Tirsdag den 20. august

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Briterne indser Brexitkaos efter afsløring af rapport
Politiken skriver, at den britiske befolkning indtil videre ikke har fået meget information om konsekvenserne af et hårdt Brexit med EU, men nu har avisen The Sunday Times i søndags offentliggjort detaljer fra en lækket regeringsrapport, der under overskriften Operation Yellowhammer, opremser de konsekvenser, som et hårdt Brexit kan medføre, og hvilket beredskab det kræver. ”Det er først nu, det bliver dækket i medierne herovre som noget, man faktisk bør være bekymret over,” siger Sara Hagemann, lektor i europæisk politik på London School of Economics. Det er især transporten, der kommer til at skabe problemer. Ud over massiv ventetid og usikkerhed ved ind- og udrejse kommer den uafklarede situation ved grænserne til at betyde stor mangel på medicin. Et hårdt Brexit kommer nemlig til at skabe en pludselig handelsbarriere ved Den Engelske Kanal. Ifølge rapporten kan importen af medicin over Kanalen komme helt ned på 40 procent på dag et efter Brexit, og det kan påvirke medicinsituationen i landet i op til seks måneder. Kaosset ved Den Engelske Kanal kommer også til at påvirke importen af madvarer. Ifølge rapporten vil der dog ikke være mangel på mad, men især prisstigninger kan ramme udsatte grupper. Oplysningerne fra rapporten lækkes på et tidspunkt, hvor et hårdt Brexit synes mere og mere sandsynligt. Især efter at Boris Johnson er blevet premierminister med løftet om at levere Brexit til tiden 31. oktober - med eller uden en aftale.
Sara Hagemann har selv rådgivet det britiske parlament om Brexit og har tidligere været ude at advare om den mangel på madvarer og medicin, et hårdt Brexit kan medføre. Hun er derfor helt uforstående over for, at den britiske regering bliver ved med at kalde de lækkede konsekvenser skrækscenarier: ”Disse skrækscenarier er ikke utænkelige. Men det er sådan, de bliver fremlagt. Et skrækscenario tror folk ikke bliver virkelighed. Men det er det, der er baseline, for der er jo ikke udsigt til, at der kommer nogen aftale i hus i tide,” fortæller hun. Den britiske regering har prøvet at lægge afstand til rapporten ved at sige, at beregningerne i rapporten blev foretaget under den tidligere regering, men ifølge The Sunday Times er rapporten dateret en måned tilbage - altså efter at Boris Johnson var flyttet ind i Downing Street 10. Ifølge Sara Hagemann kan det større fokus hos medierne på et hårdt Brexit, måske i sidste ende også få konsekvenser for Boris Johnsons Brexitplaner: ”Jeg hører flere rygter om, at der enten kommer en folkeafstemning eller bliver udskrevet valg. Jeg tror, at begge dele er mere sandsynlige nu. Ikke på grund af hvad indholdet har været i denne rapport, men fordi medierne er begyndt at vende dækningen,” siger hun.
Børsen beretter, at det britiske pund tabte terræn over for både euro og dollar på første handelsdag i ugen, hvor den næsten-nye britiske premierminister, Boris Johnson, indledte sin rejse til kollegerne i Tyskland og Frankrig. Boris Johnson vil fastholde, at briterne forlader EU den 31. oktober. Med eller uden en aftale med de resterende 27 EU-lande. Samtidig advokerer oppositionslederen Jeremy Corbyn hjemme i London for muligheden for at holde en nye Brexit-afstemning i forlængelse af nyvalg til parlamentet.
Kilder: Politiken, s. 9; Børsen, s. 36

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Forsvarsministeren nedtoner problem med EU-forbehold
Jyllands-Posten fortæller, at regeringen ingen planer har om en folkeafstemning om det danske forsvarsforbehold, og i praksis er forbeholdet ikke det store problem for Danmark, fordi dansk militær stadig kan deltage i vigtige missioner og i europæisk forsvarssamarbejde på anden vis. Det er budskabet fra forsvarsminister Trine Bramsen (S), der i modsætning til sine forgængere på posten ikke mener, at Danmark bliver sat uden for indflydelse på grund af forbeholdet, der blev indført helt tilbage i 1993. ”Jeg ser lige nu, at Danmark bliver inviteret med ind i vigtige fora og samarbejde i Europa på grund af de ting, som det danske forsvar kan. Derfor er det ingen vigtig opgave for mig eller regeringen at kaste os ud i nye afstemninger. Vi skal huske, at det ikke er lang tid siden, at vi i 2015 tabte en folkeafstemning om retsforbeholdet,” siger Trine Bramsen. Trine Bramsen peger på, at forbeholdet eksempelvis ikke er et problem, fordi Danmark deltager i det såkaldte EI2-samarbejde. Formanden for Folketingets udenrigspolitiske nævn, Martin Lidegaard (R), der gerne vil have forsvarsforbeholdet afskaffet, kalder det ubegribeligt og trist, at ministeren nu taler betydningen af forbeholdet ned. ”Man behøver jo ikke at være jubeleuropæerfor at se, at forsvarsforbeholdet har konsekvenser for Danmark hver dag, og at det vil få endnu større konsekvenser fremover,” siger Lidegaard. Trine Bramsen medgiver, at det på visse områder ville være en fordel for Danmark at være med i EU-samarbejdet. Men hun afviser kritikken og påpeger, at Nato-samarbejdet er det mest væsentlige og vigtigste samarbejde for Danmark. Jyllands-Posten fortæller også, at Trine Bramsen tidligere har meldt ud, at Danmark ser positivt på et bidrag til en flådemission, der skal beskytte skibstrafikken i Hormuzstrædet ved Iran. Det er der ikke ændret på, men der er endnu ikke truffet en beslutning, siger hun. De Radikale og SF har sagt, at de ikke kan støtte deltagelse i den nuværende mission, som kun består af USA og Storbritannien. De to partier vil kun støtte deltagelse i en europæisk ledet og EU-forankret mission.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6-7

Det digitale indre marked: Techgiganter har uden din viden hørt dig skændes og have sex
Politiken skriver i dag, at i flere lande er det kommet frem, at techgiganter har lyttet til brugeres fortrolige informationer. Nu kan Politiken for første gang afdække, at ansatte i firmaer hyret af Apple og Google har nedskrevet indhold fra danskeres telefoner og smarthøjtalere, som brugerne næppe var klar over. Tre nuværende og tidligere projektansatte i virksomheder, der evaluerer og behandler data fra techgiganterne Google og Apple, fortæller til Politiken, at de har arbejdet med at gennemlytte og transskribere danske optagelser fra Apples Siri og Googles Assistants brugere. ”Alt blev transskriberet. Når optagelserne kom ind, filtrerede vi ikke nogen fra. Arbejdet var det samme -at skrive ned, hvad der blev sagt. Jeg har overhørt skænderier, samlejer samt almindelige samtaler, der tydeligt ikke henvender sig mod Siri,” siger Henrik. Henrik er ikke kildens rigtige navn, men hans identitet er Politiken bekendt. En anden kilde, som har arbejdet med danske optagelser fra Siri i 2017, fortæller, at han flere gange hørte optagelser, der kunne lyde som vold og seksuelle aktiviteter. ”Hvis nogen lytter til optagelserne, uden at folk er klar over det, vil jeg betegne det som misbrug. Det, at der er mennesker, der lytter til det, du har sagt i din stue, er relativt indgribende, ” siger Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening, der arbejder for at forbedre borgernes rettigheder. Afsløringerne har ført til, at datatilsynsmyndigheder i flere lande har iværksat undersøgelser. Det har fået Apple og Google til at sætte deres praksis med optagelser på pause i hele EU. Amazon er i forhandlinger med de luxembourgske myndigheder om det samme. Det danske datatilsyn henviser til, at sagerne i Danmark hører under datatilsynet i det land, hvor virksomhederne har hovedsæde. Google har tysk hovedsæde i Hamburg. Der debatterer man, om det er et brud på de europæiske dataregler. Hamburgs kommissær for databeskyttelse og informationsfrihed, Johannes Caspar, udtalte i begyndelsen af august: ”Brugen af stemmeassisterede systemer i EU skal overholde databeskyttelsesforholdene, der er nedskrevet i GDPR-lovgivningen.” I Folketinget finder it-ordfører Ida Auken (R) sagen dybt problematisk. I Europa-Parlamentet kalder Peter Kofod (DF) det grotesk. ”Internetgiganterne går meget længere, end de skal. De krydser helt klart nogle etiske grænser for, hvad der er rimeligt. Hvis vi skal give efterretningstjenesten lov til noget, er der meget lange diskussioner om ting, der i min verden ikke er særlig vidtrækkende, men når det kommer til internetgiganterne, lytter de med, uanset om det må være familieskænderi eller i soveværelset eller andre steder,” siger Peter Kofod. Christel Schaldemose (S) vil tage sagen op for at få EU-Kommissionen til at præcisere reglerne. ”Når vi er tilbage fra ferie, vil jeg spørge ind til, om det her giver anledning til, at EU-Kommissionen får præciseret reglerne og får taget fat i nogle af de store firmaer, for privatlivet er vigtigt,” siger Christel Schaldemose. Ida Auken mener, at forbrugernes samtykke til optagelser skal være meget mere tydeligt. Det er ikke godt nok, at forbrugerne skal læse og godkende et langt dokument.
Kilde: Politiken, s. 1, 4

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Vi risikerer en gentagelse af massakren på Den Himmelske Freds Plads
I et debatindlæg i Berlingske, skriver tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V): ”Tragedien lurer på grænsen til Hongkong. Her står kinesiske tropper opmarcheret. Hvis de overskrider grænsen og griber ind for at standse de store demonstrationer, risikerer vi en gentagelse af, hvad der skete på Den Himmelske Freds Plads i Beijing for 29 år siden. Det vil være farligt og kostbart både for Hongkong og for Kina - og for resten af verden. Der er ikke meget, resten af verden kan gøre, hvis det sker. Og det kommer på et meget vanskeligt tidspunkt. Handelskrig mellem USA og Kina, grænsestridigheder med Kinas naboer, og foruden alle de andre konflikter, der plager: Indien/Pakistan, Iran/ USA, Ukraine, Rusland og naboerne... Ingen tvivl om, at præsident Xi helst vil undgå et voldeligt indgreb i Hongkong. Men han kan føle sig så presset, at han ikke mener, at han har råd til at tabe ansigt, hvis der danner sig det indtryk, at demonstranterne vinder. Hvis den kinesiske hær sættes ind mod demonstranterne, vil det give et ramaskrig i Vesten. […] I USA presser Kongressen på for, at hvis demonstrationerne slås ned med vold, skal man ophæve en lov, der giver Hongkong særlige økonomiske begunstigelser i forhold til Kina. Det vil gøre ondt i Kina, fordi kinesiske virksomheder er meget afhængige af at benytte de kapitalstrømme, som går gennem Hongkong, der nu på 25. år står øverst på Heritage Foundations liste over verdens økonomisk frie lande. Men er det nok til at få Kina til at give sig? Næppe. […] Kommer det til en voldelig konfrontation, vil det koste både Kina og Hongkong dyrt. Og resten af verden, som ikke har brug for, at der pustes yderligere til de mange konflikter, der plager verden lige nu.”
Kilde: Berlingske, s. 23

Klima: Hvis en pige fra Kungsholmen kan…
Informations lederskribent skriver, blandt andet: ”Greta Thunberg er, siden hun for præcis et år siden satte sig uden for Rigsdagen i Stockholm med sin lilla skoletaske og et skilt med teksten Skolstrejk för klimatet, blevet personificeringen af den stigende globale klimamodstand. […] Hendes strejker og taler og demonstrationer har været ét langt argument mod den udbredte antagelse, at den enkelte ikke kan gøre nogen forskel. At det enkelte menneske ikke kan gøre en forskel, hvis ikke alle andre syv komma noget milliarder mennesker er med. At det enkelte land ikke kan gøre en forskel, hvis ikke alle andre 193 lande er med, og at den enkelte union af lande som for eksempel EU ikke kan gøre en forskel, hvis ikke USA og Kina er med. Vi kender antagelsen, blandt andet fra den forrige klimaminister, og vi kender konsekvensen: At ingen eller kun få gør noget. Det seneste år har Greta Thunberg og hele klimabevægelsen gjort op med den antagelse. For hvis en skoleelev fra Kungsholmen kan ændre så meget på så kort tid, hvorfor skulle den enkelte borger eller den enkelte politiker eller det enkelte land så ikke kunne?”
Kilde: Information, s. 2

Udenrigspolitik: Macron tager Putin i ed før G7-topmøde i Biarritz
Jyllands-Posten fortæller, at mandag modtog den franske præsident Emmanuel Macron Ruslands Vladimir Putin, og i weekenden er han vært for G7-topmødet i Biarritz. Selv om Rusland for fem år siden blev smidt ud af den eksklusive klub af verdens største og mest avancerede industrilande, fik Vladimir Putin indirekte et ord med på weekendens G7-topmøde i den baskiske by Biarritz. For Macron er det vigtigt på trods af uenigheder på en række områder at have en ”ærlig, krævende og kompromisløs dialog” med Putin, fordi Rusland indtager en nøglerolle i flere af verdens brændpunkter, ikke mindst Iran, Syrien og Ukraine. Macron håber, at Rusland vil bruge sine tætte forbindelser til Iran til at overholde atomaftalen fra juli 2015 og at forhindre en yderligere forværring af konflikterne i Mellemøsten. Spændingerne er i de seneste måneder eskaleret voldsomt mellem Washington og Teheran efter USA's ensidige udtræden af atomaftalen. Ruslands annektering af Krim-halvøen og efterfølgende støtte til russisktalende separatisters forsøg på, at løsrive dele af det østlige Ukraine var grunden til, at Rusland i 2014 blev ekskluderet fra det, der dengang hed G8. På pressemødet opfordrede Macron sin russiske kollega til at tage imod en fremstrakt hånd fra Ukraines nye præsident, Volodymyr Zelenskij, der har foreslået at mødes med Putin for at finde en fredsløsning. Putin erklærede, at hans telefonsamtaler med Zelenskij giver grund til en vis optimisme, men ikke gik længere. Jyllands-Posten skriver også, at med invitationen til Putin fem dage før G7-topmødet sender Macron et klart signal om, at han i en verden med uforudsigelige ledere i øjeblikket er bedst placeret til at spille rollen som en afbalanceret talsmand for Europa; for den britiske premierminister, Boris Johnson, der torsdag kommer til Paris for at mødes med Macron, er optaget af Brexit, Italien befinder sig midt i endnu en regeringskrise, og i Tyskland er kansler Angela Merkel på vej ud og derfor svækket politisk.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Arbejdsmarkedspolitik: Utopi at lave en fælles model for mindsteløn i 28 EU-lande
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Johnny Nim, landsformand, Det Faglige Hus: ”Når Ursula von der Leyen den 1. november tiltræder som ny formand for EU-Kommissionen, vil der nok højst gå 100 dage, før der kommer et udspil om lovbestemt mindsteløn i samtlige EU-lande. Mindsteløn har været en af hendes kæpheste som CDU-politiker i Tyskland, og man må formode, at det er den tyske model, som hun vil gøre til EU-standard. I Danmark møder idéen om lovbestemt mindsteløn modstand hos især de partier, som er knyttet til de fagforbund, der udgjorde det tidligere LO. Deres modstand skyldes en bekymring for, at lovgivning om løn vil gøre den danske model overflødig, så det ikke længere er arbejdsgivere og arbejdstagere, der aftaler løn- og arbejdsvilkår. Jeg mener også, at det er bedst, at arbejdsmarkedets parter selv taler sig til rette. […] Når jeg alligevel er lidt nervøs over det forslag, som bliver fremsat af EU-Kommissionen, er det, fordi det vil være nærmest umuligt at lave en fælles model for 28 medlemslande med over en halv milliard EU-borgere. Her er der ikke bare enorme forskelle på løn- og arbejdsvilkår. Det er der også på de sociale sikkerhedsnet, som medlemslandene tilbyder deres borgere. 22 EU-lande har lovbestemt mindsteløn. I Bulgarien er den på 1.754 kroner om måneden, mens Luxembourg ligger på 14.920 kroner. Kun Danmark, Sverige, Finland, Østrig, Cypern og Italien har ingen lov om mindsteløn. I det lys kan det blive svært at overbevise befolkningen i et EU-kritisk land som Danmark, om at det overhovedet er nødvendigt med et direktiv.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Økonomi: Merkels tøven kan ende katastrofalt for Europa
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Erik Bjørsted, cheføkonom, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: ”I disse dage vælter det ind med skuffende nøgletal fra udlandet. I eurozonen er væksten gået kraftigt ned i gear og Tyskland var ligefrem i bakgear i 2. kvartal af 2019, hvor bruttonationalproduktet faldt med 0,1 procent Det er blandt andet nye udledningsstandarder til bilproducenterne, som har dæmpet den økonomiske aktivitet i Tyskland, men handelskrigen mellem USA og Kina kaster også skygger ind over den tyske økonomi og EU. Uroen om handelskrigen, det kaotiske forløb omkring Brexit, sætter sig også negativt i forbrugernes og virksomhedernes lyst til at forbruge og investere. […] Manges øjne er rettet mod centralbankerne i håbet om, at de vil lempe pengepolitikken for at imødegå den truende lavkonjunktur. Den Europæiske Centralbank (ECB) kan dog ikke gøre så meget mere. Pengepolitikken er allerede meget lempelig, og i virkeligheden ligger løsningen på den truende lavkonjunktur i EU et helt andet sted, nemlig i finanspolitikken. […] De øgede offentlige investeringer i Tyskland, vil ikke kun være til gavn for Tyskland selv. De gavnlige effekter af en vækstpakke i Tyskland vil sprede sig som ringe i vandet og smitte positivt af på resten af EU. Når efterspørgslen i Tyskland øges gennem flere offentlige investeringer, gavner det også de lande, som handler med Tyskland. Disse afledte samhandelseffekter af øget efterspørgsel i Tyskland, er forholdsvis store. En vækstpakke i Tyskland med offentlige investeringer vil skabe næsten det samme antal arbejdspladser i resten af EU, som i Tyskland. […] Desværre har vi i EU selv under opsvinget ikke kunnet gøre os uafhængige af ECB's meget lempelige pengepolitik med negative renter. Derfor er finanspolitikken nødt til at spille en meget større rolle de kommende år.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 19

Retlige anliggender: Smuthul til at købe billige kopimøbler lukker
Jyllands-Posten skriver, at danskere med smag for billige kopimøbler nu mister deres sidste frirum i Europa. I cirka to år har danske forbrugere kunnet købe kopier af kendte designklassikere fra blandt andre Arne Jacobsen, Børge Mogensen og Hans J. Wegner gennem irske hjemmesider, fordi Irland har særlige regler om ophavsret. Men nu lukker Irland for salget af kopimøbler. Designermøbler skal være beskyttet af ophavsret indtil 70 år efter designerens død. Hidtil har det kun været 25 år. ”Vi er meget tilfredse. Vi har sammen med de danske myndigheder og møbelproducenter presset hårdt på for at få strammet lovgivningen,” siger Flemming Larsen, direktør i Træ- og Møbelindustrien under DI. For år tilbage var det Storbritannien, der ændrede sin lovgivning på området. Det skete efter massivt pres fra EU, og stramningen fik flere af de største kopister på markedet til at flytte deres hovedkontor til Irland.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Udenrigspolitik: Iransk olietanker frigivet trods protester fra USA
Jyllands-Posten fortæller, at Gibraltar fredag fik en anmodning fra USA om, at tilbageholde skibet. Men det britiske oversøiske territorium, som siden begyndelsen af juli har tilbageholdt tankskibet, meddelte, at det ikke kunne udstede en ny detentionsordre, fordi USA's sanktioner mod Iran ikke støttes af EU. De amerikanske myndigheder har sat skibet i forbindelse med Irans Revolutionsgarde, som i USA opfattes som en terrororganisation. Derfor har USA krævet skibet tilbageholdt og lasten med mere end to millioner tønder råolie, beslaglagt.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Interne anliggender: Salvini vil vælte sin egen regering og selv kontrollere Italien
Børsen beretter, at tirsdag indledes sandsynligvis en regeringskrise i Italien. Parlamentet stemmer om et mistillidsvotum til regeringen udløst af lederen af Lega, landets p.t. mest magtfulde politiker, indenrigsminister Matteo Salvini. ”Afstemningen vil udløse en af de mest uforudsigelige regeringskriser i det moderne Italiens historie,” fastslår Fabio Fois, seniorøkonom, storbanken Barclays. Konsekvenserne for Italien, for finansmarkederne og for resten af eurozonen er derfor også svære af præcisere. Men hvis den kommende krise ender med, at Matteo Salvini bliver Italiens nye premierminister, kan det betyde, at konfrontationen om de italienske statsfinanser mellem Italien og Europa-kommissionen samt resten af eurolandene genoplives. Det vil betyde en udvidelse af først rentespændet til Tyskland og måske også generel markedsusikkerhed, hvis tvivlen om Italiens vilje og evne til at forblive i eurozonen vender tilbage. ”De seneste meningsmålinger viser, at det vil føre til regering med Lega og Matteo Salvini i spidsen. De vil have mere frihed, uden Femstjernebevægelsen, til at gennemføre besparelser, men vil have svært ved at respektere det underskudsmål, Italien er blevet enig med EU om, og derfor er der en ikke ubetydelig risiko for et sammenstød mellem Italien og EU-Kommissionen,” skriver Fabio Fois, Barclays, i en analyse. Meningsmålinger fra begyndelsen af august viser, at Lega kan få knap 37 procent af stemmerne ved et nyvalg, der kan holdes i oktober eller november. Jyllands-Posten skriver ligeledes, at regeringssamarbejdet i Italien knager. Den ene part beskylder den anden for at være tabere. Det kan trække ud, ende med en ny regeringskonstellation, nyvalg eller en teknisk regering. Men ingen tror tilsyneladende på, at partilederne Matteo Salvini fra Lega og Luigi Di Maio fra Femstjernebevægelsen igen kan finde melodien, efter at det har føget med gensidige beskyldninger om, hvem der har skylden for, at regeringssamarbejdet kollapser. Ved valget til Europa-Parlamentet i maj 2019 byttede de to partier plads: Lega er nu med mere end hver tredje stemme Italiens største, mens Femstjernebevægelsen faldt til 17 procent.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 13, Børsen, s. 24

Klima: Nyt EU-formandskab vil sikre aftale om klimaneutralitet i 2050
Altinget skriver, at det er op til Finlands udenrigsminister, Pekka Haavisto, at få EU’s stats- og regeringschefer til at enes om en ny klimaaftale, hvor medlemslandene er forpligtet til at være CO2-neutrale i 2050. I juli startede det finske formandskab for EU-Rådet, hvilket betyder, at landet skal lede slagets gang i EU-Rådet frem til årsskiftet. Som en rettesnor for det lederskab har Finland udarbejdet et formandsprogram, hvor klimaet er et af de fire afgørende temaer. Men hvorfor satser Finland på klimaet? Det fortæller den finske udenrigsminister i et interview med Altinget: "Klimaet burde forene os alle i EU, for det vil kunne give EU muligheden for indtage en ledende position på verdensplan i forhold til klimaområdet, der også kan få vores internationale partnere til at blive mere ambitiøse," siger han. Ved et EU-topmøde i slutningen af juni lykkedes det efter lange forhandlinger ikke for EU's stats- og regeringschefer at blive enige om målet om klimaneutralitet i 2050. Aftalen blev blokeret af Polen, Ungarn og Tjekkiet. Især Polen har flere gange udtrykt sin skepsis overfor målet, fordi landet lige nu storforbruger af kul. Landet har derfor krævet en økonomisk kompensation for at have råd til de omkostninger en omstilling til klimaneutralitet vil kræve.
Ifølge Pekka Haavisto er det også nødvendigt, at Rådet lytter til Polens bekymringer og forstår, hvad der stikker under landets kritikken. ”Tingene er ikke stilstående i Polen. Landet er allerede begyndt at omstille dele af kulkraften til nye energiformer. Men derfor skal vi stadig blive bedre til at lytte til, hvad lande som Polen har brug for,” siger Pekka Haavisto og tilføjer, at Finland allerede nu er i kontakt med Polen for at drøfte udfordringerne med klimamålet. Ifølge Pekka Haavisto er en styrkelse af de fælles europæiske værdier nødvendigt for at sikre, at EU i fremtiden fremstår stærkt og samlet overfor ydre stormagter som Rusland og Kina, der ellers vil forsøge at påvirke enkelte EU-medlemslande. De resterende to hovedpunkter i Finlands program er et øget samarbejdet på sikkerheds- og forsvarsområdet for at sikre en bedre beskyttelse af EU og dets borgere.
Kilde: Altinget