Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information3. maj 2017Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 3. maj

EU i dagens aviser

Onsdag den 3. maj 2017

Dagens EU-tophistorier

Migration: EU-Kommissionen kræver ophævelse af dansk grænsekontrol
Grænsekontrollen fortsætter til oktober, men så er det slut, mener EU. Det gælder for både Danmark, Tyskland, Sverige, Østrig og Norge, som dermed har fået accept til en midlertidig grænsekontrol for tredje gang. Det skriver Jyllands-Posten. Berlingske skriver, at EU-Kommissionen dermed lægger op til en udfasning af grænsekontrollen, som skal løbe over seks måneder. EU-Kommissionen har lyttet til EU-landene i forløbet, og har vist, at Schengen-reglerne åbner en del muligheder for midlertidig grænsekontrol. Oprindeligt var det kommissionens intention, at den midlertidige grænsekontrol skulle stoppes i slutningen af 2016, men fordi ikke mindst Tyskland lagde pres på kommissionen, så valgte man en bred fortolkning af Schengen-reglerne. For halvandet år siden fik Danmark, Sverige, Tyskland, Østrig og Norge ekstraordinært lov til, at genindføre grænsekontrol ved deres åbne Schengen-grænser, fordi tilstrømningen af migranter og flygtninge var på sit højeste. Det skriver BT. Kristeligt Dagblad skriver, at EU-Kommissionen i dag mener, at situationen er så meget under kontrol, at det igen kan lade sig gøre at åbne grænserne. Migrationskommissær Dimitris Avramopoulo, siger: ”Tiden er kommet til gradvist at vende tilbage til et fuldt fungerende Schengensystem.” Politiken skriver, at det lavere asyltal får Sverige til at droppe id-kontrol for rejsende fra Danmark. Sverige vælger at droppe id-kontrol ved grænsen, fordi der er sket et fald i antallet af asylansøgere i Sverige fra 10.000 om ugen til færre end 500. Det oplyste Sveriges indenrigsminister, Anders Ygeman, på et hasteindkaldt pressemøde tirsdag. Samtidig oplyste han, at den svenske regering vil skærpe den grænsekontrol, som svensk politi foretager på den svenske side af grænsen. Reglerne på området siger, at man som land kan søge om at indføre midlertidig grænsekontrol tre gange i op til to år samlet, og dermed afspejler EU-Kommissionens melding disse regler. Det er dog ikke nødvendigvis endegyldigt slut efter tre gange. Frankrig har for eksempel fået forlængelse flere gange, grundet terrortruslen mod landet. Danmark skal altså indstille sig på en udfasning af den midlertidige grænsekontrol, ifølge budskabet fra EU-Kommissionen. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), vil dog ikke sætte sig fast på noget definitivt, og siger: ”For det første glæder jeg mig over, at vi kan forlænge grænsekontrollen i et halvt år. Og så er det ganske enkelt for tidligt at sige, hvordan tingene ser ud, når vi når derhen.” Det skriver MetroXpress.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 2; Berlingske, s. 12; BT, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 11; MetroXpress, s. 4

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Valg i Frankrig
En række franske topchefer mener, at en sejr til Le Pen i det franske valg, vil være ødelæggende for franske virksomheder. "Et exit fra euroen ville være en katastrofe for franske virksomheder og borgere. Det ville resultere i en stigning i priserne på råvarer og importerede varer samt højere priser på mange industrielle investeringer," det siger Antoine Frérot, adm. direktør i virksomheden Veolia, der arbejder indenfor miljøteknologi, til erhvervsavisen Les Echos. Le Pen er opmærksom på modstanden, og kaldte ved et valgmøde mandag, finansverden for ”fjenden”. "Den har fået et ansigt. Den har fået en kandidat. Navnet er Emmanuel Macron," udtalte hun. Det skriver Børsen. Berlingske og Børsen skriver, at investorerne er sikre på en sejr til Macron. Kærligheden til den europæiske aktie stiger, og den franske frygt er ikke længere at spore i finansverden. Optimismen er også at spore hos de såkaldte marcheurs, medlemmerne af Macrons bevægelse En Marche. Macrons frivillige tilhængere går på gaden for at sikre en sejr over Le Pen. Philippe Cornec, der er pensioneret embedsmand, siger: ”Hans projekt er også et europæisk projekt. Ikke alt i EU er godt, men Emmanuel Macron vil bevare det bedste og bygge videre på det.” Det skriver Politiken.
Kilder: Børsen, s. 18, 20; Berlingske, s. 4; Politiken, s. 10

Institutionelle anliggender: Middagen med en bitter eftersmag af brexit
Jyllands-Posten skriver, at et læk af middagen mellem premierminister Theresa May og kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, afslører, at Brexit kan blive en giftig affære. Middagen var det første møde mellem de to Brexit-forhandlingsteams. Lækket påpeger, at May er uden realitetssans, og pro-europæiske partier bruger nu disse informationer aktivt i deres valgkamp. Daniel Korski, en tidligere rådgiver til Mays forgænger, David Cameron, siger: ”De forsøger måske at underminere May eller at styrke deres egen rolle i forhandlingerne. Det er svært at sige, men der er klart tale om et brud på protokollerne, og team Juncker fremstår som meget useriøs.” Også Politiken beskriver middagen mellem Theresa May og Jean-Claude Juncker, som ”knapt så hyggelig”, og Juncker skal have sagt til den tyske forbundskansler, Angela Merkel, at May ”lever i en anden galakse”. Junckers magtfulde kabinetschef, Martin Selmayr sendte efter top-mødet et tweet med budskabet: Lad bare briterne blokere. Det kan vi også finde ud af. Der bliver ingen forhandlinger før valget 8. juni.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10; Politiken, s. 12

Institutionelle anliggender: Dansk sanktionsliste lukker af for hadprædikanter i 26 lande i Europa
Danmark har oprettet en sanktionsliste, som lukker af for hadprædikanter i 26 lande i Europa. Udlændingestyrelsen oplyser til Jyllands-Posten, at indrejseforbuddet gælder i alle 26 europæiske lande, der er med i den grænseløse Schengen-zone. Listen er resultatet af en politisk aftale fra sidste år, og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), siger: ”Regeringen vil ikke acceptere, at hadprædikanter kommer til Danmark for at prædike had mod det danske samfund og for at indoktrinere andre til blandt andet at begå vold mod kvinder og børn, udbrede idéer om et kalifat og i det hele taget undergrave vores grundlæggende værdier.” Berlingske skriver, at Naser Khader, som er konservativ udlændinge- og udenrigsordfører mener, at det er ”en latterlig liste”, og stiller sig uforstående overfor, at man laver en liste over rabiate religiøse forkyndere uden at tage de aller værste af dem alle med. Helt specifikt peger han på, at Yusuf al-Qaradawi ikke er at finde på listen. Al-Qaradawi har indrejseforbud i Storbritannien ifølge Naser Khader, og han siger: ”Han er åndelig inspirator for Danmarks dyreste og største moské, moskeen i Rovsingsgade. Han har i mange år været formand for det europæiske råd for fatwa og forskning, som holder møder rundt omkring i Europa, og som derfor også kan tænkes at samles i Danmark.” Europa-Parlamentet opforderede for nyligt EU-Kommissionen til at afbryde forbindelsen med organisationen, fordi Europa-Parlamentet er kritiske overfor det europæiske råd for fatwa og forskning.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 6; Berlingske, s. 10

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Grækenland tæt på nye lån
Tirsdag morgen kunne den græske finansminister, Euclid Tsakalotos endelig melde om hvid røg. Efter ugers forhandlinger er Grækenland nu enig med sine kreditorer – eurolandene, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond. Parter er nået til enighed om de reformer, som skal gøre det muligt for landet, at fortsætte deres lån. Det skriver Berlingske. Jyllands-Posten skriver, at aftalen sætter et foreløbeligt punktum for det seneste drama, som har udspillet sig i græsk politik. Dramaet har skabt spekulationer om et muligt græsk EU-exit. De reformer som er aftalt mellem parterne skal muliggøre, at Grækenland kan få den næste udbetaling i landets 86 milliarder euro lånepakke. Landet har haft syv år med nedskæringer, og krisen startede med et skifte fra drakmen til euro i 2002. I 2004 fik landet en advarsel fra EU-Kommissionen, som mente at de græske nøgletal var sminkede.
Kilder: Berlingske, s. 12; Jyllands-Posten, s. 12

Frihandelsaftale: Præsident Donald Trumps opgør med frihandelspolitikken
I en debat bragt i Jyllands-Posten, skriver Per Stig Møller, tidligere udenrigsminister (K), at Præsident Donald Trump nu har siddet i 100 dage, men fortsat ikke har indfriet særlig mange af hans løfter til vælgerne. Trump er godt bundet op rent indenrigspolitisk, men har friere hænder udenrigspolitisk. Under valgkampen var Donald Trump imod frihandelsaftaler, Nato var forældet og han mente, at de europæiske EU-lande alle burde følge Storbritanniens Brexit. Efter at have lyttet til politikere som Angela Merkel og Jens Stoltenberg, er EU nu noget godt og Nato er ikke længere forældet. Stig Møller afslutter: ”Til gengæld må han godt nøle så meget med sit opgør med frihandelspolitikken, at det ikke bliver til noget.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Grundlæggende rettigheder: Jyske Finans frikendt for at overtræde ligebehandlingsprincip

EU-Domstolen har netop afsagt dom om princippet om ligebehandling af alle, uanset etnisk oprindelse eller race. Det skete på baggrund af en sag fra Jyske Finans A/S, hvor en praksis indebærer, at personer, der ikke er født i en EU-medlemsstat eller en stat, som indgår i Den Europæiske Frihandelssammenslutning, skal vise pas eller opholdstilladelse, hvis de ønsker at optage et lån. EU-Domstolen konkluderede, at Jyske Finans ikke anvender en praksis, som er i strid med ligebehandlingsprincippet, fordi der ikke forelå en retsstridig forskelsbehandling. Det skriver Jyllands-Posten.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Udenrigspolitik: Merkel til ”intenst møde” hos Putin
Jyllands-Posten skriver, at Tysklands kansler, Angela Merkel, for første gang i to år besøgte Ruslands præsident, Vladimir Putin tirsdag. De to skulle drøfte krigen i det østlige Ukraine, som selv efter mødet, virker som et fastlåst situation. Merkel kaldte mødet ”intenst” og uden en løsning, er det nu fortsat muligt for Rusland, at integrere området. Merkel brugte også mødet til at søge Putins støtte til homoseksuelles rettigheder i den russiske delrepublik Tjetjenien. "Vi har fået negative meldinger om behandlingen af homoseksuelle i Tjetjenien. Jeg bad specifikt Putin om at bruge sin indflydelse til at lette forholdene for de homoseksuelle," sagde Merkel. Putin afviser, at nogen form for krænkning af homoseksuelle finder sted, og mener at alle nyder samme rettigheder i Rusland. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 5

Handel: Europæisk e-handel
I en debat bragt i Jyllands-Posten argumenterer Lone Rasmussen, markedschef i Dansk Erhverv for, at EU-Kommissionens forslag om, at tvinge netbutikkerne til at servicere 28 markeder, er et uigennemtænkt politisk forslag, som vil spænde ben for både forbrugere og virksomheder. Ligesom det indre marked, vil politikerne nu skabe et digitalt indre marked, hvor forbrugeren skal have mulighed for at købe produkter i netbutikker i alle EU-lande til en lokal pris, samt moms. Rasmussen mener, at der bag forslaget gemmer sig en salgspligt og en direkte krænkelse af virksomheders aftalefrihed. Hun opforderer derfor til, at man fokuserer på at fjerne de nationale særregler, som typisk er en barriere for europæisk frihandel, i stedet for at tvinge en salgspligt ned over virksomhederne.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Udenrigspolitik: Dansk fortolkning af EU-aftale om tyrkiske imamer møder kritik
Udlændingestyrelsens fortolkning af EU-aftale mellem EU og Tyrkiet, som giver tyrkiske imamer særrettigheder, møder kritik fra flere politikere. Fortolkningen indebærer, at tyrkiske imamer undtages for indvandringsprøve og danskhedskurser, der gælder andre religiøse forkyndere. Dansk Folkeparti undrer sig over dette, og partiets EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth, siger: ”Jeg synes, at det er problematisk, at Udlændingestyrelsen har fortolket aftalen på den måde her. Derfor er jeg villig til at undersøge, om aftalen kan fortolkes mere restriktivt. Og så må vi vurdere, om det er en sag for EU-domstolen. For i udgangspunktet bør der gælde de samme regler for de tyrkiske imamer, som der ellers gælder for andre missionærer. Der er i hvert fald ingen grund til at være forsigtige i forhold til at udfordre den aftale mellem Tyrkiet og EU, som jeg synes er dybt problematisk.” Det skriver Kristeligt Dagblad.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 4

Institutionelle anliggender: Et EU i flere hastigheder
I en debat på Altinget skriver Lukas A. Lausen, formand for Det Udenrigspolitiske Selskab U35, at kriserne i EU burde åbne døren til et EU i flere hastigheder, samarbejdsformer og unioner. Mange efterspørger fleksbilitet i EU, og netop ideen om mange forskellige former for samarbejde og unioner, kan skabe den fleksibilitet. Ideen om et Europa i flere unioner læste han første gang om, hos Hannah Arendt. Tanken er, at man tænker på det europæiske fællesskab ikke kun i flere hastigheder, men også grundlæggende forskellige versioner. Lukas A. Lausen, afslutter: ”Mens ingen forventer, at eksempelvis Tyrkiet eller Rusland lige foreløbig skal, vil eller må blive medlem af Den Europæiske Union, ville andre former for samarbejde måske være gavnligt. Ordsproget De, der taler sammen, skyder ikke på hinanden vil således i bedste vis kunne anvendes i en situation, hvor vi er meget uenige om grundlæggende menneskerettighedsspørgsmål med Tyrkiet - men vi vælger stadig at forhandle og handle med landet, for vi ved, at vi kun ved at tale sammen kan forhindre hårdere konflikter.”
Kilde: Altinget

Klima: Genvindingsindustrien: EU sætter danske affaldsmål under pres
Der kan endelig blive sat skub i dansk miljø- og affaldspolitik, efter en ny affaldspakke fra EU sætter ambitiøse mål for genanvendelsen. Det skriver Anders Rune Bjerrum, sekretariatschef for Genvindingsindustrien under Dansk Erhverv, i en debat på Altinget. Europa-Parlamentet har nemlig for nyligt vedtaget EU’s affaldspakke, og der lægges op til, at 70 procent af det europæiske husholdsningsaffald i 2030 skal genanvendes. Målet er tiltrængt, da der i dag kun genanvendes 40 procent. Dermed er EU-Parlamentets forslag et stort skridt i den rigtige retning, og nu skal affaldsressourcerne sættes fri på markedet, og den frie og fair handel på tværs af EU skal sikres.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
3. maj 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark