Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information4 Juli 2017Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 4. juli

EU i dagens aviser

4. juli 2017

Dagens EU-tophistorier

Migration: Frankrig og Tyskland lover krisehjælp til Italien
Jyllands-Posten skriver, at Frankrig og Tyskland lover krisehjælp til Italien. Det sker på baggrund af de seneste ugers store tilstrømninger af flygtninge og migranter over Middelhavet. EU's migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos har sammen med Frankrig, Tyskland og Italiens indenrigsministre, Gerard Collomb, Thomas de Maizière og Marco Minniti, holdt møde søndag. Det møde resulterede i en handleplan, som indeholder seks punkter, som alle EU’s indenrigsministre torsdag og fredag skal diskutere. Den italienske indenrigsminister, Marco Minniti sagde søndag: ”Disse skibe sejler under forskellige europæiske landes flag. Der er noget, der ikke fungerer, hvis de kun sejler flygtningene ind til italienske havne. Det er det centrale spørgsmål. Jeg ville blive stolt, hvis bare ét fartøj tog til en anden europæisk havn i stedet for en italiensk. Det ville ikke løse Italiens problemer, men det ville være et stærkt signal om støtte.” Politiken skriver, at Italien har modtaget 85.000 flygtninge migranter på årets første 6 måneder. Det er en stigning på 19 procent, sammenlignet med sidste år, det viser nye tal fra FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR. Politiken bringer flere artikler om emnet i dag, og skriver blandt andet, at EU har givet Italien en lille indrømmelse, men at ingen vil tage imod migranterne, som sejler over Middelhavet. Jaroslav Kaczynski, leder af det store polske parti Lov og Retfærdighed sagde i en tale lørdag: ”Vi har ikke inviteret dem til Europa. Vi har fuld moralsk ret til at sige nej.” Også andre lande afviser de oprindelige EU-aftaler om fordeling af flygtninge og migranter. Igår karakteriserede den italienske inderigsminister netop disse aftaler, som absolut nødvendige. I et debatindlæg bragt i Jyllands-Posten, skriver Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, at der hidtil har været enighed om, at vi har en moralsk, fælles forpligtigelse til at redde liv. Det er samtidig med, at der i årevis har været kritik af EU's redningsindsats, fordi alt for mange drukner. Kamm siger: ”Svaret er egentlig enkelt: Vi skal arbejde hårdere for at løse konflikterne og fattigdomsproblemerne, så færre ser sig nødsaget til at forlade deres land. Det er naturligvis lettere sagt end gjort, men det skal siges, og det skal gentages, for her er ondets rod. Dernæst skal vi selvfølgelig redde så mange som overhovedet muligt fra at drukne i Middelhavet. At blive reddet er ikke det samme som at få lov til at blive i Europa.” Kamm afslutter: ”Vi ved godt hvad der skal gøres, for det må aldrig være en løsning at lade folk dø.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 8, 16; Politiken, s. 5

Institutionelle anliggender: Briterne vil ud af en over 50 år gammel fiskeriaftale
Berlingske skriver, at Michael Gove, den britiske miljøminister, lægger op til et hårdt Brexit opgør, som kan ramme dansk fiskeri. Gove har i en pressemeddelse udtalt: ”Dette er et historisk første skridt mod at opbygge en ny hjemlig fiskeripolitik, når vi forlader EU, der fører til en mere konkurrencedygtig, profitabel og bæredygtig industri for hele Storbritannien.” Michel Barnier, EUs Brexit-forhandler svarede hurtigt tilbage på Twitter søndag aften, hvor han påpegede at EU-lovgivningen og den fælles fiskeripolitik med kvoteaftale er afgørende, og det derfor ikke vil medføre nogle ændringer, at Storbritannien opsiger London-konventionen. Niels Wichmann, der er administrerende direktør i Danmarks Fiskeriforening er ikke overrasket over Storbritanniens udmelding, men påpeger at man vil arbejde for at parterne fortsat skal have samme adgang, til at fiske i hinandens økonomiske zoner som hidtil. Wichmann siger: ”Det er selvfølgelig det, vi arbejder for. Jeg forventer, at fiskeriet bliver kædet sammen med handelsforhandlingerne, og hvis britiske varer skal have adgang til det europæiske marked, så skal vi også have adgang til britisk farvand. Og vi skal også have de samme kvoter, fordi både briterne og vi i dag har de kvoteandele, som vi historisk har ret til.” Også Jyllands-Posten skriver om fiskeriaftalen, som snart kan være en saga blot. Fiskeriaftalen blev indgået i 1964, og indebærer at fartøjer fra seks europæiske lande har tilladelse, til at fiske i en afstand på mellem 6 og 12 sømil fra hinandens kyster. Gove selv mener, at briternes beslutning om at forlade London Fisheries Convention, som aftalen hedder, er et led i landets mål om, at ”genvinde kontrollen med Storbritanniens fiskepolitik.”
Kilder: Berlingske, s. 8; Jyllands-Posten, s. 11

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Macrons mål
Jyllands-Posten skriver, at den franske præsident Emmanuel Macron nu sætter ord på, hvad han ønsker at ændre og fokusere på, under sin regeringsperiode. Målene blev præsenteret i halvanden time foran Frankrigs folkevalgte politikere, som var indkaldt til en ekstraordinær samling på Versailles-slottet tæt på Paris. Macron ønsker et EU-eftersyn, og sagde blandt andet: ”De seneste 10 år har været hårde for Europa. Vi har håndteret kriserne, men vi har tabt retningsfornemmelsen.” Børsen skriver også om Macrons mål. Macron vil reformere EU efter Brexit, og oplyser at han vil indlede ”demokratiske konventer,” for at gøre dette. Berlingske skriver, at Macron under sin tale også præsenterede et ønske om, at tablere en ny afrikansk antijihadiststyrke. De såkaldte G5-lande Burkina Faso, Mali, Mauretanien, Niger og Tchad, skal arbejde sammen med franske tropper i Mali om at få gjort en ende på de mange jihadistangreb, der har ramt regionen, siden et tuaregoprør sendte Mali ud i kaos tilbage i 2012. Macron mener også, at G5-landene selv bærer et stort ansvar, og sagde: ”Det er op til jer, (præsidenterne for G5-landene, red. ) at demonstrere, at G5 er effektiv og respekterer humanitære konventioner. I må skabe resultater for at overbevise partnerne.”
Kilder: Berlingske, s. 1-10; Jyllands-Posten, s. 8; Børsen, s. 14

Handel: Japan og EU vil lukke aftale inden G20
Børsen skriver, at Japan og EU er ganske tæt på at lukke en stor frihandelsaftale. Det sker i ugen for G20-mødet i Hamborg. Både handelskommissær Cecilia Malmström og landbrugskommissær Phil Hogan har været på charmeoffensiv i Tokyo, men der er stadig flere udeståender. Det skyldes at Japan ikke vil acceptere de europæiske krav, når det drejer sig om at åbne sit marked for europæiske mejeriprodukter og fødevarer. Cecilia Malmström, EU's handelskommissær har udtalt: ”Japanerne er uenige i nogle af de vigtigste tekniske spørgsmål, som er fundamentale for EU". Alligevel håber partnerne, at man kan underskrive en frihandelsaftale torsdag aften, sådan at man kan sende et klart signal til USA’s præsident Donald Trump ved G20-topmødet fredag og lørdag.
Kilde: Børsen, s. 14

Andre EU-historier

Økonomi: G20 kan ikke indfri ambitiøst mål for vækst
Jyllands-Posten skriver, at G20 ikke kan indfri ambitiøst mål for vækst. Essensen af den handlingsplan, som G20-landenes stats- og regeringschefer i november 2014 vedtog på deres topmøde i Brisbane, Australien, lød: ”Vi sætter os det ambitiøse mål frem til 2018 at løfte G20's kollektive bruttonationalprodukt (bnp) med 2,1 procent over den økonomiske vækst på mellemlangt sigt i IMF's verdensøkonomiske prognose fra oktober 2013.” På et møde i april konkluderede EU’s finansministre, at det må anses for sandsynligt, at man ikke vil nå ambitionen om at øge væksten med 2 procent frem til 2018. Juncker-planen er en plan, som indebærer at der frem til 2018 skal investeres 315 milliarder euro i små og mellemstore virksomheder, samt infrastruktursprojekter. EU-Kommissionen har plæderet for at fordoble planen til 630 milliarder euro, netop fordi man forventer at planen kan skabe mellem 1 og 1,3 millioner job. Nu mener EU's finansministre, at Brisbane-handlingsplanen har slået fejl.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10-11

Interne anliggender: Det ungarske eksperiment
Politiken skriver om det ungarske eksperiment. Ungarn har for nyligt valgt, at følge i fodsporene på Rusland, da man har vedtaget en lov, der tvinger ngo'er til at lade sig registrere som 'organisationer, der støttes af udlandet', såfremt de modtager mere end 180.000 kroner fra udenlandske donorer årligt. Ungarn er både medlem af EU og Nato, men under Ungarns premierminister Viktor Orbån er landet blevet et laboratorium, hvor der udføres et meget farligt eksperiment, som indebærer et illiberalt demokrati, der indfører sine metoder og begrænsninger.
Kilde: Politiken, s. 7

Retlige anliggender: Lovgivning mod hvidvaskning
I et debatindlæg bragt på Altinget mandag, skriver Kristian Weise, direktør for Cevea, at Danmark bliver foregangsland i indsatsen mod hvidvaskning af penge. Danmark har nemlig den skrappeste lovgivning mod hvidvaskning af penge i Europa, og derfor bør Danmark gå forrest i kampen for en fælleseuropæisk løsning.
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Opgør med brug-og-smid væk kultur
MetroXpress skriver, at der blandt politikerne i EU er enighed om at opfordre EU-Kommissionen til at igangsætte en række frivillige initiativer, som kan stoppe brug-og-smid væk kulturen. Danske EU-parlamentariker Christel Schaldemose (S), siger: ”Vi skal væk fra brug-og-smid-væk-mentaliteten, så forbrugerne forhåbentligt kan gå efter det, der holder længere.”
Kilde: MetroXpress, s. 8

Konkurrence: Fusionsprocesser kan komme på afveje
Jyllands-Posten skriver, at reglerne om fusionskontrol har vist tænder på det sidste. Hvis virksomheder ønsker at fusionere, så skal dette godkendes af en eller flere konkurrencemyndigheder. Nu viser et par nye sager, at det kan skabe udfordringer. EU-Kommissionen har nemlig forbudt hele to fusioner i dette forår. Det drejer sig om fusioner mellem Deutsche Börse og London Stock Exchange, og en transaktion mellem to cementvirksomheder. EU-Kommissionen har også uddelt en bøde på 110 millioner euro til Facebook, for at have givet kommissionen fejlagtige oplysninger, da virksomheden overtog Whatsapp.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8

Institutionelle anliggender: Europæisk patentkontor
Information skriver, at man efter lang tids strid om patenter på planter har fundet en løsning. Efter massivt pres fra grønne ngo’er og EU, har Det Europæiske Patentkontor nu rettet ind. En talsperson fra EU-Kommissionen oplyser: ”at EPO's beslutning er på linje med Kommissionens advarsel om, at patenterne ikke fulgte EU's såkaldte bioteknologidirektiv.”
Kilde: Information, s. 5

Detaljer

Publikationsdato
4 Juli 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark