Tirsdag den 5. december

EU i dagens aviser

5. december 2017

Dagens EU-tophistorie

Endnu ingen Brexit-enighed
EU og Storbritannien nåede mod forventning ikke til enighed i Brexit-forhandlingerne mandag. Det skriver BT, Børsen, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Politiken og Altinget. Europa-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker sagde efter forhandlinger på et pressemøde: ”Vi nærmer os hinandens positioner.” Det skriver Berlingske. Børsen skriver, at Theresa May på at fællespressemøde sagde: ”Det står klart, og det er afgørende, at vi sammen vil fortsætte frem. Vi har forhandlet hårdt, og der er sket store fremskridt.” Juncker understregede sin "tillid til, at vi kan nå tilstrækkelige fremskridt inden EU-topmødet den 15. december. Det her er ikke en fiasko, det er begyndelsen på den absolut sidste runde. Jeg er sikker på, at vi når til enighed i løbet af ugen." Efter at mandagens møde mellem May og Juncker endte resultatløst, mener Robert Peston, politisk redaktør på ITV, at May gambler med sit politiske liv, skriver Børsen. Med henvisning til anonyme kilder, var Storbritanniens premierminister Theresa May, ifølge BBC, klar til at acceptere at Nordirland, modsat resten af Storbritannien, bliver i en slags toldunion og i det indre marked, efter at Storbritannien har forladt EU. Politiske ledere fra både Skotland og London forlanger nu at blive i EU's indre marked efter Brexit. Det sker, efter at premierminister Theresa May er på vej til at bøje sig for endnu et EU-krav og lover at holde grænsen mellem Irland og Nordirland åben ved at sikre nordirerne, at deres lovgivning og regler tilpasses EU. Jyllands-Posten skriver, at det er netop udsigten til særlige vilkår for Nordirland, der får jorden til at ryste under May. Altinget skriver, at det er forholdene ved EU's nye ydre grænse, der kommer til at løbe mellem republikken Irland og Nordirland, der har vist sig at være det allersværeste for briterne og europæerne at blive enige om. I en analyse i Information skrives der, at ifølge et udkast, der cirkulerede blandt journalister i Bruxelles i går, skulle Storbritannien have indvilliget i ”fortsat regulatorisk tilpasning” for erhvervslivet i Nordirland og Irland efter Brexit, hvilket vil sikre, at grænsen kan forblive åben. Denne indrømmelse, hvis den vel at mærke har noget på sig, kommer efter, at briterne har accepteret en form for rolle for EU-domstolen i forhold til EU-borgernes rettigheder efter Brexit og ikke mindst er gået på kompromis omkring exit-regningen, hvor de har måttet love at betale i omegnen af 40 milliarder euro snarere end 'ingenting' som lovet af Brexiterne. Hvor de to første indrømmelser er markante, men i det store billede forholdsvis mindre brikker, er det en helt anden sag med en sådan indrømmelse omkring Nordirland. Men DUP kan muligvis sætte en kæp i hjulet for sådan en aftale. DUP-leder Arlene Foster siger: ”Vi vil ikke acceptere nogen former for regulatoriske afvigelser, som separerer Nordirland økonomisk eller politisk fra det øvrige Storbritannien.” Politiken skriver, at den irske regering truer med at nedlægge veto mod en aftale, som genindfører grænsekontrol. Briternes beslutning om at forlade EU får endnu engang nu direkte konsekvenser for danske virksomheder, skriver Børsen. Mere præcist, er det vinduesproducenten Idealcombi, der taber omsætning og har set bundlinjen styrtdykke. Ifølge Anders Ladefoged, europapolitisk chef i DI, påvirkes virksomhederne primært af valutaudsving, der mærker Brexit på nuværende tidspunkt. Ladefoged siger: "Disse virksomheders udfordring er prisfølsomhed. Brexit er jo ikke sket endnu, så der er ikke kommet barrierer og told endnu."
Kilder: Berlingske, s. 13; BT, s. 6; Børsen, s. 14, 20, 21; Information, s. 4-5; Jyllands-Posten, s. 8-9; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 5; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Regeringen skal kæmpe for mere grøn energi i EU
DI mener, at regeringen bør følge i EU-Kommissionens fodspor og kræve målet for vedvarende energi i EU bliver sat op, når EU's energiministre mødes senere i december. Det skriver Altinget. Konkret foreslår EU-Kommissionen, at det nuværende mål om 27 procent vedvarende energi i 2030 skal hæves til 30 procent. Og det støtter den danske industri. Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi siger: ”Bag EU-Kommissionens udmelding ligger nye opdaterede analyser. Og budskabet er nu, at vi kan nå mere grøn omstilling for de samme penge. Den udvikling kan vi også genkende - blandt andet fra udbudende på havvindmøller - og derfor bakker vi også op at hæve målet til 30 procent.” Ifølge DI vil det være i dansk interesse at få hævet målet. For det vil ganske enkelt give flere investeringer i vedvarende energi på tværs af Europa. Selvom Europa-Parlamentet og Dansk Energi ønsker endnu højere mål for vedvarende energi, så mener DI, at EU-Kommissionens forslag om 30 procent er passende for nærværende. Den 18. december mødes EU's energiministre, mens hele Europa-Parlamentet vil stemme om målet for vedvarende energi til januar. I et debatindlæg på Altinget skriver Michael Mücke Jensen, teknik- og miljøchef, EOF, et modsvar til at Stine Leth fra Dansk Energi. Mücke Jensen skriver: ”Stine Leth fra Dansk Energi mener, at min kritik af deres analyse af potentialerne for opfyldelse af EU’s klimamålsætninger for 2030 er uberettiget. Det undrer mig, da jeg blot opfordrer Dansk Energi til at forholde sig til virkeligheden.”
Kilde: Altinget

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Portugiser ny formand for eurogruppen
Mandag blev det besluttet, at portugiseren Mario Centeno bliver ny formand for de 19 lande, der er samlet i EU's Eurogruppe. Det skriver Børsen. Mario Centeno erstatter den nuværende formand fra Holland, Jeroen Dijsselbloem. Eurogruppen består af økonomi- og finansministre fra de lande, der deler den fælles mønt. Altinget skriver, at Centeno på et pressemøde mandag sagde: "Det er en ære at være den næste formand for Eurogruppen. Jeg vil gerne takke alle mine kollegaer i gruppen, især dem, der stillede op til dette løb. Det var helt klart et retfærdigt og meget demokratisk forløb,” og fortsatte ”Vi har et meget unikt vindue til fortsat at forbedre vores økonomier og samfund. Jeg vil kun være formand for gruppen, fordi det store arbejde skal udføres af alle medlemsstaterne i EU, EU-Kommissionen og de relevante parter.”
Kilde: Børsen, s. 20; Altinget

Klima: Tillerson lægger pres på Danmark og resten af Europa: Stop Nord Stream 2
Rex Tillerson, USA's udenrigsminister, lægger forud for de sikkerhedspolitiske møder pres på Europa for at blokere for den russiske gasledning Nord Stream 2. Det skriver Berlingske. ”Krisen i Ukraine har gjort det klart, hvordan energiforsyninger kan udnyttes som et politisk våben. En styrkelse af den europæiske energisikkerhed ved at sikre adgang til økonomisk overkommelige, pålidelige, forskelligartede og sikre forsyninger af energi er grundlæggende for national sikkerhed,” sagde Tillerson i en optaktstale inden sin rejse til Europa i tænketanken Wilson Center i Washington, som Berlingske overværede sammen med blandt andre en række europæiske ambassadører.
Kilde: Berlingske, s. 16

Konkurrence: Hektisk kamp for at undgå EU's skattelyliste
Berlingske skriver, at det ventes at EU-landene tirsdag offentliggør en sortliste over en snes lande og oversøiske territorier uden for EU, der fungerer som skattely. For en måned siden blev 53 lande og oversøiske territorier skriftligt advaret af EU om, at de ville komme på sortlisten den 5. december, hvis de ikke kunne dokumentere, at de overholder de tre fastsatte kriterier om 1) gennemsigtighed, 2) fair beskatning og 3) udveksling af oplysninger mellem skattemyndigheder om selskabers skattebetalinger land for land. Den danske finansminister Kristian Jensen siger: ”Jeg forventer, at vi nu vedtager en sortliste, og at den bliver konkret. Vi mener samtidig fra dansk side, at der skal være en række sanktioner - blandt andet i forhold til adgang til EU-midler og yderligere kontrol med transaktioner. Der kommer en diskussion på mødet af, hvor håndfaste de sanktioner skal være. Men det er i sig selv en succes at få en sortliste.”
Kilde: Berlingske, s. 6

Det digitale indre marked: Grib chancen for at styrke databeskyttelsen
I en kommentar i Berlingske skriver Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker, og Anja Møller Pedersen, ph.d.-studerende, Institut for Menneskerettigheder, om den nye persondatalov der træder i kraft i maj 2018. ”Med forordningen ønskede EU's medlemsstater at styrke borgernes ret til databeskyttelse og hæve databeskyttelsesniveauet på tværs af EU. Det er derfor nu, vi har chancen for at forbedre borgernes databeskyttelse, og den skal vi gribe. En effektiv databeskyttelse er helt afgørende - både for udviklingen af en stærk digital økonomi og for borgernes tillid til digitale services,” skriver Jørgensen og Pedersen.
Kilde: Berlingske, s. 14

Sikkerhedspolitik: EU skal passe i NATO's ramme
I en analyse i Berlingske, skrives der, at det lyder som et paradoks at EU rykker tættere på et samarbejde med NATO, fordi de fleste EU-lande i forvejen er medlemmer af den vestlige forsvarsalliance og i sagens natur burde være tæt på organisationen. Men realiteterne har været, at EU og NATO sikkerhedspolitisk som institutioner ikke har været i stand til at udnytte samarbejdet effektivt. Derfor har NATO's udenrigsministermøde, som indledes i dag i Bruxelles, det nye samarbejde på dagsordenen. USA's NATO-ambassadør Kay Bailey Hutchison sagde i går på et telefonmøde med internationale journalister, at netop de fremtidige samarbejdsaftaler mellem EU og NATO vil komme til at fylde meget på mødet ved siden af terror, cybertruslen og Nordkorea.
Kilde: Berlingske, s. 17

Sundhed: Sklerosemedicin kan bekæmpe multiresistente bakterier
Berlingske skriver, at en gruppe forskere ved Aarhus Universitet har opdaget, at medicin beregnet til behandling af sklerosepatienter også kan bruges til at dræbe multiresistente bakterier. Den overraskende opdagelse kan omsættes til medicin om fire år og kan få stor betydning i kampen mod de farlige bakterier. Hvert år dør 25.000 europæere som følge af infektioner med multiresistente bakterier, og EU-Kommissionen har advaret om, at bakterierne i 2050 potentielt vil forårsage flere dødsfald end kræftsygdomme.
Kilde: Berlingske, s. 6

Retlige anliggender: Momspligt efter ombygning
En ny dom fra EU-Domstolen sætter spørgsmålstegn ved de danske regler om momspligt ved salg af væsentligt ombyggede bygninger. Det skriver Jyllands-Posten. Reglerne om momspligt for nye bygninger er til en vis grad harmoniseret i EU's momsdirektiv, som blandt andet definerer, hvad der skal forstås ved en "bygning". Direktivet overlader det imidlertid til de enkelte medlemsstater at fastsatte de nærmere betingelser for momspligt i relation til ombygninger.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Grundlæggende rettigheder: Dagen efter abortdemonstrationen stod der otte betjente på kvindecentret
I Polen og Ungarn strammer regeringerne kontrollen med ngo'erne. Regeringskritiske civilorganisationer mistænkeliggøres, mister støtte og ransages af politiet, skriver Politiken. Viceudenrigsminister i Polen, Jacek Czaputowicz mener, at de polske regler for uddeling af støtte overholder internationale standarder - ”ligesom i andre lande”. Norge betaler som ikkemedlem af EU en særlig støtte til ngo'er i fattigere EU-lande som en del af prisen for adgang til det indre marked. Frem til 2021 er der tale om mere end seks milliarder kroner. Polen er den største modtager.
Kilde: Politiken, s. 6

Sundhed: Miljøgifte koster liv og hver tiende samfundskrone
Bly, kemiske stoffer og luftforurening giver sygdom, slår ihjel og koster enorme summer. Det skriver Politiken. Professor i miljømedicin Philippe Grandjean ved Syddansk Universitet og Harvard University, mener, at man i EU og resten af verden bør opprioritere forebyggelse. Det skal ikke alene ske ved at sænke forbruget af kemikalier i landbruget, som han fastslår er vigtigt, men også ved hjælp af en mere aktiv indsat mod luftforurening, forurening af drikkevandet, udsættelse for kviksølv fra tun og mange andre risici, der kan forebygges.
Kilde: Politiken, s. 7

Arbejdsmarkedspolitik: Flere udlændinge dropper at tage til Danmark for at arbejde
Det er blevet sværere for danske virksomheder at tiltrække arbejdskraft fra Østeuropa, fordi levevilkårene er blevet forbedret i hjemlandet. Det skriver MetroXpress. Antallet af EU-borgere, der kommer til Danmark for at arbejde, er faldet med 65 procent på 15 måneder. Det er især polakkerne, der bliver væk. Ifølge Børsen, er det især landbruget, der er ramt af den manglende udenlandske arbejdskraft. ”Det er en illusion at forestille sig, at man kan have vækst og velfærd i det danske samfund uden at gøre brug af udenlandsk arbejdskraft,” siger Karen Hækkerup, administrerende direktør i Landbrug og Fødevarer.
Kilder: MetroXpress, s. 8; Børsen, s. 16

Socialpolitik: Pensionister har en skrøbelig økonomi
I Danmark har knap en tredjedel af alle danske folkepensionister ikke nogen privat pensionsopsparing. Men i England og Tyskland er tallene meget værre. En ny analyse fra EU's analysekontor, Eurostat, viser eksempelvis, at mens 17 procent af pensionisterne i Tyskland og England er i risiko for at ende i reel fattigdom, gælder det samme kun for otte procent af de danske ældre over 65 år.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1