Onsdag den 9. august

EU i dagens aviser

9. august 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Brexit gør ondt i investeringsviljen
Børsen skriver, at usikkerheden om livet efter Brexit er enorm blandt de britiske virksomheder. Særligt Storbritanniens betydelige bilindustri i er ramt af et kraftigt dyk i investeringslysten som konsekvens af Brexit-usikkerheden. “Indenrigspolitiske bekymringer står nu øverst på listen over de risici, britiske virksomheder står overfor,” fastslår cheføkonom Ian Stewart, konsulentvirksomheden Deloitte, på baggrund af en undersøgelse blandt flere hundrede britiske finansdirektører, hvoraf 72 procent fastslår, at de langsigtede rammevilkår for virksomhederne blive forværret, når briterne efter planen forlader EU i marts 2019. Børsen beretter yderligere, at nye tal viser, at væksten i nye faste job stort set gået i stå i London, hvor virksomhederne foretrækker at ansætte på tre eller seks-måneders kontrakter, mens EU-borgere, der tegner sig for 17 procent af arbejdsstyrken i London, også tøver med at finde arbejde i Storbritannien. Flere rejser væk fra Storbritannien, mens færre kommer til. Det er dog ikke kun i Storbritannien, at Brexit giver anledning til panderynker. Jyllands-Posten beretter således, at den danske modebranche det seneste år har måttet vinke farvel til 100 millioner kroner i tabte eksportindtægter til Storbritannien, der før Brexit var udset som et stort vækstmarked. Ifølge international chef Michael Hillmose i Dansk Mode & Textil er det især det britiske punds faldende værdi, der rammer hårdt: “Det koster de danske virksomheder på den korte bane. Men der er fortsat stor usikkerhed om Brexit på den lange bane, og derfor frygter vi, at eksporten af dansk mode til Storbritannien kan fortsætte med at falde,” mener Michael Hillmose. Børsen skriver, at Danske Bank vurderer, at en regning på op til 100 milliarder euro er den største fare for, at briterne får et brutalt farvel til EU. “I vores opfattelse bliver regningen for skilsmissen den største hindring for forhandlingerne, især når man tager i betragtning, hvor svag mindretalsregeringen i Storbritannien er,” lyder det i en kommentar fra Mikael Milhøj, senioranalytiker i Danske Bank. Ifølge Berlingske har Brexit også haft konsekvenser for den nu tidligere fiskeriminister Esben Lunde Larsen (V) - i hvert fald hvis man skal tro statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der i en pressemeddelelse angiver, at forvaltningen af “omsættelige fiskekvoter igennem en årrække ikke har været tilfredsstillende”, og at “fiskeribranchen er stærkt udfordret” af briternes EU-exit, er blandt årsagerne til fyringen af Esben Lunde Larsen. Kristeligt Dagblad skriver, at følgerne af Brexit bliver et af de vigtigste punkter for den nyudnævnte fiskeriminister Karen Ellemann (V). Svend-Erik Andersen, der er formand for brancheforeningen Danmarks Fiskeriforening, mener således, at Karen Ellemann skal sikre, at dansk fiskeri også efter Brexit kan fiske på de bedst mulige betingelser og helst de samme som i dag.
Kilder: Børsen, s. 16, 17; Jyllands-Posten, s. 4; Berlingske, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Super-europæeren Macron imponerer ikke i Italien
Information skriver, at Emmanuel Macrons nationalisering af et stort fransk skibsværft har skabt konflikt med nabolandet Italien og rejst tvivl om den franske præsidents paneuropæiske idealer. Tvisten drejer sig om flådeværftet Chantiers de l'Atlantique i Saint-Nazaire, som den italienske skibsbyggerkoncern Fincantieri var på vej til at få kontrollen over, indtil den franske regering blot to dage inden indvendingsfristens udløb i sidste uge valgte at gennemføre “en midlertidig nationalisering” for at “garantere arbejdspladser og beskytte strategiske interesser,” som økonomiminister Bruno Le Maire formulerede det. Og måske er den generelle opfattelse af Macron som super-europæer ikke retvisende, mener Tocci, der rådgiver EU's udenrigschef, Federica Mogherini: “Netop fordi det franske valg udviklede sig, som det gjorde - med den ‘europæiske’ leder mod den yderste, nationalistiske højrefløj - var der en grundlæggende misforståelse af, hvem Macron var, og hvad han repræsenterede,” siger Tocci ifølge Information.
Kilde: Information, s. 10-11

Finansielle anliggender: Den dag, tilliden til bankerne forsvandt
Jyllands-Posten bringer et tilbageblik på finanskrisen i anledning af ti-året for dens udbrud. Den 9. august 2007 meddelte den franske bank Banque BNP Paribas nemlig, at den med øjeblikkelig virkning fastfrøs udbetalinger fra tre investeringsfonde, fordi banken “havde vanskeligt ved at vurdere den reelle værdi af finansielle instrumenter udstedt med sikkerhed i fast ejendom i USA”. I et interview med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), ligeledes i anledning af finanskrisens udbrud, skriver Berlingske, at meddelelsen fra BNP Paribas udløste panik i de finansielle markeder, og at bank efter bank inden for få timer besluttede, at de ikke længere vil låne penge ud til andre banker, virksomheder eller forbrugere, og at Den Europæiske Centralbank (ECB) derfor var nødt til at skyde 95 milliarder euro ind i det europæiske banksystem for at forhindre kreditmarkederne i at tørre ud. Information advarer i sin leder mod at tro, at alt er godt igen, selvom budskabet lyder, at den økonomiske krise er overstået: “I USA og EU er krisen for den store, socialt udsatte del af befolkningen så virkelig som nogensinde,” skriver Information. Jyllands-Postens lederskribent skriver, at EU arbejder på at etablere en bankunion med det udgangspunkt, at skatteyderne fremover ikke skal redde livstruede banker. “Alligevel er det kun få uger siden, at Italiens regering stillede 125 milliarder skatteyderkroner til rådighed for at redde nødlidende banker. Den socialistiske operation er blåstemplet af EU-kommissær Margrethe Vestager, selv om den er i klar modstrid med intentionerne bag bankunionen,” skriver Jyllands-Posten.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10-11, 14; Berlingske, s. 4; Information, s. 20

Udenrigspolitik: Usædvanlig tysk alliance vil lette sanktioner mod Rusland
Politiken beretter, at det tyske liberale parti FDP (Freie Demokratische Partei), der står stærkt i meningsmålingerne forud for valget i Tyskland om halvanden måned, har overrasket med nye meldinger om Rusland. “For nu at bryde et tabu: Jeg frygter, at vi må se annekteringen af Krim som et blivende forhold. Der er ikke tale om at være eftergivende. Vi vil ikke ophæve nogen sanktioner uden at få noget igen. Jeg er bange for, at en vedblivende eskalation og et nyt rustningskapløb truer os. Signalet til Moskva må være, at Rusland har en plads i Europa, når det igen holder sig til husordenen,” sagde partiformand Christian Lindner således i søndags. Lindners udmeldinger kommer samtidig med, at formanden for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, har udtrykt skepsis over for nye amerikanske sanktioner mod Rusland, som, han frygter vil forhindre europæiske investeringer i russiske olie-og gasprojekter, eksempelvis gasledningen Nord Stream 2, der skal gå fra Rusland til Tyskland gennem dansk farvand og har afgørende betydning for flere EU-lande. Ifølge Jean-Claude Juncker vil EU svare igen på nye amerikanske sanktioner, hvis europæiske interesser berøres. I en analyse opfordrer Politiken til at være forsigtig i forhandlingerne om Nord Stream 2: “Kommende aftaler skal bindes rigtig godt op. Det er vigtigt med klare bestemmelser om, hvad overtrædelser af aftalerne vil medføre. Bygge pisken ind i guleroden, om man så må sige. Den ny gasledning under Østersøen, Nord Stream 2, skal snart godkendes af blandt andet Danmark. Nu ingen hastværk, tak,” skriver Politiken.
Kilde: Politiken, s. 7, 7

Andre EU-historier

Migration: Strømmen af migranter er halveret
Berlingske skriver, at godt 11.000 migranter og flygtninge i juli tog turen over Middelhavet til Italien, hvilket er en halvering i forhold til juni og maj. Det viser en opgørelse fra det italienske indenrigsministerium. Faldet skyldes blandt andet, at den libyske kystvagt alene i de seneste uger har standset både med omkring 10.000 migranter og flygtninge, der er sendt tilbage til Libyen, samt at EU’s beslutning om at kontrollere de humanitære organisationers redningsaktioner i havet ud for Middelhavet kan have lagt en dæmper på strømmen af mennesker med mod på at betale en formue for en usikker overfart i en overfyldt gummibåd. Mens presset fra migranter og flygtninge på Italien er lettet, er trafikken hen over Middelhavet mod Spanien dog taget til. “Der har i år været en stabil vækst i den illegale migration fra det afrikanske kontinent, især fra Vestafrika,” skriver EU’s Grænseagentur, Frontex, i en ny situationsrapport fra Spanien.
Kilde: Berlingske, s. 16

Institutionelle anliggender: “Gudskelov at Danmark findes”
Berlingske bringer et interview med den britiske internationale toprådgiver Simon Anholt, som mener, at EU er en succes. “Det er et af de mest utrolige eksperimenter i menneskehedens historie. At så mange forskellige lande har formået at samarbejde og leve i fred sammen, er utroligt. EU-systemet står over for udfordringer, og selvfølgelig er der nogle områder, hvor unionen er mislykkedes - surprise, det er mennesker, der har skabt den. Men folk glemmer, at 99 procent af de goder, de oplever i deres liv, er et resultat af globalisering og institutioner som EU,” siger Simon Anholt blandt andet.
Kilde: Berlingske, s. 15

Retlige anliggender: Når jurister får mulighed for at få politisk magt
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af dyrlæge Lene Kattrup, som argumenterer for, at der har været mange eksempler på domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der ikke har været i Danmarks interesse. Lene Kattrup er positivt indstillet over for et forslag fra juraprofessor Mads Bryde Andersen, ifølge hvilket Højesteret kommer til at stå over Den Europæiske Unions Domstol, ved at Danmark sløjfer den såkaldte inkorporationslov, der i 1992 gjorde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention til dansk lov, men hun tvivler dog på de langsigtede virkninger: “Hvis vi lod Højesteret tolke konventionen i stedet for EMD, ville det være et fremskridt, men mon ikke denne domstol med tiden også ville begynde at tolke kreativt og tiltage sig politisk magt,” skriver hun.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Klima: Der er lus i lakseeventyret
Politiken bringer et debatindlæg af Nina Bjarup Vetter, formand for Miljøforeningen Blak, som erklærer sig enig med jurist og honorær generaldirektør i EU-Kommissionen Asger Petersen og advarer mod, at Danmark forsøger at efterligne Norge, når det kommer til havbrug. “Nok er der tale om et gigantisk væksteventyr, og nok har lakserevolutionen i Norge sikret landet en i økonomisk henseende værdig arvtager til olien, men tilbage står, at den højtbesungne ‘blue growth’, som den forurenende industrialisering af havene så poetisk kaldes, ikke som hævdet er et grønt, men et kulsort regnestykke med store omkostninger,” skriver Nina Bjarup Vetter blandt andet.
Kilde: Politiken, s. 6

Klima: Almene boliger vil fritages for ny solcellelov
Altinget skriver, at Enhedslistens energiordfører, Søren Egge Rasmussen, har spurgt energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V), om EU-regler kan give mulighed for at undtage boligselskaber fra et lovforslag fra regeringen, der skal forringe vilkårene for solcelleejere ved, at elforbrug fra anlæg over 6 kW ikke længere kan modregnes i den kollektive elforsyning uden at skulle betale afgifter.
Kilde: Altinget

Retlige anliggender: Danskere vil have Facebook til at betale musikere
Altinget skriver, at Europa-Parlamentet i øjeblikket er behandler et lovforslag, som EU-Kommissionen fremlagde i foråret. Forslaget sigter mod at fjerne tjenester med brugergenereret indhold fra den såkaldte Safe Harbour-bestemmelse, så tjenesterne dermed skal betale rettighedshavere til musik på lige fod med abonnementsbaserede streamingtjenester. Medlem af EU-Parlamentet Jens Rohde (R) sidder i retsudvalget og er med i forhandlingerne om den nye copyright-reform. “I dag regerer den totale junglelov. Hvis kommercielle tjenester vil have udgivelser på deres site, så må de betale - nøjagtigt som de gør det på radio og fjernsyn. Teknikken er faktisk ikke særlig vanskelig,” siger Jens Rohde, der forventer, at reformen er blevet færdigbehandlet senest til foråret 2018.
Kilde: Altinget

Landbrug: Prioriteter på fødevareområdet for det nye formandskab i EU
Altinget skriver, at Estland på et rådsmøde i EU i juli fremlagde sit arbejdsprogram for landbrug og fiskeri det næste halve år, hvor landet har formandskabet for EU-rådet. Ifølge Altinget bliver et hovedfokus fremtidens fælles landbrugspolitik, der også bliver et af hovedtemaerne på det uformelle møde i Rådet for landbrug og fiskeri i Tallinn i september måned. Estland vil ligeledes fortsætte arbejdet med at forenkle den fælles landbrugspolitik, hvor blandt andet landbrugsdelen af den såkaldte omnibusforordning skal forhandles.
Kilde: Altinget