Tilbagesendelse og tilbagetagelse...

Effektiv tilbagesendelse og tilbagetagelse samt holdbar reintegration er afgørende elementer i samlede, velafbalancerede, skræddersyede og gensidigt fordelagtige migrationspartnerskaber med lande uden for EU. Den nye pagt blev fremlagt i september sidste år. I pagten understreges det, at effektiv tilbagesendelse også kræver forbedrede procedurer i EU, så forskellene mellem medlemsstaternes tilgange mindskes, og der skabes tættere samarbejde og stærkere solidaritet mellem alle medlemsstaterne.

Fælles EU-system for tilbagesendelser

Den nye pagt baner vejen for et fælles EU-system for tilbagesendelser med en konsekvent og sammenhængende tilgang, der sikrer, at tilbagesendelserne kan skabe resultater inden for rammerne af målene for EU's migrations- og asylpolitik.

Mange af hindringerne for tilbagesendelse findes internt i EU. Hvis vi vil overvinde dem, kræver det bedre procedurer, der mindsker forskellene mellem medlemsstaternes tilgange og skaber tættere samarbejde og stærkere solidaritet mellem alle medlemsstaterne. I den nye pagt skitseres en række tiltag, der skal forbedre processerne i medlemsstaterne. Bl.a. nævnes behovet for at nå til enighed om lovgivning og den kommende udnævnelse af en koordinator for tilbagesendelse, som skal understøttes af et netværk på højt plan for tilbagesendelse og arbejde tæt sammen med Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex). Tilbagesendelseskoordinatoren skal samle de berørte parter på tilbagesendelses- og tilbagetagelsesområdet i EU's medlemsstater og tilskynde til at arbejde hen imod et fælles mål.

Første helhedsanalyse af samarbejdet om tilbagetagelse

Tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration er udfordringer, som EU har til fælles med sine partnerlande. Vurderingen af tredjelandes samarbejde med EU om tilbagetagelse — der findes ikke et dokument, som ikke er offentliggjort — bygger på et samlet sæt indikatorer i visumkodeksen, som tager højde for alle faser af tilbagetagelsesprocessen: fra identifikation over udstedelse af rejsedokumenter til den egentlige tilbagesendelse. Ud over data om tilbagesendelsesoperationer og antallet af irregulære indrejsende tages der i vurderingen også hensyn til visse fælles udfordringer i samarbejdet om tilbagetagelse, f.eks. hindringer for identifikation, forsinket udstedelse af rejsedokumenter, manglende overholdelse af frister og manglende accept af brug af charterflyvninger. Vurderingen indeholder nærmere oplysninger om omfanget af EU's samarbejde med de enkelte lande og om de bestræbelser, der er udfoldet for at forbedre samarbejdet om tilbagetagelse.

En række lande vurderes ud fra objektive kriterier, idet der ses på lande, hvis statsborgere er omfattet af et krav om visum til kortvarigt ophold, og for hvilke EU traf over 1 000 afgørelser om tilbagesendelse i 2018. Medlemsstaterne oplever samarbejdet om tilbagesendelse og tilbagetagelse med næsten to tredjedele af de vurderede partnerlande som godt eller middelgodt. Med lidt over en tredjedel er der behov for at forbedre samarbejdet. Vurderingen viser EU-tilbagetagelsesaftalers merværdi, og at tilbagetagelsesinstrumenter er mest effektive, når de skræddersys til en specifik situation.

Næste skridt

I en meddelelse om, hvordan EU agter at styrke samarbejdet om tilbagesendelse og tilbagetagelse — internt og eksternt — offentliggør Kommissionen nu de vigtigste generelle konklusioner i den første årlige vurdering af tredjelandes samarbejde med EU om tilbagetagelse. Den fuldstændige vurdering forelægges Rådet som input til drøftelser om både tilbagesendelse og tilbagetagelse og om migrationssamarbejde mere generelt. Kommissionen vil i samarbejde med den højtstående repræsentant og medlemsstaterne bruge rapportens konklusioner, når den tager kontakt til partnerlande, i de tilfælde hvor der er behov for forbedringer, som led i den samlede tilgang til migrationspolitik. I henhold til den reviderede visumkodeks kan Kommissionen også gøre brug af muligheden for at foreslå mere restriktive eller gunstige visumforanstaltninger, samtidig med at der tages højde for EU's generelle forhold til de pågældende lande.

Baggrund

I henhold til folkeretten har lande pligt til at tage deres egne statsborgere tilbage. I henhold til den reviderede visumkodeks skal Kommissionen hvert år foretage en vurdering af samarbejdet med tredjelande om tilbagetagelse og aflægge rapport til Rådet. Rådet kan på forslag af Kommissionen beslutte, at der skal foretages en mere restriktiv eller lempeligere gennemførelse af visse bestemmelser i visumkodeksen, bl.a. for så vidt angår fristen for behandling af visumansøgninger, de udstedte visas gyldighedsperiode, de gældende visumgebyrers størrelse og fritagelse for disse gebyrer for bestemte rejsende.

Denne proces understøtter mere generelle bestræbelser på at indføre en effektiv og samlet migrationsstyring i EU inden for rammerne af den nye pagt om migration og asyl og på at styrke den eksterne dimension af migrationspolitikken. Dette omfatter ikke blot tilbagetagelsesdimensionen, men også f.eks. bekæmpelse af migrantsmugling, bedre anvendelse af EU-midler og fremme af lovlig migration og mobilitet.