Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information6. marts 2019Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 6. marts

Dagens EU-tophistorie

Finansielle anliggender: Økonomer: Nye milliardlån på vej til europæiske banker
Flere økonomer vurderer, at Den Europæiske Centralbank (ECB) snart vil tilbyde euroområdets banker billig kapital, ligesom centralbanken gjorde det i 2014 og 2016. I morgen samles euroområdets centralbankchefer til årets andet pengepolitiske møde i Den Europæiske Centralbank og både økonomer og bankdirektører vil følge opmærksomt med. ”Man må sige, at tallene for europæisk økonomi ikke har været opmuntrende læsning de seneste måneder, så på den baggrund kunne den her annoncering af ny TLTRO godt komme i denne uge, men man ved også bare, at ECB har det med at skulle varme op til den slags ting i noget tid,” siger Signe Roed-Frederiksen, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank ifølge Berlingske. Makroanalytiker i Sydbank, Mathias Rømer Sproegel, mener, at generøsiteten vil afhænge af, om ECB vurderer, at vækstafmatningen i euroområdet er vedvarende. Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: ”Dilemmaet er nu, at Den Europæiske Centralbank (ECB) fører en ekstremt lempelig pengepolitik med en oppustet balance og negative renter, men at væksten i euroområdet alligevel er aftaget kraftigt. [...] Der venter derfor ECB og centralbankchefen Mario Draghi en stor kommunikativ opgave på dette møde, hvor økonomisk realisme og behov for en peptalk skal afvejes mod hinanden. ECB vil på mødet offentliggøre nye interne prognoser for den økonomiske vækst, der højst sandsynligt vil vise endnu større afmatning, end man regnede med ved den seneste runde i december. [...] Det interessante bliver, om en nedjustering af vækstudsigterne også vil slå igennem på ECBs vurdering af inflationen. [...] Men Draghi må ikke male med for sorte farver. Der skal sendes et kraftigt signal om, at det fortsat går moderat godt vækstmæssigt, og at virksomhederne ikke behøver at kravle ned i kulkælderen og udskyde investeringer og ansættelser. Det betyder også, at mens Draghi skal gøde jorden for mere hjælp til bankerne hen mod sommeren, så må han paradoksalt ikke lukke døren for en renteforhøjelse sidst på året: Alle muligheder skal holdes åbne, og den førte politik vil blive meget afhængig af de økonomiske nøgletal.”
Kilde: Berlingske, s. 10, 11

Klima: Regeringen afviser flyskatter i EU
Tirsdag mødtes EU's energi- og klimaministre og der blev blandt andet diskuteret om, hvorvidt flyrejser skal reguleres gennem nye afgifter eller andre former for klimakompensation. Regeringen ønsker ikke at støtte en opfordring fra Belgien, Holland og Luxembourg om at arbejde for en europæisk flyskat. "Flytrafikken udgør en kolossal udfordring. Der er stigende CO2-udledninger fra flytrafikken. Og først og fremmest er det vigtigt, at vi sætter ind med forskning og udvikling af nye teknologier. Herunder ikke mindst anvendelse af grønne fly," siger energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i forbindelse med mødet ifølge Altinget. Information skriver, at der ikke er et enkelt svar på, hvordan man som rejsende forholder sig til flyvningens klimaudfordring. I EU's CO2-kvoteordning for flytrafik internt i EU er mængden af kvoter fortsat så stor og prisen så lav, at det ikke udgør noget økonomisk incitament for industrien til at accelerere den grønne omstilling. Kvoterne er heller ikke med til at give prisforhøjelser, der får kunder til for eksempel at vælge toget i stedet. ”Hvis vi vil forhindre de farlige følger af klimaændringer, må vi markant kontrollere udledningsniveauerne fra vores flyvning. Det betyder, at vi må bremse væksten i flyvning eller i realiteten reducere brugen af fly i den mere velstillede del af verden,” mener den britiske klimaforsker Kevin Anderson, vicedirektør for det britiske Tyndall Centre for Climate Change Research.
Kilde: Information, s. 12-13; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Temadebat: Kan EU smække kassen i for Ungarn og Polen?
Altinget kører for tiden en temadebat, som omhandler et nyt lovforslag fra EU, der vil tage støtten fra lande, der anklages for at bryde demokratiske grundregler eller true retsstatsprincipper. På Altinget i dag bringes følgende debatindlæg om emnet:

Stina Soewarta, repræsentationschef, EU-Kommissionens repræsentation i Danmark, skriver blandt andet: ”Det er en vigtig debat, Altinget har taget fat i. Hvad er retsstaten? Og hvordan skal vores europæiske fællesskab reagere over for lande, der ikke overholder dens grundlæggende principper? Svaret på det første spørgsmål er rimeligt nemt. Der er ikke tale om opdigtede krav fra en ansigtsløs bureaukrat. Der er tale om krav, som allerede står i EU-traktaten. Krav, som ikke kun ét, men hele to danske formandskaber har været med til at stille til alle nye EU-lande. [...] Det udlægges visse steder, som om EU, personificeret ved Europa-Kommissionen, er ude på at straffe lande som eksempelvis Ungarn. Det er naturligvis ikke tilfældet, men jeg skal gerne kort opridse nogle af de alvorlige problemer, der er identificeret i Ungarn og i Ungarns omgang medeuropæiske midler. [...] Retsstaten er for vigtig til en mudret diskussion. Det handler om ordentlighed og fælles demokratiske værdier. Og i sidste ende om beskyttelse af den enkelte europæiske borger.”

Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa, skriver blandt andet: ”Skal EU smække kassen i for Ungarn? Dette brændende spørgsmål trænger sig på, når man ser den lange stribe af brud på EU's grundlæggende værdier, som Ungarn under Viktor Orbáns regering har lavet i de seneste år. Ja. Det er på høje tid. Men hvordan? Den ungarske regering har fyret og udskiftet dommere ved domstolene, de har modarbejdet kritiske medier, de har lavet særlove mod kritiske ngo-bevægelser, de har lukket ombudsmandsinstitutionen, og de har fået drevet Central European Universitys USA-akkrediterede uddannelser ud af landet. [...] Et enkelt medlemsland kan formelt set blokere vedtagelse af EU's syvårige rammebudget, og det kan føre til handlingslammelse. Men hvis det kommer dertil, at Orbán fører sin vetotrussel ud i livet, bør de øvrige EU-lande ikke tillade, at hele systemet lammes. Så bør man sidesteppe den udfordring. En alternativ løsning kunne være at lave etårige EU-budgetaftaler, der kan vedtages med kvalificeret flertal. Og vil Ungarn stadig ikke respektere de fundamentale demokratiske spilleregler, kan man sætte tommelskruerne på Ungarn i det årlige budget. I denne sag skal man ikke bøje hovedet for Orbán, men stå fast.”

Lukas A. Lausen, formand for Det Udenrigspolitiske Selskab U35 og politisk rådgiver for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet, skriver blandt andet: ”Ikke siden fascismen bragede derudad i Europa i 1930'erne og 1940'erne har et europæisk land tvunget et universitet til at lukke. Altså, ikke indtil for nylig. For lukningen af Central European University med hovedsæde i Budapest er altså en realitet. Den officielle grund hertil er en hulens masse søforklaringer, mens den virkelige grund er, at universitetets stifter og mæcen, multimilliardæren George Soros, er blevet til en slags hovedfjende for Ungarns premierminister, Viktor Orbán. [...] Og mens den konservative EU-kommissionsformand Juncker igen og igen var målet for Orbáns demokratifjendtlige kampagner, var det heller ikke fra hans side, at bekymringerne over Ungarns demokratiske forfald blev fulgt op med handling. I stedet var det næstformanden og socialdemokraten Frans Timmermans, der i årevis har bokset med Orbáns regering, og som med demokratiets midler prøver at tvinge den ungarske regering tilbage på ret kurs. Tværtimod har Juncker i lang tid velvilligt accepteret den ungarske regerings adfærd og holdt hånden over den, på trods af at den konsekvent gik imod EU's fundamentale værdisæt. [...] Nu, langt om længe, er flere og flere af Europas konservative gået i gang med et forsøg på at udelukke Orbáns parti fra EPP. At det Konservative Folkeparti i Danmark end ikke støtter dét, er beskæmmende i et land, hvor frihed, retsstat og demokrati har været et fundament for folkestyret i årtier.”
Kilde: Altinget

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Anden halvleg af Brexit vil tage årevis
Jyllands-Posten bringer en kronik af Karin Riis-Jørgensen, senior advisor og Birger Riis-Jørgensen, historiker. De skriver blandt andet: ”Selv nu synes meget få konservative politikere at forstå, at der er en verden til forskel på at være inden for EU som medlem og uden for. [...] Det er slående, hvor lidt afklarede briterne er, nu kun kort tid før UK den 29. marts udtræder af EU. Premierminister Theresa May fastholder stædigt, at hun har en forpligtelse til at levere på sin fortolkning af folkeafstemningsresultatet. Enhver anden linje ville også splitte og ødelægge hendes konservative parti. [...] Vi må se, hvad afstemningerne i det britiske parlament her i marts viser. Måske ender Theresa May med et snævert flertal i parlamentet for at tage UK ud af EU til tiden eller efter en kort forlængelse af udtrædelsesfristen. I så fald en ordnet udtræden, hvor UK reelt frem til 2021 vil have alle fordele og forpligtelser ved EU-medlemskabet, bortset fra medbestemmelsesretten. Men intet er sikkert. Risikoen for at tumle ud af EU helt uden aftaler er bestemt fortsat til stede. [...] Anden halvleg starter meget snart, uanset om Brexit bliver velordnet eller kaotisk. Disse forhandlinger om det fremtidige forhold mellem UK og EU kommer til at tage mange år. Pascal Lamy, den tidligere EU-handelskommissær og WTO-chef, advarede allerede i 2017 om, at det vil tage 7-8 år bare at færdigforhandle en frihandelsaftale. Hertil kommer aftaler på mange, mange andre områder. EU har langt de fleste gode kort på hånden. De enkelte EU-lande vil insistere for, at de bliver spillet optimalt.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 19

Sikkerhedspolitik: Helveg: Hvem tror stadig, at USA redder vores røv?
Altinget bringer et debatindlæg af Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet (R). Han skriver blandt andet: ”Det europæiskebud på vurdering af trusler, og på hvordan Europa skal håndtere dem, kommer til udtryk i EU-Kommissionens såkaldte Mogherini-rapport, opkaldt efter EU's repræsentant for udenrigsanliggender. Rapporten indeholder kloge og rigtige betragtninger om for eksempel vigtigheden af at have sikre og stabile energiforsyninger og argumenterer, helt rigtigt mener jeg, for vigtigheden af et stærkere Europa. [...] I princippet er EU's værktøjskasse bredere end Natos. Men kun i princippet. For EU har ikke hidtil haft en militær dimension af betydning. EU's udenrigspolitiske strategi havde ellers været en oplagt anledning til at placere EUcentralt. Til at EU kan prioritere at håndtere migrationspresset fra Afrika, blandt andet ved at gøre op med EU's indbyrdes selvmodsigende politikker. [...] Vi kan styrke forsvaret ved at gøre op med forældede, nationalromantiske forestillinger om, at Danmark skal have et forsvar, der skal kunne alt selv. Gevinsterne ved at samarbejde og gå sammen med de øvrige EU-lande om indkøb og vedligehold af materiel er gigantiske. Men det kræver et opgør med det håbløse og forældede danske forsvarsforbehold.”
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Den danske stat skal ikke løbe fra sit ansvar, havd angår fremmedkrigere
Berlingske bringer en kommentar af Thea Nielsen, som er en del af FNs Politiske Mission i Irak og Abdirazak Rage, som er en del af FNs Politiske Mission i Libyen. De skriver blandt andet: ”Det ventes, at Islamisk Stat (IS) inden for kort tid vil blive nedkæmpet geografisk i Syrien og Irak, og der udspiller sig en debat om, hvad der skal ske med de tilfangetagne IS-krigere, herunder danske fremmedkrigere. Præsident Trump har opfordret sine europæiske allierede til at tage imod deres statsborgere og stille dem for en domstol for at forhindre, at de spreder skræk og rædsel indenfor EUs grænser. For en gangs skyld har Trump en pointe, der faktisk på sigt ville kunne bidrage til EUs retlige ramme for forebyggelse af terrorangreb. [...] Vi bør arbejde for en koordineret handlingsplan gennem EU-samarbejdet, der lægger en klar linje for, hvordan vi griber situationen an uden at give afkald på de grundlæggende rettigheder, som danske statsborgere med rette tager for givet.”
Kilde: Berlingske, s. 28-29

Institutionelle anliggender: Hvem er bange for Laura Kövesi
Rumæniens benhårde korruptionsjæger Laura Kövesi har stor mulighed for at score det nye topjob som EU's offentlige anklager, selv om den rumænske regering har gjort det meste for at undgå hende. Laura Kövesi har stillet landets regering i et meget tvivlsomt lys og sået splid mellem EU's ministerråd og EU-Parlamentet. ”Jeg ved, at I har været udsat for en masse negative informationer om mig. Jeg har intet at skjule, og jeg står til jeres fulde disposition til at besvare alle jeres spørgsmål,” sagde hun ifølge Information i den forgangne uge i Europa-Parlamentet. I Europa-Parlamentets udvalg endte Kövesi med flest stemmer, men i det europæiske ministerråd, der repræsenterer de 28 medlemslande, fik den franske kandidat, Jean-François Bohnert, flest stemmer blandt de 22 lande, der deltager i EPPO. ”Den her stemme er ikke bare en stemme for mig. Det er en stemme for alle rumænske borgere, der har støttet retsstaten og kampen mod korruption - og for alle anklagere og dommere i Europa, som arbejder under pres,” lød det ifølge Information fra Laura Kövesi på den rumænske tv-kanal TVR 1 efter opbakningen i Europa-Parlamentet. Torsdag fortsætter proceduren i Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen.
Kilde: Information, s. 8

Finansielle anliggender: Igen, igen: Dansk bank afsløret i milliardhvidvask
Information skriver blandt andet i sin leder: ”Berlingske kunne mandag gennem et samarbejde med den finske tv-station Yle og det internationale journalistnetværk OCCRP afsløre, at Nordeas københavnske Vesterbrofilial for velhavende kunder - International Branch - fra 2004 til 2014 var centralvaskeri for meget større summer sorte penge end hidtil antaget. [...] At den hidtidige offentlige indsats mod hvidvaskningen har været ganske utilstrækkelig, vidner bankskandaler over hele Europa om. [...] En løsning blev anvist forrige tirsdag i dagbladet Børsen. Tilmed af selveste Nordeas topchef Casper von Koskull, der måske har haft en anelse om, at noget trist var på vej om hans bank. Koskull sagde, henvendt til EU: ”Vi har brug for en overnational myndighed, der kan sikre, at bankernes hvidvaskbekæmpelse er effektiv, og at alle banker er på samme niveau.” Det er et godt forslag til den forestående EU-valgkamp.”
Kilde: Information, s. 20

Konkurrence: Skattekonkurrence er stræben efter velstand
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Marc Bangert, adjunkt medlem af Liberal Alliances Ungdom og Anders Burlund, adjunkt kandidat til EU-Parlamentet for Liberal Alliance. De skriver blandt andet: ”Lars Løkke Rasmussen udtalte på sit partis EU-landsmøde, at EU bør sætte en nedre grænse for, hvad selskabsskatten for EU-landene bør være. Ifølge Løkke skal en fælleseuropæisk aftale være med til at undgå et såkaldt "ræs mod bunden", hvor EU-landene konkurrerer på skattesatserne, og dermed, ifølge ham, sætter samfundskontrakten over styr. Løkkes intention om at sikre en retfærdig skattebetaling til EU's medlemslande er i og for sig forståelig, men løsningen er ikke holdbar. Der skal nemlig ikke være en fælles bund for selskabsskatten i EU, men derimod bør bunden slås ud, så selskabsskatten kan afskaffes. [...] Vil Løkke, EU-Kommissionen og ligesindede for alvor gøre en indsats for Europas befolkninger, bør de arbejde for at få skattetrykket længere ned. Skattekonkurrence er nemlig ikke et ræs mod bunden, men en stræben efter mest mulig velstand for så mange som muligt.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17

Udenrigspolitik: Jerntæppet er væk, men Europa er stadig delt
Jyllands-Posten bringer en international debat og analyse af Charlotte Flindt Pedersen, direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab. Hun skriver blandt andet: ”Med Ruslands autokratiske styre og opposition til EU som den dominerende magt på det europæiske kontinent er det for tiden ikke muligt at skabe et friktionsløst samarbejde, der dækker hele kontinentet. [...] Ville det være en opgave for en ny EU-kommission og den kommende højkommissær for udenrigsanliggender at puste nyt liv i det europæiske projekt? Hvorfor ikke tænke stort og ud af boksen: at udvikle en klar vision for det europæiske samarbejde, der dækker hele kontinentet, og en model for fredelig sameksistens med Rusland med et stående tilbud om EU-medlemskab, hvis de trækker sig fra Ukraine. [...] Hvorfor ikke sende et klart signal om inklusion af alle europæiske stater, hvor EU må forberede sig på udfordringerne ved optagelse af nye medlemslande, der ikke lever op til københavnerkriterierne? Optagelse i EU kan evt. ske på baggrund af et differentieret medlemskab. Russerne skulle f.eks. have forbehold fra forsvarssamarbejdet og det retlige samarbejde, men være med i energiunionen. I en verden, som oplever en stigende geopolitisk konkurrence har bni, energi og demografi betydning: Vi har brug for et større og stærkere integreret europæisk økonomisk samarbejde, vi har brug for stærke velfungerende fredelige stater i vores nærområde, og vi skal derfor finde en ny måde at skabe konvergens i retning af demokrati og retsstatsprincipper; og Danmark kan igen bidrage til atter at få processen i gang som for 30 år siden.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Det digitale indre marked: Facebook før folketingsvalget: ”Vi prøver at forberede os på det værste”
Jyllands-Posten skriver, at valgkampe er havnet øverst på Facebooks dagsorden efter kritik af det sociale medies metoder under det amerikanske valg. Derfor er Facebook igang med at ruste sig til det danske valg i et tæt samarbejde med ministerier og efterretningstjenester. Facebooks politiske chef i Norden og Benelux-landene, Martin Ruby, kalder kritikken af Facebooks ageren under det amerikanske valg ”fair nok” og han erkender, at det sociale medies reaktion kunne være kommet hurtigere. For få dage siden kritiserede to EU-kommissærer Facebook for kun at faktatjekke i 8 af 28 EU-lande. Til det siger Martin Ruby: ”Jeg er ikke super stærk på detaljerne, men der er sikkert noget af det, der er rigtigt, og måske er noget af det lidt hårdt. Igen, det er nyt for os alle sammen, men det er også nyt for os som platform.” Til april ruller Facebook et nyt system ud i alle EU-lande, der skal sikre bedre gennemsigtighed i reklamer.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6-7

Institutionelle anliggender: Brexit får investorer til at vende blikket væk fra England
Kaosset omkring Brexit har været med til at give et kæmpe dyk i investeringer i engelske ejendomme og danske pensionskasser holder også igen med investeringer. “Vi har ikke haft overvejelser om at øge vores eksponering på den korte bane. Brexit betyder usikkerhed og risiko på ejendomsmarkedet. Den usikkerhed og risiko er ikke af en natur, som vi kan prissætte. Vi har ikke stået over for den her situation før, og derfor afventer vi,” siger Martin Vang Hansen, der administrerer investeringer for 2 mia. kr. i England. Hos den internationale erhvervsmægler Colliers International mærker man også lige nu en lavere aktivitet i det engelske marked, på grund af usikkerheden omkring Brexit-forhandlingerne. “Brexit har ikke fjernet investeringslysten fuldstændigt, men lige nu er markedet i et vakuum, hvor folk har en tendens til at sidde på hænderne,” siger administrerende direktør for Colliers Danmark, Peter Winther.
Kilde: Børsen, s. 4-6

Institutionelle anliggender: Luftige franske visioner
Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: ”Der er fuld damp på den franske patos i præsident Macrons appel til Europas borgere, som i går blev bragt i en række europæiske aviser. Det er tiltrængt, fordi så stor en del af EU-debatten er fantasiløs og kedsommelig, men det er også uvant for det store flertal af danskere, som foretrækker finjusteringer af velfærdsmaskineriet frem for store, franske armbevægelser. Men ingen kan være i tvivl om, at Europa og EU har brug for nytænkning. Ikke mindst Storbritanniens udtræden af det europæiske fællesskab og fraværet af fælles løsninger på migrant- og flygtningekrisen har bidraget til EU's krise. Samtidig har det perspektivløse kaos, som Brexit har ført med sig, også ført til en voksende EU-opbakning i flere lande, herunder Danmark. I den forstand står EU ved en korsvej, hvor de 27 tilbageværende lande må finde et nyt fundament at samarbejde på, hvis yderligere splittelse skal undgås. Det er ind i den sammenhæng og som optakt til forårets valg til Europa-Parlamentet, at Macrons visioner skal forstås. [...] I sin appel betjener Macron sig af en udbredt, men også fortegnet sondring mellem "progressive" og "nationalister", hvor vi alle nok kan forstå, hvem der skal redde Europa. Men EU-skepsis er både legitim og nødvendig og kan ikke affærdiges moralsk som en nationalistisk "lukken sig om sig selv". Europas styrke ligger også i national forskellighed. Og i evnen til trods den forskellighed at samarbejde om det væsentlige. Lad os gøre det.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8

Arbejdsmarkedspolitik: Barsel til mænd. Et demokratisk problem for EU
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Jakob Sejergaard, folkeskolelærer og kandidat til Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti. Han skriver blandt andet: ” Øremærket barsel til mænd er ikke bare et uskyldigt ligestillingsforslag. Det er et demokratisk problem for Europa. For når jeg kigger ud over Europa, så ser jeg en voksende modstand mod det europæiske demokrati. Brexit er lige nu det tydeligste eksempel, men rundtom i EU's medlemslande er nationalistiske kræfter på spil og forsøger at skabe mistillid til EU. Men EU er vigtig, og Danmark og Europa har mere end nogensinde brug for en stærk union til at løse helt afgørende problemer. [...] Hvis EU-lovgivning, som for eksempel øremærket barsel til mænd, på den måde griber ind i nationalstaternes ret til selvbestemmelse, mister danskerne og europæerne tilliden til det europæiske demokrati, og det er alt andet end det, vi har brug for. Nej, vi har brug for det EU, der tager sig af de store problemer, som Danmark ikke selv kan løse. [...] Når vi skal stemme ved valget til Europa-Parlamentet den 26. maj i år, skal vi stemme om fremtidens EU. Et EU efter Brexit - et EU, som skal forenes. Lad os forene os om de store spørgsmål i Europaog finde virkelige løsninger på virkelige problemer. Barsel, det kan vi godt selv finde ud af.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8

Interne anliggender: Liberalist med EU i hjerte
Kristeligt Dagblad bringer et portræt af Linea Søgaard-Lidell, der i weekenden blev valgt over rutinerede Søren Gade som nummer to på Venstres opstillingsliste til Europa-parlamentsvalget. ”Det var faktisk klimadagsordenen og de udfordringer, vi ser på klima- og miljøområdet, der gjorde, at jeg virkelig kastede mig ind i hele EU-spørgsmålet. CO2-udledningen stopper ikke ved Kruså, vi er nødt til at ty til internationalt samarbejde for at finde løsninger. Der sidder vi med ved bordet, og Danmark går jo allerede i front på klimaområdet," siger hun og fortsætter: "Og så fylder det også, at jeg gerne vil kæmpe for at udvikle det indre marked. Vi laver lige nu meget tunge og komplicerede lovgivningspakker, der er svære at håndtere for små og mellemstore virksomheder. Det er vigtigt for mig at lave en enklere lovgivning."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 12

Institutionelle anliggender: Europas helt store styrke er forskelligheden
Politiken bringer en kronik af Pernille Weiss, spidskandidat til Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti og Peter Dragsbo, medlem af Det Radikale Venstre. De skriver blandt andet: ”EU er ikke en ensartet masse, men en unik samling af forskellige lande, kulturer og historiske bevidstheder. Det er noget, som EU ikke skal forsøge at harmonisere - faktisk tværtimod. [...] I en verden med rasende fart på globaliseringen og en omverden, hvor Putinkonstant og med stadig mere raffinerede tiltag forsøger at splitte os ad, hvor Kina aggressivt forfølger en imperialistisk drøm, hvor Trump gør Vestens storebror uforudsigelig, og med udsigten til at befolkningstallet stiger - bare ikke i Europa, ja så er det mere end nogensinde afgørende, at vi kan stå sammen. Udadtil og indadtil. Med vores indbyrdes forskelligheder OG vores evne til at holde sammen på trods heraf.”
Kilde: Politiken, s. 5-6

Institutionelle anliggender: EU-valg skal give Macron comeback ud og hjemme
Politiken bringer en analyse af Europakorrespondent Michael Seidelin. Han skriver blandt andet: ”Europa har det skidt, og EU har i årtier været globaliseringens nyttige idiot. USA, Kina og resten af Asien har overskredet internationale handelsregler, beskyttet egne markeder og givet enten åbenlys eller skjult statsstøtte til egne virksomheder. Imens har europæiske regeringer og EU-Kommissionen slået ned på virksomheder, som ikke overholdt aftaler og traktater. Præsident Emmanuel Macron udtrykker det en anelse mere diplomatisk i en kronik, en række europæiske aviser offentliggjorde i går. Præsidenten taler også om nødvendigheden af et europæisk forsvar, styrkelse af de europæiske grænser med begrænsning af indvandring og beskyttelse mod cyberangreb. [...] Emmanuel Macron er blevet konkret. Vælgerne har i årtier hørt nok om det europæiske fredsprojekt og europæisk føderalisme. Nu skal EU levere, lyder det fra Paris. Det er næsten som at høre Lars Løkke Rasmussen.”
Kilde: Politiken, s. 5

Sundhed: Miljøministeren: Det går alt for langsomt
Tirsdag mødtes miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) med EU's miljøministre. Han mener, at EU skal rykke hurtigere for at beskytte borgerne og miljøet mod skadelig kemi. ”EU bør hurtigere sætte initiativer i gang, som gør det muligt at håndtere hormonforstyrrende stoffer, og der bør være en konkret tidsplan for handling, så vi kan beskytte EU's borgere og miljøet mod skadelig kemi. Danmark vil som udgangspunkt have hormonforstyrrende stoffer i legetøj, kosmetik og visse forbrugerprodukter forbudt i hele EU,” siger ministeren. Hormonforstyrrende stoffer kan blandt andet påvirke forplantningsevnen og udviklingen af hormonsystemet og føre til stofskiftesygdomme, fedme, visse kræftformer og misdannede kønsorganer hos drenge og danske forskere har været med til at bevise, at de skadelige stoffer forstærker hinanden.
Kilde: Politiken, s. 4

Økonomi: Handelsfred nær – men gevinsten er taget
Børsen skriver, at inden udgangen af måneden har præsidenterne Donald Trump og Xi Jinping sandsynligvis sat deres underskrifter på en ny handelsaftale mellem verdens to største økonomier. “Vi forventer ikke, at en våbenhvile vil være betyde en substantiel vitaminindsprøjtning til den globale økonomi. Selvfølgelig er det godt, at en fuldblods handelskrig mellem Kina og USA synes undgået, men den pludselige afslutning på samtalerne mellem Donald Trump og Kim Jong-un sidste uge var en rettidig påmindelse om, at entusiastiske briefinger før topmøder ikke nødvendigvis kan oversættes til politiske handlinger,” påpeger Neil Shearing, cheføkonom i tænketanken Capital Economics og fortsætter: “Andre politiske usikkerheder som Brexit, Italien og De gule veste i Frankrig og nu også en generel forværring i udsigterne for den globale vækst spiller også en rolle.”
Kilde: Børsen, s. 16-17

Klima: Lilleholt om fejl: Ikke tilfredsstillende
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) mener, det er problematisk for EU's grønne omstilling, at EU-Kommissionen ikke bruger retvisende tal for prisen på vindenergi, for den højere forkerte pris giver et skævt billede af, hvilket tempo den grønne omstilling kan foregå i. “Det er ikke tilfredsstillende, at det er de forkerte tal, der regnes på. Det er hele grundlaget for, at vi når vores mål, og hvordan vi når dem til de laveste omkostninger,” siger han. Ifølge Børsen skriver Ritzau, at EU-Kommissionen ifølge et høringssvar regner med en pris på omkring 99 euro pr. megawatt-time, mens markedsprisen ifølge Dansk Energi ligger på 65 euro.
Kilde: Børsen, s. 14

EU-ministre klar med nye drikkevandsregler
Tirsdag blev de europæiske miljøministre enige om opdateringen af EU's 20 år gamle drikkevandsdirektiv. "I Danmark sondrer vi ikke mellem, om det er skadelige eller ikke-skadelige stoffer. Det ville vi sådan set godt have med på europæisk plan også, og det er også lykkedes. Så jeg er ganske godt tilfreds," siger miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen (V) ifølge Altinget. Ministrene er blevet enige om at inkludere minimumshygiejnestandarder for materialer, der kommer i kontakt med drikkevand - for eksempel vandrør. EU's miljøkommissær, Karmenu Vella, er dog skeptisk over for sådanne minimumskrav. "Udfordringen er, hvordan det kan blive harmoniseret på tværs af EU. Det vil med sikkerhed påvirke det indre marked," sagde han. Før de endelige slutforhandlinger mellem ministre og EU-parlamentarikere kan påbegyndes, skal EU-Kommissionen nu se på, hvordan det kan lade sig gøre i praksis.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
6. marts 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark