Tirsdag den 6. marts

Tophistorier

Italiens valg
Flere af dagens aviser skriver om valgresultatet i Italien og konklusionen er, at vælgerne har større tiltro til de såkaldte populistiske partier end til de etablerede politiske kræfter. Selvom Femstjernebevægelsen står til at blive landets største parti med knap hver tredje stemme, så får de svært ved at regere. Silvio Berlusconis centrum-højrekoalition Lega, der tidligere var kendt som Lega Nord, bliver blokkens største parti med omkring 18 procent af stemmerne, hvilket betyder, at Lega-leder Matteo Salvini er blokkens premierministerkandidat i de kommende regeringsforhandlinger. Femstjernebevægelsen har i årevis erklæret sig som modstandere af at indgå i politiske koalitioner, men den 31-årige leder af Femstjernebevægelsen, Luigi Di Maio, har anlagt en mere kompromissøgende kurs op til valget og i går erklærede han, at partiet var parat til at tale med alle politiske kræfter. Både Femstjernebevægelsen og Lega, der tilsammen samler cirka halvdelen af stemmerne, er begge EU-skeptiske partier, hvilket vækker bekymring i Bruxelles. “Vi har en tendens til at gøre valget til et spørgsmål om EU- og euro-skepsis, og at se stemmerne som antisystemstemmer. Men det er forsimplet. Valget stikker dybere - i Italien eksisterer der en grundlæggende, generel bekymring blandt landets middelklasse med hensyn til dens fremtidsudsigter,” siger Mara Morini, professor ved det samfundsvidenskabelige institut på Genovas Universitet i Information. Berlingske skriver, at efter søndag vil EU's ledere nok en gang understrege behovet for yderligere europæisk integration i lyset af kontinentets udfordringer med migration, ungdomsarbejdsløshed og voksende økonomiske forskelle mellem nord og syd, men de bør dog først og fremmest tage notits af, at det netop er den hidtidige kurs og de tilsvarende løsningsforslag, som de italienske vælgere kasserede ved søndagens valg. I Børsen påpeger Loredana Federico, cheføkonom for Italien i landets største bank, Unicredit, at aftalen i koalitionen på forhånd var, at det største parti peger på en regeringsleder, hvilket udelukker Berlusconis kandidat i Forza Italia, Europa-Parlamentets formand, Antonio Tajani. "Situationen kompliceres yderligere af Femstjernebevægelsens styrke og mange mandater. En koalition med Lega har en stor chance for absolut majoritet," siger Federico. Kristeligt Dagblad skriver, at det er landets præsident Sergio Mattarella, som skal forsøge at finde en vej gennem det mildest talt udfordrende valgresultat efter søndagens valg, hvor to partier mener, at de har retten til at komme til fadet, men ikke har flertal. I sin leder skriver Politiken, at Italiens valg er et fravalg af både Rom og EU. Lederskribenten skriver blandt andet: “Både inden for den store højrefløj og Femstjernebevægelsen er holdningen til EU-samarbejdet i bedste fald mudret. Resultatet er et problem for EU-partnerne, som ikke er ubekendt med protestvalg i andre lande, men først og fremmest er det et problem for Italien selv. I Frankrig var det store vindende protestparti i det mindste ledet af en mand med klare visioner for såvel sit land som for det europæiske samarbejde. I Italien har vælgerne søndag demonstreret manglende sammenhængskraft - og fået et resultat derefter.” Jyllandspostens lederskribent skriver blandt andet: “Naturligvis har også populister ret til at stille op, blive valgt og påtage sig et regeringsansvar, men som direktøren for Freedom House, Michael Abramowitz, har udtrykt det, så skal vi anerkende, at også populistiske partier er en del af demokratiet. Men når de bliver ledere og bruger magten til at indskrænke pluralismen, som det for eksempel er sket i Polen og i Ungarn, så er der grund til bekymring. Et udfald af valget kan blive, at flertalsmulighederne synes så umulige, at Italiens præsident udpeger en teknokratisk regering. Det vil muligvis dæmpe nervøsiteten i Europa, men til gavn for demokratiet er det bestemt ikke.” Information skriver også om det italienske valgresultat i sin leder. Lederskribenten skriver blandt andet: “Italiens valg baner næppe vej for en autoritær udvikling som i Ungarn og Polen. Budskabet er snarere, at halvdelen af vælgerne giver en finger til de politiske eliter i Rom og Bruxelles og til resten af EU. Siden flygtningekrisen i 2015 har mange italienere spurgt, hvad de skal med EU, når EU ikke engang kan blive enig om en retfærdig fordeling af de desperate bådflygtninge. Det er et legitimt spørgsmål, som bør lede til selvransagelse nord for Alperne.”
Politiken, s. 1, 6; Kristeligt Dagblad, s. 1, 5; Jyllands-Posten, s.10, 14; Information, s. 8-9, 20; Berlingske, s. 8-9; Børsen, s. 20; MX-MetroXpress, s. 7 (06.03.2018)

Prioritede historier

Handelskrig truer USA's lederskab
Flere aviser skriver i dag om den ekstra-told på stål og aluminium, som præsident Donald Trump i sidste uge erklærede, at USA vil indføre. Berlingske skriver, at frihandel har fået en gradvist mere omfattende rolle i den offentlige debat og blandt milepælene er det britiske farvel til EU. Ifølge Erhvervsstyrelsen kan tabet af det britiske marked næsten udligne den forventede vækst fra de seneste frihandelsaftaler med Canada, Sydkorea og Japan, som EU har indgået, men med Trumps nye toldafgift blev der igen furore i både EU og Canada. Politiken og Berlingske skriver, at erhvervsminister Brian Mikkelsen i går forsøgte forgæves at overbevise sin amerikanske kollega, Wilbur Ross, om at opgive denne ekstratold. ”For mig, som er vokset op med, at USA har været drivende i frihandel, der har gjort USA og resten af verden rigt, er det et alvorligt tilbageslag, hvis det kommer til en handelskrig,” sagde Brian Mikkelsen, da han forlod erhvervsministeriet i Washington ifølge Politiken. Jyllands-Posten skriver, at Trumps endelige forslag efter planen skal se dagens lys senere i denne uge. Politiken skriver, at EU truer med gengældelse og Kommissionsformand Jean Claude Juncker er kommet med et forslag om gengældelsestold på blandt andet bourbon og Harley-Davidson-motorcykler, som rammer ikke alene den amerikanske folkesjæl, men lægger også pres på Trumps ledende partifæller. "Trumps udspil i sidste uge var ingen overraskelse. Den amerikanske handelspolitik er volatil, og der kommer mere. Men vi er forberedte. Siden finanskrisen er der konstant og i store dele af verden stillet nye krav til lokal beskatning, til ansættelse af lokal arbejdskraft, til uddannelse af lokale medarbejdere. Det er en kædereaktion, der ikke vil forsvinde," siger Thomas Schulz, administrerende direktør i FLSmidth ifølge Børsen.
Politiken, s. 2; Berlingske, s. 10-11, Jyllands-Posten, s. 13, Børsen, s. 18 (06.03.2018)

Skab incitament til grøn omstilling
Politiken skriver, at i januar opfordrede Storbritanniens premierminister, Theresa May, supermarkeder til at indføre plastikfrie afdelinger, og samme måned præsenterede EU en plan for, at al plastik på det europæiske marked skal være genanvendeligt fra 2030. ”Hvis ikke vi gør noget ved det her, vil mængden af plastik være større end mængden af fisk i havene om 50 år,” sagde Frans Timmermans, næstformand for EU-Kommissionen, på et pressemøde. Nu har butikskæden Ekoplaza netop indført det, der kaldes verdens første plastikfri gang i et af sine supermarkeder i Amsterdam og de har lovet at udvide den plastikfrie politik til alle sine 74 butikker inden årets udgang. Medstifter af miljøorganisationen A Plastic Planet, Sian Sutherland, jubler og siger, at initiativet er en milepæl i den globale kamp mod plastikforurening. Altinget skriver, at der blandt EU-medlemslandene er en bred opbakning til Europa-Kommissionens udspil til en ny europæisk plaststrategi. "Det glæder mig at se, at stort set alle EU-lande er lige så ambitiøse som Danmark, når det gælder om at komme nogle af ulemperne ved plastik til livs. Vi har anerkendt Kommissionens udspil, og vi er alle sammen optagede af, at det bliver mere konkret og mere ambitiøst," sagde miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), efter at have deltaget i mandagens ministerrådsmøde i Bruxelles. EU's budgetkommissær, Günther Oettinger, har foreslået, at der sættes en skat på plastik, der skal gå direkte til EU-kassen, men det er stadig tvivlsomt, om forslaget får gang på jord, og Esben Lunde Larsen siger, at det ikke bliver med dansk støtte.
Politiken, s. 9; Altinget; Børsen, s. 14 (06.03.2018)

Det digitale indre marked

TV-kanaler og streamingtjenester kan rejse med på ferie fra april
Berlingske skriver, at fra 1. april fjerner YouSee, som den første virksomhed, blokeringen af sine TV-kanaler og streamingtjenester i EU, så man kan tage sine abonnementer med på ferie. EU-Kommissionen har sammen med Europa-Parlamentet og de 28 EU-lande sat sig for at fjerne de forhindringer, som spærrer for et såkaldt digitalt indre marked og derfor må der fra 1. april ikke længere blokeres geografisk for, at man kan bruge netadgangen til sine TV-kanaler, streamingtjenester og musiktjenester, når man rejser til et andet EU-land. Senere i 2018 vil spærringer for varekøb, hotelbookinger, billudlejning med videre også forsvinde, så man fremover kan købe ind online i hele EU uden at blive blokeret eller viderestillet automatisk ud fra sin nationalitet, bopæl eller opholdssted.
Berlingske, s. 14 (06.03.2018)

Finansielle anliggender

Drop tvangsflytning af vismænd
Kritikken af udflytning af vismændene tager til og nu slutter Det Europæiske Finanspolitiske Råd, anført af den danske topøkonom Niels Thygesen, sig til kritikerne. Det Europæiske Finanspolitiske Råd er et uafhængigt organ, der rådgiver EU-Kommissionen og ifølge Niels Thygesen har rådet besluttet at udsende en officiel udtalelse, hvor man kritiserer udflytningen og ønsker den annulleret. Men det afviser økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).
Børsen, s. 14 (06.03.2018)

Institutionelle anliggender

Da EU's Brexitboss indtog Thyborøn
Altinget skriver, at Michel Barnier's besøg i Thyborøn var en positiv oplevelse for flere parter. "Jeg er optimist og håber, at vi når en samlet løsning, som både EU27 og Storbritannien vil være tilfreds med. Men vejen er lang, og der er mange emner i spil i de samlede forhandlinger," skriver Fiskeriminister Karen Ellemann (V) i en mail til Altinget, hvor hun understreger den fælles EU-front i forhandlingerne: "Fra dansk side har vi fra starten lagt vægt på en samlet EU27-tilgang til Brexit-forhandlingerne, da det giver os en stærk forhandlingsposition. Vi har et særlig tæt samarbejde med de andre direkte berørte lande og med Kommissionen. Jeg har selv haft bilaterale møder med en række af mine kolleger." Også statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var glad for Barniers besøg. "Jeg føler mig helt rolig ved, at vi har en rigtig dygtig chefforhandler fra EU's side, som vi løbende har kontakt med. Jeg er glad for, at han har besøgt Danmark og har taget sig tid til at besøge Europaudvalget, møde op her med fagforeningsledere og erhvervsfolk for at få et tæt indblik i, hvad Danmarks særlige interesser er," sagde Lars Løkke Rasmussen.
Altinget (06.03.2018)

EU strammer op om partistøtte
Altinget skriver, at EU får nye partistøtteregler, der betyder, at det fremover kun vil være etablerede partier fra nationalstaterne, der kan få støtte til at søsætte et nyt europæisk parti. "Antallet af europæiske partier er steget markant i løbet af årene. Der har været stor tvivl om, hvor mange af dem der rent faktisk er reelle partier, og hvor mange der udelukkende eksisterer for at søge EU-støtte. De fleste af tiltagene forsøger at tage hånd om det problem," siger Wouter Wolfs, som arbejder på en doktorafhandling om europæiske politiske partier og fonde ved Det Katolske Universitet i Leuven. Han mener, at den nye fordelingsnøgle er til fordel for Europas allerede veletablerede partier, men kan få den bivirkning, at det bliver svært for nytænkere at komme ind på Europas politiske scene. "De europæiske politiske partier må hverken direkte eller indirekte bruge EU-midler til at støtte de nationale partier. Men der har altid været en noget vag definition af, hvad indirekte støtte betyder i praksis," siger han. De nye regler skal dog først blive endeligt godkendt af både medlemslandenes regeringer og Europa-Parlamentet.
Altinget (06.03.2018)

Klima

Bred, langsigtet, økonomisk sund og grøn energiaftale
I Synspunkt i Berlingske skriver Karen Hækkerup, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, Ole Wehlast, forbundsformand for Fødevareforbundet NNF, Mikael Bay, sekretariatschef i Dansk Metal, Tine Roed, direktør i DI og Lars Aagaard, administrerende direktør i Dansk Energi, at der er fem pejlemærker, der skal sikre lavere udledning af drivhusgasser og mindre energiforbrug. De skriver blandt andet: “Vi har via EU forpligtet os til at skære vores udledning af drivhusgasser med 39 procent i landbruget, transportsektoren og boligopvarmning - og at sænke energiforbruget med halvanden procent om året. […] Vi appellerer til, at den grønne omstilling prioriteres højt og omkostningseffektivt, og at de nødvendige midler findes inden for råderummet. Danmark har ikke behov for nye eller højere skatter - heller ikke på energi.” Børsen bringer et debatindlæg af Simon O. Rasmussen, underdirektør, TEKNIQ Installationsbranchen, Michael H. Nielsen, direktør, Dansk Byggeri og Henrik Lindved Bang, direktør, Bygherreforeningen. De skriver blandt andet: “Hvis vi baserer den grønne omstilling alene på udbygning med vedvarende energi, bliver det alt for dyrt for Danmark. Og vi risikerer at gå glip af det store og uforløste samfundsøkonomiske potentiale, der ligger i energieffektivisering. Dertil kommer, at Danmark over for EU har forpligtet sig til at sænke energiforbruget med 1,5 procent om året. [...] Vi appellerer til, at de politiske parter i et kommende energiforlig vil give og ikke fjerne de nødvendige incitamenter til, at bygningsejere og erhvervslivet skærer ned for energiforbruget som en del af den samlede indsats for en grøn omstilling.”
Berlingske, s. 16; Børsen s. 4 (06.03.2018)

Konkurrence

Vestager vil kulegrave kæmpefonde
Jyllands-Posten skriver, at gigantiske pensions- og investeringsfonde i al ubemærkethed kan få så meget kontrol med en hel branche, at de kvæler konkurrencen og denne bekymrende tese vil EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager nu have testet. Investeringskæmperne skal kulegraves og hun har derfor sat en stor undersøgelse i gang, som skal afsløre, hvor meget magt de store fonde har via deres aktieposter og også om de allerede dominerer bestemte brancher. ”Hvis nu en kreds af meget store fonde sætter sig på aktieposter i de største selskaber i en bestemt branche, hvad sker der så med konkurrencen? Hvis de tilsammen sidder på 20-25 procent i flere af de største selskaber i branchen, har de måske ikke den samme interesse i konkurrence om for eksempel priser,” siger Margrethe Vestager.
Jyllands-Posten, s. 10 (06.03.2018)

Migration

Salg af EU-pas til rige udlændinge giver risiko for korruption
Jyllands-posten skriver, at en ny undersøgelse viser, at i 12 EU-lande kan man købe sig til opholdstilladelser og pas, og mange af ordningerne administreres uden offentlighed og omhandler store pengebeløb. Organisationen Global Witness peger på, at lukketheden øger risikoen for systematisk korruption og det er ikke kun et problem for de lande, der sælger deres pas. ”Et pas fra Østrig og Cypern er ikke bare dertil. Det giver ret til fri bevægelse i hele Europa, så det er et enormt vigtigt emne for hele EU. Derfor opfordrer vi EU-Kommissionen til at gøre noget ved det. EU's kerneværdier om fri bevægelighed og sikkerhed bliver udfordret af det her. Der mangler i høj grad gennemsigtighed og grundig kontrol. Det er en milliardindustri, og derfor er der stor risiko for korruption,” siger Rachel Owens fra Global Witness. Ifølge Berlingske og Jyllands-Posten siger en talsmand for EU-Kommissionen, at EU overvåger investeringsordningerne tæt og EU-Kommissionen har allerede varslet en rapport på området, der ventes senere i år.
Jyllands-Posten, s. 11, Berlingske, s. 10 (06.03.2018)

Ulovlige migranter er en tikkende bombe under Europa
Altinget bringer et debatindlæg af Morten Messerschmidt (DF), medlem af Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: “En omstrejfende millionhær af unge mænd, lovløshed og socialt kaos, vold, kriminalitet, en gigantisk sort økonomi - og en bølge af overgreb på Europas kvinder. Det er den slags trusler, som vælter regeringer og udsletter politiske partier i Europa. […] I EU må vi forlange, at der lægges økonomisk pression mod de lande, som nægter at tage imod egne borgere med henvisning til, at EU's udviklingsbistand også er danske penge. Desuden kan EU nægte indrejsevisum til ethvert medlem af regeringerne plus dennes familier i de pågældende lande, indtil de bøjer sig: slut med at bruge bistandshjælpen på indkøbsture til Paris, London og Berlin, farvel til juveler, Rolex og skræddersyede jakkesæt. Jeg ser frem til, at Socialdemokratiet - også nede i Bruxelles - lader sig lede af sin nyfundne realisme og sine løfter til vælgerne. Så skal vi nok finde flertallet til at gøre det nødvendige - for Danmarks skyld.”
Altinget (06.03.2018)

Udenrigspolitik

Ruslands adfærd er stærkt bekymrende
Altinget bringer et debatindlæg skrevet af udenrigsminister Anders Samuelsen (LA). Han skriver blandt andet: “For nyligt deltog jeg i den årlige sikkerhedskonference i München. Et centralt tema var det store medansvar, Rusland bærer for den usikkerhed, som desværre igen hersker i Europa. […] Rusland ønsker ikke en direkte militær konfrontation med Nato. Og den situation skal vi fastholde. Det er blandt andet derfor, vi i forsvarsforliget styrker Danmarks bidrag til Natos kollektive forsvar og afskrækkelse. […] I EU-samarbejdet opretholder vi også en robust Ruslandspolitik, blandt andet med sanktioner. Vi ønsker naturligvis ikke sanktioner for sanktionernes skyld. Men nøglen til at fjerne de økonomiske sanktioner ligger i Moskva: Nemlig at Rusland opfylder dét, som landet selv har skrevet under på: Fuld implementering af Minsk-aftalen, som skal sikre en holdbar politisk løsning på konflikten i Ukraine.”
Altinget (06.03.2018)