Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information14. juli 2020Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 14. juli

Tophistorier

Demokratisk dødskørsel
Flere aviser skriver i sin leder om valgresultatet i Polen. Politiken skriver blandt andet i sin leder: ”EU må lægge økonomisk pres på Polen. Der er intet godt at sige om søndagens præsidentvalg i Polen. Valgkampen var uværdig, resultatet rædsomt. Med en marginal valgsejr til den siddende præsident, Andrzej Duda, står Polen til at accelerere sin demokratiske dødskørsel ud i det demokratiske mørkeland, som Duda og det nationalpopulistiske regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS) har drevet et folk, der fortjener bedre, mod. […] Derfor skal der herfra lyde fuld opbakning til de demokratiske stokkemetoder, flere af EU’s stats- og regeringschefer lægger op til under denne uges budgetmøder. Devisen er enkel: Hvis medlemslande ikke lever op til et minimum af demokrati- og retsstatsprincipper, er der kontant afregning fra EU i form af mindre støtte i både EU-budgettet og fra genopretningsfonden efter coronaen. Heldigvis har udenrigsminister Jeppe Kofod (S) allerede meddelt danske støtte til den hårde budgetkurs over for lande som Polen og Ungarn, hvis misforvaltning af demokratiet ganske enkelt ikke bør tillades inden for rammerne af det europæiske fællesskab.”

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: ”Polen har, sikkert ufrivilligt, holdt resten af Europa på pinebænken de seneste par uger. Præsidentvalget, der i første runde endte uafgjort, er nu endeligt beseglet. Andrzej Duda fortsætter i endnu fem år, om intet uforudset kommer i vejen. […] Alligevel giver resultatet stof til eftertanke. For det første bekræfter resultatet det mønster, man har set ved adskillige afstemninger rundtom i Europa – i Storbritannien omkring brexit og Skotlands uafhængighed, i Tyskland ved forbundsdagsvalg, i Østrig ved præsidentvalg. Der er andre eksempler også. Fælles for dem er, at hovedmodstanderne har fået omtrent lige så stor opbakning; undertiden måtte der ligefrem målfoto til. […] Duda har ikke bestræbt sig på at være modererende over for regeringen, og denne loyalitet – eller følgagtighed – vil formentlig fortsætte. Her må de øvrige EU-lande vise sig mere faste og modige ved at insistere på, at love og regler bliver fulgt. En rundere polsk optræden ville i øvrigt også betyde, at landet kunne få den indflydelse i EU, som dets størrelse berettiger til. Det burde ikke være så svært.”

Berlingske skriver blandt andet i sin leder: ” For Europa er det en trist dag med valget af Andrzej Duda som ny præsident i Polen. Det, han indtil nu har stået for, er stik imod alt det, europæerne har stået for i mange år – demokrati, ytringsfrihed og en skarp deling af magten. Dudas afsky for etniske mindretal, homoseksuelle, jøder og politiske modstandere samt dommere, der ikke ubetinget adlyder det politiske system, er velkendt og vækker minder om mere totalitære tider i Europa. Nu har Duda fået over halvdelen af stemmerne. Et flertal ønsker den linje, Duda står for. Det må vi andre selvfølgelig respektere. Men vi må også stille os selv det spørgsmål, hvad Duda og hans tilhængere egentlig vil med det europæiske fællesskab. […] Denne tankegang om gå i en supernationalistisk retning er uforståelig og ikke mindst beklagelig, fordi vi har brug for et Polen, vi kan samarbejde med i alle sammenhænge. Det ser derfor ud til, at vi de næste fire år vil se et Polen, der driver mere og mere væk fra EU, hvis ikke præsidenten, som har vetoret i de fleste spørgsmål, ændrer kurs. […] Men det kan ende sådan, hvis den polske præsident fortsætter den politik, der mere end noget andet skaber mistanke om, at man kun vil have goderne og pengene fra EU, men ikke vil indordne sig under et samarbejde. Polen har taget de første skridt til noget, der minder om en totalitær stat. Hvis det er den vej, de ønsker at gå, har de intet at gøre i det europæiske fællesskab. Vi håber selvfølgelig på, at polakkerne vælger at blive i EU.”
Politiken, s. 1, Jyllands-Posten, s. 14; Berlingske, s. 2 (14.07.2020)

Polen kan fortsætte farlig kurs
Polens siddende præsident, Andrzej Duda, opnåede et snævert genvalg, der giver den polske regering mulighed for at fortsætte sin nationalkonservative forandring af Polen, skriver flere aviser. Mandag morgen bekendtgjorde den nationale valgkommission ifølge Polskie Radio, at Andrzej Duda står til 51,21 procent af stemmerne, mens den midtsøgende liberale udfordrer, Rafal Trzaskowski, står til 48,79 procent. Martin Mycielski, der er medlem af bestyrelsen i demokratiorganisationen Open Dialogue Foundation, mener, at nu vil afviklingen af domstolenes uafhængighed fortsætte. ”Andrzej Dudas sejr vil sandsynligvis betyde den totale tilintetgørelse af det polske retsvæsen. Processen med gradvis ødelæggelse af domstolene vil fortsætte, udnævnelsen af illegale dommere vil fortsætte, og der vil afgjort komme love, der vil gøre det muligt at fyre de mest oprørske dommere. Så Dudas sejr vil på det her område betyde, at Lov og Retfærdighed fuldender deres ødelæggelse af retsstaten og overtagelse af landet i en grad, som vi ikke er helt klar over, fordi ingen ved, hvor langt Kaczynskis diktatoriske ambitioner går,” skriver Martin Mycielski i en skriftlig vurdering til Politiken. Regeringens reformer kan forstærke konflikterne med EU, der reelt ikke længere anerkender polske domstoles uafhængighed. I disse dage diskuterer EU, om der skal stilles krav til medlemslandene om retssikkerhed, inden der udbetales penge fra EU-budgettet, som både Polen og Ungarn modtager mange af.

Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondenterne Solveig Gram Jensen og Martin Kaae. De skriver blandt andet: ”Præsidentvalg baner vejen for det polske PiS-parti til flere indgreb mod medier, homoseksuelle, andre modstandere og EU. […] Omvendt er valget de polske vælgeres egen afgørelse, og selv om resultatet bliver begrædt ude i Europa, valgte vælgerne selv, hvilken vej landet skal gå. Den erkendelse nåede også EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, mandag eftermiddag, da hun lykønskede Duda med sejren. Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod, udtrykte ingen lykønskning i sin kommentar. Han konstaterede blot, ”at Polen er et vigtigt naboland for Danmark, og uanset hvem der er præsident, så har vi interesse i et tæt og godt samarbejde med Polen”. ”Vi håber, at Polen, bl.a. i forhold til retssikkerhed, lever op til de forpligtelser, det har qua EU-medlemskab,” sagde Jeppe Kofod. […] Trzaskowski forsøgte søndag at udlægge det som en sejr, da han udtalte, at ”vi er vågnet op, vi har skabt nyt håb”. Men håb er én ting. Politisk magt noget andet, og vejen er nu åben for nye indgreb frem til parlamentsvalget om tre år. Bekymringen uden for Polen er, at f.eks. indskrænket mediefrihed kan svække politiske modstanderes mulighed for et opgør med magthaverne i Warszawa.

Berlingske bringer en analyse af korrespondent Michael Alsen. Han skriver blandt andet: ”Præsidentvalget i Polen har blotlagt et dybt splittet land, der er delt mellem by og land, unge og gamle og forskellige holdninger til, i hvilken retning det østeuropæiske land skal. Andrzej Dudas sejr blev historisk snæver, men det er nok til, at regeringen i Polen kan fortsætte sin kurs. […] Resultatet er kulminationen på en brutal og grim valgkamp, hvor Andrzej Duda – med regeringsapparatet og de statslige medier i ryggen – har ført en uforsonlig kampagne mod Rafal Trzaskowski, som man har miskrediteret som en elitær landsforræder, der skulle være i lommen på Bilderberg-gruppen, en sammen slutning mellem indflydelsesrige personer, og den jødiske elite. Rafal Trzaskowski, der er borgmester i Warszawa, har præsenteret sig som en moderat og progressiv kandidat, der ville bruge præsidentposten til at stække den magt, som det nationalkonservative regeringsparti, Lov og Retfærdighed (PiS), har koncentreret om sig selv de senere år. […] Med Dudas genvalg ser det ikke ud til, at Polen er på vej tilbage mod den retning, Anne Applebaum og hendes gæster fejrede ved årtusindskiftet. Det tyder snarere på minimum tre år til med en nationalkonservativ kulturkamp og en svækkelse af retsprincipper og den frie debat i EUs femtestørste medlemsland. Det er dårligt nyt.”

Information bringer en analyse af journalist Frederik Tilitz, som blandt andet skriver: ”En snæver sejr til Andrzej Duda står til at blive valgresultatet ved det polske præsidentvalg. Optællingen fra den polske statslige valgkommission viser mandag aften en sejr på 51,08 procent til den siddende præsident. Dermed har den polske befolkning blåstemplet den førte politik og den nationalkonservative linje, som regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS) står for. […] Indtil nu har Bruxelles håbet, at PiS ville blive besejret og et mere liberalt Polen igen komme op til overfladen. Valgsejren til Duda vil nu marginalisere Polen i EU, og det kan få økonomiske konsekvenser. Det ekstraordinære økonomiske boom, Polen har oplevet over de seneste 25 år, har i høj grad været fi nansieret af EU-midler. Hvis EU lukker for denne pengestrøm, vil Polen løbe ind i økonomiske problemer. I det tilfælde vil regeringspartiet skyde al skyld på udlændinge og oppositionen, som de gang på gang kalder for polske forrædere. Det øgede pres fra EU vil blive udlagt som en ren heksejagt. De to fløje i polsk politik står lige nu i markant opposition til hinanden, og situationen bliver beskrevet som en kold borgerkrig.”
Politiken, s. 6; Jyllands-Posten, s. 8; Berlingske, s. 9; Information, s. 9; B.T., s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 4 (14.07.2020)

Prioritede historier

EU appellerer til Erdogan
Flere aviser skriver, at EU fordømmer beslutningen om, at katedralen Hagia Sophia i Istanbul i Tyrkiet skal omdannes fra museum til moské. EU-landene opfordrer derfor Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, til at genoverveje beslutningen om at gøre katedralen til en moské. Sådan lyder det fra EU’s udenrigschef, Josep Borrell, efter et møde med EU-landenes udenrigsministre i går. ”Hagia Sophia skal ses i en lokal sammenhæng, hvor Erdogan har brug for at skaffe sig ny popularitet, efter at hans islamiske regeringsparti AKP har mistet flertallet i Istanbul og i hovedstaden, Ankara. Og udadtil er Tyrkiet involveret i et komplekst spil både med Rusland og med EU,” siger Jean Marcou, ekspert i Tyrkiet ved det franske Institut for Statskundskab i Grenoble ifølge Kristeligt Dagblad. Information skriver blandt andet i sin leder: ”Det vakte løftede øjenbryn, at den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan den 10. juli dekreterede, at Hagia Sophia, kejser Justinians katedral i Istanbul fra år 532, skal tilbageføres til funktionen som moské. […] Men ud over UNESCO, der truer med at fj erne katedralen fra verdensarv-listen, kan Erdogan ikke påregne repressalier. Ikke fra Vesten og heller ikke indefra, hvor hans sekulære opposition, det republikanske CHP, i lighed med vestlige ledere har taget dekretet til efterretning. Hvad Erdogan kan påregne er, at hans vision om ’en from generation’ slår fejl – andelen af religiøse tyrkiske unge er de sidste ti år faldet fra 28 til 15 procent. Tilliden til imamer er på 12 procent af de adspurgte – kun undergået af 11 procents tillid til politikere. Fødselsraten er faldet til 1,99 trods Erdogans formaning til kvinder om at føde mindst tre børn. Og Erdogans dystre udsigt er, at den samlede opposition haler ind på AKP, hvilket for første gang skaber spænding om udfaldet af næste valg. Det kan selv Hagia Sophia ikke lave om på.”

Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: ”Siden i fredags, hvor Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, erklærede Hagia Sophia omdannet til moské, har han igen demonstreret, at Vesten er ham ret ligegyldig, og at EU’s lokketoner om medlemskab og fortsatte betaling til ham for at opretholde en tvivlsom flygtningeaftale er detaljer for ham. Erdogans mål er en re-islamisering af Tyrkiet, og han er godt på vej. At han ikke har nær hele sin befolkning bag sig, at han faktisk er løbet ind i en række problemer for sin fortsatte magtekspansion, forstærker kun hans trang til profilere sig selv som islams nye anfører. […] Vesten må se Erdogans seneste ny-osmanniske tiltag som led i et større hele, der umiskendeligt peger i retning af, at Tyrkiet er komplet udelukket som fremtidigt EU-land, at alle procedurer i den retning bør indstilles, og at alle, ikke mindst USA, må komme til erkendelse af, at Tyrkiet kun er tåleligt som fortsat Nato-medlemsland, fordi alternativerne for indeværende er uoverskuelige.” Berlingske bringer en kommentar af kulturskribent Aminata Amanda Corr. Hun skriver blandt andet: ”Det har i en rum tid kriblet i fingrene på den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdoğan, og hans islamiske parti for atter at forvandle det UNESCO anerkendte kulturikon Hagia Sophia til en moske. Og nu bliver det altså en realitet. I fredags annoncerede præsidenten, at den første muslimske bøn vil blive afholdt i Hagia Sophia allerede 24. juli. Kritiske røster fra blandt andre Grækenland og USA har påtalt den noget besynderlige beslutning, men uden held. Erdogan insisterer på, at der med beslutningen er tale om tyrkisk suverænitet i det tyrkiske rige. En noget ensporet og selvsmagende position at tage. Også i dén grad. […] En simpel retningslinje for konventionen lyder: ”Med fuld respekt for suveræniteten hos de stater, på hvis territorium kultur- og naturarven befinder sig, anerkender konventionens medlemsstater, at det internationale samfund har en kollektiv interesse i at samarbejde om at beskytte arven.” Altså må det siges at Erdoğan har misforstået opgaven eller lukker øjnene for den. Den forkælede møgunge-tilgang til et så historisk åndehul vil unægteligt gøre skade på internationale forhold. Og har det nok allerede.”
Berlingske, s. 12; Ekstra Bladet, s. 11; Information, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 1, 3, 5, 8 (14.07.2020)

EU vil lægge pres på både Kina og Tyrkiet men uden sanktioner på bordet
Flere aviser skriver om mødet mellem EU’s udenrigsministre, som for første gang siden coronaudbruddet mandag samledes i Bruxelles for blandt andet at diskutere Kina og Tyrkiet. På bordet lå det fransk-tyske forslag om at stoppe EU’s eksport af politiudstyr som gummikugler og tåregas til Hongkong samt at tilbyde demokratiforkæmpere fra Hongkong længerevarende flygtningeophold i EU og bedre mulighed for at studere ved europæiske universiteter. ”Det, som jeg er glad for, og som jeg har arbejdet på fra dansk side, er, at det tyskfranske forslag nyder fremme. Det har vi også aftalt blandt udenrigsministrene,” lød det efter mødet fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Det var dog ikke alle 27-lande som står bag, selvom det ikke blev sagt direkte, skriver Politiken. ”Vi er enige om, at EU står sammen på vores værdier, og at Kina er forpligtet af international lov og ret. Vi er stadig ved at analysere teksten, men det er stærkt bekymrende, hvad vi kan se i denne lov,” fortsætter Kofod. Det, at EU’s udenrigsministre diskuterer en koordineret straffeaktion mod Kina, er et signal, som også Beijing forstår betydningen af og som EU’s udenrigschef, Josep Borrell, sagde efter mødet, vil den kinesiske lov ”helt sikkert få betydning for forholdet” mellem EU og Kina. Den kinesiske avis Global Times advarede i weekenden EU-landene om ikke at kopiere USA’s konfrontatoriske stil over for Kina. ”En afkobling fra Kina går fuldkommen imod Europas interesser. På trods af konkurrence mellem de to sider sørger Kina for at skaffe uerstattelige markedsressourcer, som gør, at Europa kan forblive magtfuld. For at befæste sit overherredømme har USA delvis afkoblet sig fra Kina. Men hvorfor skulle Europa følge i det spor, hvis det ikke har råd til et lignende tab,” skrev avisen, som reelt fungerer som et talerør for det kinesiske kommunistparti.

Tyrkiet, som i mere end et år systematisk har krænket EU-landet Cyperns territoriale suverænitet ved at bore efter gas i Cyperns undergrund, blev også diskuteret på mødet. ”Forholdet til Tyrkiet er ikke specielt godt i øjeblikket,” sagde EU’s udenrigsrepræsentant, Josep Borrell, mandag ifølge Jyllands-Posten og fortsatte: ”Vi vil udforske nye veje, der kan bidrage til at mindske spændingerne. Vi vil have styrket forholdet til Tyrkiet, men det skal ske i respekt for europæiske værdier og interesser.” Derudover oplyste han, at EU samtidig vil arbejde på yderligere oplistninger under den sanktionsramme, der blev vedtaget for et år siden, mod tyrkiske virksomheder for deres medvirken i boringerne ved Cypern. Fra Jeppe Kofod lød det: ”Tyrkiet er en uomgængelig og besværlig samarbejdspartner. Vi står benhårdt fast på vores værdier og holdninger over for Tyrkiet, som må respektere international lov og ret. Derfor er vi meget skeptiske over for de boringer, som Tyrkiet foretager i det østlige Middelhav. Og så ønsker vi, at Tyrkiet skal leve op til deres forpligtelser. Derfor vil vi gerne have en dialog med Tyrkiet. Det gælder også deres forpligtelser om at hjælpe flygtninge, som vi har en fælles interesse i. Det er vigtigt, at det, Tyrkiet gør, det tager vi skarp afstand fra. Men samtidig er vi klar til at finde løsninger. Det skal være i respekt for europæiske værdier.”
Politiken, s. 5; Jyllands-Posten, s. 9; Berlingske, s. 13 (14.07.2020)

Grundlæggende rettigheder

Vesten led endnu et nederlag i FN’s menneskerettighedsråd
Jyllands-Posten bringer en kommentar af korrespondent Jette Elbæk Maressa, som blandt andet skriver. ”Kina vandt en ny, men betydelig sejr, da FN’s Menneskerettighedsråd for to uger siden tog stilling til de omdiskuterede sikkerhedslove, som Kina har indført i Hongkong. 53 lande bakkede op om det indlæg, som Cuba holdt. Linjen er, at det internationale samfund ikke skal blande sig i en suveræn stats anliggender, at Hongkong er en del af Kina, og at ethvert land har retten til at sikre sig selv. Vesten anført af Storbritanniens ambassadør Julian Braithwaite kunne til gengæld kun mønstre 27 stemmer i opfordringen til at genoverveje sikkerhedslovene. Gennem de senere år er FN og især FN’s Menneskerettighedsråd blevet skueplads for en kamp om fortolkning af menneskerettighederne. Den aktuelle sag viser, at Kina er begyndt at få overtaget, og at Vestens fortolkning af menneskerettighederne trænges i defensiven. […] Set fra et vestligt og dansk synspunkt er det selvindlysende, at netop menneskerettighedsrådet burde være det første til at kritisere Kinas fremfærd i Hongkong, herunder de omdiskuterede sikkerhedslove. Men sådan er virkeligheden ikke længere. En opgørelse over de resolutioner, som var til afstemning i 2019, viste, at Danmark var på vinderholdet 18 gange, men i 17 tilfælde måtte se sig stemt ned af bl.a. Kina. […] Danmark var et af de 27 lande, som tilhørte mindretallet i den aktuelle sag om Kinas fremfærd i Hongkong. Spørgsmålet er, om det gør indtryk på Kina, som ifølge Jeppe Kofod ”ikke er i tvivl om, hvad Danmark og store dele af det internationale samfund mener”. Stilfærdigt kan det konstateres, at kinesiske medier ikke var sene til at fortælle, at mere end 50 lande støtter sikkerhedslovene.”
Jyllands-Posten, s. 14 (14.07.2020)

Institutionelle anliggender

Kasserne kom fra Kina og udstillede et splittet Europa
Det var Kina, der i begyndelsen af marts sendte både masker, respiratorer og andre forsyninger til det coronaramte Italien, skriver Børsen i serien ”Et dramatisk år i Europa”. Senere kom der dog også hjælp fra EU-landene og på dette tidspunkt opstod der en debat om motivationen bag Kinas ivrige støtte – det såkaldte “maskediplomati”. Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, udpeger balladen om maskerne som noget af det, der vil blive husket i EU efter krisen. “Restriktionerne i de store lande var måske nok lavet for, at varerne ikke skulle forsvinde ud af Europa. Men det gik jo direkte ud over italienerne,” siger hun og tilføjer: “Så ser man billederne af Italiens udenrigsminister, der står i lufthavnen og tager imod hjælpen fra Kina. Det var formentlig en af årsagerne til, at især Tyskland sadlede om – fordi det blev tydeligt, hvor vigtigt det var at vise solidaritet.” Også Margrethe Vestager har markeret sig i debatten om EU’s forhold til Kina og i juni kom hun med et udspil, som skal gøre det muligt for EU-Kommissionen at gribe ind, hvis statsstøttede selskaber fra andre dele af verden bruger unfair metoder i EU. Selvom Vestager understregede, at det nye våben ikke er rettet mod et enkelt land, men adspurgt, om det kunne give problemer i forsøget på at indgå en investeringsaftale med Kina, sagde hun, at EU blot “går efter gensidighed”. “Jeg kan ikke se, hvordan det på nogen måde kan være et problem i en forhandling. Vi siger bare, at vi ønsker det samme som det, vi tilbyder. Det mener jeg er en fundamental værdi,” lød det fra Vestager.
Børsen, s. 19 (14.07.2020)

Migration

EU vil styrke Afrika-samarbejde
Mandag holdt EU’s kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, konference med fem afrikanske lande og nogle EU-landes ministre for at diskutere, hvordan migrantsmugling kan bekæmpes. Konferencen skal danne grundlag for en ny pagt om migration og asyl, som Johansson forventes at lancere senere på året. De fem afrikanske lande får allerede støtte fra EU til at håndtere smugling af migranter.
Jyllands-Posten, s. 8 (14.07.2020)

Sundhed

WHO og Kina er tavse om virusundersøgelse
To viruseksperter fra WHO er kommet til Kina i bestræbelserne på at afdække, hvordan coronavirusset opstod, og hvordan og hvorfor det blev en pandemi, skriver B.T. WHO’s talskvinde Margaret Harris siger ifølge Reuters at de skal lægge grundsten til en virusundersøgelse. ”Vi ved, at virusset er meget lig et virus i en fl­agermus, men er virusset gået via en anden art? Det er et af de spørgsmål, vi alle skal have besvaret,” siger hun. Der er ingen kinesiske myndigheder og institutioner, som har sagt noget om besøget, og det er heller ikke blevet omtakt i den lokale, kinesisksprogede presse. Efter at USA har meddelt, at det forlader organisationen, er WHO’s slagkraft taget af og USA siger farvel til WHO den 6. juli 2021. ”Når USA ikke har WHO’s ryg, står WHO svagt. Det er i en svær situation, hvor det skal afgøre, hvor meget WHO skal danse efter den pibe, som Kinas regering og det kommunistiske parti vil have WHO til at danse efter,” siger David Fidler, sundhedsekspert i tænketanken Council on Foreign Relations i New York.
B.T., s. 11 (14.07.2020)

Økonomi

Frankrig og Danmark skal stå sammen, så Europa kan sejre
I Sommerklummen i Berlingske skriver Frankrigs ambassadør i Danmark, Nathalie Deramat, blandt andet. ”De europæiske økonomier står over for store vanskeligheder efter covid-19-krisen. Krisen giver imidlertid nye muligheder for yderligere at styrke forbindelserne mellem vores to lande efter statsbesøget i 2018 og for sammen at bidrage til konsolideringen af det europæiske projekt. […] For at stå sin prøve skal EU hurtigt finde et stærkt og solidarisk svar på, hvordan Europa kommer gennem krisen på det økonomiske, det politiske og det finansielle plan. Lad os håbe at den europæiske dynamik, som blev sat i gang med den fransk-tyske genopretningsplan fra 18. maj og med Europa-Kommissionens forslag fra 27. maj, munder ud i en aftale i forbindelse med EU-topmødet 17. og 18. juli. Vi har alle brug for det, både i Nordeuropa og i Sydeuropa. Ud over vores naturlige forskelle deler vores to lande en dyb overbevisning om behovet for en stærk og hurtig økonomisk genopretning med fokus på den grønne og digitale omstilling, der gør det muligt for Europa at forblive i det globale kapløb.”
Berlingske, s. 2 (14.07.2020)

Nu må Danmark ud af EU-slæbegearet
Børsen skriver blandt andet i sin leder: ”Dansk Folkeparti hånede for nylig Socialdemokratiet med forslag til en ny kampagne: “Nu er det Antonios tur”, stod der på billedet af dét, der skulle forestille en glad italiener: “Glem Arne. Nu skal danskerne betale pengegaver til Sydeuropa.” Budskabet fra DF var i al sin enkelthed, at der ikke bliver penge til at realisere S-løftet om en ny pensionsordning. Øget bidrag til EU – der måske kan omsættes til skattelettelser til Antonio og andre italienere – tapper råderummet. Den dårlige nyhed for Mette Frederiksen er, at hun selv har bidraget til at tale regningen op. […] Det er S-partiformanden selv, der i opposition udpegede de danske EU-forbehold som grundlaget for dansk europapolitik. Og det er Mette Frederiksen, som siden magtovertagelsen for et år siden igen og igen har talt om at passe på Danmark og danskerne. Signaler, der kunne efterlade det indtryk, at der ville være større tryghed og flere penge til rådighed, hvis det ikke lige var for Bruxelles. […] Forud for EU-topmødet på fredag tegner det til, at det samlede ekstrabidrag – indregnet rabatten til Danmark – slet ikke bliver så højt, som regeringen tidligere har advaret om. Men derudover burde det nye tyske for mandskab udnyttes positivt i debatten. Et af målene i arbejdsprogrammet er at styrke EU's status som global leder for at fremme fred, velstand og menneskerettigheder. Unægteligt påkrævet, når man kigger mod både øst og vest.”
Børsen, s. 2 (14.07.2020)

Detaljer

Publikationsdato
14. juli 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark