Tirsdag den 2. januar 2018

Tophistorier

Danmark bør tænke sig godt om
Jyllands-Posten mandag bringer en advarsel til Danmark mod at glide over til det forkerte selskab. 2017 blev året, da Danmark lagde sig ud med sine sædvanlige allierede, og hvor udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) tog på rundrejse for at vinde nye alliancepartnere i EU. ”Danmark står på sidelinjen og venter. Forbindelserne til Tyskland er stærke, men ikke stærke nok til at ændre den EU-skeptiske position. Det er sandsynligt, at Danmarks tætteste partner bliver Østrig og Visegrad-landene,” siger Josef Janning, som er chef for tænketanken European Council on Foreign Relations i Berlin. Marlene Wind, professor i EU-integration ved Københavns Universitet, siger, at konsekvensen kan blive, at Danmark isoleres fra dem, som vi normalt arbejder sammen med. Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) afviser, at Danmark risikerer at blive isoleret.
Jyllands-Posten mandag, s. 1, 14-15 (02.01.2018)

EU i fremgang dog splittelse mellem øst og vest
Flere medier bringer deres bud på årets kommende politiske udfordringer. Kristeligt Dagblad fredag skriver, at 2018 byder på mange måder på de mest opløftende udsigter for EU i flere år. Den Europæiske Union udkonkurrerer USA på økonomisk vækst, Brexit ses ikke længere som begyndelsen på enden for samarbejdet, og den franske præsident, Emmanuel Macron, af amerikanske Time Magazine kåret til Europas nye leder, står på spring for at udstikke en ny horisont for et " EU, der beskytter", som han har formuleret det i samklang med EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker. Internt i EU er der splittelse mellem øst og vest. Polen, Ungarn og Tjekkiet danner fælles front i spørgsmålet om flygtningekvoter, som har skaffet dem en sag om traktatbrud ved EU-Domstolen på halsen. Jyllands-Posten tirsdag, skriver, at nogle vil mindre EU. Andre vil mere. 2017 var det store valgår i Europa. I tre af EU's "founding fathers", de lande, som grundlagde EU, var der valg: Holland, Frankrig og Tyskland. Forudsigelserne før valgene i de to førstnævnte var, at de ville bevæge sig væk fra EU. Det skete ikke. På Altinget fredag skriver Lisbeth Knudsen, at Europa trænger til at vågne op. Store globale virksomheder styrer i stigende omfang international politik og har mere økonomisk indflydelse end mange nationalstater. ”Det interessante er, at mens Europa og EU diskuterer, hvordan vi kan bygge ydre grænser og forhindre migrationen fra Afrika i at oversvømme os og bekymre os om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen, så har ASEAN-landene i Sydøst Asien vedtaget en fri mobilitet inden for deres region, som har mere end 700 millioner mennesker,” skriver hun.
Kristeligt Dagblad fredag, s. 6; Altinget fredag; Information fredag, s. 27; Jyllands-Posten tirsdag, s. 20; Politiken mandag, s. 6-7 (02.01.2018)

Prioritede historier

Reglerne for eksportkontrol udfordrer danske virksomheder
International handel er blevet mere kompliceret, som det fremgår af Jyllands-Posten lørdag og Børsen i dag. Jyllands-Posten kan berette at mange virksomheder slet ikke er klar over, at der findes en 300 sider lang liste over produkter, som ikke bare uden videre må sælges til eksport. Produkter, som i almindelighed kan se uskyldige ud, men som i de forkerte hænder kan udnyttes til blandt andet våbenproduktion. Straffen for overtrædelse er op til seks års fængsel. ”Regelsættet er kompliceret. Vi taler her om civilt udviklede produkter, som i de forkerte hænder kan misbruges til militær brug. Derfor lægger vi også meget vægt på at vejlede om reglerne,” siger Signe Flege, der er eksportchef i Erhvervsstyrelsen. Samtidig kan man læse i Børsen, at man som et resultat af finanskrisen, nu vil have at alle finansielle spillere på markedet over hele verden, nu skal have en såkaldt LEI-kode, så man nemmere kan have fingere på pulsen på markedet for salg og køb af værdipapirer. "Vi synes, det er et unødigt tiltag. Ingen tvivl om det. Det er et skoleeksempel på umiddelbare reguleringstanker, der er ganske fornuftige, men bliver unødigt store og bureaukratiske og komplicerede i processen," siger Økonomisk direktør i Finans Danmark, Jakob Legård Jakobsen.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 4; Børsen tirsdag, s. 16 (02.01.2018)

I følelsernes vold
Jyllands-Postens leder mandag den 1. januar kigger lidt på tiden der er gået og kommer. Avisen skriver blandt andet. ” Den store, samlende historie var Donald Trumps tiltræden som USA's præsident. Han rusker grundigt i systemerne og spiller også mere på følelser end på eksakte analyser. Trump taler til sine tilhængeres maver mere end til deres hjerner. Spørgsmålet er, hvor længe han kan nøjes med det. Han forlængede sin eksplosive valgkamp ind i præsidentperioden. Dem, der forsøgte at finde en sammenhængende tråd i alle hans udmeldinger, havde det svært. Det er muligvis hele meningen. Følelser var også gennemgående i Europas mange vigtige parlamentsvalg. Emmanuel Macron i Frankrig blev båret frem som et fælleseuropæisk meget fromt håb om forandring, fornyelse og nyt liv til drømmen om Europa. Han siger, hvad mange gerne vil høre. Men mange overser, at den måde, han blev valgt på, og det traditionelle partilandskab, han lagde ødelagt bag sig, lige så meget er et tidens krisetegn for det parlamentariske demokrati som et symptom på demokratisk fornyelse.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 18 (02.01.2018)

Trods ændring efter milliardbøde: Nyt europæisk uvejr i vente for Google
Berlingske kan i dag fortælle, at Google måske igen er på vej i modvind, til trods for at de efter sidste milliardbøde ændrede på deres søgning i shoppen. I 2017 udstedte konkurrencekommissær, Margrethe Vestager en bøde på 18 milliarder kroner, for at forvride konkurrencen på nettet. Dommen er anket, og Google forhindrede dagbøder på op til 95 millioner kroner, ved at ændre i deres søgeresultater. Men selskaber som oprindeligt klagede er ikke tilfredse med de ændring Google har foretaget, så nu risikerer de at få dagbøderne. Politiken kigger i dagens leder på problemerne ved tech-giganternes magt, og behovet for at de kommer under kontrol.
Berlingske tirsdag, s. 6-7; Politiken tirsdag, s. 1 (02.01.2018)

EU-landenes kurs i Libyen er uklar
Berlingske og Information tirsdag kigger på migrantionssituationen både i Europa og i Libyen specifikt. Berlingske kan berette, at situationen i Libyen er svær, for selvom borgerne stadig tror på demokratiet som en løsning for fremtiden, så støtter EU-landene forskellige rivaliserende kræfter i landet. ”EU har to centrale problemer med sin tilgang til Libyen: For det første har man indtil videre kun åbnet for begrænset samarbejde med de libyske myndigheder. EU’s politik i forhold til migration har i for lang tid primært fokuseret på at lukke for den nordlige grænse mellem EU og Libyen. Dermed strander migranterne i Libyen, og bliver dermed libyernes problem. For at få buy-in fra de libyske myndigheder er EU nødt til at tilbyde et troværdigt forsøg på også at lukke Libyens mere end 2.000 kilometer lange sydlige grænse, altså sørge for at de irregulære migranter i første omgang overhovedet ikke ankommer til Libyen,” vurderer Alexander Kjærum, strategisk rådgiver i konsulentvirksomheden Voluntas Advisory. Samtidig kan Information mandag fortælle, at Europa er gået i panik over modstridende interesser i migrantproblematikken. På den ene side skal de sikre sammenhængskraft, på den anden side er de forpligtet til at overholde menneskerettighederne. Sagen handler om estimerede 50 millioner irregulære migranter, som opholder sig i et land uden indrejsetilladelse.
Berlingske tirsdag, s. 16-17; Information tirsdag, s. 16-17 (02.01.2018)

Handel

1. januar trådte en række nye regler i kraft: Se, om de rammer dig
I Berlingske i dag kan man læse, at en række nye regler er trådt i kraft for handlende. Et af de nye regler er gebyrfri handel med internationale betalingskort på nettet og i forretninger i Danmark.
Berlingske tirsdag, s. 12 (02.01.2018)

Interne anliggender

De unge europæere har det svært
Kristeligt Dagblad mandag skriver, at for første gang i den moderne velfærdsstats historie vil nye generationer være ringere stillet end den forrige. Især syd- og østeuropæiske unge rammes hårdt. "Vores forskning viser, at de 17-36-årige ikke har formået at forbedre deres levestandard i forhold til forrige generation, men vi ved også, at offentligheden forventer, at næste generation klarer sig bedre end deres forældre, og for første gang i nyere tid er det ikke tilfældet," siger seniorforsker Laura Gardiner fra den sociale britiske tænketank The Resolution Foundation. Professor Jacqueline O'Reilly fra University of Brighton, der er koordinator af et stort tværeuropæiskforskningsprojekt, Style, som ser på unge på arbejdsmarkedet i EU, påpeger at den moderne europæiske velfærdsstat ikke kan levere stadigt bedre levevilkår.
Kristeligt Dagblad mandag, s.1 (02.01.2018)

Grækenland går mod bedre tider
Berlingske mandag kan berette, at Grækenland er på vej mod lysere tider. Alexis Tsipras, den græske premierminister, fortalte i sin nytårstale, at Grækenland i det nye år bliver i stand til økonomisk at stå på egne ben. Der er ikke længere behov for at få de store internationale kriselån fra Den Internationale Valutafond (IMF) og EU. Lån, hvor modkravet har været besparelser i de græske velfærdsydelser, højere skat og højere pensionsalder. Siden 2010 har Grækenland modtaget de store internationale kriselån.
Berlingske mandag, s. 21 (02.01.2018)

Klima

Rettidigt omhu for kystnære havvindmøller?
Jyllands-Posten bringer i dag et debatindlæg af Jens Kirk, formand for Folketingets energiudvalg i Ringkøbing, hvor han kigger på det uholdbare i, at man fortsætter behandlingen af planlagte vindmølleparker Vesterhav Syd og Nord, når en analyse af EU-Domstolens miljøvurdering ikke er færdig endnu. Han skriver: ” Hvornår kommer de første folketingspolitikere ned fra det træ, de er kravlet op i mht. de kystnære havvindmølleparker Vesterhav Syd og Nord? Hvorfor siger jeg dette, jo, økonomien er væk, arbejdspladser vil der blive meget få af, endda nok færre fordi mange af de flere hundrede turister vil vælge andre muligheder. Protesterne er massive fra sommerhusejerne og udlejerne. VVM-redegørelsen bliver ikke fulgt og ikke krævet fulgt af Energistyrelsen. Energiklagenævnet har kun svaret enkelte sommerhusejere her et år efter, at klagerne er indsendt - helt uhørt.
Jyllands-Posten tirsdag, s. 21 (02.01.2018)

Retlige anliggender

Flyselskaber skylder danskerne 1,25 milliarder kroner i erstatning
Lørdag og søndag, kunne man i henholdsvis Berlingske og BT læse, at flyselskaberne skylder danskerne store summer penge. ”Det er interessant, hvor mange penge danskerne er berettiget til, og hvor mange penge flyselskaberne skylder dem. Alene i 2017 er det vores vurdering, at danskerne var berettiget til 875 millioner kroner i kompensation for forsinkelser og aflysninger. Ud af de 875 millioner kroner skylder flyselskaberne stadig danskerne omkring 438 millioner kroner - til alle dem, der ikke har søgt erstatning,” forklarer Gustav Frederik Thybo, der er cand.jur. og direktør i Flyhjælp. Når et fly er mere end tre timer forsinket ved ankomst til slutdestinationen - eller helt bliver aflyst - kan passagererne ifølge et EU-direktiv kræve økonomiskerstatning.
Berlingske lørdag, s. 19; BT søndag, s. 2 (02.01.2018)

Udenrigspolitik

Israel bankede i borde. Og så ændrede Danmark sin støtte til ngo´er i Israel og Palæstina
Information bringer i dag en artikel om Danmarks støtte til ngo´er i Palæstina og Israel, og deres pludselige nedskæring i støtte. En beslutning som er mødt med begejstring i Israel, og som er blevet anerkendt offentligt, med premierminister Benjamin Netanyahu i spidsen. Beslutningen om at skære ngo´er over en kam, vækker dog underen og bekymring andre steder. ”Det er en besynderlig form for kollektiv afstraffelse. Én organisation har brudt en aftale, og så bryder Danmark sin aftale med en række andre organisationer, der umiddelbart ikke har gjort noget forkert,” siger professor ved SDU Martin Beck, der har forsket i europæiske landes forhold til Israel og Palæstina.
Information tirsdag, s. 1, 4, 5 (02.01.2018)

Tyrkiet tilnærmer sig Europa
Politiken søndag skriver, at Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, bløder op over for Europa. I denne uge roste Recep Erdogan i et interview med den tyrkiske avis Hürriyet den tyske kansler Angela Merkel fra CDU. ”Vi har ingen problemer med Tyskland, Holland eller Belgien. Tværtimod, enhver, der er i regering i de lande, er mine gamle venner”, sagde Erdogan, der stillede Tyrkiets mål op således: ”Vi skal mindske antallet af fjender og øge antallet af venner.” Flere iagttagere af Tyrkiet ser det som Erdogans forsøg på at komme ud af en selvpåført diplomatisk isolation. Recep Erdogan har på det seneste besøgt mindre lande som Grækenland, Polen, Sudan, Chad og Tunesien, men siger i interviewet, at han håber på et besøg hos Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, der i øjeblikket har en lederrolle i EU.
Politiken søndag, s. 9 (02.01.2018)