Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 5. maj 2021
  • Repræsentationen i Danmark
  • 33 min læsetid

Onsdag den 5. maj

Tophistorier

I morgen kan skotterne tage det første skridt mod en opløsning af det britiske rige
Torsdag skal skotterne til valg, og ifølge Berlingske ligner parlamentsvalget på overfladen en kedelig omgang, da vinderen kendes på forhånd. Hun hedder Nicola Sturgeon, er Skotlands nuværende førsteminister og formand for SNP (Scottish National Party), de skotske nationalister. Hun vil efter valget højst sandsynligt også være øverstbefalende i den selvstyrende nation i Europas nordvestlige hjørne. "Valgets legitimitet vil i høj grad afhænge af, hvor stor SNPs sejr bliver," siger Nicola McEwen, professor ved universitet i Edinburgh. Hvis Sturgeon og SNP vinder tilpas mange stemmer til at få absolut flertal, bliver det for alvor dramatisk. SNP og en række mindre skotske partier ønsker nemlig endnu en uafhængighedsafstemning for Skotland. "Brexit skete, selvom et klart flertal i Skotland foretrak noget andet. Det taler ind i en større debat," siger Nicola McEwen og tilføjer: "Det har understøttet narrativet om, at Skotlands ønsker og landets stemme ikke kan blive imødekommet og hørt, så længe man er en del af Storbritannien." Af samme årsag har diskussionen om en ny uafhængighedsafstemning for alvor fået vind i sejlene siden 2016, og særligt de seneste år har presset fra de skotske politikere været tiltagende. "Hvis SNP får absolut flertal, vil det klart styrke dets politiske krav om at få endnu en folkeafstemning. Og man kan godt argumentere for, at et flertal til selvstændighedspartierne vil være nok," udtaler McEwen. I Berlingske kan man læse et debatindlæg af Uffe Ellemann-Jensen, fhv. udenrigsminister (V). Han skriver under overskriften "Vil skotterne sige farvel til England?" blandt andet: "UK, Det forenede Kongerige Storbritannien, knager i fugerne. Skotterne går torsdag til valg til det skotske parlament, og det skotske nationalistparti SNP står til en stor valgsejr. Uafhængighed står højt på dagsordenen. I Nordirland er utilfredsheden stor med den måde, de bliver behandlet på af regeringen i London. Og i Wales er der også en voksende nationalisme. [...] Det er Brexit, der rummer den væsentligste forklaring. Og især den måde, hvorpå den nuværende beboer af Downing Street 10 har håndteret Brexit. Hans blanding af engelsk arrogance ("Perfidious Albion") og personlig utroværdighed har slået dybe skår i sammenholdet inden for UK. [...] Brexit var afgørende. Skotterne og de nordirske vælgere meldte klart ud ved folkeafstemningen i 2016: De ønskede at blive i EU. To år tidligere havde Skotland sin folkeafstemning om selvstændighed, og resultatet var ret klart: 45/55 til fordel for at blive i UK. Men i dag viser de fleste meningsmålinger flertal for selvstændighed. Hvis SNP torsdag får den valgsejr, de er spået, vil presset for en ny folkeafstemning vokse. [...] Nordirland er en endnu mere kompliceret sag. Den nordirske regeringsleder Arlene Foster vil træde tilbage. Hun har spillet sine kort dårligt. Med kun ti medlemmer af parlamentet i London fik hendes parti, DUP (Democratic Unionist Party), en nøglerolle, da tidligere premierminister Theresa May skulle håndtere Brexit-situationen. De hældte hende ned ad brættet. I stedet fik de Boris Jonson - og en hård Brexit i stedet for den bløde Brexit, fru May forsøgte at forhandle på plads. En hård Brexit indebærer en grænse mellem Nordirland og den irske republik. Boris Johnson havde lovet, at den ikke ville komme til at gå mellem Nordirland og resten af UK. Det løfte løb han fra, og derfor kom Arlene Foster under så stærkt pres, at hun måtte gå af. En grænse i Det irske Hav er ret beset det mest fornuftige, hvis man vil undgå nye voldelige spændinger i Nordirland. Men det bedste havde naturligvis været en Blød Brexit, hvor UK var blevet i det indre marked. Boris Johnson blæste på det - og kørte sit helt eget løb. Og nu er der igen ballade med unionisterne i Nordirland."
Berlingske, s. 8, 23 (05.05.2021)

Prioriterede historier

Storbritannien og EU er i fuld fart med at bygge bro til Indien
Storbritannien og Indien kunne tirsdag præsentere private investeringsaftaler for 1 mia. pund, samtidig med at de to lande annoncerede forhandlinger om en større frihandelsaftale. EU gør sig samme bestræbelser, , og på lørdag kommer Indiens premierminister, Narendra Modi, med via videolink, når EU-regeringscheferne mødes til topmøde i Porto. Modi og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, forberedte mandag mødet over telefonen. "Der er klart momentum til at styrke vores strategiske relationer på handel, digitalt, klimaforandringer og multilateralisme," lød det fra formanden efter samtalen. Parterne håber på lørdag at kunne annoncere, at de genoptager de forhandlinger om en handelsaftale, som blev suspenderet i 2013. De to parter er desuden interesserede i en ny investeringsaftale. Financial Times skrev i april, at der arbejdes på at etablere et nyt EU-Indien-partnerskab om infrastruktur. Ifølge seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier, Luke Patey, er det på høje tid, at både EU og Storbritannien skruer op for Indien-interessen. "EU er bagud i forhold til Indien. Sydkorea og Japan har brugt mindst et årti på at engagere sig i Indien, og vi er kun lige begyndt at tale med dem og prioritere dem. Vi er nødt til at komme efter det, styrke samarbejdet og opfordre europæiske selskaber til at tage derud. Vi har været overfikseret på Kina som hovedmarkedet i Asien, og derfor har vi generelt undervurderet Indiens potentiale," siger han. Han mener, at Indien bliver den store økonomiske vækstmotor i Asien inden for de næste to-tre årtier. "Og hvis vi vil med på det tog, så skal vi til at indfinde os," siger han.
Jyllands-Posten, s. 13 (05.05.2021)

Finansielle anliggender

Bankerne er nervøse for ECB's digitale euro
Et helt nyt pengebegreb, officielle digitale penge, er på vej ind i alle menneskers dagligdag. 80 procent af verdens centralbanker analyserer en digitalisering af deres valutaer i forsøg på at bekæmpe kryptovalutaer og private valutaer. Nu planlægger Den Europæiske Centralbank (ECB) et udspil om en digital euro i næste måned, skriver Børsen. "Bankerne er med god grund bange for, at digitale valutaer vil ramme en stor del af deres grundlæggende forretning med almindelige betalinger, uanset at der stadig vil være brug for bankerne til bl.a. finansiering - centralbankerne kan ikke tage sig af långivning," fortæller professor Jan Damsgaard, Department of Digitalization, CBS. Ifølge Ulrik Nødgaard, direktør for Finans Danmark, risikerer centralbankerne "et fuldstændigt selvmål, hvis man med nye digitale valutaer gør livet vanskeligere for bankerne og deres evne til at låne penge ud." Han er glad for, at ECB i første omgang lægger op til, at hver borger i eurozonen kun kan få en digital konto med højest 3000 euro i ECB. "Det er hjælpsomt, fordi det vil indhegne problemet til en størrelsesorden, så det trods alt kan håndteres," siger han. Ifølge Finans Danmark kan det skabe ustabilitet, hvis der åbnes for meget for digitale valutaer. "Hvis man får et system, hvor man i usikre tider kan flytte alle sine indlån over i en fuldstændigt garanteret centralbank, skaber det en grundlæggende ustabilitet. Så har man ikke lært noget af finanskrisen, der viste et behov for mere stabile funding-vilkår for bankerne," siger Nødgaard. Han henviser til, at beregninger viser, at 2-3 pct. af bankernes indlån forsvinder med et forslag fra ECB om et loft på 3000 digitale euro. "Derfor er det paradoksalt, hvis den samme centralbank genskaber ustabilitet med en mulighed for at flytte penge til det meget sikre alternativ," siger han.
Børsen, s. 20-21 (05.05.2021)

ECB øger obligationsopkøb markant
Den Europæiske Centralbank (ECB) har i april øget opkøbene af stats- og virksomhedsobligationer i bestræbelserne på at holde renten i skak, skriver Jyllands-Posten. Ifølge beregninger fra Unicredit købte ECB i sidste måned obligationer for nominelt 80 mia. euro, hvilket er en stigning på 9 pct. i forhold til marts og en stigning på næsten 30 pct. i forhold til gennemsnittet i 1. kvartal. Aktiviteterne sker under opkøbsprogrammet Pandemic Emergency Purchase Programme (PEPP), der har været aktivt siden marts i fjor. PEPP som oprindeligt på 750 mia. euro, blev den 4. juni udvidet med 600 mia. euro og den 10. december med yderligere 500 mia. euro til i alt 1.850 mia. euro.
Jyllands-Posten, s. 7 (05.05.2021)

Vreden over negative renter bør vendes mod EU og Sydeuropa
Børsen bringer et debatindlæg af Dennis Flydtkjær (DF), skatteordfører, som blandt andet skriver: "Kritikken af de negative renter har det seneste stykke tid været rettet mod bankerne, men det er reelt ikke der, at problemet ligger. Problemet er nemlig EU, og specifikt at de sydeuropæiske lande har uoverskuelig høj gæld og lav vækst. Problemet er kort fortalt, at bankerne selv fastsætter deres rente, som de normalt lægger tæt op ad Nationalbankens rente. Nationalbanken har negativ rente, hvilket skyldes, at de følger Den Europæiske Centralbanks (ECB) rente på grund af fastkurspolitik til euroen. ECB holder en lav rente for at understøtte de fallerede økonomier i Sydeuropa, som ellers risikerer at bryde sammen. De sydeuropæiske lande har dårlig økonomi, da de vil gå tidligt på pension og ikke vil lave de nødvendige reformer. Så pilen peger ikke på de danske banker. Derimod skyldes de negative renter i Danmark de kriseramte sydeuropæiske økonomier. [... ] Min pointe er blot: Vend kanonerne imod EU og de sydeuropæiske lande, som Danmark som land nu skal betaler flere mia. til årligt, samtidig med at danskerne skal betale negativ rente af deres indestående."
Børsen, s. 43 (05.05.2021)

Institutionelle anliggender

Britisk professor: Trods pres rider Boris Johnson på en succesbølge af en ny politisk virkelighed
Kristeligt Dagblad bringer et debatinterview med den konservativt orienterede statskundskabsprofessor Matthew J. Goodwin fra universitetet i Kent. Han mener, at årsagen til den britiske premierminister, Boris Johnson, fører i meningsmålingerne, er, at britisk politik har flyttet sig væk fra den traditionelle opdeling mellem højre og venstre. "Grunden til, at De Konservative ligger øverst i meningsmålingerne, hænger i høj grad sammen med en nyorientering i britisk politik over det seneste årti. Vi er gået væk fra den traditionelle opdeling mellem højre og venstre. I stedet er den erstattet af en kulturpolitik, hvor temaer som EU-skepsis, immigration, sociale værdier, historie og den nationale arv vægter højt. Det har gjort det muligt for De Konservative at nå en ny gruppe vælgere, som deler de mere konservative værdipolitiske holdninger, og det er arbejderklassen og folk uden en universitetsuddannelse," forklarer han. Han medgiver, at Storbritanniens succes med at vaccinere mod corona siden nytår har flyttet Storbritannien fra at være et af de hårdest ramte lande til et af de mest succesfulde. "Boris Johnson nyder naturligvis godt af at være den siddende premierminister under udrulningen af vaccinen. Men hans holdninger til Brexit og immigration spiller også ind. Han har reduceret udgifterne til udviklingshjælp, har været hård i forhandlingerne med EU, har blandet sig i debatten om vandalisme mod statuer og har senest støttet fodboldfans i kampen mod milliardærejerne," lyder det fra Goodwin med henvisning til de kuldsejlede planer, hvor nogle af Europas rigeste fodboldklubber - hvoraf halvdelen var engelske - ville etablere deres egen lukrative superliga.
Kristeligt Dagblad, s. 10 (05.05.2021)

Chefforhandler: EU skal drøfte Kinas talentjagt efter Politiken-afsløring
Politiken afslørede søndag, at Kina i årevis har rekrutteret vindforskere i Danmark under det såkaldte 1.000 Talenter-program. I både Canada, Australien og Japan har man indledt undersøgelser af, om programmet misbruges til at overføre viden ulovligt til Kina, skriver Politiken. Morten Helveg Petersen (R), som er EU-Parlamentets chefforhandler for en ny strategi for havvindmøller, siger, at Kinas skjulte rekruttering af vindmølleforskere i Danmark nu vil blive taget op som en sag i Den Europæiske Union. Her skal det blandt andet afklares, om EU's handelsaftale med Kina, som blev indgået kort før nytår, øger risikoen for industrispionage i Europa. "Jeg vil gribe fat i kommissionen og spørge til handelsaftalen, om der er elementer i den, der i sig selv kan øge risikoen for spionage, når nu den øger muligheden for kinesiske investeringer i EU. Og hvordan vi garderer os mod det," siger Morten Helveg Petersen og fortsætter: "Jeg vil også spørge ind til samarbejdet mellem universiteter inden for EU og uden for EU, og hvilke krav og kriterier der gælder. I hvilket omfang skal forskere oplyse, hvorvidt de er sponseret af Kina? Hvad er det for en informationsudveksling, der finder sted, og hvordan håndterer vi den." Den kinesiske ambassade i Danmark har ikke svaret på Politikens spørgsmål om 1000 Talenter og anklagerne. "Kinas samarbejde inden for forskning og teknologi er ganske normalt og til gavn for begge parter. Grundløse og ærekrænkende angreb på den form for samarbejde er en del af Vestens kampagne mod Kina," skriver ambassaden i en udtalelse. Myndighederne i USA har slået hårdt ned på lignende sager, mens to danske universiteter har sagt til Politiken, at de har tillid til deres ansatte og ikke ser grund til at undersøge sagerne nærmere.
Politiken, s. 8 (05.05.2021)

Han gik lige i EU-fælden
I et læserbrev i Ekstra Bladet skriver Else Skovløber blandt andet: "EU har altid været et elitært projekt - en sammensmeltning af mangfoldige europæiske nationalstater med forskellige sprog og kulturer til et ensartet, multikulturelt Storeuropa med fælles mønt. Den grænseløse union er et vanvidsprojekt skabt af skrivebordsgeneraler uden jordforbindelse til almindelige mennesker - og unionen tåler ikke kritik. Der ser man tydeligt med den aktuelle Meld- og Feld-sag. [...] Naturligvis står det ikke direkte, at man kun giver tilskud til propaganda-formål, men EU-regimet tillader kun positiv information om unionen. Kritik er strafbart. Derfor røg Messerschmidt i fælden."
Ekstra Bladet, s. 15 (05.05.2021)

Helveg: Du fik dit Brexit, Boris Johnson. Men hvad har dit land egentlig vundet
Altinget bringer et debatindlæg af Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre. Han skriver blandt andet: "Kære Boris Johnson. et er få dage siden, Europa-Parlamentet endelig godkendte den Brexit-aftale, det har taget knap fem år at få på plads. Jeg har selv deltaget som medlem af Parlamentets Brexit-følgegruppe, og derfor tænkte jeg, at jeg lige ville sende dig et par tanker, jeg har gjort mig gennem forløbet. Først og fremmest tillykke. Nu fik du dit Brexit. Men hvad har dit land egentlig vundet? [...] Havde du ikke tænkt over det nordirske problem, da du gik til kamp mod EU-medlemskabet? At den usynlige grænse mellem Irland og Nordirland, der har forvoldt årtiers blodsudgydelser, pludselig ville blive EU's ydre grænse og dermed knap så usynlig længere. Jeg vil nødig tro, at du spekulerede kynisk i at have en hemmelig bagdør ind i EU's indre marked. Måske havde du bare glemt, hvor skrøbelig freden i Nordirland egentlig er. [... ] Måske troede du ikke, at vi ville forsvare EU's indre marked? At Storbritannien bare kunne melde sig ud af EU, men stadig have mulighed for at sælge sine varer og tjenesteydelser på samme måde som EU's medlemslande. [...] I Danmark er visse partier hoppet med på samme vogn, selvom erhvervsliv og eksperter klokkeklart peger på, at Danmark har enorme økonomiske fordele ved at være medlem af EU. I april har tænketanken Kraka lige regnet ud, at Danmark årligt har en gevinst på 140 milliarder kroner ved at være medlem. [...] I disse måneder har du travlt med at bekæmpe COVID-19, og vi bemærker alle, hvor godt det går med udrulningen af vaccinerne i Storbritannien. Din regering har ikke tøvet med at fremhæve, at Storbritannien er langt længere fremme med vaccinerne end EU og endda anklaget EU for vaccinenationalisme, fordi vi insisterede på at producenterne skulle levere de lovede doser til EU. Dine ministre glemte at nævne, at EU har eksporteret over 11 millioner vacciner til Storbritannien, mens I har eksporteret nul den anden vej. Så det er vist en fejlslutning. [...] Boris, tag ikke fejl: Jeg ønsker alt det bedste for Storbritannien, som jeg elsker højt. Jeg håber, jeres økonomi vil klare sig strålende, at vi får en god samhandel, og at vi kan styrke de eksisterende bånd og stå sammen over for Kinas og Ruslands frembrusende adfærd. Men jeg kommer nok aldrig til at give dig ret i, at dit land står stærkere ved at stå uden for det europæiske samarbejde."
Altinget (05.05.2021)

Mr. Klima nåede aldrig til tops
I Politiken kan man læse om EU's klimakommissær, Frans Timmermans, som fylder 60 år i morgen. Han er blevet kaldt for den mest indflydelsesrige politiker i EU, men han er aldrig nået helt til tops, skriver avisen. I en anden tid kunne han måske være blevet socialdemokratisk statsminister hjemme i Holland eller formand for EU-Kommissionen. Men han er i stedet, ud over at være Mr. Klima i EU, i dag ledende næstformand i kommissionen sammen med Margrethe Vestager og Valdis Dombrovski.
Politiken, s. 6 (05.05.2021)

Unge ved børnebordet
Information bringer et læserbrev af Lise Coermann Nygaard og Marek Azoulay, EU-Ungdomsdelegater på vegne af DUF. De skriver blandt andet: "Lige meget hvor højt vi råber, når vores opråb aldrig til de 'voksnes' bord. Vi er danske ungdomsdelegater i EU og deltager i EU's ungdomsdialog, hvor vi repræsenterer danske unge i EU-Kommissionen. Den Kommission, der tidligere har haft store ambitioner om at lytte og inddrage borgerne gennem konferencen 'The Future of Europe'. [...] Med borgerinddragelsen lovede politikerne os, at vi ville få mulighed for at indgå i en debat med dem. Den mulighed for indflydelse drukner nu i bureaukrati og symbolske processer, hvor unges holdninger, drømme og ambitioner bliver fordrejet utallige gange, indtil de passer ind i de kasser, politikerne havde bestemt fra starten. [...] En stor undersøgelse fra i år viser, at tusindvis af europæiske unge er skeptiske over for politikere. Struktureret udelukkelse og falske udsigter til inddragelse resulterer nemlig i, at unge ikke har tillid til de demokratiske institutioner, der er grundlaget for vores samfund. Hvis politikerne ikke vil have, at unge forlader fællesskabet omkring beslutningsbordet, så skal de gøre reelt plads til os."
Information, s. 18 (05.05.2021)

Interne anliggender

Hvornår viser regeringen ejendomsbranchen samfundssind?
I et debatindlæg i Børsen skriver Kim Valentin (V), EU- og europaordfører blandt andet: "Som en selvfølge gik mange udlejningsvirksomheder i gang med at lave aftaler om udskydelse af husleje, tilbageholdelse af rykkere og restancekrav og eftergivelse af lejekrav. Som tak har den socialdemokratiske regering kvitteret med en ny lagerbeskatning af ejendomme, der træder i kraft fra 2023. Så meget for danskernes samfundssind. [...] Når statsministeren beder danskerne vise samfundssind, bør hun selv gå forrest i stedet for at hytte snævre egeninteresser. I ejendomsbranchen kigger man logisk nok langt efter regeringens solidaritet med en branche, der tog ansvar, da samfundet havde brug for det."
Børsen, s. 43 (05.05.2021)

Klima

Vindindustri frygter alt for stramme krav til grøn brint
I et lækket EU-papir lægger EU-Kommissionen op til at indføre flere kriterier for, hvad der kan defineres som grøn brint på transportområdet, skriver Børsen. Ifølge det lækkede dokument må der kun produceres grøn brint baseret på nyopførte energianlæg, f.eks. nye sol- eller vindparker. Derudover skal man hvert 15. minut kunne dokumentere, at et elektrolyseanlæg, der producerer brint, er drevet af vedvarende energi, hvilket i dag er umuligt at indfri i Danmark, da vi afregner strøm på timebasis. Vindbranchens organisation, Wind Denmark, frygter, at de nye EU-krav til grøn brint kan ende med at blive så restriktive, at de reelt vil blokere for brugen af den grønne teknologi i dansk og europæisk transport. Derudover advarer organisationen om tabt eksportpotentiale, hvis det ikke lykkes at give den grønne brint en central rolle i klimaomstillingen. Adm. direktør i Wind Denmark, Jan Hylleberg, forsikrer, at vindindustrien bakker op om idéen om EU-kriterier. "Vi er om nogen optagede af, at brint i fremtiden skal være baseret på vedvarende energi. Så det skal vi have styr på. Men samtidig skal det også være et system, der kan fungere - og helst fungere på tværs af lande, markeder og sektorer," siger han. Men hvis de færdige EU-regler lander som det lækkede papir, frygter Hylleberg, at det kan få stor betydning. "Så vil vi se en meget begrænset anvendelse af brint. Så kommer det ikke til at ske. Reelt set er reglerne i det lækkede udkast ikke brugbare," siger han.
Børsen, s. 26 (05.05.2021)

Konkurrence

EU's forsvar mod Kina
I Informations leder kan man blandt andet læse: "Den Europæiske Union hylder normalt frihandel og åbne markeder, men kaster stadigt flere forhindringer ud på vejen, som gør det sværere for kinesiske virksomheder at ræse direkte ind i Europa. At Bruxelles betragter Kina som en stor og voksende økonomisk trussel understreges endnu en gang ved, at EU-Kommissionen nu vil indføre regler, der vil begrænse udenlandske virksomheders mulighed for at opkøbe og overtage europæiske virksomheder ved hjælp af konkurrenceforvridende statsstøtte, som de har fået med hjemmefra. [...] Ifølge Financial Times vil EU-Kommissionen onsdag fremlægge sit nye udspil, som vil give Bruxelles magten til at skride ind og forhindre udenlandske selskabers opkøb, som er finansieret af statssubsidier - noget, der allerede som udgangspunkt ikke er muligt for EU's egne selskaber. [...] Udviklingen sker, samtidig med at man i Bruxelles, Paris og Berlin taler mere og mere om begrebet "strategisk autonomi" - som blandt andet dækker over et mere udbredt ønske om at styrke Europas suverænitet og Europas egne virksomheder og desuden mindske afhængigheden af andre stater, eksempelvis Kina. Målet er at undgå at fremstå alt for sårbar, både økonomisk og politisk, over for pres udefra eller uventede begivenheder uden for Europas grænser. Det er tegn på et EU, der skuer mere indad og opbygger forsvarsværker. Ja, det lugter af protektionisme. Handel og gensidige investeringer har ellers bragt velstand til både Europa og Kina. Men så længe Beijing holder Kinas eget marked relativt lukket, fører en unfair handelspolitik og samtidig udøver en voksende politisk og økonomisk indflydelse i Europa, så går det samtidig heller ikke, at EU's traditionelle ønske om frihandel og åbne markeder udvikler sig til en strategisk svaghed, som et pengestærkt Kina kan udnytte til at underminere Europa."
Information, s. 2 (05.05.2021)

I krig om prisen på iPhone-apps
En perlerække af Apple-chefer tvinges til at svare på flere ubehagelige spørgsmål under en amerikanske retssag, der ventes at køre de kommende tre uger ved en domstol i USA, skriver Ekstra Bladet. Sagen er rejst af firmaet Epic Games, som står bag kultspillet Fortnite. Firmaet har siden august sidste år været udelukket fra Apples appbutik, da Epic Games i protest mod Apple valgte lade brugerne - med rabat - købe indhold til spillet direkte hos dem og ikke via Apple, der tager op til 30 procent i gebyr for ulejligheden. Derefter var det ud af vagten for Fortnite. Epic Games mener, at Apples politik er unfair og i praksis 'landevejsrøveri', fordi Apple forlanger så høj en procentdel af betalingen, at selv kreditkortselskaber ville skamme sig over det. Retssagen i USA begynder ugen efter, at EU på opfordring fra Spotify rejste en konkurrencesag mod Apple for på samme måde at tage urimeligt høje gebyrer, der gør det dyrere for forbrugerne og ifølge EU er i strid med reglerne.
Ekstra Bladet, s. 10 (05.05.2021)

Kultur

Festivaler: Sort dag for musikken
Natten til tirsdag blev politikerne enige om en ny genåbningsaftale, skriver Politiken. De restriktioner, der bliver lagt på koncerter og festivaler frem til 1. august er væsentlig mere restriktive end en ekspertgruppe lagde op til for halvanden uge siden. "For musikken og for de kulturelle arrangementer er det her virkelig en sort dag," siger direktør for Roskilde Festival, Signe Lopdrup, der også er medlem af ekspertgruppen. Frem til 1. august må der maksimalt samles 2.000 mennesker, som skal være inddelt i sektioner på maksimalt 200. Beslutningen om at lukke for alle store festivaler og koncerter sommeren over kan blive en økonomisk bet for en stor del af de underleverandører, der har en del af deres indtægter i forbindelse med sommerens mange udendørs arrangementer. De er nemlig ikke sikret nogen kompensation. Konservative, radikale og SF har nu en forventning om, at der indkaldes til forhandlinger om, hvordan de mange underleverandører, der nu er kommet i klemme, kan få kompensation. Erhvervsminister Simon Kollerup ønsker ikke at stille op til interview, men i en mail skriver hans ministerium, at bekendtgørelsen tirsdag blev sendt til høring hos erhvervs- og kulturordførerne. "Det har blandt andet været nødvendigt at afvente EU-Kommissionens stillingtagen til ordningen, herunder få den fornødne statsstøttegodkendelse," skriver ministeriet som forklaring på, at det har taget så lang tid.
Politiken, s. 3 (05.05.2021)

Migration

Dokumenter afslører asyllejr-forhandlinger med Etiopien
I et indblik i Jyllands-Posten skriver journalisterne Anders Redder og Mads Bonde Broberg blandt andet: "Regeringen har holdt kortene tæt ind til kroppen. I snart halvandet år har udlændingeminister Mattias Tesfaye afvist at fortælle, hvilke lande der er i spil til at huse regeringens helt store prestigeprojekt i udlændingepolitikken: et modtagecenter uden for Europas grænser, som Danmark kan sende sine asylsøgere til. [...] Nu kan Jyllands-Posten afsløre, at regeringen har været i dialog med det østafrikanske land Etiopien om et modtagecenter. Det viser en aktindsigt i topdiplomaten Anders Tang Friborgs rejseaktiviteter. Han blev i september udnævnt til en særlig post som såkaldt migrationsambassadør - et job med én klar opgave: at "åbne døre for et modtagecenter uden for EU", forklarede Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse. I dokumenterne, som Udlændinge- og Integrationsministeriet har udleveret til Jyllands-Posten, har ministeriet generelt mørkelagt, hvor Anders Tang Friborg har været henne på sine arbejdsrejser. [...] Flere partier kræver nu, at regeringen fortæller om de hidtil hemmeligholdte forhandlinger. Samtidig måber eksperter over, at Danmark forhandler om et modtagecenter med netop Etiopien. Landet står i disse måneder midt i en blodig humanitær krise, hvor borgerkrigslignende tilstande hærger i den nordlige region Tigray. Titusinder af civile er på flugt, og FN ønsker at undersøge, om premierminister Abiy Ahmeds regeringstropper har begået regulære krigsforbrydelser. "Det ser meget mærkeligt ud, at en demokratisk valgt regering i et nordeuropæisk land forhandler om et modtagecenter med et land, hvor situationen er så katastrofal, som den er i øjeblikket. Etiopien kan potentielt ende som en failed state (en fejlslået stat, red.)," siger Jeff Crisp, migrationsforsker på Oxford University og forhenværende chef i FN's flygtningeorganisation, UNHCR. Debatten om et modtagecenter uden for Europa går helt tilbage til februar 2018. Idéen er kronjuvelen i Socialdemokratiets store udlændingeudspil ”Retfærdig og realistisk” og skal ifølge udspillet sikre, at det ikke længere er muligt at "at søge spontant asyl i Danmark". En række lande har tidligere blankt afvist at huse Danmarks modtagecenter."
Jyllands-Posten, s. 4-5 (05.05.2021)

Retlige anliggender

Tænketank: Regeringens model for masseovervågning er uholdbar
Danmark skal have nye logningsregler, da EU-domstolen ikke mener, man kan tillade såkaldt "generel og udifferentieret logning" af hele befolkningens data for at kunne bruge den til at bekæmpe kriminalitet. Det har domstolen efterhånden fastslået i flere domme, skriver Information. I det nuværende system bliver der logget oplysninger om alle danskere med en mobiltelefon, herunder oplysninger om hvem de ringer og sms'er til, samt hvilken mast de forbinder til på det pågældende tidspunkt. Oplysningerne bliver gemt i et år. I december 2016 satte EU-domstolen foden ned med den såkaldte Tele2-dom. Dommen fik regeringen til at anerkende, at den danske masseovervågning var ulovlig, men de skiftende regeringer har alligevel længe fastholdt at fortsætte med stort set samme koncept. Argumentet har været, at der var en diskussion i gang i EU, og at der var flere andre sager på vej for EU-domstolen, hvor grænserne mellem og statens ret til at overvåge og borgernes ret til privatliv ville blive behandlet. Regeringen mener desuden i en dom fra oktober 2020 at have fundet støtte til nye regler, der i vid udstrækning gør det muligt at fastholde en meget høj grad af overvågning i en årrække. I regeringens lovskitse lægger der op til, at denne vurdering skal basere sig på Center For Terroranalyses (CTA) årlige vurderinger af terrortruslen med inddragelse af andre efterretningstjeneser. Siden 2014 har CTA ment, at terrortruslen netop har været "alvorlig". Direktør i den juridiske tænketank Justitia, Jacob Mchangama, mener, at denne model er problematisk, blandt andet da CTA reelt hører under Justitsministeriet. "Det er problematisk, at man basalt set lader det være op til statens egne organer at beslutte det, og der ikke er nogen uafhængig instans indover," siger han. Et andet problem drejer sig om, at ministeriet i lovskitsen lægger op til ikke blot at bruge de indsamlede data til netop trusler mod statens sikkerhed, men også til brug for efterforskning af grov kriminalitet. Regeringen ønsker dermed at anvende data indsamlet til et formål (terror) til et andet (grov kriminalitet), hvilket ifølge Justitia vil være "i direkte strid med EU-domstolens praksis". Regeringens lovskitse ser ud til at blive central i en retssag, der begynder i dag i Østre Landsret. Aktivister i Foreningen imod Ulovlig Logning vil forsøge at stoppe logning af danskernes teledata. Ifølge foreningen har det været ulovligt, at staten har opretholdt logningsreglerne, og samtidig at de ikke har reageret hurtigt nok på dommene fra EU. Rasmus Malver, talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning, er ikke i tvivl om, hvad sagens udfald vil blive. "Vi kommer til at vinde. Spørgsmålet er, om landsretten er enig i, at man kan anvende EU's menneskerettigheder direkte i Danmark," siger han.
Information, s. 7 (05.05.2021)

Sikkerhedspolitik

G7-ledere diskuterede globale trusler
Tirsdag mødtes udenrigsministrene fra G7-landene i London til det første møde ansigt til ansigt i mere end to år for at diskutere, hvordan de skal tackle de største globale trusler. Det skriver Børsen. På den formelle dagsorden var kriser omkring Kina, Myanmar, Libyen, Syrien og Rusland. Derudover blev volden i Etiopien, Iran, Nordkorea, Somalia, Sahel-regionen og det vestlige Balkan blev også diskuteret som en del af det, London kalder “geopolitiske spørgsmål, der truer med at underminere demokrati, frihed og menneskerettigheder”. Ministre fra G7-landene vil også mødes med delegerede fra EU, Indien, Australien, Sydafrika, Sydkorea og Asean (Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer).
Børsen, s. 20 (05.05.2021)

Verdens demokratier bør lave en musketer-ed mod økonomiske angreb fra diktaturstater
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver fhv. statsminister og generalsekretær for Nato, Anders Fogh Rasmussen, blandt andet: "I Nato har vi den berømte artikel 5: Et angreb på ét af alliancens medlemmer bliver betragtet som et angreb på alle. Vi hjælper hinanden solidarisk. Derfor har ingen turdet angribe et Nato-land i de 72 år, som forsvarsalliancen har eksisteret. Verdens frie og demokratiske lande burde indføre en lignende artikel 5 på det økonomiske område. Hvis et land bliver udsat for økonomisk afpresning fra Kina, Rusland eller en anden diktaturstat, bør verdens demokratier stå sammen og hjælpe hinanden med at bekæmpe den økonomiske afpresning. [...] Rusland har i mange år brugt sine gasforsyninger som et våben til at afpresse sine naboer. Det har tvunget Europa til at opbygge et integreret energinet, så ingen enkelt medlemsstat kan komme under russisk pres. Nord Stream 2-rørledningen underminerer dog meget af det gode arbejde. Drejebogen er russisk, men Kina har taget ved lære og er blevet verdensmester i at bruge økonomisk afpresning til at lukke munden på sine kritikere. Det startede for cirka 10 år siden. Kina brugte krisen i eurozonen til at gå på storindkøb i økonomisk nødlidende lande omkring Middelhavet. Men med enhver af disse investeringer fulgte også en række politiske forpligtelser. For eksempel blokerede Grækenland i juni 2017 en EU-erklæring i FN, der kritiserede Kinas brud på menneskerettighederne - blot måneder efter at et kinesisk firma erhvervede Piræus Havn. [...] En økonomisk artikel 5 er en idé, som min fond, Alliance of Democracies, fremsætter i et nyt ”Copenhagen Charter for an Alliance of Democracies”. Charteret indeholder en række idéer, der skal styrke verdens demokratier og svække diktatorer og autokrater."
Jyllands-Posten, s. 22 (05.05.2021)

Sundhed

Analytiker: Vaccineudrulningen bliver yderligere forsinket
Det britiske data- og analysefirma Airfinity, der overvåger vaccineproduktionen globalt på vegne af kunder, konkluderer, at myndighederne har en alt for optimistisk vurdering af, hvor mange vaccinedoser Danmark får de næste par måneder. Det skriver Politiken. "De danske myndigheder undervurderer effekten af at droppe Johnson & Johnson-vaccinen og overestimerer, hvor meget andre producenter kan levere i de kommende måneder," udtaler Airfinitys administrerende direktør, danskeren Rasmus Bech Hansen. Ifølge deres tidslinje skal Danmark frem til slutnovember, før den voksne del af befolkningen er vaccineret. " Danmark vil sandsynligvis være et af de sidste lande i Europa til at få fuld beskyttelse af vaccinerne. Når man dropper to af de tre hjørnesten i EU's nuværende vaccinationsprogram - AstraZeneca og Johnson & Johnson - så efterlader man et stort hul, der er meget svært at fylde ud," siger direktøren. Danske Bank og Nordea forudser ligeledes, at danskerne kommer til at vente længere på at blive vaccineret, end der står i den officielle kalender. Bankerne vurderer, at vaccinationerne må udskydes yderligere mellem 2 og 4 uger. Hos analysebureauet Economist Intelligence Unit har man også et væsentlig mere pessimistisk syn på vaccineleverancerne end de danske myndigheder. Bureauet vurderer, at EU tidligst vil have færdigvaccineret sin befolkning i slutningen af 2021.
Politiken, s. 6 (05.05.2021)

Brasilien siger nej til russisk vaccine
Ifølge Politiken er Rusland og Brasilien kommet alvorligt op at skændes, efter de brasilianske sundhedsmyndigheder i sidste uge nægtede at godkende den russiske covid-19-vaccine, Sputnik V. Brasilien står fast på, at der er grund til bekymring over vaccinen med hensyn til både kvalitet og sikkerhed, mens Rusland mener, de er udsat for en international smædekampagne og vil have sagen afgjort i retten. "Det er et spørgsmål om både sikkerhed og effektivitet," sagde Gustavo Mendes, chefekspert i Brasiliens sundhedsstyrelse, Anvisa. Den russiske investeringsfond (RDIF), der står for salg af Sputnik V til udlandet, mener, at der er tale om en sammensværgelse. "Anvisas beslutning om at forsinke registreringen af Sputnik V kan være politisk motiveret. RDIF beklager de utallige forsøg på at mistænkeliggøre den russiske vaccine og lægge pres på sundhedsstyrelser fra nogle landes side," lød det i en erklæring. Brasiliens sundhedsstyrelse har ikke endeligt afvist brugen af den russiske vaccine, men forlanger svar på en lang række spørgsmål fra Ruslands statsejede Gamaleya forskningsinstitut, der udfører kvalitetskontrol på vaccinen, inden man tager stilling igen. Også Slovakiets sundhedsstyrelse har afvist at give grønt lys for vaccinen under henvisning til, at Gamaleya har undladt at svare på 80 procent af de spørgsmål, man stillede. Landets sundhedsstyrelse står fast på, at man først vil rulle vaccinen ud, hvis den består kontrollen i et certificeret laboratorium eller godkendes af EU's lægemiddelagentur, European Medicine Agency (EMA), der siden marts har været i gang med at evaluere dens sikkerhed og effektivitet. Ungarn er som det eneste land i EU i gang med at vaccinere sin befolkning med Sputnik V.
Politiken, s. 7 (05.05.2021)

EU: En ud af tre vil ikke vaccineres i år
Flere aviser skriver, at der fortsat er udbredt skepsis over for vaccinationer mod covid-19 i EU. Eurobarometer har foretaget en undersøgelse med omkring 27.000 deltagere, og den viser, at en ud af tre EU-borgere ikke ønsker at lade sig vaccinere i år. På Cypern er skepsissen over for vaccinen størst. Her ønsker to tredjedele af indbyggerne ikke få en vaccine i år. I Bulgarien, Kroatien, Polen, Rumænien og Ungarn er det typiske svar også, at vaccinationerne kan vente til efter 2021. I Norden og i det nordvestlige EU er man mere ivrig efter at blive vaccineret, skriver Børsen. I Finland, Sverige, Holland og Danmark svarer 60 procent, at de vil tage imod en godkendt vaccine så hurtigt som muligt.
Børsen, s. 20, Ekstra Bladet, s. 9; Politiken, s. 2 (05.05.2021)

Økonomi

EU-fond skal ikke betale italienske skattelettelser
I Jyllands-Posten kan man læse en kronik af Christel Schaldemose, gruppeformand, de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: "Lige om lidt kommer pengene fra EU's historiske genopretningspakke ud at arbejde. Tallene er astronomiske: 672,5 milliarder euro. [...] Vi er forbundet i Europa. På godt og ondt. Igennem vores europæiske samarbejde og som konsekvens af vores åbne økonomier og indre marked påvirker vi hinanden. Coronapandemien ramte uventet hurtigt og hårdt. Den forstærkede og udstillede EU-landenes styrker og svagheder. De lande, hvor økonomien i forvejen var udfordret, blev ekstra hårdt ramt. Derfor var der ingen tvivl om, at EU måtte finde et fælleseuropæisk, økonomisk modsvar. En nærmest astronomisk europæisk genopretningsplan, der kan trække alle EU-lande sikkert ud af krisen. [...] Men selv om beløbet er enormt, og investeringerne skal sikre fremtidig omstilling og vækst, så er det mest historiske alligevel det nybrud, som ligger bag pakken. Nemlig finansieringen. Den kommer fra lån, som EU-Kommissionen optager på vegne af alle EU-lande, og som der hæftes for solidarisk. Det er historisk. [...] Jeg er overbevist om, at det øger de europæiske regeringers motivation til at investere klogt, at en stor andel af genopretningspakken fordeles som lån. For lånte penge skal betales tilbage, og derfor kan pengene ikke ødsles væk. Det er godt. Danmark skal ikke finansiere italienske skattelettelser gennem EU's genopretningspakke, som Luigi Di Maio, Italiens daværende udenrigsminister, foreslog i maj sidste år. Forhandlingerne om genopretningspakken og diskussionen om lån eller tilskud viser, at den europæiske samfundskontrakt er udfordret. Der mangler tillid mellem de nordeuropæiske netto-bidragsydere og de syd- og østeuropæiske netto-modtagere. Det giver sig selv, at man ikke vil hæfte for en større gæld end højst nødvendig, hvis man ikke stoler på, at pengene investeres fornuftigt. [...] Solidaritet i Europa handler ikke kun om, at vi i fællesskab skal hæfte for udgifterne til genopbygningen. Det handler også om, at alle lande påtager sig ansvaret for at ruste sig bedre, så næste krise rammer mindre hårdt. Solidaritet kræver noget af alle parter - den går begge veje. Sådan styrker vi den europæiske samfundskontrakt. [...] EU's stats- og regeringschefers tilslutning til aftalen markerer afslutningen på mere end 15 års forfejlet sparepolitik i EU. Da EU forsøgte at løse finanskrisen med besparelser, sendte man regningen fra den utæmmede finanssektor til almindelige lønmodtagere. [...] Genopretningspakken er et historisk brud med sparepolitikken. Og det er en historisk mulighed for at få Europa stærkere og mere bæredygtig ud af coronakrisen. Men det lykkes kun, hvis tilskud og lån bliver til kloge investeringer i en grøn og digital omstilling af alle EU's medlemslande."
Jyllands-Posten, s. 23 (05.05.2021)

Detaljer

Publikationsdato
5. maj 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark