Tirsdag den 25. juni

Tophistorier

Konservative kan vælte Mays afløser i efteråret
Over de seneste par uger er Jeremy Hunt og Boris Johnson udvalgt af partiets 313 parlamentsmedlemmer i en række afstemninger og vinderen ventes at være på plads 22. juli, efter at Det Konservative Partis cirka 160. 000 medlemmer har brevstemt om de to kandidater. Børsen skriver, at en række konservative modstandere af et no deal-Brexit nu advarer om, at de er klar til at stemme for mistillidsvotum og vælte regeringen, hvis ny premierminister går efter et Brexit uden en aftale. Advarslen kommer, efter at Jeremy Hunt i weekenden har skærpet sit løfte om at gennemføre Brexit, hvis han vinder. Hunt har været åben over for at bede EU om endnu en udsættelse af Brexit for at få tid til at forhandle, men i weekenden lovede Hunt under en partidebat, at han kun vil bede EU om mere tid, hvis han er overbevist om, at Bruxelles kommer med et bedre tilbud. “Hvis der ikke er nogen mulighed for en bedre aftale, og EU er lige så ufleksible, som I siger, og no deal er på bordet, så vil jeg udtræde uden en aftale, for vi er nødt til at holde vores løfte til det britiske folk,” sagde han ved debatarrangementet ifølge Evening Standard. EU har adskillige gange afvist at genforhandle udtrædelsesaftalen og på topmødet i sidste uge gentog flere af EU's stats- og regeringschefer, at aftalen ikke bliver genåbnet. Leo Varadkar, Irlands premierminister, understregede samtidig, at briterne kun kan få en ny forlængelse, hvis de vil afholde valg eller en folkeafstemning. Børsen skriver, at ifølge avisen The Times overvejer modstandere af et no deal i Det Konservative Parti, om de skal slå til så, snart lederopgøret er afgjort i slutningen af juli, eller om de skal vente til efter sommerferien i september. Hvis de venter til efteråret, er der kun være kort tid til Brexit-deadlinen 31. oktober. Jyllands-Posten skriver, at Boris Johnsons privatliv er kommet på dagsordenen og øjebliksmålinger har vist, at fokus på privatlivet har skadet Johnsons opbakning hos vælgere. Men det kan sagtens ændre sig, hvis sagen falder til ro. B.T. skriver, at Jeremy Hunt kritiserer Johnson, efter at Boris Johnson har afslået at deltage i en tv-debat på Sky News om Brexit. ”Når det kommer til debatter, opfører han sig om en kujon,” siger Hunt til Sky News. Efter balladen om Johnsons privatliv siger Jeremy Hunt, at det ikke er Boris Johnsons privatliv, der er interessant, men han bør forklare sin position, når det gælder Brexit, og hvordan briterne skal komme ud af EU.
Børsen, s. 21; Jyllands-Posten, s. 11; B.T., s. 13 (25.06.2019)

Prioritede historier

Banker spår opkøb for milliarder på vej fra Draghi
Nordea og Danske Bank spår en stor pakke med lempelser fra Draghi og de forventer, at ECB's milliardstore opkøbsprogram fra kriseårene bliver genstartet i september. “Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt ECB kommer med lempelser. Nu er det et spørgsmål om, hvordan, hvor meget og hvornår,” siger Piet Christiansen, ECB-analytiker i Danske Bank ifølge Børsen. Det er inflationen, der presser ECB, men at også de langsigtede inflationsforventninger er historisk lave, er et problem. “ECB skal gøre noget radikalt for at få væksten tilbage og sikre, at markedet ikke mister troen på, at de kan leve op til deres inflationsmålsætning,” siger Anders Svendsen, chefanalytiker i Nordea. Mario Draghi sagde i en tale tirsdag i sidste uge, at der kan blive behov for nye lempelser, hvis ikke væksten i euroområdet bliver højere. I Nordea læser man kursskiftet som et “tegn på, at Draghi lægger pres på resten af ECB for at gøre noget mere,” forklarer Anders Svendsen ifølge Børsen. Berlingske skriver, at efter ECB-chef Mario Draghi åbnede op for en mulig rentesænkning tirsdag, blev det onsdag fulgt op af en betydeligt mere lempelig rentetekst fra USAs centralbank, selv om Federal Reserve dog holdt sig fra at sænke renten i denne omgang, hvilket skabte utilfredshed fra præsident Donald Trump. ”Trods en Federal Reserve, som ikke ved, hvad den gør - hæver renter for hurtigt og gennemfører stramninger i stor skala på 50 mia. dollar om måneden - er vi på vej mod en af de bedste juni-måneder i USAs historie,” tweetede USAs præsident tidligt mandag ifølge Berlingske. Investorerne håber på, at en hjælpende hånd fra centralbankerne vil modvirke den globale vækstopbremsning samt forsonende toner i handelskrigen, når præsidenterne Xi og Trump mødes til G20-mødet i Japan senere på ugen. Børsen skriver, at nye tal fra Ifo-institute, der er offentliggjort mandag, viser, at det vigtige tyske nøgletal, Ifo-indekset, nu er på sit laveste niveau siden 2014. Cheføkonom i Oxford Economics Oliver Rakau er bekymret. “Det skarpe fald i Ifo-indekset går i modsat retning af de seneste tegn på en stabilisering af forretningsklimaet. Usikkerhed og svag global handel er et drivanker på den tyske industri, og det styrker Mario Draghis argumenter for at lempe pengepolitikken,” siger Oliver Rakau.
Børsen, s. 1, 7, 16; Berlingske, s. 12 (25.06.2019)

Finansielle anliggender

Verdens centralbanker bekymrede over Facebooks nye valuta
For en uge siden annoncerede Facebook, at man vil gå i luften med sin egen valuta, men nu advarer Bank for International Settlement, en paraplyorganisation for verdens centralbanker, mod hurtig og global digitalisering af økonomien. Organisationen mener, at internationale politikere må træde til. ”I lyset af den hurtige og globale digitalisering af økonomien har politikere brug for institutionelle mekanismer for at holde sig ajour med udviklingen og at lære af og koordinere med hinanden,” skriver Bank for International Settlement, BIS, søndag i en publikation på sin hjemmeside ifølge Berlingske. Frankrig har nedsat en særlig kryptovaluta-følgegruppe med det franske bestyrelsesmedlem af Den Europæiske Centralbank, Benoît Cœuré, i spidsen, og den franske finansminister Bruno Le Maire har bedt centralbankdirektørerne i G7-landene om at aflevere en rapport om Facebooks tiltag i midten af juli. ”Dette værktøj til transaktioner vil tillade Facebook at indsamle millioner og atter millioner af data, hvilket styrker min overbevisning om, at der er behov for at regulere de digitale giganter,” sagde Bruno Le Maire til den franske radiokanal Europe1.
Berlingske, s. 8 (25.06.2019)

Institutionelle anliggender

EU vil udskyde tiltag mod Italien i opgør om budget
På tirsdag ventes EU-Kommissionen at sætte tiltag mod Italien på pause, hvilket vil give Conte mere tid til at få finanserne til at matche kravene fra Bruxelles. I sidste uge truede vicepremierminister og Lega-leder Matteo Salvini med at trække sig fra regeringen, hvis ikke der bliver gennemført skattelettelser for mindst 10 mia. euro (75 mia. kr.), og det er dermed en svær balancegang, Conte skal gå, hvis en konfrontation med EU-Kommissionen skal undgås. “Italien har brug for en modig skattereform. Det er min pligt at gennemføre det. Hvis de ikke vil lade mig gøre det, vil jeg sige farvel og gå,” sagde Salvini sidste uge, skriver Børsen. Ifølge Financial Times spiller frygten for et italiensk nyvalg, der kan styrke det EU-skeptiske Lega, ind i beslutningen om at vente med budgetproceduren, som ventes at blive truffet tirsdag.
Børsen, s. 20 (25.06.2019)

G20 skal drøfte omtrent alt – bortset fra handelskrigen
Fredag og lørdag samles stats- og regeringscheferne fra G20 landene til deres årlige topmøde i den japanske havneby Osaka. Dagsordenen for G20 topmødet er meget lang og indholdsrig, men drøftelserne om handel vil være overladt til USA og Kina på et bilateralt møde mellem præsidenterne Donald Trump og Xi Jinping. Nogle af emnerne, som vil blive diskuteret, er blandt andet: Verdensøkonomien, den globale handel, kvinders ligestilling, beskatning af itkoncerner, brintenergi, innovation, klimaforandringer, beskæftigelse, sundhed, udvikling og plastic i verdenshavene. Berlingske og Jyllands-Posten skriver, at Kina ikke vil tillade, at den seneste tids omfattende protester i Hongkong mod et kontroversielt lovforslag bliver drøftet på det forestående topmøde i G20-gruppen. ”Vi vil ikke tillade G20 at diskutere Hongkong-emnet. Anliggender i Hongkong er udelukkende et internt kinesisk spørgsmål. Intet fremmed land har ret til at blande sig,” sagde Zhang Jun, Kinas viceudenrigsminister, på en pressebriefing mandag i Beijing ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Jyllands-Posten, s. 10, 12; Berlingske, s. 18 (25.06.2019)

Interne anliggender

250.000 til Tjekkiets Trump: Gå af
I søndags demonstrerede 250.000 tjekker mod Tjekkiets kontroversielle premierminister, Andrej Babis, sådan som de har gjort det uge efter uge siden april. Politiken skriver, at Andrej Babis ikke bare er beskyldt for at have misbrugt EU-midler til at bygge et hotel og konferencecenter uden for Prag for ti år siden. Ifølge en lækket lydfil og en EU-rapport har hans selskab Agrofert de seneste år også modtaget udviklingsstøtte fra EU, selv om han ved valget i 2014 lovede, at han ville deponere alle sine forretninger i uafhængige fonde, så han ikke kunne tilgodese sig selv. ”Det nye i demonstrationerne er, at de ikke kun er i Prag, men også i en stribe større og mindre provinsbyer. Og det er mere alvorligt for Babis. Det er et tegn på, at større dele af den tjekkiske befolkning er seriøst bekymrede for, at Babis enten er korrupt eller er ude på at svække det tjekkiske demokrati, flytte landet i mere autoritære retninger eller begge dele,” siger Peter Bugge, lektor i centraleuropæiske studier på Aarhus Universitet og ekspert i Tjekkiet.
Politiken, s. 9 (25.06.2019)

Drømmer om topjob
B.T. skriver, at Venstre-folk drømmer om et top-job i EU til Lars Løkke Rasmussen. “Sådan en post vil være fantastisk. Vi er jo et lille land, og det er flot, at Venstres formand er i spil til den post,” siger Venstres folketingsmedlem Jan E. Jørgensen. I sidste uge rejste Lars Løkke til Bruxelles for at arbejde for, at Margrethe Vestager kan få posten som kommissonsformand, som i øjeblikket bestrides af Jean Claude Juncker. Men da der ikke kunne blive enighed om kandidaterne, så det pludseligt mere sandsynligt ud, at Lars Løkke kunne få den anden toppost - formandsposten i Det Europæiske Råd, der består af EU's stats og regeringschefer, og som nu bestrides af Donald Tusk. ”Man skal selvfølgelig ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt. Men bare det, at han er i spil, er jo en cementering af, hvor dygtig en politiker Lars er,” siger Jan E. Jørgensen, og flere andre Venstre-kilder, B.T. har talt med.
B.T., s. 9 (25.06.2019)

Kjærsgaard og Messerschmidt skal genrejse Dansk Folkeparti
Berlingske bringer en analyse af politisk kommentator Thomas Larsen. Han skriver blandt andet: ”Der er lang vej tilbage til fordums styrke for Kristian Thulesen Dahl og den stærkt decimerede gruppe af DF-politikere på Christiansborg. Siden valgnederlaget 5. juni, da Dansk Folkeparti blev mere end halveret og kun fik opbakning fra 8,7 procent af vælgerne, har arbejdsopgaverne for Kristian Thulesen Dahl hørt til i den mere brutale ende af skalaen. [...] Internt ses det som en styrke, at Morten Messerschmidt med sin iderigdom og Pia Kjærsgaard med sit instinkt nu inddrages. Invitationen til Messerschmidt er samtidig udtryk for, at han skal være med til at genrejse Dansk Folkeparti efter flere år, hvor han har befundet sig på sidelinjen efter anklagerne om misbrug af EU-midler. Det er bevidst, at DF-ledelsen trækker Messerschmidt ud af det vakuum, han har befundet sig. I Dansk Folkeparti er der vrede over, at EU-systemet fortsat ikke er nået frem til en afgørelse efter en uhyre lang kulegravning af sagen. Dansk Folkeparti har haft advokater til at undersøge sagen, og på den baggrund tror DF-ledelsen ikke, at Morten Messerschmidts politiske fremtid er i fare. Han skal nok få kritik fra EU-systemet, lyder det, men mediernes spekulationer om et muligt efterspil med straffesager mod Messerschmidt fejes af bordet.”
Berlingske, s. 6 (25.06.2019)

Klima

Hvis bare klima var en by i Rusland
Det er to et halvt år siden, at Danmark ratificerede Parisaftalen og det samme gælder Nordkorea, og selv Syrien har gjort det. Rusland har som det suverænt største af 11 tilbageværende underskriverlande i verden endnu ikke ratificeret Parisaftalen, men på et plenarmøde i april til dette års Arktisk Forum lod præsident Putin da også forstå, at Rusland planlægger at ratificere Parisaftalen. Aleksej Kokorin, der har været leder af Verdensnaturfondens klimaprogram i Rusland siden 2000 siger dog, at det ikke er ensbetydende med, at det rent faktisk sker i år. ”Dumaen er skeptisk, meget skeptisk. Den vil kun ratificere aftalen, hvis Putin offentligt - og helt klart - siger, at han støtter en ratificering. Der er en langt bedre forståelse af klimaforandringerne end tidligere i kredsen omkring Putin, selv om der også stadig er mange, der ikke forstår, hvor alvorlig situationen er. Mange mener, at en ratificering vil forbedre synet på russiske varer, herunder gas,” siger Aleksej Kokorin ifølge Information og fortsætter: ”Tag som eksempel Nord Stream 2: Det er ikke utænkeligt, at Tyskland vil gøre sin endelige støtte til Nord Stream 2 afhængig af, at Gazprom beregner CO -emissionerne ved udvinding og transport af gassen og betaler til en pris, der følger EU's CO -kvotesystem. En russisk ratificering af Parisaftalen vil gøre det lettere at finde en sådan løsning.”
Information, s. 8-9 (25.06.2019)

Landbrug

Grøn landbrugsstøtte
Information bringer et debatindlæg af Søren Egge Rasmussen, landbrugsordfører for Enhedslisten, som blandt andet skriver: ”Hvis vi skal nå at reducere vores CO2-udledning med 70 pct. inden 2030, er vi nødt til at finde mulige veje til det mål nu. [... ] Vi er nødt til at nedbringe den animalske produktion og reducere landbrugsarealet for at nå klimamålene. Vi kan modellere på EU's landbrugsstøtte, så vi får langt mere natur, klimahensyn og økologi for pengene. Enhedslisten vil med vores klimaplan reducere landbrugsarealet med 22 pct. frem mod 2030, og vi vil reducere det yderligere i vores naturplan for at give plads til mere natur. [...] Danmark står over for en svær opgave, efter at de sidste tre blå landbrugsministre intet har gjort for eksempelvis at leve op til EU'svandrammedirektiv. Vi bør overveje, om landbruget fortsat skal have seks milliarder i støtte fra EU til at sikre en landbrugsproduktion, der ikke kan leve op til vandramme-, habitat- og nitratdirektiver. I fremtiden skal vi have mest muligt klima- og miljøhensyn for EU-pengene og leve op til vores internationale forpligtigelse til at beskytte natur og miljø. Vi skal have landbruget til at blive en del af klimaløsningen, og det kan lade sig gøre, hvis vi ændrer på landbrugsstøtten.”
Information, s. 18 (25.06.2019)

Migration

Flere fra Sydamerika søger asyl
Det Europæiske Asylstøttekontor (Easo) skriver i sin årlige rapport om asylansøgninger i EU, at antallet af asylsøgere i EU-landene faldt i 2018 for tredje år i træk, men fra særligt fra to lande, Colombia og Venezuela, er der sket en voldsom stigning, hvilket blandt andet skyldes, at Venezuela befinder sig i en dyb økonomisk og politisk krise. Det skriver Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad. Af 3.575 venezuelanske ansøgninger blev 71 procent afvist og 84 procent af de colombianske blev også afvist.
Jyllands-Posten, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 5 (25.06.2019)

Retlige anliggender

Omstridt polsk pensionslov er i strid med EU-ret
EU-Domstolen slog i går fast, at Polen handlede i strid med EU-retten, da landet i 2018 sænkede pensionsalderen for højesteretsdommere. Det skriver Berlingske og Kristeligt Dagblad. Hvis Polen ikke efterkommer dommen og ændrer loven, kan EU-Kommissionen anlægge sag om traktatbrud mod landet og vedtage økonomiske sanktioner.
Berlingske, s. 18; Kristeligt Dagblad, s. 5 (25.06.2019)

Udenrigspolitik

Man kan ikke føre en samtale med ham. Man kan ikke diskutere med ham. Alt handler om rå magt
USA har i dag involveret sig i tre større konfrontationer verden over, som alle har potentiale til at eskalere til krig: Iran, Venezuela, Nordkorea, og i førersædet på alle tre fronter sidder John Bolton, som er en af de mest glødende tilhængere af amerikansk militær magtanvendelse, der nogensinde har siddet i præsidentens stab i Det Hvide Hus. Donald Trumps 70-årige nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton har i over fire årtier været en markant figur i amerikansk udenrigspolitik. Det skriver Information. ”Det er hans faste overbevisning, at verden kun kan blive et bedre og mere sikkert sted, hvis USA tager på sig at lede den, og at dette ikke bare er i USA's, men i hele verdens interesse,” siger Mark Groombridge, som har arbejdet for Bolton i over ti år og fortsætter: ”Men jeg tror, at hans indflydelse er begyndt at aftage over de seneste måneder, fordi han fejlbedømte oppositionens styrke i Venezuela. Og nu har du et helt kor af bekymrede røster, der mundhugges om, hvad der nu skal ske med Iran. Problemet er, at vi har en præsident, der er så impulsiv, at han kan vågne klokken fire om morgenen og efter helt tilfældig indskydelse skrive på Twitter: 'John er ude'.”
Information, s. 10-11 (25.06.2019)

Trump går direkte efter Irans øverste leder med nye sanktioner
Jyllands-Posten skriver, at mandag underskrev USA's præsident Donald Trump en ordre om at indføre nye og hårdtslående sanktioner imod Iran som svar på nedskydningen af en amerikansk drone i sidste uge. ”Vi vil fortsætte med at øge presset på Teheran, indtil regimet opgiver sine farlige aktiviteter,” sagde Trump til journalister i Det Hvide Hus og tilføjede, at USA ikke søger konflikt med Iran eller noget andet land, men aldrig kan lade Iran få atomvåben. USA's finansminister Steven Mnuchin sagde, at de nye sanktioner er direkte målrettet Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, samt de militære ledere, der var ansvarlig for nedskydningen. Abbas Mousavi, som er talsmand for Irans udenrigsministerium, sagde dog mandag, at nye sanktioner vil være frugtesløse. ”Er der overhovedet nogen sanktioner tilbage, som USA ikke allerede har pålagt vores land gennem de seneste 40 år,” spurgte han på en pressekonference i Teheran og fortsatte: ”Trump-administrationen ved udmærket, at hvis pression og sanktioner var svaret, så ville de have opnået resultater for længst.”
Jyllands-Posten, s. 10 (25.06.2019)

Udvidelse

Det er skammeligt, hvis EU svigter Makedonien
Berlingske bringer et debatindlæg af Uffe Ellemann-Jensen, forhenværende udenrigsminister (V). Han skriver blandt andet: ”Ved EU-topmødet i sidste uge var Europas ledere så optaget af indre anliggender, at andre sager blev udskudt. Det burde ellers ikke have været vanskeligt at finde tid til at give grønt lys for at indlede forhandlinger med Nordmakedonien om et fremtidigt medlemskab. Men det blev udskudt til engang i oktober. Det kan vise sig at være en skæbnesvanger udskydelse. Ikke blot for det lille hårdt prøvede land. Men også for tilliden i hele Balkan til, at EU står parat til at opfylde fortidens mange løfter om at tilbyde plads til dem, der for alvor ønsker at blive en del af den europæiske familie. [...] Europaparlamentsvalget for få uger siden gav stærk tilbagegang for Tsipras' parti, og det var derfor, han udskrev et hurtigt parlamentsvalg - som han sandsynligvis vil tabe. Dermed er der risiko for, at en ny nationalistisk græsk regering vil spænde ben for forhandlinger i EU om medlemskab for Nordmakedonien. Sker det, kan det have alvorlige følger for stabiliteten på Balkan - og for EUs troværdighed. [...] Derfor er det skammeligt, hvis EU svigter. EU skal bakke aftalen om Nordmakedoniens status op. Risikoen ved at udskyde processen er, at den slet ikke kommer i gang. Det handler også om EUs troværdighed som international spiller. Amerikanerne har gjort meget for at sikre en vis stabilitet i Nordmakedonien. Det er et skidt signal at sende, hvis europæerne svigter, når det er deres tur til at gøre en indsats.”
Berlingske, s. 27 (25.06.2019)