Tirsdag den 7. august

Tophistorier

Brexit rammer allerede
Børsen og Berlingske skriver i dag om Brexit. Børsen skriver, at den britiske finansminister, Philip Hammond, har advaret City of Londons topfolk om, at de bør forberede sig på et franskledet forsøg fra EU på at påføre Storbritanniens finansielle servicesektor øget bureaukrati efter Brexit, hvilket kan føre til tab af adgang til europæiske markeder. I en økonomisk kommentar i Børsen skriver økonomisk kommentator Ulrik Bie: ”EU sikrer en ordentlig frihandel, ikke bare internt, men også globalt. EU kan stille krav til USA og Kina på en måde, som vi aldrig selv vil være i stand til. EU er dem, som de andre gerne vil lege med, hvilket den lange liste af igangværende handelsforhandlinger illustrerer. Australien og New Zealand er de senest tilkomne - til Brexit-tilhængeres fortrydelse. Brexit kommer til at stå øverst på efterårets dagsorden, men mere end to år efter Brexit-afstemningen er vi ikke nået meget nærmere, det som er sagens egentlige kerne: Hvad er det for et samfund, som britiske politikere ser for sig på længere sigt? Labours leder, Jeremy Corbyn, ønsker nationalisering af infrastruktur og forsyningsselskaber, en omdannelse af bankerne og statsstøtte til udvalgte industrier. Corbyn er EU-skeptisk, fordi han frygter at EU's konkurrencelove vil forhindre hans planer; han har muligvis ret, hvis EU-Kommissionen ville forfølge statsindblanding i økonomien med samme nidkærhed som den forfølger store teknologivirksomheder.” I en klumme i Berlingske skriver erhvervsredaktør Peter Suppli Benson blandt andet: ”Jeg kan godt forstå, at briterne diskuterer Brexit. For med udgangen af marts 2019 skal Storbritannien forlade EU og dermed vinke farvel til striben af samarbejder, samarbejdsaftaler - og grænseløs handel, som er hovedingredienser i EU-medlemskabet. Tilhængerne - med den tillærte optimistiske premierminister May i spidsen - fremhæver, at Brexit vil vise sig som en vej til at genskabe fordums handelsmæssige storhed for Storbritannien. At et farvel til EU vil føre til nye partnerskaber og handelsaftaler, og at alt ser gyldent ud for Storbritannien. Modstanderne ser det helt modsat. De har advaret om et Storbritannien, som slet ikke er stort og stærkt nok til at stå alene og om konsekvenserne af et farvel til grænseløs handel, som Storbritannien slet ikke forstår konsekvenserne af. Det sidste går virksomheder i både Storbritannien og Danmark op i. For konsekvenserne kan slet ikke undervurderes, og uanset om Brexit-tilhængerne vil høre eller ej, så rykker marts 2019 hurtigt tæt på - uden at UK og EU har kunnet lande en ny aftale.” Børsen skriver, at usikkerhed om en handelsaftale med EU efter Brexit, mandag var med til at svække det britiske pund, hvor pundet ramte det laveste niveau i næsten et år. Ulrich Leuchtmann, valutastrateg hos Commerzbank, siger til nyhedsbureauet Reuters: ”Stemmerne, der forudser et hårdt Brexit, bliver mere og mere skarpe. Valutamarkedet er langsomt begyndt at finde ud af, at disse mennesker kan torpedere en konstruktiv løsning.”
Berlingske, s.2; Børsen, s. 4, 16, 24 (07.08.2018)

Prioritede historier

Blyantspenge
I Lederen i Jyllands-Posten skrives der blandt andet: ”Tidligere på sommeren afviste Europa-Parlamentets bureau et forslag om, at parlamentarikerne skal føre regnskab med de omkring 32.000 kr., et medlem hver måned modtager i såkaldte blyantspenge. [... ] En af de få parlamentarikere, der har været aktiv for at lave tingene om, er Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU. Hun holder sig ikke tilbage, når det gælder om at løfte sløret for de faktiske forhold i EU-industrien, og hun offentliggør glad og gerne de stribevis af frokost- og middagsinvitationer, hun modtager hver måned, og holder dem op mod de skattefri diæter, ligesom hun har fremlagt sine bilag efter beregninger, der viser, at hver EU-parlamentariker koster op mod 5 millioner kroner om året, og at hun på et år får udbetalt 683.000 kroner skattefrit - uden krav om dokumentation. Det er voldsomme tal og øger næppe begejstringen for EU i den brede befolkning. Men er EU-modstanderen Rina Ronja Kari virkelig den eneste parlamentariker, der har interesse i åbenhed? Burde ikke netop de mest EU-begejstrede politikere bakke op om både åbenhed og mådehold med skatteydernes penge? Det virker hverken særlig logisk eller særlig tillidsvækkende, når man så blankt og i al hemmelighed afviser selv den mindste kontrol med de midler, der udbetales til parlamentarikerne. Det giver et indtryk af, at man har noget at skjule og bærer ved til den politikerlede, der er tidens svøbe.”
Jyllands-Posten, s. 16 (07.08.2018)

Det digitale indre marked

Forsyningens sikkerhedsindsats fortjener skulderklap
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver René Kappelgård, administrerende direktør i Net1, blandt andet: ”De seneste år har været særdeles travle for forsyningsbranchen, hvor de ansatte har skullet ruste sig til en ny virkelighed, hvor det er en reel trussel, at Putin kan læse dem over skulderen - eller overtage styringen. [...] Samtidig ligger forsyningsvirksomhederne inde med et væld af data, der er omfattet af EU's databeskyttelsesforordning. Det har også betydet travlhed og tabt nattesøvn i mange forsyningsvirksomheder op til skæringsdatoen i maj. For det har været et enormt komplekst regelsæt at indføre - sideløbende med de i forvejen eksisterende opgaver. For mange forsyningsvirksomheder er det ikke muligt at ansætte en ny medarbejder til at stå for GDPR-implementering eller en it-sikkerhedsekspert for den sags skyld. Det er de eksisterende kræfter, der skal løfte opgaven, også selvom de er et lille hold på et lokalt vandværk.”
Jyllands-Posten, s. 18 (07.08.2018)

Frihandelsaftale med USA

Bizar handelsfred virker holdbar
I en nyhedsanalyse i Politiken skrives der om handelsfreden mellem EU og USA. Der skrives blandt andet: ”Et særligt omdrejningspunkt har længe været Trumps trussel om toldafgifter på udenlandske biler. Men 25. juli gik Trump så pludselig med til at sætte sine trusler i bero, efter at han ifølge ham selv på et møde havde fået vældige indrømmelser af EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker. [...] Alligevel har flere sidenhen udtrykt håb om, at den nye handelsfred mellem USA og EU nok skal holde. Så længe Trump blot uforstyrret får lov at kalde det en sejr, er alle glade, har det lydt i analyserne. Det sidste har det dog knebet med. EU-Kommissionens talskvinde Mina Andreeva fastslog kort efter mødet mellem Trump og Juncker, at deres fælles erklæring nævner sojabønner, men ikke landbrug generelt.”
Politiken, s. 2 (07.08.2018)

Interne anliggender

Tyskland fortsætter støtte til eksport
Børsen og Berlingske skriver, at Tysklands økonomiminister, Peter Altmaier, siger, at Tyskland fortsat vil støtte eksport og investeringer i Iran på trods af, at USA genindfører visse sanktioner mod Iran. USA har besluttet at droppe atomaftalen med Iran. Aftalen skulle sikre, at Iran ikke udvikler atomvåben. Omvendt var løftet fra modparten - de permanente medlemmer af FNs Sikkerhedsråd, Tyskland og EU - at sanktioner mod Iran skulle lettes.
Børsen, s. 16; Berlingske, s. 12 (07.08.2018)

Klima

Verbal storm suser mellem Esbjerg og Fanø
Kristeligt Dagblad og Politiken skriver i dag om Fanøs kamp mod udvidelsen af Esbjerg Havn. Begge aviser skriver, at Fanø Kommune er dybt bekymret over den foreslåede havneudvidelse, og borgmester Sofie Valbjørn, Alternativet, med en enig kommunalbestyrelse i ryggen har slået alarm til både Unesco, EU-Kommissionen og vadehavssamarbejdet mellem Danmark, Tyskland og Holland. Politiken skriver, at Sofie Valbjørn er godt tilfreds med de foreløbige resultater af Fanøs internationale kampagne. Unesco vil gerne have mulighed for at vurdere VVM-undersøgelsen, ”før der træffes nogen beslutning (om udvidelsen, red.)”, og det får de, oplyser Slots- og Kulturstyrelsen. Også de andre vadehavslande vil blive hørt. EU-Kommissionen understreger i sit svar til Fanø, at hvis et projekt viser sig at have en betydelig indvirkning på et Natura 2000-område, kan det ikke gennemføres. Medmindre det er af overvældende offentlig interesse, og/eller der absolut ingen alternativer er.
Kristeligt Dagblad, s. 1-2; Politiken, s. 8 (07.08.2018)

Migration

Spanien rystet over ny strøm af migrantbørn uden forældre
I Spanien vokser antallet af ledsagede migrantbørn alt imens at udlændingedebatten tager en helt ny drejning, hvor indvandrerfjendske partier indtil nu ikke har fået fodfæste. Det skriver Politiken. Men stemningen kan hurtigt vende, og det store centrum-højre-parti Partido Populars nye stærkt højredrejede leder, Pablo Casado, bryder i disse dage med den tidligere partileder og regeringschef Mariano Rajoys moderate politik i indvandrerspørgsmål. Den konservative leders skarpe retorik giver ifølge flere spanske medier med avisen El Pais i spidsen anledning til dyb bekymring i EU-Kommissionen i Bruxelles. Her vurderer man, at spaniernes hidtidige tolerante stemning over for indvandrere er ved at forandre sig.
Politiken, s. 9 (07.08.2018)

Retlige anliggender

EU-dom sikrer en ny momsfordel
En ny dom fra EU-Domstolen viser, at et holdingselskab kan opnå ret til at fradrage moms af udgifter til køb af et datterselskab og andre generelle udgifter, hvis holdingselskabet udlejer fast ejendom til datterselskabet med moms. Det skriver Jyllands-Posten. Dommen ændrer Skats nuværende praksis på området. Sagen ved EU-Domstolen vedrørte et fransk holdingselskab, som havde fradraget moms af udgifter afholdt til køb af kapitalandele i nogle datterselskaber. Indtil videre fastholder Skat, at EU-Domstolens praksis kun gælder ved køb af datterselskaber og ikke ved salg af kapitalandele.
Jyllands-Posten, s. 13 (07.08.2018)