Tophistorier
En ny begyndelse: Hvad vil EU have af Biden
I Indsigt i Børsen skriver EU-korrespondent Louise With blandt andet: ”Udadtil vil de smile og hylde det genopståede partnerskab. Men inde ved bordet venter svære emner, når Joe Biden tirsdag møder EU-toppen. […] Nu er hans Europa-tour så rykket videre til Bruxelles, hvor han mandag deltog i et NATO-topmøde og tirsdag ved middagstid møder op til topmøde med EU-lederne Ursula von der Leyen, Charles Michel og Josep Borrell. Biden er på jagt efter at genopbygge venskaber og alliancer. Men hvad vil de europæiske ledere have ud af besøget efter fire år med Trump og konflikt på konflikt på konflikt? “USA har været forsvundet fra den multilaterale scene - og nu glæder vi os alle,” lød det mandag på en optaktsbriefing med tre ledende EU-diplomater forud for tirsdagens topmøde. […] “Vi kommer til at diskutere, hvordan vi kan skubbe tilbage, når det er nødvendigt og samarbejde, når det er muligt,” uddybede en af diplomaterne på mandagens briefing. Det blev dog også understreget, at EU bakker op om Bidens vision om alliancen af demokratiske lande. […] Det er ventet, at USA og EU vil love hinanden at gøre en ende på deres indbyrdes handelskrig - den, der eskalerede under Trump, bl.a. foranlediget af begge parters statsstøtte til flyindustrien og til dels af initiativer i flere EU-lande for at indføre tech-skat. Konkret lægges der fra EU-siden op til en fælles ambition om at udfase straftold sidst på året. På topmødet vil der også blive lanceret et nyt koordinationsforum - ifølge EU-diplomaterne et såkaldt “trade and tech council”, som skal styrke samarbejdet over Atlanten omkring både handel, forsyningskæder, teknologi og digitalisering. […] Tech-skatten for store multinationale tech-giganter bliver i sig selv et tema. For selvom der er en voksende global konsensus om en fælles bund for selskabsskat, så ventes EU-Kommissionen at komme med et særskilt udspil til tech-skatten i juli måned. En udsigt, der helt givet ikke pleaser Biden-regeringen. […] Også udenrigspolitiske udfordringer presser sig på for Biden, von der Leyen, Michel og Borrell. Først og fremmest skal de diskutere forholdet til Rusland forud for onsdagens møde mellem Biden og Putin i Geneve. Problemerne med brexit og fredsprocessen i Nordirland kommer formentlig også på bordet - efter at EU i sidste uge direkte truede briterne med strafsanktioner, hvis de ikke sætter mere fart på at implementere aftalerne. “Jeg mener, vi så et fælles budskab fra G7: At freden på den irske ø ikke er til forhandling, og at aftaler skal implementeres,” lød det mandag kortfattet på EU-sidens briefing. En joker af den mere akavede type er desuden den danske forbindelse - i form af DR og flere mediers nylige afsløring af, hvordan Danmark har hjulpet USA med at spionere mod en række europæiske politikere.”
Børsen, s. 16 (15.06.2021)
Prioriterede historier
Demokrater og republikanere vil splitte techgiganterne ad
Den amerikanske kongres' sønderlemmende kritik af techgiganternes forretningsmetoder fører nu til en byge af lovforslag, der kan vende op og ned på hele techindustrien, skriver Politiken. Konkurrenceudvalget i Repræsentanternes Hus har besluttet, at det er på tide at gøre noget og nu er en pakke med hele fem lovforslag blevet fremlagt. En usædvanlig grundig undersøgelse af Google, Amazon, Apple og Facebooks forretningsmetoder blev offentliggjort af konkurrenceudvalget i Repræsentanternes Hus sidste år og rapporten bygger på næsten 1,3 millioner dokumenter, heraf mange hemmelige notater, interne mails og hundredvis af interviews, blandt andet med EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, konkurrerende selskaber og de fire selskabers egne topchefer. Demokraten David Cicilline stod i spidsen for undersøgelsen og han er også blandt penneførerne på de fem lovforslag, der forsøger at løse de problemer, rapporten pegede på. ”Uregulerede techmonopoler har alt for meget magt over vores økonomi. De er i en enestående position til at vælge vindere og tabere, ødelægge små virksomheder, øge forbrugerpriserne og gøre folk arbejdsløse,” skriver han i en erklæring og tilføjer: ”Vores dagsorden vil sikre lige konkurrence og sikre, at de rigeste og mest magtfulde monopoler spiller efter samme regler som alle vi andre.”
Politiken, s. 6 (15.06.2021)
Handel
Tillid til samhandlen trodser brexit-kaos
Børsen bringer en kronik af Gert Tinggaard Svendsen, professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, Poul Erik Flyvholm Jørgensen og Leila Trapp, begge lektorer på Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet. De skriver blandt andet: ”Som forskere ved Aarhus Universitet har vi lavet en survey blandt virksomhedslederne af 193 danske smv'er, som viser en forventning om, at brexit vil påvirke omkostninger og prissætning i en sådan grad, at det kan få indflydelse på, om firmaernes handel med det britiske marked kan fortsætte. […] Smv'ernes beskedne forberedelser til trods så viser vores survey, at et stort flertal på 70 pct. af virksomhedslederne alligevel har klare forventninger til, at samhandlen med briterne vil fortsætte uagtet brexit. Og et næsten lige så stort flertal tror på, at deres britiske handelspartnere nærer samme forventning. Det er bemærkelsesværdigt, at denne optimisme var til stede, allerede da vi gennemførte vores survey sidste efterår, altså flere måneder før EU-Kommissionens forhandlere og den britiske regering forhindrede et “hårdt brexit” med forudsigelige toldsatser og tariffer. Optimismen omfattede også covid-19, idet 85 pct. af de adspurgte ledere viste stor tiltro til, at deres handel med det tidligere EU-medlemsland ville overleve pandemien. Lederne udtrykte denne positive forventning til fremtiden, selvom mere end en tredjedel af virksomhederne allerede havde haft en negativ effekt af brexit og covid-19, og kun 3 pct. havde oplevet en positiv virkning. Eftersom de danske smv'er viste en stærk tro på fortsat samhandel efter brexit, er det oplagt at se på, om det er de tætte bånd mellem danske og britiske ledere, der driver optimismen. […] For de smv'er, der fortsat satser på Storbritannien, er det centralt - udover at vægte ekspertisen og ansvarligheden - at nære den relationelle tillid ved den empati, der opstår gennem hyppig kontakt med, hensyn til og interesse for dem, de gerne handler med.”
Børsen, s. 34-35 (15.06.2021)
Institutionelle anliggender
G7-lande skød global demokrati-kamp i gang
Kristeligt Dagblad giver her et overblik over de konkrete resultater af topmødet, hvor de stiller spørgsmål og selv svarer. Et af spørgsmålene lyder: Hvad sker det med forslaget om at ophæve patentrettighederne for coronavacciner? Til det svarer avisen: ”De medicinalfirmaer, der har udviklet vaccinerne, vil helst dele dem ved at indgå frivillige aftaler med bestemte producenter om at fremstille doserne frem for at lægge opskrifterne ud til alle. Det er også den løsning, G7-landene særligt anbefaler, selvom både Joe Biden og den franske præsident, Emmanuel Macron, bakkede op om det oprindelige forslag fra blandt andre Indien og Sydafrika. Men de syv lande har ikke lukket døren fuldstændig for tanken om at ophæve patentrettighederne. I sluterklæringen lover de at gå konstruktivt ind i de forhandlinger, som føres i Verdenshandelsorganisationen, WTO, der i givet fald skal træffe beslutningen. Japan har flyttet sig under topmødet hen imod en mere positiv holdning, og i EU, hvor EU-Kommissionen støtter medicinalfirmaernes linje, støttede et flertal i Europa-Parlamentet i sidste uge forslaget, som vil blive genstand for nye uformelle diskussioner i WTO i løbet af denne uge med henblik på at fremlægge en rapport for medlemslandenes diplomater den 21. og 22. juli.”
Kristeligt Dagblad, s. 5 (15.06.2021)
Kig mod Vest
Berlingske bringer et læserbrev af Morten Søe fra Ringe, som blandt andet skriver: ”Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og professor Marlene Wind har begge for nylig kommenteret det uheldige i, at et land kan nedlægge veto på et område og dermed svække EUs handlekraft. […] Det kan der godt rettes op på, og vi kan bare skele til USA, hvor man har taget hånd om problemstillingen i forfatningen med et tokammersystem. Det kan vi også indføre i EU. Det nuværende EU-Parlament opløses og erstattes af et Repræsentanternes Hus og et Senat. Vetoretten afskaffes. I Repræsentanternes Hus vælger hvert EU-land en repræsentant for hver hele million indbyggere, de har i EU - dog mindst et medlem. Til Senatet vælger hvert land fem medlemmer. Alle lovforslag i EU skal behandles både i Repræsentanternes Hus og i Senatet, og der skal være flertal begge steder, for at det er vedtaget. […] Systemet sikrer, at alle forslag har flertal både blandt EUs borgere og blandt landene i EU. Hverken store eller små lande kan herefter tryne hinanden.”
Berlingske, s. 27 (15.06.2021)
Tysk vagtskifte giver franskmændene EM-fordel
Berlingske bringer en analyse af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet. ”Kansler Angela Merkel og forbundstræner Joachim ”Jogi” Löw har kørt parløb i næsten 16 år. I år træder de begge tilbage. […] I modsætning til Tyskland har fransk fodbold været igennem en fornyelsesproces. […] Den franske fornyelse afspejles til en vis grad også i fransk politik, hvor Frankrigs præsident Emmanuel Macron i 2017 blev valgt som et frisk pust - i protest mod de traditionelle partier. Den verserende tyske valgkamp bevirker, at han i den kommende tid vil have mulighed for at fylde endnu mere. Tyske politikere vil i hvert fald ikke kunne lancere nye forslag eller være synderligt aktive med at smede nye alliancer i Europa. Et oplagt område for Frankrig at fokusere på er den økonomiske genopretning efter coronakrisen. Et andet fransk fokusområde er konferencen om Europas fremtid, som blev skudt i gang i starten af maj. Efter planen skal konferencen forsøge at blive enige om nogle fælles sigtelinjer for EU-samarbejdet under fransk EU-formandskab til foråret. Paradoksalt nok vil Macrons muligheder for at få indrømmelser fra Berlin her blive styrket af, at han for tiden ikke står prangende i meningsmålinger. Det gælder i høj grad også hans EU-politik. Hvis en nytiltrådt kansler i slutningen af året kan se, at den højreorienterede Marine Le Pen har en chance for at vinde præsidentvalget til foråret, vil ét spørgsmål rykke helt op på dagsordenen i Berlin: Hvordan kan den nye tyske regering undgå, at Macron som noget af det første taber præsidentvalget på den nye kanslers vagt? Kort sagt: Tyskland kan føle sig presset til at komme med imødekommelser, som Macron kan stå på i valgkampen.”
Berlingske, s. 19 (15.06.2021)
Migration
Tunesiens kystvagt samler sine landsmænd op på havet, levende og døde
Et stigende antal migranter og flygtninge rejser fra Tunesien mod Europa, men det er ikke en løsning at fokusere på øget grænsebevogtning, siger migrationsforsker Ahlam Chemlali, der er ph.d.-studerende ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) ifølge Information. Tunesiens popularitet som transitland skyldes blandt andet de store økonomiske og sociale problemer i Tunesien, samt situationen i Libyen, der fortsat er plaget af borgerkrigslignende tilstande, og hvor forholdene for migranter gentagne gange er blevet beskrevet som umenneskelige af organisationer som FN. At Tunesien er blevet det nye attraktive transitland er ikke gået ubemærket hen i EU og derfor er landet også i stigende grad blevet centrum for EU's migrationspolitik i forsøget på at bremse irregulære migranter, før de når Europas grænser. ”Med EU's meget snævre fokus på migration og grænsekontrol har man overset den virkelige trussel, som har været den økonomiske situation, der har fået ungdommen på gaden flere gange og er det, der får folk til at forlade landet. Det vil næppe løse problemerne i Tunesien, at grænsekontrollen øges,” siger Ahlam Chemlali. Hun mener, at EU bør fokusere mere på langsigtede løsninger. ”Når man ved, at migration netop er Europas akilleshæl, så kan de lande, der får de her aftaler - altså for eksempel Tunesien, Marokko eller Libyen - udnytte den position og kræve mere af Europa både økonomisk og politisk. Jeg mener, at det kan være problematisk, fordi det er migranterne, der sidder i klemme og bliver brugt som brikker i det her spil,” siger hun og fortsætter: ”Hvis udviklingen skal vendes eller undgås, kræver det, at migrationsstrategien nytænkes, og EU ikke kun bidrager med økonomisk støtte til kystvagt og grænsekontrol, men flytter fokus til de strukturelle udfordringer, som Tunesien har stået over for. Det er vigtigt, at man har mere fokus på sociale investeringer såsom uddannelse og sundhed.”
Information, s. 1, 10-11 (15.06.2021)
Sundhed
Storbritanniens udskudte genåbningsfest er en klar advarsel til resten af verden
Mandag oplyste premierminister Boris Johnson, at Storbritannien i første omgang udskyder den sidste genåbning med fire uger, skriver Berlingske. ”Vi har stået over for et meget svært valg. Vi kan fortsætte med at genåbne. Men det kan føre til tusindvis af flere dødsfald, der ellers kunne være undgået,” sagde Boris Johnson på et pressemøde. Delta, som den indiske variant af covid-19 kaldes i Storbritannien, er i øjeblikket den, som driver smitten og søndag blev 7.490 personer i Storbritannien testet positive med coronavirus, en stigning på 49 procent i løbet af en uge. og myndighederne skønner, at det daglige antal smittede kan fordobles i løbet af den kommende uge. Den nuværende smitte i Storbritannien vækker bekymring i resten af Europa og selvom EU-Kommissionen fredag besluttede at løsne restriktionerne mellem EU-landene internt, har EU indtil nu opretholdt strikse indrejseregler for britiske borgere. I sidste uge strammede de danske myndigheder også deres krav for rejser til og fra Storbritannien af frygt for, at varianten kan komme til Danmark.
Berlingske, s. 8 (15.06.2021)
Udenrigspolitik
Exit Netanyahu
Information skriver blandt andet i sin leder: ”Når det giver mening at antage, at Netanyahus afgørende indflydelse i israelsk politik er endegyldigt forbi, er det ikke kun, fordi han står tiltalt i en sag om bedrageri, bestikkelse og mandatsvig. Principielt er han uskyldig, indtil der afsiges dom, og sagen kan trække ud i årevis. Men hans politiske kapital er fordampet i brudte løfter, gentagne løgne og rutinemæssige svigt af de politiske lærlinge, han optog i sine regeringer og derpå kasserede. De fire, der topper den nye koalition, Naftali Bennett, Yair Lapid, Avigdor Lieberman og Gideon Saar var alle på skift kong Bibis kronprinser. Søndag afsatte de ham kollektivt, og det er sigende, at Joe Biden var på telefonen fra Det Hvide Hus med en lykønskning to timer efter søndag aftens tillidsafstemning i Knesset. Da Biden tiltrådte sit embede 20. januar, ventede han flere uger med at ringe til Netanyahu. EU var tilsvarende hurtigt ude med at gratulere de nytilkomne, men mest markant: AIPAC, den amerikansk-israelske lobbyorganisation, hvor Netanyahu gennem årtier var årsmøde-hovedtaler, udsendte allerede for to uger siden en pressemeddelelse, der i høje toner hyldede kontakten mellem Bennett og Yair Lapid, koalitionens arkitekt og udenrigsminister. […] Allerede i dag trues koalitionens skrøbelighed, når zionistiske ekstremister vil gennemføre en flagmarch tværs gennem det muslimske kvarter i Østjerusalem, der ellers blev afblæst den 10. maj - samme dag som Hamas sendte raketter mod mål i Jerusalem for første gang. […] Det Palæstinensiske Selvstyres reaktion på den nye regering er neutral med konstatering af, at et mareridt er forbi, og at et nyt nu kan begynde. Besættelsens status quo ændres ikke, selv om venstrefløjspartierne Meretz og Arbejderpartiet nu er i regering. Og regeringens garant, islamisten Mansour Abbas, nævnte end ikke ordet Palæstina i sin bekræftelse til Knesset søndag.”
Information, s. 20 (15.06.2021)
Trods politisk bekymring satser EU’s erhvervsliv stadig på Kina
Information bringer en analyse af Asienkorrespondent Lasse Karner, som blandt andet skriver: ”Både EU og USA ser mod Kinas voksende globale indflydelse med bekymring. Men trods Bidens europæiske charmeoffensiv viser undersøgelse fra det europæiske handelskammer i Beijing, at over halvdelen af de adspurgte europæiske virksomheder planlægger at udvide deres kinaaktiviteter i 2021. […] Officielt betegner EU både Kina som en systemisk rival og en partner. En tvetydig tilgang, der måske nok giver politisk råderum, men som også har skabt splittelse mellem medlemslande og mellem Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen om retningen for EU's kinapolitik. En politik, der i høj grad er dikteret af handelspolitiske interesser. Kina er eksempelvis Tysklands største handelspartner. Ethvert forsøg på at spå om retningen for EU's Kina-politik skal derfor også at tage højde for europæiske virksomheder med interesser i landet. Og her er optimismen stor. Hverken handelskrig, corona eller en faldende kinesisk vækst lader til for alvor at ryste erhvervslivets tro på de kinesiske forretningsmuligheder. […] Optimismen er bemærkelsesværdig set i lyset af den politiske udvikling. Over det sidste halve år har en sanktionsfejde mellem EU og Kina fået en investeringsaftale mellem de to parter til at vakle. Den var ellers godkendt på højeste niveau i både Beijing og Bruxelles. […] Sidste uge vedtog den kinesiske folkekongres en ny lov, der gør det nemmere for Kina at svare igen på udenlandske sanktioner. Den kan blandt andet anvendes mod udenlandske virksomheder i Kina, hvis de efterlever amerikanske eller europæiske sanktioner mod kinesiske interesser. […] Biden har under bilaterale møder med de andre G7landes ledere efterlyst en hårdere fælles kurs over for Kina. I Europa vil den politiske top strække sig for at styrke den transatlantiske alliance efter nedbruddet under Trump, men man vil fortsat lytte til bestyrelseslokalerne og de kommercielle regnestykker hos kontinentets største selskaber. Og her er den kinesiske optimisme fortsat stor.”
Information, s. 8-9 (15.06.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 15. juni 2021
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark