Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information11. juni 2019Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 11. juni

Weekendens, pinsen og tirsdagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Ti kandidater kæmper om at afløse May
Flere medier skriver om Brexit og dets konsekvenser. Både Berlingske og Jyllands-Posten lørdag fortæller, at fredag trak Theresa May sig som partiformand. Berlingske lørdag fortæller, at det var en ydmygelse af May. Premierminister Theresa May holdt ikke engang en tale, da hun fredag indgav sin afsked som leder af det konservative parti. For to uger siden bebudede hun afskeden i en tårevædet tale, og nu nøjedes hun med at sende et brev til ledelsen i partiets parlamentsgruppe, som herefter udsendte en stiv pressemeddelelse om, at kampen om at afløse hende dermed var skudt i gang. Der var ikke så meget som et tak til May. Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at efter tre år på posten vil hun gå over i historien som lederen, der ikke formåede at forene sit parti og land i spørgsmålet om Brexit. Theresa May har som britisk premierminister sat flere rekorder, som nok vil holde i mange år. Og de er ikke for det gode. "Bortset fra den dag hvor hun blev premierminister, har der ikke været nogen højdepunkter. Det er svært at finde noget i hendes politiske eftermæle, som ikke vil være negativt," siger Tim Bale, professor i statskundskab ved Queen Mary Universitet i London og forfatter til flere bøger om De Konservative.

Politiken lørdag fortæller, at Mays tidligere udenrigsminister og ihærdige kritiker Boris Johnson i går torsdag fik ryddet en sten af vejen i sit forsøg på at afløse hende på posten. Han slipper nemlig for at blive retsforfulgt for at have fremsat urigtige påstande om EU i Brexit-valgkampen i 2016. Han beskyldes for at have løjet både før og efter Brexit-afstemning, hvor 52 procent stemte for, at briterne skulle forlade EU. Blandt hans kritiserede udsagn var en påstand om, at Storbritannien hver uge sender 350 millioner pund - omkring tre milliarder kroner - til EU. Budskabet stod på Johnsons kampagnebus. Ekstra Bladet og B.T. Metro skriver begge tirsdag, at ti kandidater står på spring for at afløse Theresa May som konservativ partileder og premierminister. Blandt dem finder man tidligere udenrigsminister Boris Johnson, nuværende udenrigsminister Jeremy Hunt og miljøminister Michael Gove. Det viser den officielle liste over kandidater, som Det Konservative Parti fremlagde i aftes. Hver af kandidaterne skulle have opbakning fra mindst otte parlamentsmedlemmer for at kunne blive godkendt. Vinderen af kampen om partilederposten præsenteres tidligst den 22. juni, når parlamentarikerne har indsnævret feltet til to kandidater, som partiets medlemmer derpå stemmer om. Forhåndsfavoritten er Boris Johnson, og flere kandidater forsøger at positionere sig som den 'seriøse' modkandidat til den mere farverige eksudenrigsminister. ”Vi får ikke en god aftale med bluff og pral,” siger tidligere Brexitminister Dominic Raab. På torsdag indledes den lange afstemningsproces, der til sidst skal munde ud i, at Mays afløser kan præsenteres i slutningen af juli.

Information lørdag skriver i sin analyse, at Labour klarede den første alvorlige udfordring fra Nigel Farages nye The Brexit Party ved torsdagens suppleringsvalg i Peterborough. Alligevel ser det ikke godt ud for Jeremy Corbyns tropper, og en meningsmåling ser værre ud for Labour-lederen selv. Umiddelbart kan resultatet i Peterborough udlægges som en bekræftelse i fornuften af både at være et parti for Brexit-tilhængere og -modstandere. Dog er Liberaldemokraterne ikke stærke i Peterborough – det er de til gengæld i stigende grad i resten af Storbritannien, hvis man skal tro på meningsmålingerne. En nylig måling foretaget af YouGov for The Times viser, at Liberaldemokraterne på landsplan ligger på førstepladsen med 24 procent af stemmerne. The Brexit Party er nummer to med 22 procent, og på en delt tredjeplads ligger de konservative og Corbyns Labour med 19 procent af stemmerne.

Politiken søndag skriver blandet andet i sin analyse af den politiske situation i Storbritannien: ”Det er blevet en ting i britisk politik at hælde milkshake ud over højreorienterede politikere. Det har endda sit eget verbum. At milkshake. For nogle uger siden gik det ud over Nigel Farage, den store vinder af EU-valget. Da han førte kampagne for sit Brexitparti i Newcastle, valgte en 32-årig Brexit-modstander at hælde en stor milkshake ud over en tydeligt forskrækket Nigel Farage. Polariseringen, vreden og radikaliseringen i Storbritannien overrasker mig til stadighed, selv om den nok ikke burde. I mere end 2 år har jeg jævnligt skrevet reportager fra det opdelte Brexit-land. Mine notesblokke fra pro-Brexit-interviews bugner med ord som bedragere og landsforrædere og påstande om, at demokratiet er ovre, og at det er folket mod eliten. Anti-Brexit-lejren holder sig ikke tilbage. De retter ikke mest galden mod politikerne, mere mod dem, der stemte anderledes i 2016, end de selv gjorde.”
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 16; Berlingske, lørdag, s. 18; Ekstra Bladet, tirsdag, s. 11; Politiken, tirsdag, s. 8; Information, lørdag, s. 12; B.T. Metro, tirsdag, s. 12

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: En ny regering må styrke diplomatiet
Berlingske skriver både søndag og tirsdag om Danmarks position internationalt. Søndag skriver Berlingske, at Danmark i hastigt tempo har mistet indflydelse internationalt og ifølge Ulrik Federspiel, den tidligere direktør i Udenrigsministeriet, har lande som for eksempel Danmark, Storbritannien og ikke mindst USA skåret voldsomt i de diplomatiske tjenester, mens lande som Kina og Rusland opruster på samme front. ”På et tidspunkt giver det bagslag. Også i 1930erne skar man på diplomatiet ikke alene i Danmark, men mange andre steder med de katastrofer, det fik,” siger Federspiel i et interview med Berlingske. Derfor har han også en opfordring til de nyvalgte politikere efter onsdagens folketingsvalg. “Nedsæt en udenrigskommission. Det er 30 år siden, vi sidst har haft sådan en. Den skal være hurtigarbejdende med deltagelse af politikere, erhvervsorganisationer og arbejdsmarkedets parter, der kan komme med forslag til, hvad vilkårene, kravene og forventningerne er til diplomatiet. Ikke udenrigspolitikken. Men rammerne for, hvad det kræver at udfylde den diplomatiske rolle, der forventes,” siger han og tilføjer: “Hvis ikke man kan bidrage med noget i EU og holde allianceopbygningen vedlige i EU og i NATO og opretholde engagementet ved større møder og i udvalg, mister man indflydelse.” Berlingske skriver yderligere søndag, at en række topdiplomater og udenrigsministre konkluderer, at Udenrigsministeriet i årtier er blevet svækket så meget, at det går ud over vores magt og indflydelse og dermed også Danmarks muligheder for at opretholde vores velstand og anseelse i verden. Det skyldes blandt andet, at udenrigsministeriet nu i 20 år gradvist har fået reduceret bemanding og økonomi.

Berlingske bringer tirsdag en kommentar af Uffe Ellemann-Jensen, fhv. udenrigsminister (V). Han skriver blandt andet: ”Når vi på et tidspunkt får en ny regering, står den over for en vigtig opgave: At styrke Danmarks udenrigstjeneste. [...] Først og fremmest er der sket en markant ændring i den sikkerhedspolitiske situation. Vores nærområde - Østersøregionen - er ikke længere et lavspændingsområde. Rusland har brudt de spilleregler, der blev aftalt ved afslutningen af den kolde krig, og som skulle sikre en ny og fredelig europæisk orden. […] Arktis rummer en særlig udfordring. […] Det er ikke kun Rusland og Arktis, der kræver styrket dansk diplomatisk indsats. Det samme gælder de institutioner, vi har vænnet os til at tage som givet – især NATO og EU. Det er ikke forsvarligt, at Danmark efterhånden har den mindste repræsentation i Bruxelles af de nordiske EU-lande. Vi kan glæde os over, at der sidder dygtige mennesker - og at danskere sidder på vigtige nøgleposter i EU-systemet - men der er behov for en styrkelse af maskinrummet. Det er nemlig en sørgelig kendsgerning, at mens de internationale udfordringer er vokset, er den danske udenrigstjeneste blevet svækket.”

Kilder: Berlingske, søndag, s. 4-5; Berlingske, tirsdag, s. 23



Klima: Dansk pokerspil om gasledning koster Putin og energiselskaber milliarder
Politiken skriver søndag, at avisen har fået aktindsigt i sagen om Nord Stream 2, hvor Nord Stream 2 vil have kendt Energistyrelsens nyeste krav om endnu en ansøgning til en tredje rute forbi Bornholm, der forsinker projektet yderligere, ulovlig. En manglende dansk tilladelse til at føre den storpolitisk følsomme gasledning Nord Stream 2 fra Rusland til Tyskland vil forsinke det vigtige russisk-tyske gasprojekt så meget, at udgifterne bliver 2-3 milliarder kroner højere. Det er langt mere end hidtil antaget, og Danmark risikerer et helt eller delvist erstatningskrav for tabet. Milliardtabet fremgår af en anke fra Nord Stream 2's advokater, Bech-Bruun, til Energiklagenævnet over Energistyrelsens sagsbehandling. Danmark høster anerkendelse i Washington for den langsomme sagsbehandling, fordi stærke kræfter i Kongressen i USA og præsident Donald Trump mener, at gasledningen og EU's voksende afhængighed af russisk naturgas vil give den russiske præsident, Vladimir Putin, et trumfkort, der kan bruges til politisk afpresning af Europa. Samtidig vil projektet underminere den skrøbelige ukrainske økonomi, der er afhængig af transitindtægter fra russisk gas gennem landet. Omvendt stiger irritationen fra det statskontrollerede russiske selskab Gazprom og fra tyske virksomheder, der har brug for billig russisk gas. Gasledningen skulle være færdig til nytår, men der er endnu ikke lagt et eneste gasrør i farvandet ved Bornholm. Derimod er rørledningen ved at være færdig både nord og syd for Bornholm. I øjeblikket er der tre ansøgninger om ruter gennem Østersøen ved Bornholm. Mens Udenrigsministeriet på tredje år undersøger den første ansøgning om en rute gennem dansk territorialfarvand, og Energistyrelsen ikke har taget stilling til en alternativ rute nord om Bornholm, har Energistyrelsen også afkrævet Nord Stream 2 yderligere en ansøgning om en rute syd om Bornholm. Det er det krav fra Energistyrelsen, som Nord Stream 2 nu vil have kendt ulovlig.

Politiken bringer ligeledes søndag en reportage om gas i Sibirien, hvor Yamal halvøen spiller en central rolle. Det er her, gasledningen Nord Stream 2 skal få gassen fra, og Jørgen Staun fra Forsvarsakademiet kalder Yamal projektet for ”gigantisk”. ”Gazproms og andre projekter på Yamal halvøen er designet til, at de skal skaffe olie og gas som erstatning - og mere til - for felterne i andre dele af Sibirien. Det er den altoverskyggende russiske nationale interesse i Arktis: olie og gas,” siger Staun. Men netop gasledningen har kløvet skarpe fronter gennem EU samt mellem EU og USA over byggeriet, og har de sidste to til tre år blevet det tungeste og mest besværlige, akutte problem for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, fordi gasledningen har givet Bornholm og dermed kongeriget den diplomatisk anstrengende rolle som 'proppen' i Østersøen. I skyggen af præsident Putins annektering af Krim, borgerkrigen i Østukraine samt ihærdige russiske internettroldes indblanding i valg i Europa og USA var dilemmaet klart. Hvis Danmark hurtigst muligt banede vejen for rørledningen, ville Donald Trump med en sjælden opbakning fra begge partier i kongressen blive sur. Hvis danskerne i stedet slog flest muligt formelle knuder på processen, ville Rusland og vores største politiske og økonomiske samarbejdspartner i EU, Tyskland, blive fornærmede.

Kilde: Politiken, søndag, s. 8, 20-23



Handel: ”Mexico-aftale kan give Trump appetit på EU-kamp”
Præsident Donald Trump skriver på Twitter, at USA er nået til enighed med Mexico om migration og fjerner truslen om told. Aftalen med Mexico skal standse strømmen af migranter, der rejser gennem landet for at komme ind i USA og med underskrivelsen bliver den amerikanske trussel om told på mexicanske varer dermed afblæst, skriver Politiken søndag. I aftalen, der blev indgået natten til i går, fremgår det blandt andet, at Mexico vil tage imod flere migranter, der søger asyl i USA, mens de venter på deres sag. Philip Christian Ulrich, der er historiker og udenrigsredaktør på netmediet Kongressen, der følger amerikansk politik, vurderer, at aftalen kan have givet præsidenten appetit på at prøve samme formel i forhold til EU. ”Trump har fundet en skabelon, der i hans optik virker. Han har fået Mexico til at gøre, hvad han vil i forhold til immigration. Han har sin handelskrig mod Kina, som, synes han, kører ganske glimrende også ved hjælp af trusler og toldsatser. Man skal nok regne med, at amerikaneren på et eller andet tidspunkt i den nærmeste tid vender blikket mod EU,” siger Philip Christian Ulrich. Her tyder alt ifølge Philip Christian Ulrich på, at Trump går efter tyske biler og landbrugsvarer fra hele Europa. Jyllands-Posten skriver søndag at Donald Trump har givet Mexicos regering indtil den 10. juni til at indgå en aftale med USA. Nåede Mexico ikke den deadline, ville Trump indføre en told på 5 procent på alle mexicanske varer. Tolden ville gradvist stige til 25 procent i oktober, hvis Mexico ikke fik standset migrantstrømmen, lød det.

Børsen skriver i dag tirsdag at flere iagttagere forudser, at Donald Trumps allerede omdiskuterede “sejr” i en lurende handelskrig mod nabolandet Mexico, vil få Trump til at skrue op for presset overfor både EU og Kina. Mark Schofield, global chefstrateg i den amerikanske storbank Citi, mener at udsigten til mere straftold overfor både EU og Japan er voksende. “Ud fra et spilteoretisk perspektiv vil Trump bevare den hårde linje, uanset hvad præsident Xi Jinping foretager. Trump synes at være af den opfattelse, at det er godt for USA's økonomi, så udsigten til en fornuftig aftale i nær fremtid er begrænset,” skriver Mark Schofield i en analyse. Han venter, at USA først indfører straftold på den sidste halvdel af Kinas eksport til USA og derefter indfører straftold på importerede biler, hvilket især vil ramme EU og Japan. Men “med undtagelser i tilfælde af frivillige eksportrestriktioner.” “Det vil få alvorlige følger for den globale vækst,” vurderer Citis globale strateg, der peger på, at “økonomiske og markedsmæssige chokbølger kan betyde en recession”, samt at den globale vækst falder til cirka 2 procent af BNP mod de nuværende godt 3 procent.

Kilder: Politiken, søndag, s. 11; Jyllands-Posten, søndag, s. 12; Børsen, tirsdag, s. 21



Andre EU-historier



Klima: Europas badevand er i topklasse

En ny undersøgelse fra Europa-Kommissionen viser, at badevandet ved 85 procent af badestrandene i Europa er af fremragende kvalitet, skriver Berlingske mandag. I undersøgelsen ligger Cypern, Malta, Østrig og Grækenland øverst. Omvendt er der flest badestrande med dårlig vandkvalitet i Italien, Frankrig og Spanien. Danmark er placeret som nummer 11. på listen. Ifølge EU-kommissær for miljøet, maritime affærer og fiskeri, Karmenu Vella, er det resultater, som er værd at fejre, også selv om miljøet stadig lider underklimaforandringer og CO -udslip på tværs 2 af Europa. “Det er godt at fejre de grønne succeshistorier i EU,” siger han i en pressemeddelelse fra Europa-Kommissionen. Også den administrerende direktør for Det Europæiske Miljøagentur (EEA), Hans Bruyninckx, glæder sig også over resultaterne.

Kilde: Berlingske, mandag, s. 16


Klima: Asiatisk plastboykot rammer også Danmark

Avisen The Guardian skriver ifølge Berlingske mandag, at landene i Sydøstasien er begyndt at sende ulovligt indførte containere med miljøfarligt affald retur til USA, Canada, Storbritannien, Tyskland, Frankrig eller Japan. Landene i Sydøstasien ønsker ikke længere at være skraldespand for Vesten og giftigt plastaffald. Efter at Kina indførte forbud mod import af plastaffald i 2018, har det betydet, at enorme mængder plast i 2018 og 2019 er blevet omdirigeret til især Malaysia samt Vietnam, Thailand, Filippinerne og Indonesien. Ifølge Greenpeace voksede Malaysias import af plastaffald fra 168.500 ton i 2016 til 456.000 ton i første halvdel af 2018. Det kom fraEU, Australien og USA. Det kan skabe problemer for de vestlige lande, som har været vant til at eksportere deres affaldsproblemer og på længere sigt også for Danmark, som sender en stor del af sit plastaffald til Tyskland. NyeEU-målsætninger forpligter landene til at genanvende 50 procent i 2025 og 55 procent i 2030.

Kilde: Berlingske, mandag, s. 13



Retlige anliggender: Geografiske krav til emballering af fødevarer er på kant med EU-retten

I en afsnittet “Erhvervsjura” i Jyllands-Posten mandag skriver Hans Sønderby Christensen og Patrick Goergen, begge advokater med speciale i EU-ret, om emballering af fødevare på baggrund af en sag, hvor sammenslutningen Schutzverbandes der Schwarzwälder Schinkenhersteller ønskede en ændring af varespecifikationen for Schwarzwälder Schinken, der siden 1997 har været registreret som en beskyttet geografisk betegnelse. Sagen resulterede i: ”at EU-Domstolen tillader ikke uden videre, at geografisk beskyttede landbrugsprodukter kræves emballeret inden for produktionsregionen. Dette bekræftes af en dom fra december 2018. Med dommen fastslår EU-Domstolen, at et geografisk emballeringskrav kun er lovligt, hvis det er et nødvendigt og forholdsmæssigt middel til at sikre produktets kvalitet, hvis det garanterer produktets geografiske oprindelse, eller hvis det er nødvendigt for at sikre kontrollen med varespecifikationen for den geografiske betegnelse, som produktet er beskyttet af,” skriver de blandt andet.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 14



Økonomi: Finanspolitikken bliver den næste bazooka

I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Jakob Vejlø, chefstrateg, Bank Invest, blandt andet: “Der er en hel del, der tyder på, at den næste store bazooka vil blive af finanspolitisk karakter. Den netop overståede valgkamp har været fyldt med ambitioner for udviklingen i det offentlige forbrug ind i 2020'erne. Det har været vigtigt at sende et signal om, at "velfærden" opretholdes og udbygges. [...] Der breder sig en opfattelse af, at det er meget mindre omkostningsfuldt at stifte offentlig gæld end det, man troede tidligere. Den amerikanske præsident, Donald Trump, er gået ned ad den vej. Store skattelettelser sidste år flytter USA i retning af historisk høje budgetunderskud, set ift. hvor lav arbejdsløsheden er i USA. Det er helt uhørt, at USA har budgetunderskud på 5 procent af BNP, men samtidig en arbejdsløshed under 4 pct. [...] EU-Kommissionen stritter imod, men inden for euroområdet som helhed er der et pres for at få taget et opgør med de stramme budgetregler. Også Frankrig forventes at bryde budgetrammen i år. I Kina er budgetunderskuddet øget markant i de seneste par år. Det samlede offentlige budgetunderskud ligger på omkring 11 procent af BNP. Pengene fosser simpelthen ud af de offentlige kasser for at støtte væksten. [...] Der er et godt stykke til recession, men væksten er tydeligt på vej ned presset af handelskonflikter og andre faktorer. Den pengepolitiske bazooka er i store træk skudt af. Magasinet er tomt. Der er en hel del, der tyder på, at den næste store bazooka vil blive af finanspolitisk karakter.”
Kilde: Jyllands-Posten mandag, s. 2

Udenrigspolitik: Sudans tragedie
Politikens lederskribent skriver mandag om Sudan. “Sidste mandag kunne være blevet en dag som mange andre i Sudans hovedstad. [...] Men mandagen blev alt andet end stille. Den blev både blodig og brutal. 35 døde og over 650 blev såret, da det nye militære overgangsstyre og dets håndlangere i den paramilitære milits Rapid Support Forces (RSF) slog ned på den sudanske demokratibevægelse. USA protesterede. Europa protesterede. Meget mere blev det ikke til. Og dog ... For var der nogen, som var parat med en hjælpende hånd, var det den ondskabens akse, der har udviklet sig til et omdrejningspunkt for Donald Trump i regionen: Saudi-Arabien, Forenede Arabiske Emirater (UAE) og Egypten. [...] Vesten protesterede trods alt, men mens Donald Trump badede sig i royalt glimmer og glans under sit statsbesøg i Storbritannien, må europæerne alligevel have følt en bitter smag: Trods mange års brutalt styre i Sudan har EU nemlig ikke holdt sig for gode til at samarbejde med det om det, der virkelig optager EU's ledere: bekæmpelsen af migrationen mod Europa. I det spil var manden bag mandagens blodbad, RSF-militslederen 'Hemedti' Dagalo, helt central. Det er nemlig hans milits, der har patruljeret på Sudans nordlige grænse mod Libyen, alt imens den er blevet beskyldt for selv at deltage i trafficking af migranter og begå overgreb i det nordlige og centrale Darfur. Alligevel indlod både USA og EU sig på et samarbejde om bekæmpelse af terror og migration med dette styre og dets håndlangere. Man gav undertrykkerne et skær af legitimitet. Mandag blev det så klart, at man derved nok en gang havde stillet sig på den forkerte siden af historien,” skriver lederen blandet andet.
Kilde: Politiken, mandag, s. 1

Institutionelle anliggender: Kejserens nye klæder om igen
I en global kommentar i Politiken mandag skriver europakorrespondent i Berlin, Peter Wivel, blandt andet: “I sidste måned afsløredes det, at den nu afgåede østrigske vicekansler, Karl-Heinz Strache, i en luksusvilla på Ibiza i 2017 lovede at begunstige russiske virksomheder med østrigske skattekroner, mod at hans formodede russiske velgørere opkøbte den toneangivende pop-avis Kronenzeitung og lagde den om til et aggressivt kamporgan for Strache. [...] Karl-Heinz Strache var det populistiske højres fremmeste mand i Østrig og bliver det givetvis snart igen. Ved valget til Europa-Parlamentet 26. maj, få dage efter afsløringen, fandt så mange østrigske vælgere frem til Strache, at han nu kommer i Europa-Parlamentet, hvis han vil, skønt han af forsigtighedsgrunde var placeret på partilistens for længst fastsatte sidsteplads, nr. 42., der aldrig skulle give valg. Hans parti, det østrigske Frihedsparti, FPO, gik kun marginalt tilbage trods afsløringen. Den første vigtige konklusion lyder: Populistiske vælgere i Østrig er tordnende ligeglade med løgnepresse og korruption. De vil have Strache. De stemmer på deres fører. Den anden konklusion tegner Italiens regering sig for. Ved europaparlamentsvalget 26. maj fik italiensk populismes førstemand, Matteo Salvini, et kanonvalg: Hans Lega-parti vandt 34 procent af stemmerne, mens regeringens ledende parti, Femstjernebevægelsen, M5S, måtte nøjes med det halve. Lega voksede med hele 28 procentpoint, mens M5S tabte 4 procentpoint. [...] Den anden konklusion lyder derfor: Populister foretrækker en national leder, en fører. De svigter M5S, der sælger sig selv som særlig 'borgernært' og begunstiger provinsen, hvor de påstået afhægtede, glemte, såkaldt almindelige mennesker formodes at leve.”
Kilde: Politiken, mandag, s. 9



Retlige anliggender: Facebook taber vigtig irsk sag
Ekstra Bladet skriver søndag, at Facebook er mislykket med at stoppe en klage fra den østriske privatlivsaktivist Max Schrems. Schrems og en række af andre aktivister har klaget over firmaets beskyttelse af europæernes private oplysninger. Den irske højesteret har afgjort, at den sag nu kan føres ved EU-Domstolen.
Kilde: Ekstra Bladet, søndag, s. 12



Interne anliggender: Pres på tysk regering om nyt valg efter socialdemokratisk undergang
Kristeligt Dagblad bringer lørdag et debatindlæg af Tobias Stern Johansen, korrespondent i Tyskland. Han skriver blandt andet: ”Samarbejdet mellem forbundskansler Angela Merkels kristeligdemokratiske CDU og den socialdemokratiske juniorpartner SPD trues af kollaps blot godt et år efter, at Merkel med møje og besvær fik samlet en regeringskoalition. I søndags bebudede SPD-formand Andrea Nahles' sin afgang, efter at partiet ved EU-valget fik sit dårligste resultat siden kejsertiden. CDU gik ligeledes tilbage, mens miljøpartiet De Grønne vandt en jordskredssejr og i en ny måling fra analyseinstituttet Forsa for første gang er blevet Tysklands populæreste parti. [...] Konsekvenserne af den vaklende regering rækker langt ud over Tysklands grænser, påpeger det amerikanske politiske medie Politico. "I en tid, hvor EU de kommende måneder leder efter nye ledere af EU-Kommissionen, rådet, parlamentet og Centralbanken - og en måde at håndtere Brexit og Trump på - er det sidste, unionen har brug for, politisk usikkerhed fra dens største medlemsland," skriver mediet. Kansler Merkel og hendes efterfølger på formandsposten for CDU siden december, Annegret Kramp-Karrenbauer, har da også forsikret, at regeringen ikke rokkes af SPD-formandens afgang.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 10

Udenrigspolitik: Aung San Suu Kyi finder fodslag med Victor Orbán
Politiken og Information skriver lørdag om en usædvanlig alliance mellem Ungarns premierminister Victor Orbán og Aung San Suu Kyi fra Myanmar. Onsdag mødtes de i Budapest og begge pegede på den voksende muslimske befolkning som et stadigt større problem. Både USA og de fleste EU-lande har kritiseret Aung San Suu Kyi kraftigt for forfølgelsen af det lille muslimske mindretal rohingyaerne i Myanmar. Orbán har gentagne gange har lagt sig ud med EU i spørgsmål om blandt andet flygtninge og overholdelse af helt basale principper om demokrati og retssikkerhed. I forbindelse med hendes besøg sagde Orbán i pressemeddelelsen, at han modsætter sig EU's ”forsøg på eksport af demokrati”, og han afviser Bruxelles' forsøg på at ”sammenblande økonomisk samarbejde og interne politiske spørgsmål”.
Kilder: Politiken, lørdag, s. 9; Information, lørdag, s. 14

Interne anliggender: Hvis Mette Frederiksen vil opnå store resultater, går vejen gennem EU
Politiken bringer et interview med Malte Frøslee Ibsen, ph.d. i statskundskab og postdoc ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, der netop har udgivet debatbogen, 'Den nye internationale - hvorfor venstrefløjen skal omfavne Europa og demokratisere verden'. Han siger blandt andet: ”Hvis de radikale besinder sig på disse krav i den økonomiske politik, mener jeg, der er klare tegn på, at man kan se begyndelsen på en ny glansperiode for både Danmark og Europa. Jeg tror selvfølgelig ikke på, at man kan lykkes med at demokratisere EU inden for den næste firårige periode, men hvis man kan sætte et nyt projekt i søen og genskabe en fortælling om EU's potentiale for at skabe reelle løsninger på ulighed og klima, er vi allerede nået et godt stykke af vejen.”
Kilde: Politiken, lørdag, s. 1, 3

Institutionelle anliggender: Spillet om Vestager er i gang, nu kan hun kun vente
Kampen om topposterne i EU er gået ind i den mere afgørende fase og Vestagers chancer vurderes større end nogensinde. Men det er ikke til at vide, om det er nok, skriver Politiken lørdag. Fredag aften mødtes stats- og regeringschefer fra de tre største europæiske partier, konservative EPP, socialdemokratiske PES og liberale Alde, til en uformel middag i Bruxelles. Der er ingen dansk regering til at promovere Vestager over for de øvrige stats- og regeringschefer inden topmødet senere i juni. Vestager kan ikke gøre mere nu, hun må håbe på at andre kæmper for hende på de indre linjer. I et debatindlæg i Information lørdag skriver ekspert i populisme og demokratiteori, Ditte Maria Brasso Sørensen, blandt andet: ” Kampen om, hvem der skal lede den næste EU-kommission, er gået i gang. Vi er stadig langt fra en afklaring, om hvem det bliver, og det er uklart både, hvad der kvalificerer én til jobbet, og hvordan man får det. Den uigennemsigtighed er skadelig for EU. En af grundene til, at kampen om kommissionsformandsposten får meget opmærksomhed, er, at processen omkring nomineringen er omgærdet af mystik. Navne som den tyske europaparlamentariker Manfred Weber, den tidligere hollandske udenrigsminister og næstformand i kommissionen Frans Timmermans, den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager og EU's franske Brexit-forhandler Michel Barnier har været i spil. De udmærker sig især ved at være meget forskellige. Både i deres kvalifikationer og deres vej til posten. […] Forskellen på EU-lovgivning og valget af kommissionsformanden er, at man i hvert fald teoretisk kan forestille sig områder, hvor de to kamre vil være umiddelbart enige, og hvor lovgivning derfor vil blive stemt igennem uden behov for forligsinstitutioner. Det står anderledes til med valget af kommissionsformand, hvor uenigheden mellem de to kamre nærmest er strukturelt indlejret, da begge kamre ønsker deres egne kandidater på posten. Her er det svært at forestille sig en proces, hvor der ikke bliver behov for et forlig og derfor også svært at forestille sig en proces, hvor valget forbliver gennemsigtigt.”
Kilder: Politiken, lørdag, s. 12, Information, lørdag, s. 21

Interne anliggender: Tyskland strammer asylskruen – og åbner for arbejdskraft
Til trods for protester vedtog den tyske regering fredag en omfattende 'migrationspakke', som gør det lettere at udvise afviste asylansøgere og at tiltrække de hundredtusindvis af udlændinge, som det tyske arbejdsmarked årligt hungrer efter. Lovpakken skulle gøre det nemmere for kvalificerede indvandrere fra ikke-EU-lande at tage til Tyskland for at arbejde og arbejdsgiverne har heller ikke længere pligt til at påvise, at ledige stillinger ikke kan besættes af en EU-borger. Derudover kan kvalificerede arbejdssøgende komme til Tyskland og søge arbejde i et halvt år, hvis de taler ”tilstrækkeligt godt tysk” - om end uden krav på sociale ydelser.
Kilde: Information, lørdag, s. 11

Klima: Canada vil forbyde plastik
B.T. tirsdag skriver, at regeringen i Canada er blevet inspireret af Europa-Parlamentet, som i marts besluttede at forbyde en række varer lavet af engangsplastik. Den canadiske premierminister, Justin Trudeau, planlagde at annoncere beslutningen om at forbyde engangsplastik i 2021 i går, oplyste en anonym embedsmand fra regeringen natten til i går dansk tid til nyhedsbureauet AP. Canadas regering vil lade sig inspirere af den europæiske model og beslutte, hvilke varer der skal forbydes ud fra videnskabelige anbefalinger, oplyser kilden.
Kilde: B.T. tirsdag, s. 13



Udvidelsen: EU’s og NATO’s bejlen til Bosnien vækker de etniske konflikter fra borgerkrigen
En ny runde diskussioner i EU om, hvor hurtigt Balkans lande skal nærme sig unionen, begyndte onsdag. Det skriver Information tirsdag. Kommissionen anbefalede i sidste uge, at Nordmakedonien og Albanien påbegynder optagelsesforhandlinger, Serbien og Montenegro er nogle år henne i samme, mens Kosovo har længere udsigter - blandt andet fordi fem EU-lande ikke anerkender landet som en stat. Men i hele balkanregionen spænder indre splid og ydre geopolitiske spændinger ben for optagelsesprocessen, og intet sted finder man så klart et billede på de kampe, som man gør i Bosnien. Otte måneder efter det seneste parlamentsvalg har en strid om eventuel optagelse i NATO lammet ethvert forsøg på at danne regering, og det står nu i vejen for Bosniens optagelse i EU. Det blev klart, da EU-Kommissionen i sidste uge præsenterede sin årlige rapport om balkanlande, som vil med i unionen. For første gang har EU-Kommissionen gjort sig den ulejlighed at vurdere Bosnien ud fra alle optagelseskriterier, hvilket i sig selv betragtes som en milepæl. “Jeg har haft lejlighed til at tale med Bosnien-Herzegovinas ledere, og det er helt afgørende at få dannet regering,” konkluderede EU's udenrigsrepræsentant, Federica Mogherini. Typisk for Bosnien bremses én form for integration (den i EU) således af en anden (den i NATO).

Gunnar Olesen, rådgiver for svensk støtte til det serbiske civilsamfund, skriver i en kommentar i Berlingske lørdag blandt andet: ”Repræsentanter for EU og store medlemslande har udtrykt, at ”tiden ikke er moden” til at optage Serbien og andre Balkanlande. Sporene skræmmer fra den sidste store optagelse af østlande, og EU har nok andet at tænke på. Makedonien blev EU-kandidat i 2006 og har siden gjort, hvad der blev forlangt, inkl. navneskift til Nordmakedonien. EU kvitterede i 2019 med en kort besked om yderligere udsættelse på ubestemt tid. Tyrkiet, Kina og Rusland har investeret i serbiskøkonomi. Vucic er ven med Erdogan og flirter med Orban og Putin - men har måttet erkende, at det er begrænset, hvad de kan byde på, da EU er den største økonomiske partner. Det meste af den serbiske befolkning og erhvervsliv går stadig ind for EU-medlemskab, om end nu uden større begejstring.EU kigger den anden vej, mens demokratiet er under pres i Serbien, og USA, Rusland og Kina fisker i rørte vande. Også Serbien og Nordmakedonien kan dermed komme til at minde om Vestbalkans små problemlande, Albanien, Bosnien og Kosovo. I disse ”kaprede” stater tjener institutionerne mest som dække for kriminel og korrupt magt, der ikke kender til landegrænser. Det nyvalgte Europa-Parlament og EU's nye ledelse vil gøre klogt i at forholde sig til dette.”
Kilder: Information, tirsdag, s. 10-11; Berlingske, lørdag, s. 12-13



Institutionelle anliggender: Gæstebud
Jyllands-Posten leder skriver søndag om Donald Trumps besøg i Storbritannien i den forløbne uge. Det skrives blandt andet: ”Dronning Elizabeth tog imod, siden var der statsbanket, der fulgte samtaler med den afgående premierminister, Theresa May, og briterne opførte sig, som om Trump var en ganske almindelig, officiel gæst. Det var han på en måde også. Når en præsident, en regeringschef eller en monark aflægger visit i udlandet, er det embedet, der modtages og vises respekt. Der er undtagelser, i Europa f.eks. Winston Churchill, Willy Brandt og Vaclav Havel, som udløste vældige, personlige sympatier. Men i reglen er det titlen, der bærer det hele. Hvis Trump ikke havde været præsident, ville ingen i London have haft med ham at gøre. […] Han kom med sympatiske lyde omkring Boris Johnson og andre Brexit-folk, der, selv om det er vanskeligt at forstå, kappes om at overtage hvervet som partiformand og premierminister. Han afleverede en slet skjult bredside mod EU. Men ellers holdt han sig tilbage, en konstatering, man ikke ville have fundet nødvendig at nævne, havde der været tale om en hvilken som helst anden amerikansk præsident. Trump var ikke den eneste, der åbenbart fortrængte, at han er der som repræsentant for sit land og ikke som privatperson. Lederen af det socialdemokratiske Labour, den meget venstreorienterede Jeremy Corbyn, havde sendt afbud til banketten og talte i stedet ved en demonstration mod præsidenten.”

Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 32


Arbejdsmarkedspolitik: “EU's frie bevægelighed har også gjort os rumænere til Europas undermennesker”
Information tirsdag skriver, at millioner af rumænere er rest til Italien for at arbejde i den private ældrepleje. De bliver ofte budt så ringe forhold, at de hurtigt bliver udbrændte, udskammede og socialt isolerede. “Det italienske syndrom” er det navn mønstret af deprimerede rumænske kvinder har fået. “På den måde oplever de rumænske kvinder i Italien ikke kun de positive aspekter af EU's åbne grænser og arbejdskraftens frie bevægelighed, men også skyggesiden,” siger Silvia Dumitrache, der er leder af en rumænsk kvindesagsorganisation i Italien, Associazione Donne Romene in Italia. “EU's regler om fri bevægelighed har gjort det muligt for rumænere og andre østeuropæere at komme hertil og tjene bedre penge end derhjemme. Fint. Men for mange ender det også med et liv i noget, der begynder at minde om moderne trældom, og vi rumænere bliver gjort til Europas undermennesker,” mener Silvia Dumitrache, der selv er rumæner og kom til Italien for 16 år siden. Rumænien blev medlem af EU i 2007 og ifølge FN har omkring 3.6 millioner rumænere siden da forladt deres land.
Kilde: Information, tirsdag, s. 8-9

Institutionelle anliggender: Tysk finansmetropol har alt klar til Brexit
Når Brexit træder i kraft, så regner Frankfurt med at op mod 8000 nye stillinger i bank- og finansverdenen. Det skriver Jyllands-Posten tirsdag. Kort tid efter at briterne stemte sig ud af EU, pegede mange på, at Frankfurt, Paris og Amsterdam ville være nogle af de oplagte arvtagere efter London. Selvom Frankfurt er en miniput i den forsamling, fejler de finansielle muskler ikke noget. Byen huser ud over sin skov af banktårne også den tyske børs, Deutsche Bank og den Europæiske Centralbank. Foreløbig har 50 banker og finansinstitutter fået en ny licens og dermed fået lov til at drive deres forretning i Frankfurt.
Kilde: Jyllands-Posten, tirsdag, s. 12

Finansielle anliggender: En global krise vil også ramme os
I “Perspektiv”i Børsen tirsdag skriver Steen Bocian, cheføkonom hos Børsen, blandt andet: “Fredag udsendte Danmarks Statistik tal for industriproduktion og vareeksport. Industrien er i fremgang, og vareeksporten i årets første fire måneder var 7,5 pct. højere end samme tid i fjor. Det er høj vækst. Vores nøgletal står i skærende kontrast til de globale nøgletal, som har skuffet. Det er svært at pege på én bestemt årsag til, at verdensøkonomien skuffer, men handelskrigen mellem USA og Kina spiller en rolle. Dertil kommer politiske og økonomiske udfordringer i Italien, problemer i udvalgte emerging markets, kinesisk svaghed, og så er der jo Brexit. [...] I Europa er det ikke oplagt, at renten bliver sat ned. Renten er allerede negativ. Men Den Europæiske Centralbank forsøger at tale markedsrenterne ned ved at signalere, at der er lang tid til, at centralbankrenten sættes op. Den internationale svaghed har endnu ikke ramt os. Men det er naivt at tro, at vores lille åbne økonomi ikke rammes. På kort sigt holdes vi flydende af, at vores eksport er relativt modstandsdygtig over for globale økonomiske tilbageslag.”
Kilde: Børsen, tirsdag, s. 18

Økonomi: Bundesbank advarer om tysk økonomi på kanten af nulvækst
Børsen tirsdag skriver, at der er lange udsigter til, at Tyskland igen bliver i stand til at trække EU's vækst op i gear. Den tyske centralbank, Bundes, nedjusterer nu årets vækstprognose med et helt procentpoint til kun 0,6 procent af BNP. “Tysk økonomi gennemgår nu en betydelig nedkøling," lyder det fra Bundesbank, der blandt andet skyder skylden på et større fald i industriproduktionen og derfor også på eksporten, der tegner sig for hele 41 procent af det tyske bruttonationalprodukt. I storbanken Barclays ser man meget sort på Tysklands nærmeste økonomiske fremtid. Iaroslav Shelepko, økonom hos Barclays ser faremomenterne i Tysklands egen politiske usikkerhed, forstærket af SPD-lederen Andrea Nahles afsked og i den dobbelte effekt af mulig told i USA på tyske biler og et hårdt Brexit.
Kilde: Børsen, tirsdag, s. 20

Landbrug: Økologisk Landsforening: Her er vores ønsker til en ny regering
I et debatindlæg på Altinget tirsdag skriver Per Kølster og Paul Holmbeck, henholdsvis formand og politisk direktør, Økologisk Landsforening, blandt andet: “En kommende regering har alle politiske kort på hånden til at skabe et tigerspring i landbrugets omstilling i forhold til både økologi og klimabæredygtighed. Vi mener, det kræver fem game changers: en markant ny økologipolitik, en ambitiøs klimapolitik for landbruget, en grøn omstilling af EU's landbrugspolitik, grøn moms og et gennembrud for holistisk tænkning og politisk koordinering af den grønne omstilling. [...] Ambitiøse nationale mål og statslige investeringer i økologisk markedsvækst, innovation og forskning har været afgørende for, at Danmark i dag er verdens førende økologiland. Men bevillingerne har været markant faldende de sidste år. [...] Danmark har ikke en klimapolitik for landbruget i dag. Regeringen bør fremsætte en ambitiøs klimapolitik for hele landbruget, der omfatter klimamål for 2025 og 2030 samt flere virkemidler, herunder klimaregnskaber på de enkelte bedrifter, der sikrer, at alle danske landmænd forholder sig til og handler på klimaet. [...] Et af de store håndtag, der kan drejes på for den grønne omstilling, er EU's landbrugspolitik. En ny regering bør arbejde for at passiv arealstøtte til landmænd, som udgør godt 40 procent af EU's samlede budget, omdannes til betaling for landmænds konkrete indsatser for klima, natur og dyrevelfærd. [...] Sænkning af moms på certificerede grønne varer, såsom de økologiske fødevarer og varer med EU-blomsten eller Svanemærket er en anden game changer. Salg af de grønne varer vil stige og drive en grøn omstilling af produktion i både landbruget og industrien. EU tillader ikke i dag en differentiering af moms på grønne varer. [...] Bæredygtighed, ikke mindst på klimaområdet, kræver systemforandringer, også i landbruget. Og det kræver, at politikere og ministerier fungerer langt bedre på tværs af siloerne, for eksempel ved at al lovgivning og politiske aftaler vurderes i forhold til eksempelvis påvirkning af klima og biodiversitet. [...] Økologi er udtryk for en grundlæggende systemforandring. Det er derfor, økologien leverer på så mange af FN’s verdensmål: biodiversitet, rent drikkevand, bedre vandmiljø, sundhed. Økologien er derfor et stærkt fundament for at omstille til fremtidens klima- og naturvenlige landbrug.”
Kilde: Altinget, tirsdag

Klima: Margrete Auken: Valgresultatet giver håb om en grønnere fremtid
I et debatindlæg på Altinget tirsdag skriver Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet, SF, blandt andet: “I årevis har en klimapolitisk tørke hærget Europa. Javist, en lille bæk her og der, en flod i form af Paris-aftalen, men ikke nok til at kunne skabe et grønt og frodigt Europa. Men nu skyller den grønne bølge ind over vores kontinent og danner et hav af fællesskab og håb om en grønnere fremtid. [...] Et formidabelt valg for den Grønne Gruppe i EU-Parlamentet har ført til at vores europæiske politiske fællesskab nu har 75 medlemmer − en vækst fra 52 i sidste valgperiode! [...] Vores fælles værdigrundlag er bæredygtighed, social solidaritet, menneskerettigheder, retsstatsprincipper og fair skat. Vores styrke er at vi alle deler de værdier. Derfor stemmer vi ens i stort set alle afstemninger. [...] Det er altså styrket Grøn Gruppe i EU-Parlamentet der går fremtiden i møde. Det skyldes ikke mindst unge Greta Thunberg der med enestående og i ordets bedste betydning bevægende klarhed minder os alle om at vi nu kun har 11 år til at rette op på vores industri, landbrug, forbrug og transport og andre CO2-udledende sektorer hvis vi skal holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader.”
Kilde: Altinget, tirsdag

Handel: Rusland og Kina rykker tættere sammen
Jyllands-Posten mandag skriver, at Xi Jinping under sit besøg i Rusland underskrev aftaler med Putin, der definerer deres forhold som gående ind i en ny æra. Kina og Rusland er nemlig for det første dem USA ikke vil lege med og for det andet dem som EU også har sine forbehold overfor. Nu rykker de tættere og tættere sammen, hvilket ikke er så mærkelig på baggrund af tidens internationale setup. Rusland er underlagt boykot af både USA og EU siden annekteringen af Krim for fem år siden. Kina er midt i en handelskrig med USA og Kinas forhold til EU belastet mere og mere af problemstillingen omkring Huawei og it. Berlingske lørdag skriver, at FNs generalsekretær, António Guterres, i torsdags i en tale advarede om handelskrige mod en situation, hvor to verdensmagter glider mod en ny kold krig. “Vi har brug for, at USA, Kina, Rusland, EU og adskillige andre nøglepartnere håndterer deres problemer på en multilateral måde,” sagde Guterres i talen.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 14; Berlingske, lørdag, s. 20

Administration: Massedemonstrationer mod den tjekkiske Trump
Information lørdag fortæller, at efter tungtvejende anklager om fusk med EU-midler er Tjekkiets milliardærpremierminister Andrej Babis under stærkt pres fra de største folkeprotester i Tjekkiet siden Fløjlsrevolutionen i 1989. Anklagerne mod Babis drejer sig ikke længere kun om magt- og embedsmisbrug i forbindelsen med den famøse sag om hotelkomplekset Storkereden syd for Prag, hvor Babis i flere år har stået under mistanke for at have brugt omkring 15 millioner EU-kroner i egen interesse. I en foreløbig undersøgelse fra EU-kommissionen, som i sidste uge blev lækket til tjekkiske medier uden for Babis’ ejerskab, er der tale om ca. 127 millioner kroner, som EU angiveligt vil kræve tilbage. Støttemidler som i de seneste år blandt andet er gået til firmaer under Andrej Babis’ konglomerat Agrofert Holding. Både som grundlægger af det bare otte år gamle parti ANO og i sin seneste valgkamp har Babis selv haft korruptionsbekæmpelse som en af sine mærkesager. Han afviser da også på det skarpeste konklusionen i EU-kommissionens rapport: at han fortsat skulle have kontrol over de firmaer, der har modtaget EU-støtte. Dermed står han efter eget udsagn ikke i en interessekonflikt mellem politik og business. Alligevel har hans retorik ændret sig markant. Babis ser EU’s anklage som et angreb på Tjekkiet, som EU-Kommissionen ønsker at destabilisere.
Kilde: Information lørdag, s. 14

Interne anliggender: Enhedslisten klemt af selvpålagte bånd
Informations lederskribent skriver lørdag om Enhedslisten: ”Tydelig er bindingen til doktriner i Enhedslistens EU-politik. Nok opstillede listen i år for første gang til EU-parlamentet og fik med valget af Nikolaj Villumsen overtaget det tilbageblevne mandat hos Folkebevægelsen mod EU. Men hvad mener Enhedslisten selv om EU? Ifølge dette års EU-valgmanifest kræver Enhedslisten Danmark ud. I teksten står: En dansk udtræden af EU vil først og fremmest give et langt større råderum for at kunne gennemføre en mere progressiv, rød og grøn politik. Aha, vil den det? Det vil en meget stor del af den tænksomme danske – og europæiske – venstrefløj bestride. Tværtimod ser man her EU som ramme for en progressiv, rød og grøn politik. Deri er mange i Enhedslistens top enige. Men de går stille med det – af hensyn til partiets husfred. Nikolaj Villumsen søgte at komme ud af kniben ved at mumle i EU-valgkampen. I Brexits fortvivlende skær har Enhedslisten bundet sig op på en tabersag. Det koster stemmer.”
Kilde: Information lørdag, s. 24

Handel: Falske mærkevarer koster Danmark kassen - og kan i værste fald true helbredet
Berlingske skriver lørdag, at et væld af falske mærkevarer strømmer ufortrødent ind over Danmarks grænser. Det koster de danske virksomheder et salgstab på 6,2 milliarder kroner årligt. Det vurderer EU’s Kontor for Intellektuel Ejendomsret i en ny rapport, der kortlægger det økonomiske tab, som EU-landene lider som følge af varemærkekrænkelser inden for i alt 11 sektorer, hvor det er alment kendt, at kopier er på markedet. I hele EU vurderes salgstabet at ligge på 446 milliarder kroner. Medicin, tøj og kosmetik er de varegrupper, hvor kopierne fylder mest, hvad enten det sker i god eller ond tro. Den varegruppe, hvor kopierne tager den største bid af markedet, er kosmetik. Inden for kosmetik og personlig pleje anslår rapporten, at Danmark mister 763 millioner kroner, hvilket er 11,7 procent af den samlede omsætning på området.
Kilde: Berlingske lørdag, s. 8

Handel: Enden på verden som vi kender den
I et debatindlæg i Berlingske lørdag, skriver Joschka Fischer, tidligere tysk udenrigsminister og vicekansler, blandt andet: ”Den internationale orden har i tre årtier bevæget sig i retning af et enkelt, globalt marked styret af Verdenshandelsorganisationens regler. Men nu har denne internationale orden undergået en fundamental forandring. USA og Kina er involveret i en toldkrig, som i første omgang syntes at dreje sig om den indbyrdes handelsbalance, men som har vist sig at handle om mange andre ting også. Indtil for nylig kunne man søge trøst i den kendsgerning, at selv om der hyppigt blev udvekslet trusler, så forhandlede de to lande fortsat. Sådan er det ikke længere. I sidste måned afsluttede Google under pres fra præsident Donald Trumps regering sit samarbejde med Huawei. Dermed berøves det kinesiske selskab muligheden for at anvende Googles Android-system og relaterede services. Skridtet udgør en eksistentiel trussel mod Huawei. Men nok så vigtigt er det, at der er tale om en ny kulmination i den sino-amerikanske konflikt og afslutningen af den amerikansk ledede globalisering. Beskeden fra USA er klar: Eksport af teknologi og software er ikke længere kun et spørgsmål om handel, det handler også om magt. Og fra nu af vil USA sætte magten over markedet. […] Der er ingen tvivl om, at der også for Europa venter turbulente tider forude. En brudflade i den globale økonomi vil udgøre en stor og grundlæggende udfordring for den europæiske - og måske især den tyske - eksportmodel. Selv om Den Europæiske Union fortsat vil være afhængig af den amerikanske sikkerhedsgaranti og handlen med USA, vil Unionens eksportører blive stadigt mere afhængige af det kinesiske marked. Et scenario, hvor de tvinges til at vælge side mellem de to verdener vil derfor være ensbetydende med et tab uanset hvad. I en fuldtonet teknologikrig vil EUs værdi som en allieret af USA stige, og risikoen for amerikansk straftold på europæiske eksportvarer vil falde. […] Så hvis der er lys for enden af tunnelen i den nuværende situation, må det være, at Europa ikke længere har andet valg end selv at udvikle en geopolitisk strategi for det 21. århundrede. Den Europæiske Union blev i det store og hele sparet for et populistisk oprør ved det nylige valg til Europa-Parlamentet. Nu må den gå i gang med at arbejde på at sikre Europas velstand og uafhængighed i en æra med strid mellem USA og Kina.”
Kilde: Berlingske lørdag, s. 11

Migration: EU vil samle afviste asylansøgere i lande uden for EU
Berlingske lørdag fortæller, at alt for få mennesker forlader EU igen, selv om de har fået besked om, at de ikke får ophold eller asyl. Det bør fremover, som sidste udvej, være muligt at udsende disse personer til tredjelande, selv om de ikke måtte have nogen forbindelse til det land, mener EU’s medlemslande i Ministerrådet, der i aftes på et møde i Luxembourg blev enige om en række stramninger af Udsendelsesdirektivet. Det skal gøre medlemslandene langt mere effektive til at sende mennesker ud, som ikke har ret til at opholde sig i EU. I 2016 fik 493.785 ikke-EU-borgere besked om at forlade EU. Men kun 48,8 procent af dem gjorde det. Året efter fik 516.115 personer samme besked. Men andelen, der forlod EU, faldt til 36,8 procent, viser tal fra Europa-Kommissionen. Indtil nu har det kun været muligt at udsende afviste personer til deres oprindelseslande eller de transitlande, som for eksempel afviste ansøgere eller migranter er rejst igennem på vej til EU. Men står det til EU’s medlemslande skal det også fremover være muligt at udsende borgere under tvang til tredjelande, som EU har lavet en aftale med. Ingen specifikke lande er officielt i spil endnu. Dog nævnes Balkan som en mulighed. Det skal bruges som sidste udvej, når alt andre muligheder er afprøvet. Og det skal kun kunne ske til et land, der overholder menneskerettighederne, understreges det. Hvis medlemslandene skal komme igennem med deres forslag, kræver det, at det nye Europa-Parlament er med på ideen.
Kilde: Berlingske lørdag, s. 19

Udenrigspolitik: Israel sætter EU-gaver til Vestbredden på auktion
I Politiken søndag skriver journalist Anders Jerichow en analyse af situationen i Israel: ”To klasseværelser, doneret af EU til palæstinenserne på Vestbredden, er blevet fjernet af det israelske besættelsesstyre. Nu skal de sælges. EU protesterer og fastholder, at det besatte område skal omdannes til en palæstinensisk stat. I alt 49 skolebørn står tilbage i den ubønhørlige sommersol - deres to klasseværelser er lukket og vil nu blive solgt til højest bydende. Det er galt nok for skolebørnene. Men det er også storpolitik. For børnene er palæstinensere. Deres to klasseværelser i form af præfabrikerede bygninger er gaver fra EU til et lille palæstinensisk samfund på det besatte Vestbredden. Og det er den israelske besættelsesmagt på Vestbredden, som har konfiskeret klasselokalerne og nu vil sælge dem på auktion. Det er stille og roligt blevet annonceret i den israelske avis Maariv. Palæstinenserne er forbitrede. EU er rasende. Israel siger, at EU ikke har holdt reglerne. De er bare ikke helt enige om reglerne. […] EU-talsmand Maja Kocjancic tweetede, at det er ufatteligt, at Israel uden videre sætter et europæisk bidrag til palæstinenserne på auktion, så europæiske skatteyderes gave til palæstinenserne ender i den israelske skatkiste. Israels regerings beslutning om at sælge de præfabrikerede klasselokaler, som EU har givet til palæstinensere, illustrerer, hvordan besættelsen ødelægger Israel ved at få den til at udnytte sin regerings magt over palæstinensere til økonomisk gevinst for sig selv, mener Brian Reeves, talsmand for den israelske Fred Nu-bevægelse,” skriver Jerichow blandt andet.
Kilde: Politiken søndag, s. 13

Klima: Klimabølgen skyller også ind over Østrig
I Politiken søndag kan man læse, at klimabølgen også skyller ind over Frihedspartiet i Østrig. Flere andre ligesindede i Europa kan være på vej med samme ændrede signaler. Skulle nogen være i tvivl, er det malet med naturens egne farver og den bredeste pensel ud over tidens valg og meningsmålinger. Selv yderst mod højre på den politiske palet, hvor kuløren sort plejer at befinde sig, spirer det grønne frem med Frihedspartiet (FPO) i Østrig som pionerer. I Danmark betegnede Pia Kjærsgaard (DF) som bekendt klimaaktivister som klimatosser. I Tyskland er Alternative für Deutschland gået til kamp for dieselbiler, og i Finland har De Sande Finner groft sagt ført miljøpolitik ved konsekvent at stille sig stik modsat De Grønnes positioner. Men nu er klimabølgen skyllet ind over højresiden i Østrig. Ønsket om en grønnere kurs er så markant, at Norbert Hofers rolle som naturens muntre søn har ført til kritiske kommentarer i hjemlandet. Partiet Liste Jetzt, stiftet af tidligere medlemmer hos De Grønne forrige år, udsendte straks en kommentar: ”At lave det blå parti om til grønt kan kun være en forsinket aprilsnar. Et hurtigt blik på bare de seneste måneder viser, at FPO både på landsplan og i EU har stemt imod hver eneste forslag til beskyttelse af klima og miljø.” Signalerne fra Østrig kan brede sig ud over det højrenationale landskab i Europa. Her har modstanden mod klimaforandringerne ellers været markant. I februar i år viste en ny rapport fra tænketanken Adelphi, at de 21 største højrenationale partier i Europa er - eller i hvert fald var - skeptiske over for beskyttelse af klima og miljø. Ved at læse i valgprogrammer og pressemeddelelser, studere offentlige udtalelser fra partiledere og resultaterne af vigtige afstemninger om klima- og energipolitik i EU-Parlamentet fandt de tyske forskere ud af, at der er fælles skepsis i partierne.
Kilde: Politiken søndag, s. 8

Udenrigspolitik: Putin vil tjene penge på Syriens genopbygning
I et debatindlæg i Politiken søndag, skriver Herbert Pundik blandt andet: ”I september 2015 greb Vladimir Putin militært ind i den syriske borgerkrig, der allerede havde raset i fire år. De russiske fly blev afgørende for borgerkrigens udfald. Bashar al-Assad kontrollerer i dag tre fjerdedele af Syriens territorium og næsten hele befolkningen. Moskva greb ind af frygt for, at oprørerne ville vinde og berøve Rusland deres vigtigste base i Middelhavet, Tartus. Foruden den har Moskva nu en flybase og Putin har realiseret størstedelen af de krigsmål, han havde sat sig i Syrien. For Moskva gælder det nu om at opnå de største økonomiske fordele i forbindelse med den forestående genopbygning af Syrien, der ifølge internationale eksperter vil koste den internationale økonomi mindst 350 mia. dollars. Set fra Moskva er Syrien ikke længere et militært mål, men en økonomisk udfordring. Problemet er, at Moskva ikke er i stand til at finansiere de store udviklingsprojekter. […] Den guldgrube, som Moskva anså Syriens genopbygning for at blive for russisk industri, boligbyggeri og kraftværker, fordamper langsomt af mangel på adgang til kapital. Europa er ikke villig, og de arabiske emirater vil ikke investere i Syrien, før landet er blevet genoptaget i den arabiske liga.”
Kilde: Politiken søndag, s. 4

Detaljer

Publikationsdato
11. juni 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark