Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information4. december 2019Repræsentationen i Danmark29 min læsetid

Onsdag den 4. december

Onsdag d. 4. december 2019

Tophistorier

Trump skal redde NATO ud af transatlantisk krise
Flere medier skriver i dagens aviser, at NATO er i krise, fordi både Tyrkiet og Frankrig begge er mødt op med en egen dagsorden. Berlingske skriver, at den franske præsident, Emmanuel Macron, og Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, volder den norske generalsekretær store hovedbrud. Macron har nemlig udtalt sig meget kritisk om NATO op til topmødet og forventer, at forsvarsalliancens fremtid skal diskuteres. Præsident Erdogan har truet med at nedlægge veto mod et forsvarsudspil vedrørende de baltiske lande og Polen, hvis ikke NATO støtter Tyrkiet i kampen mod kurderne og YPG-bevægelsen. Jyllands-Posten skriver i dagens avis, at Tyrkiet er omdrejningspunkt for massiv opmærksomhed under NATO-topmødet. Ikke kun på grund af truslen om, at landet vil blokere for revision af NATO’s forsvarsplaner, men også fordi landets angreb på kurderne i Syrien har udløst risiko for, at frigivne fremmedkrigere vender tilbage til Europa og skaber terror.

Og fordi Tyrkiet har købt af Ruslands S-400-missiler og samarbejde om systemet, der risikerer at give en af NATO hovedmodstandere mere viden om NATO-forsvarssystemer. ”Hvis vores venner i Nato ikke betegner dem, vi anser for at være terrorister, for at være terrorister, så vil vi gå imod et hvert skridt, der bliver taget her,” sagde Erdogan, inden han rejste til London. Han er også på kollisionskurs med den franske præsident, Emmanuel Macron, som han mener, mangler forståelse for Tyrkiets situation. ”Jeg har forklaret ham om de trusler, vi står overfor fra Syrien, mange gange. Men han har aldrig forstået. Han er så uerfaren. Han ved ikke, hvad kampen mod terror går ud på. Derfor har de gule veste-bevægelsen besat det meste af Frankrig,” lød det fra Erdogan.

Donald Trumps særdeles markante kritik af medlemslandenes haltende betalinger var ny - ikke som problem betragtet, men en ny kritik i forhold til, at dette ikke var noget, man i samme grad tidligere har oplevet en amerikansk præsident konfrontere. Begge aviser skriver også, at den amerikanske frustration over medlemslandenes lave indbetaling til forsvarsbudgettet også spiller en stor rolle. Donald Trump har fået Danmark og en række andre lande til at hæve forsvarsbudgetterne - men langtfra tilstrækkeligt set med amerikanske briller. Siden da er der opstået en diskussion om, hvorvidt europæerne uden USA overhovedet er i stand til at løse kriser rundtom i verden. Svaret er nej, og dette har fået både Frankrig og Tyskland til at foreslå en række europæiske søjler inden eller uden for EU.

Berlingske skriver, at Donald Trump er den eneste, der lige nu er i stand til at samle NATO. Hans temperament de kommende 36 timer vil være afgørende for NATO’S fremtid. Trumps rådgivere varsler, at den amerikanske præsident denne gang vil være mægleren og ikke den, der skaber ballade. I avisens leder skriver Politiken i dag: ”Tvivlen om USA's engagement kan næppe begrænses til Trump. Også de kommende USA-præsidenter vil kræve større europæiske bidrag. NATO fungerer militært, men møder politisk tvivl. Ved jubilæet bør fællesskabets regeringer holde hinanden, også Tyrkiets regering, fast på forpligtelsen til både at forsvare og opretholde det demokratiske, frie samfund. Samtidig er der grund til at tage alvorligt, om EU gradvis skal overtage et større ansvar for sin egen sikkerhed. Det er lettere sagt end gjort. Markant dyrere. Og ekstremt forpligtende. Selv om det aktuelt er fristende at tilstræbe mindre afhængighed af USA og Tyrkiet, vil en styrkelse af EU's sikkerhedsmæssige dimension være mest optimal som et led eller en søjle i et fortsat stærkt NATO.”
Berlingske, s. 18; Jyllands-Posten, s. 12-13; Politiken, s. 1 (04.12.2019)

Prioritede historier

Verdens tech-giganter har ikke hørt det sidste til den danske EU-kommissær
Flere medier skriver i dagens aviser om EU-kommissær Margrethe Vestager, der formelt er blevet godkendt i sin nye rolle som næstformand. Ressortområdet er udvidet til at hedde et ”Europa, der er klar til den digitale tidsalder”, og hele den digitale udfordring samt konkurrence er hendes. Titlen er opgraderet til executive vice president, og det fysiske bevis på forfremmelsen er, at kontoret på 10. etage er pakket i kasser og flyttet op på 12. sal. Jyllands-Posten skriver, at et af de første punkter på Vestagers dagsorden bliver, at hun have en bund under selskabsskattesatsen og en fælles skattebase i EU, så virksomheder beskattes af det samme på tværs af EU's landegrænser. ”Irland har i mange år haft en selskabsskat på 12,5 procent, som Ungarn nu har trumfet med en selskabsskat på 9 procent. Risikoen er, at selskabsskat fuldstændig mister sit potentiale i forhold til at bidrage til at finansiere det samfund, hvor man driver sin forretning, ” siger Margrethe Vestager og fortsætter: ”Så det at lægge en bund under, hvor lav den kan blive, samtidig med at man får styr på skattebasen, gør, at vi vil få en helt anden ret og rimelighed. ”

Men højere skat er ikke en nem vare at sælge til blandt andet USA. Ifølge Jyllands-Posten har Frankrig senest indført en særlig skat for store it-selskaber. Det franske parlament vedtog nemlig i juli en ny lov om beskatning af digitale giganter. Herunder Facebook, Amazon, Google og Apple. Skatten er på 3 procent af omsætningen. Det er ikke faldet i god jord hos den amerikanske præsident, Donald Trump. Nu truer han franskmændene med at indføre toldafgifter på franske varer. USA's handelsrepræsentant, Robert Lighthizer, oplyser, at den amerikanske regering vil indføre en toldafgift på op mod 100 procent på varer fra Frankrig. Det vil blandt andet kunne ramme franske produkter såsom champagne, håndtasker og ost.
Jyllands-Posten, s. 1, 12-13, 14 (04.12.2019)

Finansloven lemper reglerne for arbejdsomme udlændinge
Flere medier skriver i dagens aviser om gårsdagens Finanslovsaftale og dens betydning for arbejdskraftens frie bevægelighed og arbejdsudbuddet. <br /> Jyllands-Posten skriver, at aftalen på en stribe punkter gør det nemmere at komme til Danmark eller få lov at blive i landet, hvis man har et arbejde. Finanslovsaftalen skal blandt andet gøre det muligt for faglærte arbejdere at komme til Danmark via den såkaldte positivliste, der i dag er fokuseret på højt kvalificeret arbejdskraft, og den gør det også nemmere at blive i Danmark, hvis man for eksempel er en flygtning med et arbejde og mister sit opholdsgrundlag. Kravene sænkes til udenlandske studerende, der vil blive i landet for at arbejde efter eksaminerne, og der bruges i 2020 samlet 155 millioner kroner på at gøre det nemmere for tilflyttere at få dagpenge og på at gøre danskundervisning gratis for bestemte grupper. Altinget skriver, at Dansk Erhverv, Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri er glade for den øgede mulighed for at skaffe kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Det er især delaftalen om mere udenlandsk arbejdskraft, der får organisationerne til at kippe med flaget.
”Vi er positive, fordi virksomhederne har store udfordringer med at skaffe de medarbejdere, de har brug for. Det er især faglært arbejdskraft, som er den store udfordring,” siger Dansk Industris vicedirektør, Steen Nielsen, og fortsætter: ”Det vil gøre det muligt for os at fastholde nogle arbejdspladser i Danmark. Når der mangler medarbejdere til at udføre opgaverne, så kan virksomhederne meget nemt blive tvunget til at flytte opgaverne et sted hen, hvor de kan finde medarbejderne. Det er med til at skabe vækst og fremgang i Danmark, at man åbner for det her. ”

Men Finanslovsaftalen møder også kritik. Både Børsen og Information skriver, at Finansloven i realiteten svækker arbejdsudbuddet i Danmark. For selvom de Radikale kom igennem med en ordning, som skal sikre mere faglært arbejdskraft fra udlandet, tæller det nemlig ikke med i Finansministeriets beregninger. Til gengæld tæller både afskaffelsen af uddannelsesloftet og det såkaldte opholdskrav for kontanthjælp nedad i regnskabet. Ved redaktionens deadline tirsdag havde Finansministeriet endnu ikke svaret på, hvad den samlede effekt af finanslovsaftalen på arbejdsudbuddet bliver. Morten Østergaard (R), der fik forhandlet ind i forståelsespapiret, at beskæftigelsen ikke må falde, anerkender, at arbejdsudbuddet kan falde som følge af finansloven. Han forventer, at bedre adgang til udenlandsk arbejdskraft kan trække op, selvom det er svært at måle. ”Det afhænger lidt af, i hvor høj grad virksomhederne vil benytte sig af de nye muligheder for at hente udenlandsk arbejdskraft hertil.”

I et debatindlæg på Altinget skriver Jakob Mathiassen Nielsen, betonarbejder og faglig aktivist: ”Ifølge Vismandsrapporten fra 2017 er antallet af immigranter, der enten arbejder eller studerer i Danmark, mere end firedoblet siden EU’s østudvidelse i 2004 frem til 2016. Det er en stigning fra omkring 58.000 til 241.000 personer. Vi tænker ofte på migranter som folk, der individuelt har taget et valg om at prøve lykken i et rigere land - men det er ikke et fyldestgørende billede. Migrantarbejdere er big business for enorme multinationale firmaer, der systematisk flytter mange tusinder af migrantarbejdere rundt i verden. […] De europæiske byggepladser er i dag små babelstårne, hvor fagforeningerne står alene med den enorme udfordring det er at skabe sammenhold på tværs af nærmest uoverstigelige sproglige og kulturelle skel. Arbejdsgiverne og akademikerne har lagt nemmere ved at overkomme disse skel, fordi de alle taler, læser og skriver engelsk. Det gør de europæiske arbejdere sjældent. De fleste af os taler, læser og skriver kun vores modersmål - hvis vi altså kan læse og skrive. Den europæiske fagbevægelse bør kaste alle kræfter ind i kampen for at skabe sammenhold på tværs af de sproglige og kulturelle skel, der deler arbejderklassen i Europa. Men jeg er lige så overbevist om, at den europæiske arbejderklasse en dag vil rive EU’s indre marked fra hinanden, om nødvendigt med vold, hvis denne drøm om internationalt sammenhold forbliver en drøm.”

I et debatindlæg i Børsen skriver Helle Reedtz-Thott, bestyrelsesformand, GLS-A: ”Finanslovsaftalen lægger op til, at der udarbejdes en ny positivliste for stillinger på minimum faglært niveau, hvor der er mangel på arbejdskraft. Positivlisten angiver, hvilke stillinger der kan besættes med medarbejdere fra lande uden for EU. Dette kan give landbruget nye muligheder, som kan bidrage til at løse manglen på arbejdskraft. GLS-A vil arbejde for, at faglærte landmænd kommer på positivlisten. Ifølge aftalen vil det kun være arbejdsgivere, der lever op til et krav om danske løn- og ansættelsesvilkår, som kan benytte ordningen. Medlemmer af GLS-A overholder allerede dette krav, da de følger overenskomsten, hvor vilkårene svarer til det, som er aftalt på det øvrige arbejdsmarked. Endvidere vil det kun være virksomheder, der lever op til deres måltal for ansættelse af elever, der får adgang til den nye positivliste.”
Information, s. 4-5; Altinget; Børsen, s. 2, 23; Jyllands-Posten, s. 10 (04.12.2019)

Vil have Brexit overstået. Nu. For landet lider
Flere medier skriver i dagens aviser om det kommende valg i Storbritannien og udsigten til et Brexit – med eller uden en aftale. Politiken skriver, at Nigel Farage og Brexit-patiet har massiv tilbagegang. Brexit-Partiet står til 3 procent ved valget 12. december i et gennemsnit af meningsmålingerne, og det kan snildt ende uden et eneste medlem i parlamentet i Westminister. I maj sagde over 20 procent af briterne ellers, at de ville stemme på det nye parti. Men trods kollapset i meningsmålingerne kan Brexit-Partiet stadig volde skade. Nok fører de konservative med omtrent 11 procentpoint i meningsmålingerne foran Labour, men i det britiske valgsystem, hvor vinderen tager det hele i enkeltmandskredse, kan stemmespild betyde alverden. Tag bare valgkredsen Bassetlaw, hvor landsbyen Blyth hører til. Labour har haft kredsen i mere end 80 år, men en model fra YouGov spår, at kredsen måske kan rykke til de konservative denne gang. Det er dog helt tæt, ikke mindst, fordi Brexit-Partiet ventes at snuppe en tocifret procentandel. I sidste ende kan det hjælpe Labour til at bevare kredsen.

Avisen har også besøgt havnebyen Dover, som er Storbritanniens port til Europa. Byen har den nærmeste havn til det europæiske fastland, og det er den nærmeste by til Eurotunnelen fra Calais i Frankrig. Havnen er en af verdens travleste med over 11,7 millioner passagerer og næsten 2,5 millioner lastbiler i 2018. Her har den talt med lastbilchauffør Iain Scarlett, der ligesom mange andre først og fremmest ønsker en afgørelse. ”Jeg synes, at de bare skal få det overstået. Jo længere vi venter, jo mere lider landet”, siger han til avisen. For ham og mange andre borgere i Dover er Brexit det eneste, det kommende parlamentsvalg handler om. Han er bekymret for, hvad EU og især den langsommelige Brexit-proces gør ved landet.
Politiken s. 11 (04.12.2019)

Administration

DF lavede falske hotelkontrakter
Ekstra Bladet skriver i dagens avis, at Dansk Folkepartis sag om misbrug af EU-penge nu også involverer DF-formanden, Kristian Thulesen Dahls, højre hånd. Nye informationer viser nemlig, at Dansk Folkepartis administrationschef, Jeanie Nørhave, udgav sig for at være to forskellige hotelchefer på kontrakter med den skandaleramte organisation Meld. Det afslører kontrakter med Hotel Koldingfjord og Color Hotel Skagen underskrevet i henholdsvis 2014 og 2015, som Ekstra Bladet er i besiddelse af. 61-årige Jeanie Nørhave hører til i Dansk Folkepartis absolutte top, og hun har kontor få meter fra DF-formanden. Samtidig er hun tæt på partistifter Pia Kjærsgaard.
Ekstra Bladet, s. 6-7 (04.12.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

Jeg kæmper imod ulovlig transport
I et debatindlæg i Ekstra Bladet skriver Benny Engelbrecht (S), transportminister: ”Chauffør Gunnar Kvisgaard Knudsen beder mig her i avisen om at forholde mig til ulovlige cabotagekørsler, som han mener bliver brugt mod det danske velfærdssystem. Og jeg er helt enig. Ulovlig cabotage er social dumping, og det skal vi bekæmpe. Derfor arbejder jeg også på højtryk for, at vi i EU strammer cabotage-reglerne, og det ser ud til at lykkes. Jeg både håber og tror på en aftale om Vejpakken (måske inden nytår), der indeholder mange gode elementer, som understøtter regeringens kamp mod social dumping. Vi arbejder blandt andet for at stramme reglerne om postkasseselskaber. For det er fuldstændig uacceptabelt, at danske vognmænd via datterselskaber/postkasseselskaber i udlandet omgår reglerne og undergraver den danske transportbranche og den danske velfærdsmodel. Et frit og fair indre marked i EU skal foregå på vilkår, som ikke undergraver nationale løn- og arbejdsvilkår eller svækker de nationale velfærdsmodeller. Fri bevægelighed skal være fair bevægelighed. Når en udenlandsk chauffør kører cabotage i Danmark, er chaufføren i direkte konkurrence med danske chauffører, og derfor går det ikke, at chaufføren aflønnes til under det halve af en dansk chauffør. Derfor vil vi i regeringen foreslå en ny lovgivning, der gør det til et krav, at chauffører, der kører cabotage i Danmark, skal aflønnes på dansk niveau.”
Ekstra Bladet, s. 20 (04.12.2019)

S vil have opgør med EU's frie bevægelighed: "Det skaber mere ulighed"
I et debatindlæg på Altinget skriver Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet: ”EU’s indre marked bygger på frie bevægeligheder for arbejdskraft, varer, kapital og tjenesteydelser. Den måde, vi har åbnet markederne op på, kalder vi med ét ord for globaliseringen. På mange måder har globaliseringen gavnet os. I Danmark er op imod en halv million arbejdspladser afhængige af vores samhandel med resten af EU. Men globaliseringen har også ført til en stigende ulighed i hele Vesteuropa, og også i Danmark. Ifølge Danmarks Statistik er den såkaldte Gini-koefficient, der måler uligheden i den disponible indkomst, steget fra starten af 1990’erne til i dag. […] I Danmark er Gini-koefficienten steget fra omkring 22 i midten af 1990’erne til tæt på 30 i dag. Det er en skadelig udvikling. Det er der flere årsager til. En væsentlig årsag er globaliseringen og EU’s frie bevægelighed. Hvis man er et multinationalt selskab som Apple, er den frie bevægelighed rigtig god. Det betyder nemlig, at man kan flytte rundt på investeringer og pengestrømme. Ved at udnytte EU’s skattestrukturer kan man slippe med en meget lav skat. I EU har vi for eksempel set, at Irland har lavet en aftale med Apple, der har sluppet med at betale 0,005 procent i skat af den profit, de tjener på at sælge iPhones. Men hvis man er en lastbilchauffør, er den frie bevægelighed ikke altid kun en fordel. Vi har set, hvordan lastbilchauffører fra Østeuropa bliver underbetalt i Danmark. Senest så vi, hvordan filippinske chauffører, der var kommet til Danmark gennem Polen og EU's indre marked, blev betalt ned til 15 kroner i timen og boede i slumlejre i Padborg. Det presser også de danske chaufførers løn nedad. Derfor skal vi have et opgør med EU’s frie bevægelighed, som vi kender den i dag. For det første må vi stoppe det nedadgående lønpres på almindelige mennesker, som EU’s indre marked forårsager. Det kræver lovgivning, der sætter fagbevægelsens ret til at blokere i tilfælde af social dumping over princippet om fri bevægelighed af arbejdskraft.”
Altinget (04.12.2019)

Det digitale indre marke

EU stiller skrappe krav til 5G-netværk
Børsen skriver, at 5G-mobilnetværket skal være en økonomisk drivkraft for EU-landene uden at gå på kompromis med sikkerheden. Sådan lyder konklusionen, efter at EU-landene mødtes for at drøfte 5G-netværkets fremtidige rolle i Europa i Bruxelles tirsdag. Det er således et klart signal til kommissæren for det indre marked, Thierry Breton, der for anden dag er i arbejdstøjet. Ved dagens møde kunne han tage bestik af medlemslandenes bekymringer om risici ved 5G-netværket og forberede sig på det kommende arbejde. EU-Kommissionen vil udarbejde en handlingsplan eller en værktøjskasse inden udgangen af året.
Børsen, s. 26 (04.12.2019)

Finansielle anliggender

Kan Lagarde spolere Rohdes rentespådom?
Børsen skriver, at der overfladisk set ikke er megen uenighed, når Pascal Blanqué, investeringschef hos franske Amundi, bliver spurgt, om han deler nationalbankdirektør Lars Rohdes nylige vurdering i Børsen, hvor Rohde om renteniveauet giver udtryk for, at der på fem og ti års sigt ikke er grund til at tro, ”at det skulle blive væsentligt anderledes." Dog mener Blanqué, at den nye ECB-chef, Christine Lagarde, kan få Lars Rohdes renteprognose til at fejle. Nok kan hun med sin politiske fortid bygge en bro over kløften mellem penge- og finanspolitikken – altså at kunne få eurozonens finansministre til at lempe på rækken af budgetregler indført efter finans- og gældskriserne. Sker det – i forening med Blanqués forventning til en ny runde med stærkt offensiv pengepolitik i flere lande – er der basis for inflation og dermed højere renter. Og så holder Lars Rohdes renteprognose ikke.
Børsen, s. 27 (04.12.2019)

Grundlæggende rettigheder

Institut for Menneskerettigheder til kritiker: Vi er uafhængige og kritiske
I et debatindlæg på Altinget skriver Dorthe Elise Svinth og Jesper Lindholm, formand og næstformand i bestyrelsen for Institut for Menneskerettigheder: ”Erik Boel retter i Altinget kritik mod Institut for Menneskerettigheders ledelse. Han fremhæver, at instituttets kerneopgave er at stå vagt om menneskerettighederne, og at udgangspunktet er det juridiske. Det er vi naturligvis enige med ham i. Vi er Danmarks nationale menneskerettighedsinstitution og dermed en uafhængig og kritisk rådgiver på menneskerettighedsområdet. Vi overvåger, hvordan det går med menneskerettighederne og siger fra, når Danmark ikke gør det godt nok. Erik Boel synes ikke, at vi gør nok, men vores utallige høringssvar og rapporter giver mange eksempler på vores arbejde, og lad os fremhæve nogle af dem. […] Og siden 2016 har vi med EU-støtte stået i spidsen for et verdensomspændende program, som har styrket mere end 80 nationale menneskerettighedsinstitutioners kapacitet til blandt andet at overvåge, om virksomheder og regeringer overholder menneskerettighederne i deres hjemlande. Målet med det internationale arbejde er, at staterne selv får etableret de nødvendige institutioner og den nødvendige lovgivning. På den måde er vi med til at skabe den infrastruktur, der giver borgerne en bedre beskyttelse af deres rettigheder.”
Altinget (04.12.2019)

Institutionelle anliggender

EU har fået en ny boss
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Rina Ronja Kari, medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU: ”Med et forslag om EU-krav om mindsteløn minder den nye EU-boss ganske meget om sin forgænger. Men én ting er markant anderledes - og nej, det er ikke det faktum, at hun er en kvinde. Det er derimod, at Ursula von der Leyen er den første EU-boss, der står i spidsen for en kommission, hvor der ikke er repræsentanter fra alle EU's medlemslande. Der er i dag stadig 28 medlemslande, men nu er der kun 27 kommissærer. Dermed adskiller den nye EU-Kommission sig radikalt fra de tidligere af slagsen. […] Det er en gammel hed drøm hos EU-toppen at gøre kommissionen mindre. Men anledningen er næppe ligefrem ønskegrunden. Det handler nemlig igen om Storbritannien og brexit. De gængse argumenter for en mindre EU-Kommission handler om, at det er mere effektivt med en mindre gruppe, og at kommissærerne har til opgave at forsvare EU og ikke deres eget medlemsland. […] På trods af en vis modstand hos andre medlemslande slår EU's traktat, Lissabontraktaten, faktisk også fast, at EU-Kommissionen skal blive mindre, og pladserne skal gå på tur mellem landene. Dermed kan Storbritanniens udtræden af EU bruges til at tage endnu et skridt væk fra at tænke på EU som et ligeværdigt samarbejde imellem lande til i stedet at være sin egen union, hvor alle lande ikke behøver at være repræsenteret i den mest magtfulde institution - i hvert fald ikke hele tiden.”
Jyllands-Posten s. 20 (04.12.2019)

Vestager indtager førsteplads på liste over indflydelsesrige personer i europæisk politik
Altinget skriver, at Politico Europe har udgivet en liste over de mest magtfulde personer i europæisk politik og danske Magrethe Vestager kan prale af en flot placering. Listen er inddelt i tre kategorier: doers, disrupters og dreamers, der beskriver tre forskellige former for magt. "Doers" er de personer, der har den største mulighed for at udøve indflydelse i europæisk politik, og det er i den kategori, hvor den danske EU-kommissær Margrethe Vestager er på førstepladsen. ”På et tidspunkt, hvor kommissionen sandsynligvis skal kæmpe for at hævde sig selv, kan den danske politiker let komme til at overskygge sin chef, formand Ursula von der Leyen," skriver Politico Europe. Som den mest magtfulde person i europæisk politik har Politico Europe udpeget Frankrigs præsident Emmanuel Macron. Han indtager altså førstepladsen på tværs af de tre kategorier.
Altinget (04.12.2019)

Interne anliggende

De er mere liberale i Rumænien
Kristeligt Dagblad skriver, at Radomir Tylecote fra Institute of Economic Affairs, beretter i The Spectator om, hvordan han var inviteret til at tale på Cambridge. Hans forslag om Brexit som tema blev venligt afslået med begrundelsen om, det ville blive for kontroversielt. Ugen før havde han på universitetet i Bukarest i Rumænien holdt et kritisk foredrag om EU's anonyme lovgivere, og alle diskuterede interesseret: ”På Cambridge svigter man fortsat ytringsfriheden og fatter ikke, hvad det vil sige at være ordentlig liberal. Vores kultur er i alvorlige problemer, eftersom jeg kan behandle ansigtsløse bureaukraters styre i et tidligere diktaturland i Warszawapagten, men ikke på et af vore fineste universiteter. På britiske universiteter er der i dag bestemte emner, man ikke må tale om. Det lyder som nyt slaveri i mine øren,” udtaler Tylecote.
Kristeligt Dagblad, s. 10 (04.12.2019)

Interne anliggender

Finlands regering går af efter krise i postvæsnet
Jyllands-Posten skriver i dagens avis, at den finske regering går af efter en langvarig krise, som har rødder i en arbejdskonflikt i det finske postvæsen, Posti. Finlands socialdemokratiske statsminister, Antti Rinne, har tirsdag indgivet sin regerings afskedsbegæring til landets præsident. Ved en kort ceremoni indgav Antti Rinne afskedsbegæringen til præsident Sauli Niinisto i præsidentens residens. Præsidenten bad regeringen blive som forretningsministerium, indtil en ny regering er fundet. Den politiske krise har rødder i en arbejdskonflikt i det finske postvæsen, Posti. Finland har for øjeblikket EU-formandskabet.
Jyllands-Posten, s. 11 (04.12.2019)

Nu skal der for alvor gøres klar til elbiler
Børsen skriver, at der kommer nye krav om anlæg af ladestandere, og kabelføring hertil, på parkeringspladser ved nybyggeri, ved ombygninger og sågar ved eksisterende bygninger. 2. oktober 2019 fremsatte boligministeren nemlig et lovforslag om ændring af byggeloven. Lovforslaget er en direkte følge af EU-direktivet 2018/844 om bygningers energimæssige ydeevne. Lovforslaget giver boligministeren hjemmel til at fastsætte regler om etablering af ladestandere samt forberedelse til etablering af ladestandere for bestående erhvervsbygninger med mindst 20 parkeringspladser, ombygninger af bygninger med mindst ti parkeringspladser og nybyggeri med mindst ti parkeringspladser.
Børsen, s. 7 (04.12.2019)

Klima

Grøn finanslov i undtagelsestilstand
I avisens leder skriver Information: ”Vi er i en undtagelsestilstand. For en uge siden vedtog Europa-Parlamentet med stort flertal og stående bifald en resolution, som erklærede, at klimaforandringerne er at betragte som en ’undtagelsestilstand’. Den politiske normaltilstand er i dag en slags rullende fortov, som bevæger os mod uoverskuelige klimaforandringer med uforudsigelige konsekvenser for vores natur og samfund. Og sådan vil det angiveligt fortsætte, hvis vi bliver ved med at føre politik, som vi plejer. Sædvanligvis forestiller vi os en undtagelsestilstand som midlertidig. Som noget, der bliver erklæret under særlige omstændigheder og derefter ophævet igen. Men denne undtagelsestilstand forekommer permanent. Den er det nye vilkår, som vores politik, erhvervsliv, foreninger og andre aktører skal tage højde for. […] Glædestrålende meddelte De Radikales leder Morten Østergaard, at denne finanslov skulle reducere vores CO2-udledning med én procent næste år. Men det kræver groft sagt en reducering af vores udledninger på cirka 3,5 procent om året i gennemsnit, hvis vi skal nå vores målsætning om 70-procentsreduktion i 2030. Finansloven 2020 udstiller således, hvor langt der er mellem det, som vores grønne flertal efter ugers anstrengelser og hårdt pres kan opnå, og det, som vi i fællesskab skal opnå, hvis vi vil leve op til vores eget mål. Vi befinder os som sagt på et rullende fortov den forkerte vej. Og den finanslov, der i normaltilstanden ville være skridt i den rigtige retning, bevæger os i undtagelsestilstanden længere og længere fra det, vi ved, vi skal gøre. Finansloven er dog ikke regeringens definitive klimapolitik. Den kommer først med klimaloven og klimahandlingsplanen, og vi glæder os til at se, hvordan regeringen her én gang for alle vil vise, hvordan vi møder undtagelsestilstandens radikalitet med en radikal grøn omstilling.”
Information s. 20 (04.12.2019)

Gør finanssektoren grøn
I et debatindlæg i Information skriver Niels Fuglsang, MEP’er for Socialdemokratiet: ”I sidste uge erklærede EU, at vi befinder os i en klimanødsituation. Et par uger forinden meddelte Den Europæiske Investeringsbank, EIB, at den dropper investeringer i sort energi. I EU har vi en forpligtelse til at gå forrest i kampen for en grønnere verden. Her er tre gode bud på, hvordan vi kan udnytte finanssektorens økonomiske muskler til at bekæmpe klimaforandringerne.<br /> For det første skal banker forpligte sig på at give lån til grønne projekter. […] For det andet bør vi i EU tænke mere i retning af muligheden for at udstikke og udnytte grønne statsobligationer, der er øremærket til klimaprojekter. På den måde leder man private investeringer direkte over i projekter, der arbejder for eksempelvis grøn transport. […] For det tredje bør vi have endnu større fokus på EU's liste af projekter med fællesinteresse, der er berettiget til EU-støtte. Listen knytter sig til modernisering af Europas energiinfrastruktur. Desværre er hvert femte projekt på den seneste liste baseret på gas eller olie. De projekter skal af listen, så kun klimavenlige projekter modtager EU-midler.”
Information, s. 18 (04.12.2019)

Nyt Europa: EU-Kommissionen tager for små skridt mod den grønne omstilling
I et debatindlæg på Altinget skriver Julie M. Rosenkilde, sekretariatsleder, Nyt Europa: ”I Nyt Europa har vi siden 2015 arbejdet centralt for at sikre, at FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling står centralt placeret i EU’s strategiske ramme. Her har vi blandt andet samarbejdet med civilsamfundsnetværket SDG-Watch Europe for at presse den tidligere Kommission til at komme med bud på, hvordan EU kan leve op til de 17 verdensmål. Derfor er vi da også glade for, at Ursula von der Leyen nævner verdensmålene så meget, som hun gør. Det europæiske semester, hvor EU’s finanspolitik koordineres, skal ifølge hende have fokus på verdensmålene. Dernæst har hver kommissær ansvaret for at følge op på verdensmålene inden for kommissærernes politikområder. Så langt, så godt! Men roserne vokser langt fra ind i den Europa-politiske himmel. For det er langt fra klart, hvem der i sidste ende har det overordnede ansvar for implementeringen af Verdensmålene på EU-niveau. Vi anbefaler, at Ursula von er Leyen tager sit lederskab alvorligt og gør sig selv til ansvarshavende for, at vi opnår verdensmålene.”
Altinget (04.12.2019)

Ornitologer: Biodiversitetspakke skal tage afsæt i Natura 2000-områder
I et debatindlæg på Altinget skriver Egon Østergaard, formand for Dansk Ornitologisk Forening: ”Med regeringens og støttepartiernes forståelsespapir på naturområdet er der lagt markante spor ud for at forbedre naturen. Mere urørt skov, flere sammenhængende naturområder, bedre vilkår for biodiversiteten og konkrete initiativer er alle fremragende pejlemærker, som alle naturinteresserede må klappe i hænderne over. Lad os komme i gang. Jo før jo bedre, og gerne i regeringens år 1. […] Hvert område forvaltes via en Natura 2000-plan, der fornys hvert sjette år, og næste gang er allerede i 2021. Derfor bør regeringen i Biodiversitetspakken indtænke, hvordan man endnu bedre kan løfte indsatserne for udpegede arter og naturtyper i mange internationalt vigtige naturområder. Det er offentlige myndigheder, stat og kommuner, der gennem handleplaner og andre initiativer gør noget konkret derude for at øge naturværdierne, men indsatsen kan forbedres. Ofte er de formulerede naturmål alt for overordnede og upræcise, og finansieringen baserer sig primært på EU-landbrugsstøtteordninger (landdistriktsmidler). Hertil kommer i mindre omfang nationale og kommunale midler, de sidste i hård konkurrence med ældrepleje og skoler. Øremærk en stor pulje nationale penge til naturforvaltningen i N2000-områderne, for det giver mere frihed til at forvalte 100 procent for naturen, og reserver midler til opkøb eller multifunktionel jordfordeling, så arealerne kan udvides og disponeres til naturens dynamik. Nogle af midlerne bør understøtte de indsatser, som kommunerne gennem konkrete handleplaner på private arealer er forpligtede til at gennemføre.”
Altinget (04.12.2019)

Udenrigspolitik

Tyskland mistænker Rusland for at stå bag lejemord i Berlin
Politiken skriver i dagens avis, at Tyskland formoder, at en lejemorder fra Rusland står bag et drab denne sommer i Berlin. Det er magasinet Der Spiegel, som har identificeret morderen som en 54-årig russer. Den myrdede, Zelimkhan Khangoshvili, var etnisk tjetjener med georgisk pas. Han havde tidligere kæmpet i Tjetjenien og bagefter arbejdet imod russiske interesser i Ukraine og Georgien, skriver Der Spiegel. Han frygtede, at russiske efterretningstjenester ville foretage et attentat på ham. Det fortalte han de tyske asylmyndigheder i 2017, skriver Siddeutsche Zeitung. Han fik ikke asyl, men fik lov til foreløbig at blive i Berlin. 23. august var han til fods på vej til fredagsbøn i en moské i bydelen Moabit, da han blev dræbt på klos hold med en pistol med lyddæmper. Omstændighederne er meget mistænkelige og det samme er drabsmandens identitet og falske papirer. ”Vi konkluderede, at udstedelsen af et gyldigt hjemligt pas, skatte-id og et internationalt rejsepas til en ikkeeksisterende person ikke kunne være sket uden den russiske stats direkte involvering, hvilket inddrager russiske sikkerhedstjenester i attentatet i Berlin”, skriver Bellingcat. Den øverste tyske anklagemyndighed overvejer derfor at overtage sagen, der har betydelige implikationer for forholdet mellem Tyskland og Rusland.
Politiken, s. 10 (04.12.2019)

Udvidelse

Mette Frederiksen viser EU-realisme
I en kommentar i Politiken skriver, Michael Seidelin: ”EU-kommissær Margrethe Vestager kritiserede forleden i et interview på netavisen Altinget i skarpe vendinger statsminister Mette Frederiksens (S) EU-politik. Den danske regerings afvisning af at øge EU's budget er kortsigtet, og Danmark begår en fejl i sammen med Holland og Frankrig at blokere for forhandlinger om Albaniens og Nordmakedoniens medlemskab af EU, lød det. Nu kræver det vovemod at modsige Margrethe Vestager, som har fået en form for helgenstatus i den danske og internationale presse. Men lad os prøve alligevel. [...] Svaret er, at naive slagord om samling af den europæiske familie kommer til kort, når det drejer sig om at skabe forudsætningerne for deltagelse i et demokratisk projekt. Erfaringerne fra øst-udvidelsen har vist, at det tager mange årtier at skabe en demokratisk kultur i lande, der som Polen - og Albanien - har levet under et kommunistisk regime og før det under autoritære styreformer. Med den erfaring i baghovedet er der grund til at tænke sig om, for EU står over for store opgaver. Forhandlingerne med Storbritannien om nye relationer på stort set alle områder vil kræve betydelige ressourcer. EU's asylpolitik fungerer ikke, Schengen-samarbejdet har spillet fallit, og klimaudfordringen vil stille store krav til hele EU-systemet på en række politikområder. I den situation er der ingen grund til at pålægge systemet nye opgaver, selvom forhandlinger med de to lande vil strække sig over flere år. Men det drejer sig om ganske små lande, vil nogle indvende, og det er moralsk forkert at vende dem ryggen. Helt rigtigt. Men hvorfor ikke give dem favorable handelsaftaler? Hvorfor ikke give deres studerende adgang til EU-programmer? Der er andre muligheder. Noget er i gang og venter kun på at blive intensiveret. Der er kun gode argumenter for at åbne EU i forhold til resten af Europa. Men en ting er vigtig: Vi skal skabe orden i vores eget hus, inden vi lukker nye ind.”
Politiken, s. 9 (04.12.2019)

Detaljer

Publikationsdato
4. december 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark