Onsdag den 9. december

Tophistorier

Et møde mellem disse to kan blive knald eller fald for en Brexitaftale
Flere aviser skriver, at Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, er blevet enige om, at de må mødes rigtigt, hvorfor Johnson kommer til Bruxelles onsdag. Længe er der blevet forhandlet benhårdt, men parterne er endnu ikke blevet enige om en handelsaftale mellem de to, når briterne forlader EU til nytår. Forhandlerne siger, at det ser svært ud, og lige nu står begge fast. De to hovedemner, der volder problemer, er fair konkurrence og fiskeri. EU har på sin side givet Storbritannien tilladelse til fortsat at være en del af det indre marked, så de kan sælge deres varer uden told, men til gengæld kræver EU, at briterne skal leve op til de spilleregler, der er på markedet, så man handler på lige vilkår. Derudover er der ikke enighed om, hvem der skal fiske i det lukrative britiske fiskevand efter nytår. En tredje udfordring i forhandlingerne handler om at overholde de aftaler, man indgår. Den britiske regering fremlagde i sensommeren et lovforslag om deres eget indre marked i Det forenede Kongerige, hvor det fremgik det, at briterne skulle kunne overtræde den skilsmisseaftale, der blev indgået med EU, da briterne gik ud af EU 31. januar i år. Det medførte en voldsom kritik, også internt, men den britiske regering forsvarede sig med, at det var for at sikre sig, såfremt der ikke kom en handelsaftale.

I Indblik i Jyllands-Posten skriver avisens korrespondent, Martin Kaae, blandt andet: "Som optakt til Johnsons Bruxelles-besøg droppede den britiske regering tirsdag dele af et omstridt lovforslag, der ville gå imod den indgåede skilsmisseaftale med EU. Uanset om de kommende dage byder på en aftale om det fremtidige forhold eller ej, så vil meget blive forandret for borgere og virksomheder fra den 1. januar." Jyllands-Posten skriver, hvordan handel, industrien, medicin, fly, data, rejse og ophold samt forskning vil blive berørt af brexit med eller uden aftale. Avisen skriver blandt andet, at selv med en handelsaftale om toldfri varepassage skal britiske varer gennem sikkerheds- og veterinærcheck for at sikre, at de lever op til standarderne på EU’s indre marked. Antallet af kontroller der kommer, er uvist, men vognmændene skal have styr på papirer, som ikke er blevet krævet, mens Storbritannien har været en del af det indre marked. Uden en aftale skal samhandel fremadrettet foregå på WTO-vilkår, hvilket vil fordyre varerne, gøre grænsepassagen mere besværlig og stille krav om tolderklæringer.

I flere af dagens aviser kan man læse, at Storbritannien og EU tirsdag nåede frem til en aftale om fuld implementering af den skilsmisseaftale, der blev indgået i efteråret 2019. Over en lang række møder har de to parter diskuteret en omstridt britisk lov om det indre marked, der reelt så stort på en central del af udtrædelsesaftalen. Parterne bekræfter i en fælles erklæring, at Storbritannien nu har accepteret at trække konkrete bestemmelser fra loven tilbage. Kristeligt Dagblad skriver, at man ikke ved, hvad der står skrevet i den aftale, der blev annonceret tirsdag. Man ved kun, at EU-Kommissionens ene næstformand Maros Sefcovic skrev på Twitter, at han var blevet enig i princippet med sin britiske modpart Michel Gove. Avisen skriver endvidere, at det kan betyde, at der måske er en handelsaftale på vej til tiden efter Brexit.
Politiken, s. 6; Jyllands-Posten, s. 12-13, Kristeligt Dagblad, s. 5; B.T., s. 1; Børsen, s. 20 (09.12.2020)

Prioritede historier

Merkel øger presset på Ungarn og Polen i europæisk nervekrig
Lige nu holder to lande, Polen og Ungarn, EU’s økonomiske fremtid i deres hænder, idet de har nedlagt veto mod den genopretningspakke, som skal få den europæiske økonomi på fode efter coronakrisen, skriver Politiken. De resterende 25 EU-lande truer med at vedtage en genopretningspakke uden om de to lande, og der tales også om, at det kan blive nødvendigt med et foreløbigt budget. Det vil være katastrofalt for særligt den polske økonomi, men Ungarn vil også kunne mærke det. De to lande har dog endnu ikke rykket på sig, der er derfor dømt nervekrig forud for topmødet torsdag-fredag i Bruxelles. "Ungarn står fast på, at finansielle forhold ikke skal blandes sammen med politiske spørgsmål," sagde Orban i sidste uge og samme toner lyder fra Polen. Med Tyskland i front arbejder EU-diplomatiet på en løsning bag kulisserne. Som fungerende EU-formand skal Angela Merkel og hendes folk løse knuden op, og det skal ske senest i løbet af onsdagen, hvis ikke topmødet skal starte med at gå i sort. Ingen, heller ikke Ungarn eller Polen, ønsker et stort offentligt skænderi om veto eller ej, skriver Politiken. Der har derfor været voldsom trafik mellem Warszawa og Budapest i disse uger. Viktor Orban besøgte tirsdag kollega Mateusz Morawiecki i Warszawa, hvilket han ligeledes gjorde for en uge siden, mens Morawiecki besøgte Budapest ugen før.

I et debatindlæg i Altinget skriver Morten Løkkegaard, gruppeformand for Venstre i Europa-Parlamentet, blandt andet: "Møder i Det Europæiske Råd beskrives ofte klichefyldt som noget, der er afgørende for EU-fællesskabets fremtid. Men for én gangs skyld er det faktisk tilfældet, når EU’s stats- og regeringsledere mødes i Bruxelles torsdag. Vi er reelt vidner til en gidseltagning på allerhøjeste niveau. EU’s syvårsbudget er gidslet. Næsten alle medlemslandenes topchefer vil kæmpe for at overbevise Polen og Ungarn om at stemme for EU’s flerårige budget. [...] Både Ungarns premierminister, Viktor Orbán, og Polens regeringsparti, Lov og Retfærdighed (PiS), har i flere år undermineret og undertrykt deres nationale retssystemer, den frie presse og den politiske opposition. Vi er nødt til at stoppe den udvikling nu. Det handler om troværdighed over for befolkningen. Det virker oplagt, at resten af fællesskabet fastholder kursen over for Orbán og den polske regering. Men virkeligheden er sjældent så simpel i EU-politik. For Orbán og PiS har som sagt taget EU’s flerårige budget og den kæmpe genopretningsfond som gidsel. [...] Begge lande er afhængige af de mange milliarder, de modtager i EU-støtte, og blokerer de for vedtagelsen af det fælles budget, rammer det dem selv hårdt. [...] Torsdag mødes medlemslandenes ledere så for at kæmpe det formentligt afgørende slag om budgettet og genopretningsfonden. Her skal Mette Frederiksen ikke kun stå fast sammen med Holland, Sverige, Østrig og Finland, som har indgået en alliance i kampen for et rimeligt EU-budget. Hun er også nødt til at berolige de bekymrede ledere og få dem overbevist om, at Orbán og den polske regering bluffer."
Politiken, s. 6; Altinget (09.12.2020)

Første stik: Briterne slog lige akkurat USA og Europa
Flere aviser skriver om den britiske 90-årige Margaret Keenan, der tirsdag morgen fik den første offentligt tilgængelige vaccine mod covid-19 i Europa. Kvinden modtog den første af de 800.000 doser af vaccine fra medicinalselskaberne Pfizer/BioNTech, der vil blive tilbudt britiske borgere over 80 år og sundhedspersonale i de kommende uger. I Rusland er man også i gang med at vaccinere risikogrupper, og i USA kan man give første autorisation allerede i denne uge. I EU-landene afventes en betinget godkendelse fra EMA, der i samarbejde med de nationale lægemiddelstyrelser er ved at kontrollere vaccinen. Senest den 29. december ventes beslutningen at falde. "Hvis det europæiske lægemiddelagentur vælger at give grønt lys til vaccinen fra Pfizer/BioNTech 29. december og udsteder en betinget godkendelse, så vil der gå op til tre arbejdsdage, før EU-Kommissionen kan sige endeligt ’go’. Så kunne sundhedsmyndighederne i alle EU-lande inklusive Danmark i teorien rulle vaccinationsprogrammet ud øjeblikkeligt i de pågældende lande," lyder det fra direktør i Lægemiddelstyrelsen, Thomas Senderovitz.

Den britiske sundhedsminister, Matt Hancock, sagde i sidste uge, at de britiske myndigheder "på grund af Brexit var i stand til at tage beslutninger om at gøre det på basis af den britiske kontrolinstans og ikke følge europæernes tempo, som går en lille smule langsommere". Det skriver Politiken. Det blev dog hurtigt skudt ned af June Raine, chef for den britiske kontrolinstans for medicin og sundhedsprodukter, MHRA, som har taget beslutningen om at tage vaccinen i brug. "Vi har været i stand til at godkende leveringen af denne vaccine under europæisk lov, som eksisterer indtil 1. januar," sagde Raine. Matt Hancock har erklæret, at han vil lade sig vaccinere for rullende kameraer, da han vil signalere, at der ikke er noget at frygte. I Storbritannien nægter omkring hver tredje brite at tage imod vaccinen, skriver B.T. og Kristeligt Dagblad. På nuværende tidspunkt er det frivilligt, om man ønsker at lade sig vaccinere mod covid-19 i Storbritannien, men ifølge B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, har Hancock sagt, at han ikke vil udelukke at gøre det lovpligtigt at blive vaccineret. Ifølge forskeren Alberto Giubilini fra centreret for praktisk etik ved universitet i Oxford bør en vaccine være obligatorisk, skriver Kristeligt Dagblad. "Obligatorisk vaccinering sikrer, at risikoen og byrderne ved at opnå flokimmunitet vil blive fordelt over hele befolkningen. Og fordi flokimmunitet gavner samfundet kollektivt, så er det kun rimeligt, at ansvaret bliver delt ligeligt blandt de individuelle medlemmer af samfundet,” siger han.

I Europa har Ungarn valgt at købe Ruslands vaccine Sputnik V, skriver Politiken. Landets præsident, Viktor Orbán, er ligesom den britiske premierminister Boris Johnson i vedvarende konflikt med EU og ønsker at fremstå uafhængig af Bruxelles. Den ungarske regering italesætter købet af vaccinen som et opgør mod "europæisk kontrol, ensretning og politisk korrekthed". EU-Kommissionen har meddelt, at det må Ungarn selv rode med, men at brug af et medikament, der ikke er godkendt i EU, forudsætter, at Ungarn selv tager ansvaret og udsteder en nødautorisation samt holder Sputnik V inden for landets grænser.
Politiken, s. 8; B.T., s. 4; Jyllands-Posten, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 5 (09.12.2020)

Finansielle anliggender

Christine Lagarde vil øge obligationsbjerget
Obligationsbjerget i Den Europæiske Centralbank, ECB, bliver ved at vokse, selv om gælden i eurolandene stiger med aldrig tidligere set hast, skriver Børsen. Med næsten hundrede procent sikkerhed vil ECB på et rentemøde torsdag beslutte at øge det seneste opkøbsprogram, PEPP, med omkring 500 milliarder euro. Adgangen til store strømme med gratis penge fra ECB stopper tidligst sent i 2022. Formand for ECB, Christine Lagarde, vil ikke stramme de pengepolitiske tøjler. "Den aktuelle pengepolitik og de favorable forhold i finansmarkederne fastholdes gennem den mørke vinter," vurderer Florian Hense, europæisk cheføkonom, Berenberg Bank.
Børsen, s. 24 (09.12.2020)

Handel

Sårbare forsyningskæders synlighed
I en kronik i Børsen skriver Svend Roed Nielsen, seniorrådgiver, Tænketanken Europa, blandt andet: "Coronakrisen har sat forsyningskæder på den strategiske dagsorden i EU. EU’s erhvervsministre konkluderede på deres møde den 19. november, at der inden for flere strategiske sektorer er behov for mindre afhængighed af forsyningskæder uden for EU’s indre marked. Krisen har nemlig resulteret i "forsyningspatriotisme" i flere lande. I EU begyndte det med fokus på selvforsyning af værnemidler, der nu er del af en bredere diskussion om "strategisk autonomi" i EU. [...] Flere af de virksomheder, Tænketanken Europa har talt med om coronakrisens effekt, pegede på, at de kritisk har gennemgået sårbarheden i deres forsyningskæder. Skulle man finde alternative supplerende leverandører, og var den bedste løsning andre asiatiske lavtlønslande? Skulle man satse på østeuropæiske EU-lande med kortere transportafstand og sikkerhed i reglerne for EU’s indre marked? Eller skulle man gå hele vejen og anvende lokale leverandører på hovedmarkederne – eller måske hjemtage produktion til Danmark? [...] Indtil videre ser det ud til, at Kina har bevaret sin rolle som underleverandør. I første halvår af 2020 var Kinas andel af dansk import på 7,55 pct., hvilket er det højeste siden 2016. [...] Coronakrisen vil få langsigtede konsekvenser for dansk og europæisk industri, fordi der nu er et globalt handelspolitisk fokus på forsyningskæder. Coronakrisen forstærker nemlig konflikten mellem de store handelsblokke, hvor USA teknologisk og sikkerhedspolitisk ønsker mindre afhængighed af Kina. Denne linje vil Biden-administrationen givet fortsætte, omend med andre midler end Trump. EU er også grundig træt af Kinas unfair handelspolitik med gentagne overtrædelser af internationale regler for handel, som Kina selv har skrevet under på. Det kan resultere i handelskonflikter, der på sigt gør Kina mindre attraktiv som underleverandør. [...] Danmark er et af de EU-lande, der har klaret sig bedst eksportmæssigt, muligvis fordi danske virksomheder hurtigt omstillede sig og fandt nye underleverandører. Den omstillingsevne stiller dem godt i de strategiske overvejelser om, hvordan de skal tilrettelægge deres forsyningskæder i fremtiden."
Børsen, s. 4 (09.12.2020)

Institutionelle anliggender

Forskere: Politisk konflikt besværliggør russisk-europæisk samarbejde i Arktis
Altinget bringer et debatindlæg af Rasmus Gjedssø Bertelsen, Mariia Kobzeva og Andreas Raspotnik, henholdsvis professor, Norges Arktiske Universitet, postdoc, Norges Arktiske Universitet og seniorforsker, Nord Universitet. De skriver blandt andet: "Arktis er af afgørende økonomisk og sikkerhedspolitisk betydning for Den Russiske Føderation, som derfor har interesse i EU's arktiske politik. Rusland er interesseret i samarbejde med europæiske partnere for udvikling af landets arktiske energiressourcer, som har stor samfundsøkonomisk betydning. Rusland ønsker balance mellem europæiske og østasiatiske markeder, kapital og teknologi for at bevare sin uafhængighed. EU bør nøje overveje sin stilling i arktisk strategisk konkurrence mellem Washington DC, Moskva og Beijing, sin interesse i Ruslands forhold til Kina og værdien af arktisk samarbejde med Rusland om bæredygtig udvikling omkring energi, økonomi, skibsfart, miljø, klima, forskning, lokalsamfund og oprindelige folk. [... ] Europæiske lande har været og er fortsat Ruslands traditionelle partnere i Arktis. [...] I dag er velfungerende samarbejdsfora for Rusland og europæiske lande blandt andre Arktisk Råd, Barents Euro-Arctic Region, EU's Northern Dimension-politik, Interreg og Tasis. Sikkerhedspolitisk konkurrence mellem USA og Rusland truer lavpolitiske samarbejdsområder og isolerer Rusland. [...] Det politiske forhold mellem Rusland og vesten er væsentligt forringet i løbet af de seneste godt 10 år i takt med tilnærmelse mellem EU, Nato, Georgien og Ukraine og russisk indgriben heri. [...] Den strategiske konkurrence mellem status quo-magten USA, den nye supermagt Kina og den genopstandne stormagt Rusland påvirker Arktis – og det arktiske forhold mellem Rusland, EU og medlemsstater. [...] I lyset af den nuværende politiske konflikt mellem EU og Rusland uden for Arktis, så er det værdifuldt med et arktisk samarbejdsrum for fælles løsninger på centrale udfordringer omkring klima, bæredygtig udvikling, forskning og sikkerhedspolitik."
Altinget (09.12.2020)

Fælles fodslag over for Kina er nødvendigt
I en kommentar i Berlingske skriver Uffe Ellemann-Jensen, forhenværende udenrigsminister (V), blandt andet: "Nævn Kina og menneskerettigheder i samme sætning, og de fleste regeringer kigger sig nervøst over skulderen. [...] Kina smider stadig uighurer i "opdragelseslejre" og blæser på aftalerne om Hongkong, som skulle sikre "et land to systemer" frem til 2047. Men lægger man sig fladt ned, ved man aldrig, hvad det næste påfund bliver. Derfor er det vigtigt at reagere, men i fællesskab. Aftalen om Hongkong blev endeligt brudt for nogle måneder siden, da Kina lavede en skrap national sikkerhedslov, som også gælder for Hongkong. [...] Den eneste mulighed for at lægge pres på Kina i denne sag er, at USA og EU lægger kræfterne sammen om en fælles indsats. Det giver ingen mening, at enkelte lande lægger sig ud med kineserne, hvis der ikke er rygdækning. Under Trump har USA gradvist øget presset på Kina, men det har været af økonomiske grunde, ikke fordi Trump har interesseret sig for menneskerettigheder. Og USA har kørt et sololøb uden partnere. Det bliver forhåbentlig og formentlig anderledes under Biden. Derfor er det vigtigt, at europæerne nu får samlet sig sammen i stedet for at lade snævre egeninteresser blokere for en indsats. [...] Hvis vi bare trækker på skuldrene og handler videre, som om intet var hændt, må man spørge: Hvad bliver det næste?"
Berlingske, s. 23 (09.12.2020)

Interne anliggender

Demokratiet tabte i Europas fattiggård
I Informations leder kan man blandt andet læse: "Det var i søndags næsten ikke til at komme frem for politikere, der solgte sig selv som foreløbige vindere af parlamentsvalget i Rumænien – Østeuropas næststørste land, der trods de seneste års massive udvandring stadig har knap 20 millioner indbyggere. Det gælder især det liberal-konservative PNL, der som leder af den midlertidige mindretalsregering gik fra 20 procent af stemmerne i 2016 til nu at få 26 procent. [...] Regeringsforhandlingerne ender formentlig med et centrum-højre-trekløver. Men i virkeligheden er alle tabere med den beskæmmende lave valgdeltagelse på under 32 procent. [...] En anden bitter sandhed er, at der ved siden af det progressive Rumænien og de mange hundredtusinder af udlandsrumænere, som i høj grad har stemt på PNL og den nye økoliberale alliance USR-PLUS, findes en anden virkelighed i Rumænien: En meget fattig virkelighed, hvor en tredjedel af alle børn lever under den nationale fattigdomsgrænse. [... ] Selv i EU i år 2020 må vi desværre tage til efterretning, at en stor del af den rumænske befolkning har mistet tilliden til deres politiske system – og at de progressive kræfter i Rumænien ikke har givet de mange millioner fattige rumænere håb. Vi kan med tiden derfor komme til at stå med endnu et østeuropæisk problem. Et problem, som i en union med fri bevægelighed, brain drain og økonomiske skævvridninger hurtigt kan vende sig mod EU selv."
Information, s. 20 (09.12.2020)

Endnu en grænsemur tårner sig op
Medier i Estland rapporterer, at Estland har installeret et pigtrådshegn langs en otte kilometer lang sektion af sin grænse til Rusland i den første del af sit treårige grænseinfrastrukturprojekt. Det skriver Kristeligt Dagblad. Estland, som er medlem af EU og Nato, planlægger desuden at bygge patruljeveje og overvågningsudstyr langs grænsen. "Praktisk set er dette Den Europæiske Union og Natos ydre grænse, og alle kan forstå, at en sikret og veludstyret grænse med alle nødvendige tekniske midler er meget vigtig for Estland og EU for at leve sikkert," siger indenrigsminister Alar Laneman.
Kristeligt Dagblad, s. 10 (09.12.2020)

Klima

Budgetkrig kan forsinke nyt klimamål for 2030
Ambitionen på denne uges EU-topmøde torsdag og fredag er fortsat en aftale om et nyt klimamål for 2030, i hvert fald hvis man spørger EU-diplomaterne i Bruxelles. Det skriver Børsen. Der er dog det problem, at klimamålet er tæt forbundet til den store budget- og krisepakke, som Polen og Ungarn i øjeblikket blokerer for. De to lande er ikke tilfredse med en mekanisme, der kobler udbetaling af EU-støtte med respekten for retsstatens principper. De blokerer derfor for hele budget- og krisepakken, hvoraf minimum 30 procent skal gå til klimainvesteringer. Hvis de to lande fastholder deres veto, kan de resterende EU-lande inden for EU-reglerne styre uden om blokaden og etablere deres egen krisefond, hvilket de har truet med. "Det ville være dybt uattraktivt, især for Polen, hvis de 25 lande laver deres egen krisefond. Polakkerne har udsigt til massiv støtte fra fonden, og selvom den polske regering kan være stejl, så vil det være svært at forklare borgerne, at man giver afkald på midler i den størrelsesorden," siger EU-chef i Danfoss, Julie Kjestrup. Hun tror fortsat, at der landes en aftale om både krisepakke og klimamål.
Børsen, s. 26 (09.12.2020)

Skuffelse over nyt EU-mål for elbiler: “Uambitiøst”
EU-kommissionen ventes onsdag at vedtage en ny transportstrategi med mål for bæredygtig transport, skriver Børsen. Torsdag og fredag skal de 27 EU-ledere på et topmøde forsøge at blive enige om at løfte det fælles klimamål fra de nuværende 40 pct. til "mindst 55 pct." reduktion af udledningen i 2030. I en lækket version af den nye transportindustri lægges der op til at sikre 30 millioner udledningsfri biler på de europæiske veje i 2030. Derudover sættes der også mål for tog-, fly- og skibstrafik, transport mellem større byer og for automatiseret transport samt reduktion af ulykker. Dansk Energi er ikke tilfredse med den samlede strategi og kalder niveauet for "lavt og uambitiøst". Viceadministrerende direktør i Dansk Energi, Anders Stouge, mener, at særligt ambitionerne for elbiler og ladestandere burde være mindst dobbelt så store. "Hvis Europas borgere skal med på denne rejse, skal de have sikkerhed for, at de kan køre hen, hvor de vil. Man skal kunne regne med, at man kan få opladet sin bil," siger han. Han efterlyser desuden investeringer i Europas elnet. "Vi skal op i nærheden af at fordoble ladestanderne uden for hjemmene. Men der skal være strøm til det," siger Anders Stouge. EU-chef i Danfoss, Julie Kjestrup, siger, at der generelt er "gode takter i den lækkede strategi – men som altid kommer det til at afhænge af implementeringen". Hun roser generelt den teknologineutrale og holistiske tilgang, hvor Kommissionen ser på mange stykker lovgivning på ét felt. I den lækkede version står der ikke noget konkret om udfasning af konventionelle biler, som flere lande har ønsket. Der står i stedet, at "næsten alle" biler skal være udledningsfri i 2050. Kjestrup mener, det er et klogt træk. "Det er helt sikkert et politisk greb, for at undgå at der er lande, der sætter hælene i med det samme. Kommissionen forsøger at undgå, at der kommer vetoer. Hvis hele denne pakke bliver blokeret politisk, kan det jo være lige meget," siger hun.
Børsen, s. 1, 26 (09.12.2020)

Retlige anliggende

Professor: Regeringen fejltolker forsigtighed om corona
Det har fra krisens første dag stået klart, at regeringen følger forsigtighedsprincippet, skriver Kristeligt Dagblad. Ifølge professor i miljøret ved Københavns Universitet, Peter Pagh, har regeringen ikke brugt forsigtighedsprincippet korrekt i håndteringen af minkrisikoen. "Den måde, man udlægger forsigtighedsprincippet på, er ikke rigtig, og den har ikke været rigtig på noget tidspunkt i dette forløb," siger han. EU har skrevet princippet ind i sin traktat, og EU-­Domstolen har flere gange taget stilling til, hvor langt princippet kunnet bruges. Det skete eksempelvis da kogalskab spredte sig fra midten af 1980’erne, og Frankrig indførte en embargo mod britisk oksekød, hvor smitten var udbredt. Her viser dommene, at princippet ikke kan bruges til hvad som helst, idet regeringens beslutninger ikke må sigte mod et "nul-risikoniveau", og lovgiver skal vurdere, hvilke skadevirkninger et indgreb kan have. "Det er ikke sådan, at man ikke har en beføjelse til at gribe vidtgående ind, men man kan ikke sige, at bare fordi der er en risiko, så kan vi gøre, hvad vi har lyst til. Der skal foreligge en risikovurdering, inden man griber ind," fortæller Peter Pagh.
Kristeligt Dagblad, s. 11 (09.12.2020)

Sundhed

Gentænk rejsevejledningen, genstart rejsebranchen
Børsen bringer et debatindlæg af direktør, Rejsearrangører i Danmark (RID), Henrik Specht. Han skriver blandt andet: "Hele eller store dele af verden har i de forgangne knap ni måneder været orange, hvilket betyder at “ikke-nødvendige rejser” frarådes. For den de facto tvangslukkede rejsebranche har konsekvenserne været enorme. Men måske er der lys forude. For Det europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Kontrol, ECDC, har netop udstedt nogle nye retningslinjer for flyrejsende. Baseret på epidemiologisk evidens konkluderer ECDC, at udbredelsen af covid-19 blandt rejsende synes at være lavere end udbredelsen i hele befolkningen. ECDC konkluderer endvidere, at “i den nuværende epidemiologiske situation kan karantæne eller systematisk testning af rejsende for covid-19 ikke anbefales”. Anbefalingerne støttes af EU's Luftfartssikkerheds Agentur (EASA) og WHO. Det er smittemæssigt ikke mere risikabelt at være i et fly end på landjorden. Tværtimod. Derfor anbefaler RID, at rejsevejledningerne skal gentænkes for at rejsebranchen kan genstartes. [...] il udlandet. Regeringen har besluttet at indføre regionale rejsevejledninger. Det hilser vi velkommen. I kølvandet på ECDCs anbefalinger er det vores håb, at myndighederne vil revurdere de restriktive kriterier og tærskler m.v. og give mulighed for atter at rejse til udvalgte rejsemål."
Børsen, s. 2 (09.12.2020)