 procent, hvilket viser en stigende pessimisme om Brexit. Jyllands-Posten skriver endvidere om, at britisk erhvervsliv håber på det bedste og forbereder sig på det værste. EU har da også klart signaleret, at briterne ikke skal forvente at få lige så god adgang til det indre marked i fremtiden, som de har nu med et fuldt medlemskab, skriver avisen. Kristeligt Dagblad skriver, at Michel Barnier, EU-Kommissionens Brexit-forhandler, i mandags advarede om konsekvenserne, hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale. Trods Mays løfte om at forene Storbritannien bag en Brexitstrategi, ”der vil fungere for alle”, er det langt fra et samlet Storbritannien, hun har bag sig. Information skriver, at tusindvis af briter siden folkeafstemningen er ”sprunget ud som eurofile aktivister, politikere på tværs af partiskel gør oprør, nye medier er opstået, og fælles for dem er troen på, at det kan betale sig at kæmpe for at stoppe Brexit.” Selvom briterne forlader EU, skriver lederen i Berlingske, vil briterne være i danskernes hjerter. ”Selv om det er smerteligt at sige farvel, så går livet videre. Brexit har fået de øvrige medlemslande til at rykke tættere sammen. EU befinder sig i en alvorlig krise i forhold til de europæiske befolkninger, og den eneste måde at genvinde legitimiteten, foregår ved at løse de udfordringer, som Europa står over for,” lyder det fra Berlingske, som mener, at briternes farvel skal respekteres og processen foregå på en fornuftig og værdig måde. Lederen i Kristeligt Dagblad giver også udtryk for, at briterne stadig hører til Europa trods Brexit for ”Europa står stærkest, når vi i fællesskab formår at kombinere solidaritet med sammenhold.”
Kilder: Børsen, s. 14-15, 17; Jyllands-Posten, s. 1, 10-11; Kristeligt Dagblad, s. 5, 8; Berlingske, s. 40; Information, s. 8-10.

Institutionelle anliggender: EU håber på det bedste - men forbereder sig på det værste
Dagbladene skriver i dag om det officielle brud mellem Storbritannien og EU hvor aktivering af Artikel 50 i Lissabon-traktaten begynder. Artikel 50, EU's skilsmisseparagraf, blev formuleret af den britiske diplomat John Kerr i årene efter årtusindeskiftet og han havde nok ikke troet, at hans eget land skulle blive den første til at gøre brug af den. Det skriver Politiken. Bruddet betegnes, som det største chok i den europæiske unions historie, skriver Berlingske. Michel Barnier, som er EU-Kommissionens chefforhandler udtaler i Berlingske: “Brexit vil have betydelige, juridiske og politiske konsekvenser. Men konsekvenserne af en situation uden aftale ville være endnu mere markant for alle.” Til modsvar har Theresa May udtalt, at ingen aftale er bedre end en dårlig aftale. EU's ledere har først og fremmest fokus på EU's egen interesser, og at holde resten af Europa tæt sammen, skriver avisen. EU ønsker i den nærmeste fremtid at udforme en frihandelsaftale med briterne. May pointerede allerede tilbage i januar ved Brexit-tale, at “den skulle sikre den frieste mulige handel med varer og tjenesteydelser mellem Storbritannien og EU's medlemslande”, skriver Berlingske. Aftalen skal indebære, at briterne selv har kontrol over egne love og ikke længere er underlagt EU-domstolen. Men først skal det afklares, hvor meget Storbritannien skal betale for at forlade EU, omkring 40 til 60 millioner vurderes beløbet. Dette skriver Politiken. I Børsen udtaler ekspert, Jens Ladefoged, lektor i international politik på Københavns Universitet, sig. Han påpeger, at briterne skal lave en overgangsaftale med EU hurtigst mulig, for at import og eksport ikke skal blive ramt. Hermed bliver briterne nødt til at acceptere visse EU-regler i en periode, inden de selv kan komme med deres egne standarder på markedet. Men om dette er muligt, er endnu uvis. Et interview med Marcus Postings, adm. direktør for Danfoss i Storbritannien, foretaget af Børsen, fortæller Marcus: “Vi er faktisk positive. Selvfølgelig er vi fortsat adræt som virksomhed, fordi vi er nødt til at være det. Men vi ser positiv på fremtiden”. I Jyllands-Posten forklarer departementschefen Sir Humphrey, at Storbritanniens udenrigspolitiske mål, de sidste 500 år, har været at splitte Europa ad. En splittelse af EU27, vil derfor ikke være usædvanlig, men vurderes af Sir Humphrey til, at kunne give briterne bagslag. Forhandlinger mellem briterne og EU skal på plads inden for to år. Uenigheder med et af EU27-landene, kan være med til at trække tiden. Samtidig skal Brexit-aftalen vedtages ved opbakning af flertal fra EU-lande og EU-Parlamentet. Trods en masse omtale vedrørende Brexit-aftalens indtræden, viser meningsmålingerne, at Theresa May fortsat har opbakning fra det snævert flertal, som stemte ja til briternes exit, skriver Kristeligt Dagblad.
Kilder: Berlingske s. 4-5; Børsen s. 14, 16; Jyllands-Posten s. 11; Kristeligt Dagblad s. 5; Politiken s. 1, 10

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Lars Løkke besøger Donald Trump
Lars Løkke Rasmussen er på vej til at besøge USAs præsident Donald Trump i Det Hvide Hus. Efter alt at dømme er Natosamarbejdet og frihandel på dagsorden, det skriver BT. Avisen har spurgt tilfældige danskere om mødet og der er ingen tvivl om, at danskerne synes, at Løkke bør sige nogle sandheder til sin amerikanske kollega. Budskabet lød, at Trump skal behandle og tale ordentlig om flygtninge, og tage klimaet alvorligt. Ekstra Bladet skriver, at Løkke nok kommer til at lægge øre til et Trump-krav om væsentlige stigninger i de danske forsvarsudgifter. “Det kan være, at Lars Løkke trues med en regning på 50 milliarder kroner af samme type, som den Trump overrakte til den tyske kansler Angela Merkel,” skriver avisen. MetroXpress bringer også en artikel om statsministerens besøg i USA, hvor de skriver, at USA er Danmarks tredjestørste eksportmarked, men at det kan komme i fare, hvis Trump gør alvor af sin 'America first' -handelspolitik og bygger en toldmur over for Danmark. Danmark et af de 'rige lande', som i Trumps optik svigter sin Natoforpligtelse ved ikke at bruge nok på forsvaret.
Kilder: BT, s. 14-15; Ekstra Bladet, s. 22; MetroXpress, s. 12

Andre EU-historier

Interne anliggender: Østrig vil ud af EUs omfordeling af asylansøgere
Flere dagblade skriver i dag, at Christian Kern, Østrigs kansler, i går fortalte, at han vil sende et brev til EU-Kommissionen, fordi han vil have Østrig fritaget fra at deltage i EU's omfordeling af asylansøgere. Hans begrundelse er, at Østrig allerede har taget sin andel og lidt til af asylansøgere de seneste år. Det skriver Berlingske. EU-Kommissionens talskvinde, Natasha Bertaud, mener, at det vil have “konsekvenser”, hvis landet ikke følger EU-lovgivningen, som Østrig er omfattet af. Kern fastslår, at landet ikke vil tage imod knap 2.000 flygtninge, selv om landet har forpligtet sig til det. Ekstra Bladet skriver, at udmeldingerne fra Østrig kommer, samtidig med at Dimitris Avramopoulos, EU's asyl- og migrationskommissær, opfordrer EU-landene til at gøre mere og at tage imod omfordelte flygtninge.
Kilder: Berlingske, s. 13; Ekstra Bladet, s. 18; Politiken, s 9: Jyllands-Posten, s. 10

Klima: Der mangler klarhed over grundvandstallene
I en debat skriver den faglige direktør i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug Jørgen Evald Jensen, at grundvandsdebatten stadig er intens. Ministeren fik tilsyneladende overbevist nogle med argumenter fra sit "nye" brev fra EU-kommissionen men de offentliggjorte dele indeholder en række fatale oversættelsesfejl, ligesom det slet ikke berører det centrale spørgsmål, “nemlig at EU-Kommissionen har den opfattelse, at 20 procent af det danske grundvand indeholder over 50 mg Nitrat per liter,” skriver Jensen, som derfor mener, det er vigtigt fortsat at holde både ministeren og Miljøstyrelsen fast.
Kilde: Altinget, onsdag.

Klima: Grønt lys til havvindmøllepark
EU-Kommissionen har godkendt dansk statsstøtte til havvindmølleparken Kriegers Flak. Det skriver Politiken. Det er planen, at parken skal stå færdig i 2021. EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, er glad for at kunne godkende statsstøtten til projektet, lyder det i Kristeligt Dagblad. EU bidrager selv med 1,1 milliard kroner til Kriegers Flak.
Kilder: Politiken, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 2

Handel: Frihandelsaftaler bringer lande tættere sammen
Jan E. Jørgensen (V) EU-ordfører skriver i dag i Altinget, at Venstrefløjens evige modstand mod frihandelsaftaler og globalisering synes at være en stædig principsag. Han mener, at Venstrefløjens kritik af CETA-aftalen ikke tager højde for de positive økonomiske konsekvenser, som aftalen vil få for Danmark og EU. Jørgensen mener, at frihandel skaber fred i verden. ”Frihandelsaftaler handler ikke kun om valuta. De handler i lige så høj grad om politiske alliancer og styrket samarbejde,” skriver han.
Kilde: Altinget, onsdag

Interne anliggender: Skotland vedtager ny uafhængigheds-afstemning
Med 69 stemmer for og 59 imod det skotske selvstyreparlament vedtog parlamentet at bede regeringen i London om lov til at holde en afstemning i perioden fra efteråret 2018 til foråret 2019. Det er det største skridt, som de selv kan tage i vejen hen mod en folkeafstemning om skotsk uafhængighed. Førsteminister Nicola Sturgeon skrev ved det skotske valg i 2016, at der kunne komme en ny afstemning, hvis ”Skotland bliver taget ud af EU mod vores vilje”. Ifølge Sturgeon er det den situation, de er i nu med Brexit, som næsten 2/3 af skotterne stemte imod. Jyllands-Posten skriver at Theresa May højst sandsynligvis vil blokere denne aftsemning.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Finansielle anliggender: Rapport: Europas banker tjener milliarder på skattely
En stor analyse, som den britiske nødhjælpsorganisation Oxfam har foretaget, viser, at Europas største banker tjener styrtende i lande, der betragtes som skattely. Det skriver Jyllands-Posten. “De nye regler om gennemsigtighed fra EU giver os et blik ind i skatteregnskaberne for Europas største banker. Og det er ikke et kønt syn,” skriver Oxfams chef for skatteret, Manon Aubry, i rapporten. 26 procent eller små 190 milliarder kroner af Europas 20 største bankers overskud er indtægtsført i skattely, men kun 12 procent af bankernes omsætning og 7 procent af deres ansatte kommer fra landene, hvilket ifølge rapporten antyder, at bankerne fører aktiviteter gennem skattely-lande for at undgå skat.

Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Udenrigspolitik: Trumps udenrigspolitiske fodaftryk er få og grumsede
Den uerfarne præsident og hans rådgivere er stødt mod en mur af modstand fra allierede og synes godt på vej til at trække i land. Det er over to måneder siden, at han tog magten, men i dag er det hverken til at finde hoved eller hale i den nye præsidents udenrigspolitik. Det skriver Information. Der er en udbredt usikkerhed om Trump-regeringens syn på Amerikas plads og rolle i verden, hvilket er mest fremtrædende i regioner som Asien og Europa, hvor USA er bundet ind i et tæt netværk af militære og politiske alliancer med rundt regnet 45 lande. “Trump er kommet til kort over for modstandere af en ophævelse af sanktionerne - Kongressen, efterretningstjenesterne, amerikanske medier, NATO og EU. Selv inde i regeringen er han stødt på en mur af modstand fra forsvarsministeren, udenrigsministeren og FN-ambassadør Nikki Haley,” siger Steve Sestanovich, der var amerikansk ambassadør uden portefølje for det tidligere Sovjetunionen i 1997-2001 og i dag er ekstern lektor på Columbia University i New York.
Kilde: Information, s. 10-11

Handel: Danmark har 40 milliarder kroner på spil
I Berlingske fremgår det, at Danmarks eksport afgøres af de forhandlinger, som kommer til at ske mellem Storbritannien og resten af EU. Danmark eksporterer årligt varer for 40,5 milliarder kroner til Storbritannien. Hvis en handelsaftale mellem EU og Storbritannien ikke kommer på plads, vil handlen mellem Danmark og briterne blive reguleret af World Trade Organisation, WTO. Det vil sige toldsatser på 30-40 procent på danske varer. I BT forklarer Landbrug og Fødevarer, at sådanne toldsatser vil tage 10 milliarder kroner fra den danske eksport til Storbritannien samt 4.000 arbejdspladser i Danmark vil ryge.
Kilder: Berlingske s. 6; BT s. 6

Institutionelle anliggender: Brexit og Irak-invasionen har uhyggeligt mange ligheder
I Information kan man læse, at Irak-invasionen i 2003 og Brexit har ligheder. Begge blev solgt til offentligheden med løgne, og selve processen og de efterfølgende taktiske træk var ikke planlagt. Storbritannien er kendt for mottoet ”keep calm and carry on”, et slagord fra 1939. Deres udtræden af EU i dag, får deres positive image og selvbillede til at krakelere, da det sker på baggrund af løgne, selvbedrag, falske løfter, manipulation, slet skjult leflen for racistiske folkestemninger. I Informationen står der konkret “Storbritannien er ikke længere et seriøst land”.
Kilde: Information, s. 16-17

Grundlæggende rettigheder: Konventionerne er lammende
I en kronik i Jyllands-Posten bragt i dag, kan man læse, hvorledes danske politikere ikke kan vedtage love efter egne ønsker. Internationale konventioner er med til at lamme dansk lovgivning. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og EU's love, herunder charter om grundlæggende rettigheder, gælder på lige fod med dansk lov. Lene Kattrup, dyrlæge og tidligere medlem af det Etiske Råd skriver, at ”Flertallet af vores landspolitikere svigter deres ansvar som folkevalgte politikere, der bør passe på Danmark. Ansvaret skubbes opad til det internationale niveau med konventioner og juristerne [..] Systemet er i sit fundament udemokratisk.” Hun mener, at vi skal prøve at tilbagebringe magten til de nationale parlamenter, herunder Folketinget.
Kilde: Jyllands-Posten s. 19

Klima: Kvotesystemet omfatter for få sektorer og for få lande
En debat bragt i Altinget, skriver professer Lars Gårn Hansen, at det vil være en økonomisk fordel, hvis alle sektorer kom ind under det europæiske CO2-kvotesystem samtidig med, at flere lande blev en del af systemet. At støtte op om systemet er afgørende, mener han. Baggrunden herfor skyldes, at alle vil lade andre bære byrden og klimaproblemet kan ikke løses enkeltvis, men kun ved effektive internationale aftaler. Herudover vil alle parter prioritere de mest omkostningseffektive virkemidler.
Kilde: Altinget, onsdag