Onsdag den 4. juli

Tophistorier

Sådan skal tyske transitcentre bremse illegale migranter
I en analyse i Berlingske skrives der, at den tyske kansler Angela Merkel og hendes indenrigsminister Horst Seehofer efter flere ugers bitter strid, sent mandag aften blev enige om at oprette ”transitcentre” nær den tysk-østrigske grænse. Berlingske skriver ydermere, at den tyske regering dermed vil gøre op med illegal migration mellem EU-landene. Men hvordan transitcentrene skal fungere, er stadig uafklaret. Meningen er, at flygtninge, der allerede er registreret i andre EU-lande, skal sendes tilbage til det pågældende land. Efter planen skal det foregå efter aftaler med de enkelte EU-lande. I den forgangne uge har Merkel på et EU-topmøde forhandlet aftaler på plads med en række lande. Berlingske skriver yderligere, at efter at tyskerne har besluttet sig for at oprette særlige transitcentre til asylansøgere ved deres grænse mod syd, holder både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti et ekstra vågent øje med den udlændingepolitiske udvikling syd for grænsen. Tyskerne vil med den nye aftale sikre, at asylansøgere, som allerede har søgt asyl i et andet EU-land, ikke kommer ind i landet. I Politiken siger Thomas Gammeltoft-Hansen, ekspert i menneskerettigheder og international ret: ”Hvis de her transitcentre skal være en effektiv mekanisme, så skal man i princippet kunne stoppe folk, når de krydser grænsen, så det er svært at forestille sig de her transitcentre, uden at man også har nogle kontrolmekanismer ved eller umiddelbart efter grænsen. Det rejser et andet spørgsmål: Lægger Tyskland nu an til at udvide grænsekontrollen? Det tror jeg, mange EU-lande sidder og spørger sig selv om lige nu. Det er formentlig også noget, man fra EU-systemet vil holde et vågent øje med.” I Lederen i Berlingske skrives der: ”Et politisk drama uden lige har udspillet sig i Tyskland de seneste dage. Indenrigsminister Horst Seehofer satte sin egen post ind på et opgør med kansler Angela Merkels hidtidige flygtningepolitik. […] Selv om hverken Østrig eller Italien har udtrykt det mindste ønske om at tage imod asylansøgere, der måtte blive sendt tilbage fra Tyskland, er den værste regeringskrise sat på standby - i hvert fald midlertidigt. Det har kostet kansleren et opgør med hendes politik, men det har været et nødvendigt opgør. […] Derfor må man håbe, at CSUs oprør mod Merkels asylpolitik fører til en mere realistisk kurs, som vil bringe Tyskland tilbage mod midten af europæisk politik. EU sikrer europæerne kontante økonomiske fordele, fred og stabilitet, men fællesskabet er i disse år udfordret af både Brexit, et aggressivt Rusland og migrantpres. Derfor er det afgørende, at vi har et stærkt Tyskland, der kan stå i spidsen for det europæiske projekt, så vi i fællesskab kan løse problemerne.” Kristeligt Dagblad forklarer, hvad aftalen går ud på, om den bliver til noget, og om den kan redde den tyske regering. BT og B.T. Metro Danmark skriver, at en mulig konsekvens af aftalen mellem Merkel og Seehofer er, at bomme, hegn og vagter kan gå hen og blive et mere almindeligt syn, når man bevæger sig rundt i Europa. Information skriver, at efter magtkampen mellem Merkel og Seehofer, står begge parter tilbage som tabere. Gero Neugebauer, tysk politolog og partiforsker, mener, at kompromiset mellem de to parter er fuld af åbne spørgsmål. Han kalder det fremtidigere samarbejde mellem Merkel og Seehofer for ”forgiftet”. Gero Neugebauer, mener yderligere, at ideen om transitcentre forudsætter, at der laves udleveringsaftaler med de europæiske lande, som flygtninge kommer fra. Han siger: ”Ingen aner, om der kan laves holdbare aftaler med blandt andet Østrig, Italien og Ungarn. Hidtil har Tyskland ikke haft succes med at forhandle med aftagerlandene, så hvorfor skulle de få det nu.” Jyllands-Posten skriver, at hverken koalitionspartneren, socialdemokraterne eller naboen Østrig er begejstrede for Merkel og Seehofers aftale. Den østrigske kansler, Sebastian Kurz, omgående reaktion var at ”træffe foranstaltninger” som følge af de tyske transitcentre. Og ifølge Østrigs udenrigsminister, Karin Kneissl, er Østrig ”på intet tidspunkt blevet inddraget”. I en kronik i Berlingske, skriver Lars R. Møller, oberst, at EU's løsning på migrantkrisen ikke er behagelig, men derimod logisk. ”Efter det nyligt afholdte topmøde i EU foreslås det, at beskyttelse af grænserne og forhindring af illegal migration skal fylde meget mere, herunder skal budgettet til sikring af grænserne tredobles. EU vil desuden til dansk begejstring etablere opsamlingslejre udenfor EU, hvor man kan behandle asylansøgernes sager. […] EU behøver ikke lukke migranter ind, men hvis reglerne siger, at Europa skal lukke alle flygtninge ind, må reglerne revurderes, også selvom det betyder, at man kommer på kant med en eller flere konventioner. […] Ifølge en ny forskningsrapport fra EU-Kommissionens forskningsenhed, Joint Research Center, vil en sådan hjælp ikke standse migrationen i og fra Afrika. Tværtimod. Hvis man vil øge migrationen fra Afrika, skal man netop give økonomisk hjælp, så flere får råd til at migrere,” skriver Møller. Altinget skriver, at der torsdag og fredag i sidste uge var drama i Bruxelles, da EU's stats- og regeringsledere havde de helt store spørgsmål på dagsordenen på det, der på forhånd blev kaldt "alle topmøders moder". Særligt spørgsmålet om EU's fremtidige linje i forhold til asylansøgere fik sveden frem på panden hos Merkel, Macron, Orban, Kurz og alle de andre ledere, som gerne skulle vende hjem med et resultat, som var spiseligt for deres respektive befolkninger og parlamenter. Jyllands-Posten skriver, at EU-Kommissionens præsident, Jean-Claude Juncker, nu går ind for at øge tempoet betydeligt i udvidelsen af grænseorganet. Juncker vil have 10.000 grænsevagter på plads i 2020.
Altinget; Berlingske, s. 4-5, 24-25, 28; BT, s. 11; Jyllands-Posten, s. 10, 13; B.T. Metro, s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 6; Politiken, s. 8; Information, s. 1, 8-9 (04.07.2018)

Svaret på Trumps handelskrig bør være det modsatte af, hvad vi gør lige nu
Jyllands-Posten skriver, at enanalyse fra PIIE viser, at hvis præsident Donald Trump beslutter at indføre en særtold på 25 procent for at beskytte amerikansk bilproduktion, vil det over en ét- til treårig periode udløse en produktionsnedgang på 1, 5 procent og føre til tab af 195.000 arbejdspladser. Seniorforsker Chad E. Brown fra tænketanken Peterson Institute for International Economics (PIIE) i Washington D.C., siger: ”Hvis andre lande, primært EU, Japan, Sydkorea og Kina, gør gengæld, vil produktionstabet kunne blive så stort som 4 procent og koste 624.000 arbejdspladser. Det er hele importen af biler, minivan og SUV, der vil blive ramt, og vi taler om en import, der i 2017 beløb sig til 183,8 milliarder dollars.” EU har en importtold på personbiler på 10 procent, hvorimod importtolden i USA i dag kun er 2,5 procent. Her er det dog værd at notere, at pickup trucks, minivans og Sport Utility Vehicles (SUV), der er den amerikanske bilindustris bestsellere, allerede i dag er beskyttet af en legal importtold på 25 procent. Senere i denne måned rejser EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker og handelskommissær Cecilia Malmström efter planen til Washington D.C. for at mødes med ikke blot præsident Trump, men også med chefforhandler i internationale handelsspørgsmål Robert Lighthizer, handelsminister Wilbur Ross og handelspolitisk chefrådgiver Peter Navarro. En talsmand for Jean-Claude Juncker siger: ”Vi vil gøre alt såvel på den handelstekniske som den politiske side for at forhindre handelskrigen i at eskalere. Det er korrekt, at EU i 2017 eksporterede biler til USA for 37,4 milliarder euro, mens vi importerede biler fra USA til en værdi af 6,2 milliarder euro.” Fra europæisk side har man tilkendegivet vilje til at drøfte en reform af Verdenshandelsorganisationen WTO, sådan som det ønskes fra den amerikanske regering. Imens Trump truer med told på biler, forsøger en investeringsrådgiver i Belgien at berolige sine kunder og europæiske venner. Det skriver Jyllands-Posten. Brian Dunhill mener, at ”Trump går over igen”. Men det er ikke kun Dunhills klienter, der er nervøse for de økonomiske relationer på tværs af Atlanten. Det er EU-Kommissionen også. Først indførte Trump told på stål og aluminium, også fra Europa. Det fik EU til at svare igen med "modforanstaltninger", hvor der blandt andet indføres told på en række amerikanske produkter. Trump truer imidlertid med at fortsætte det, han kalder et forsvar for amerikanske sikkerhedsinteresser, men som for Europa er regulær handelskrig. Truslen fik i denne uge EU-Kommissionen til at offentliggøre en række modargumenter, fakta og trussel om et modangreb. Kommissionen peger på, at europæiske bilfabrikker bidrager til amerikansk velfærd og beskæftigelse. I en klumme i Berlingske skriver Ole P. Kristensen, dr.scient.pol., forhenværende professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, tidligere direktør for Falck og Plantedirektoratet og i dag formand for Riisfort Fonden og bestyrelsesmedlem i den liberale tænketank Cepos: "Trump er ved at starte en global handelskrig. Det bekymrer ham ikke, ”handelskrige er gode, og de er lette at vinde,” har han udtalt. Derfor kan man frygte, at Trump er villig til at eskalere en handelskrig i det uendelige med potentielt fatale konsekvenser for den globale økonomi. […] Når et land indfører told eller andre restriktioner på import, rammer det primært landets egne forbrugere og virksomheder. Forbrugerne får højere priser og mindre udbud, virksomhederne mister konkurrenceevne, og velstanden falder. Så når EU, Canada og Mexico besvarer Trumps tosserier med øget told på varer importeret fra USA, giver det ikke nogen form for økonomisk mening. Det er landenes egne forbrugere og virksomheder, der i første række bliver ramt. Det kunne måske give politisk mening at besvare told med told, hvis gengældelsen fik modparten til at vakle og fjerne den oprindelige told. Men det er et risikabelt spil, fordi en type som Trump sandsynligvis vil reagere med en eskalation. Derfor ville det være en langt mere rationel reaktion fra EU og USAs øvrige handelspartnere at ignorere Trumps provokationer, eller endnu bedre at reducere told og andre handelsbarrierer. Det ville være til gavn for deres indbyggere og virksomheder, og det ville fjerne det politiske og moralske grundlag for Trumps politik.” Berlingske skriver yderligere, at chefen for det amerikanske motorcykel-ikon Harley-Davidson, Matt Levatich, er kommet i den amerikanske præsident, Donald Trumps, sorte bog. Årsagen skyldes, at Harley-Davidson vil sende deres produktion ud af USA som følge af den truende handelskrig.
Berlingske, s. 24, 26; Jyllands-Posten, s. 11, 12-13 (04.07.2018)

Prioritede historier

De stærke mænd og Merkel
Politiken skriver, at den tyske regeringskrise handler om mere end asyl. Kulminationen sent mandag aften blev også kulminationen på et årtier gammelt fjendskab mellem den tyske kansler Angela Merkel og indenrigsminister Horst Seehofer. En kulmination, der også handler om meget andet end flygtninge og migranter og grænser og EU-aftaler. Det er en kamp om magt, om positioner, og om eftermæle. Og om fire mænd, hvis veje er uløseligt forbundet, men som har hver sin dagsorden. Der vel at mærke stritter i hver sin retning. I Lederen i Kristeligt Dagblad skrives der: ”Tysk kompromis i asylstrid kan hurtigt blive europæisk problem. Som en sand overlevelseskunstner har Angela Merkel endnu engang klaret skærene. Det er umiddelbart en god nyhed for Europa, som har brug for et stabilt Tyskland i sin midte. Spørgsmålet er dog, hvor stabil en forbundsrepublik, der reelt er tale om, når forbundskanslerens regering allerede efter mindre end fire måneder ved magten er så samspilsramt, at den har været tæt på at køre ud over afgrunden.” I Lederen i Information skrives der: ”Vi har fået en generation af politiske ledere i Europa, der fører sig frem som stærke mænd. Og deres vigtigste politiske modstander er Europas stærke kvinde: den tyske forbundskansler Angela Merkel. […] Den mest markante stærke mand i Europa er den ungarske premierminister Viktor Orbán. […] Orban fordrede ”tolerance” over for de lande, som vil lukke deres grænser og nægter at tage flygtninge og indvandrere fra andre lande. Han erindrede om Helmut Kohls position som et historisk fundament for Den Europæiske Union, som han mente, at den nuværende kansler Merkel og EU-Kommissionen har forrådt: Europa består af stærke nationalstater, hvis fundament er kristendommen. Orbán forsøgte at gøre sin egen modstand mod Berlin og Bruxelles til en konflikt i Den Europæiske Union.”
Information, s. 20; Kristeligt Dagblad, s. 8; Politiken, s. 8 (04.07.2018)

Administration

Tidligere MF'er valgt til ledelsen i europæisk organisation
I en pressemeddelelse skriver direktør i Fagligt Internationalt Center (FIC), Claus Larsen-Jensen, at han er blevet valgt til ledelsen i den europæiske organisation Solidar Foundation. Det skriver Altinget. Det sker efter en generalforsamling fredag den 29. juni i Europa-Parlamentet i Bruxelles. Claus Larsen-Jensen får ansvaret for kontakten til medlemsorganisationerne i Norden, og det forventes også, at han vil blive formand for et af organisationens tre udvalg. Organisationen samarbejder også med EU-institutionerne.
Altinget (04.07.2018)

Institutionelle anliggender

EU27landene står last og brast med Irland
Meldingen fra EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, før den splittede britiske regering fredag sætter sig sammen for at blive enig om sin Brexit-strategi, er, at de 27 lande, der fortsætter i EU, står last og brast med Irland i forhandlingerne om den britiske exit fra EU. Det skriver Information. I en debat i Europa-Parlamentet om sidste uges EU-topmøde, sagde Juncker: ”Vi er alle irere.” Ingen ønsker en såkaldt hård grænse med kontroller på den irske grænse af frygt for, at det kan sætte den nordirske fredsproces på spil. Men den britiske premierminister, Theresa May, vil heller ikke have nogen grænse mellem Nordirland og resten af Storbritannien.
Information, s. 6 (04.07.2018)

EU befinder sig i en eksistenskrise
I en international debat og analyse i Jyllands-Posten skriver Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa: ”De politiske ledere kæmper i de sene topmødetimer for at undgå et nervøst sammenbrud. Det sås tydeligt på EU-topmødet i juni. EU-landene søger stadig at overvinde de traumatiske chok og de lange følgevirkninger fra først finanskrisen i 2008 og siden fra flygtningekrisen i 2015. […] Det europæiske center, der samler sig om den tyske kansler, Angela Merkel, og den franske præsident, Emmanuel Macron, står svækket tilbage. Selv om befolkningerne i EU-27landene (måske bortset fra Italien) aldrig har set mere positivt på EU-samarbejdet, lider samarbejdet stadig af en skadelig form for hysteresis, hvor det politiske system hele tiden halter bagefter. […] Den aftale, som EU-lederne blev enige om på sidste uges topmøde, var kun et delvist svar på udfordringen. Man er enige om at styrke Europas ydre grænsekontrol markant, etablere modtagecentre i Nordafrika og asylcentre i EU-landene, der skal bidrage til at sænke antallet kraftigt og få mere fart i asylbehandlingen.”
Jyllands-Posten, s. 20 (04.07.2018)

Europa mangler et fælles "vi”
I et interview i Kristeligt Dagblad siger Eric Corijn, belgisk professor i social og kulturel geografi, at Europa mangler et fælles ”vi”. Corijn siger: ”EU blev lavet som et fredsprojekt efter Anden Verdenskrig. Dengang ville lederne lave et territorium, en samlet infrastruktur og gøre integration nemmere. Men kulturen skulle der ikke røres ved. Det billede er der endnu: Der er intet europæisk universitet, intet europæisk nationalmuseum, ingen europæisk festival. Vi er ikke europæiske, vi er hollandske eller danske. Der er os, og der er Europa. Vi-formen forbliver national. Der er ingen, der har lavet en fælles historie, hvor man kan identificere sig som europæer. Og så kommer det nationale til at være en lukket nationalisme. Der er ingen, der siger: Lad os gøre Europa stærkt igen.”
Kristeligt Dagblad, s. 6 (04.07.2018)

Største sponsor af Brexit fik lukrative tilbud af russerne
Den britiske finansmand, Arron Banks, der hjalp med at finansiere kampagnen for en britisk udmeldelse af EU, har længe pralet af sin ”noget overrislede, seks timer lange frokost” med den russiske ambassadør otte måneder før afstemningen. Det skriver Berlingske. Nu viser lækkede e-mail imidlertid, at han og hans nærmeste rådgiver havde et tættere forhold til russiske diplomater, end han har givet udtryk for offentligt. For mens Banks brugte mere end otte millioner pund, små 70 millioner kroner, på at argumentere for et brud med EU - et resultat, russerne håbede inderligt på - åbnede hans kontakter på den russiske ambassade samtidig dørene for mindst tre potentielt lukrative investeringsmuligheder i russisk ejede guld- og diamantminer.
Berlingske, s. 14-15 (04.07.2018)