Tirsdag den 7. maj

Tophistorier

Danskere bag formodet svindel med el for over en halv mia. kroner
Information og Jyllands-Posten skriver, at i en international sag om formodet momssvindel for 540 millioner kroner på det europæiske energimarked er en gruppe danske direktører i centrum. Det afslører Jyllands-Postens erhvervsmedie, Finans, Information og flere end 30 internationale medier. Sagen omhandler omfattende momssvindel på energimarkedet, men har også udløbere til andre typer svindel. I projektet Grand Theft Europe har i alt 35 europæiske mediepartnere fra alle 28 EU-medlemslande samt Norge og Schweiz efterforsket systematisk momssvindel på tværs af hele Europa. 63 journalister har gennemtrawlet i alt 315.000 sider fortrolige dokumenter blandt andet efterforskningsmateriale, aflytninger, mails og handelsdata relateret til diverse store momssvindelsager. Det europæiske politisamarbejde Europol anslår, at der bliver begået organiseret svindel med moms i EU for samlet mere end 50 milliarder euro eller 373 milliarder kroner hvert år. ”Det her er ganske enkelt den største svindel, der findes i EU. De her beløb er ubegribelige for de fleste europæiske borgere, selv for os der arbejder til daglig med de her områder – økonomisk kriminalitet og hvidvask,” siger Pedro Seixas Felicio, sektionschef, Europols kontor for økonomiske operationer og ejendomskriminalitet. Jyllands-Posten skriver, at momssvindlerne ifølge eksperter udnytter et gigantisk hul i EU-landenes skatte- og momssystemer. I EU skal man ikke betale moms ved køb af en vare, når den importeres, men momsen bliver først opkrævet ved salget. De potentielle momssnydere gør det, at i stedet for at betale den opkrævede moms til staten ved handlen over grænsen så stopper de selv pengene i lommen efter selv at have pålagt moms. Richard Ainsworth fra Boston University School of Law i USA har i flere år advaret om omfanget af momssnyd. Ifølge EU-Kommissionen mister EU's medlemslande således 373,3 mia. kr. om året i tabte skatter på den omfattende momssnyd.
Information, s. 1, 4, 5; Jyllands-Posten, s. 1, 10-13 (07.05.2019)

Prioritede historier

Vi ønsker en mere bæredygtig og retfærdig europæiskfremtid
I et debatindlæg i Politiken skriver Anne Hidalgo, borgmester i Paris, samt 209 andre europæiske borgmestre og ledere af lokalregeringer blandt andet: ”Kære formand for Det Europæiske Råd, statsoverhoveder og regeringschefer for medlemslandene i EU. Undertegnede borgmestre og ledere af lokalregeringer er gået sammen for at opfordre statsoverhoveder og regeringschefer til at forpligte Den Europæiske Union og alle europæiske institutioner til en langsigtet klimastrategi med det formål at indfri målsætningen om nettonuludledning i 2050 - når de mødes til topmødet for Europas fremtid i Sibiu, Rumænien, 9. maj 2019 […] Klimakrisens presserende karakter fordrer øjeblikkelig handling og kræver, at klimaambitionerne øges, og at der sættes alle sejl for at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader celsius i 2050, som der opfordres til i FN's Klimapanel IPCC's rapport om global opvarmning […] Vi kan ikke tillade, at status quo sætter deres og millioner af andre europæeres fremtid på spil. Vi skylder den næste generation, at vi står sammen om ambitiøse forpligtelser, der tager fat på klimaforandringerne på tværs af regeringsniveauer og på samtlige områder af den europæiske beslutningsproces. Vi anerkender og støtter Europa-Parlamentets og Europa-Kommissionens planer om at tilstræbe nettonuludledning som den eneste bæredygtige udvej for Europas og verdens fremtid. Vi mener, at Det Europæiske Råd i dag har en unik mulighed for at indfri denne vision […] Som borgmestre og ledere af lokalregeringer står vi klar til at støtte og bidrage til Europas klimalederskab, eftersom konsekvenserne af klimaforandringerne truer den retfærdige, lige og vedvarende adgang til muligheder, som vores enestående europæiske byer har at byde på. Mere end 9.000 byer har tilsluttet sig Den Globale Borgmesterpagt for Klima og Energi, hvoraf 8.000 er europæiske.”

Politiken bringer et interview med Erik Lauritzen, der er socialdemokratisk borgmester i Sønderborg. Derudover er han en af de fire i Danmark, der har underskrevet på brevet om klimaet til EU's ledere. ”Jeg er med, fordi vi i Sønderborg gennem 11 år har taget vores ansvar på klimaområdet, og vi synes, vi er nået langt. Vi har gjort noget ved vores eget fodaftryk, og vi har forsøgt at levere løsninger. Men nu er vi nået til et punkt, hvor vi alle kan se, at selv om viljen er der ude i kommunerne, og vi gerne vil gøre en masse, er der bare så meget, vi ikke må eller kan gøre noget ved. Der er det nødvendigt, at regeringerne tager fat,” siger Erik Lauritzen om hans motivation til at skrive under på brevet. Ydermere siger han: ”Men vi ved jo, at der er opbakning i befolkningen til at betale lidt mere i skat, hvis vi vil gøre noget alvorligt ved klimaet. Og vi har ikke tid og råd til at vente på ... ja, jeg ved faktisk ikke, hvad vi venter på. Det er så frustrerende”. Politiken bringer en artikel om EU og klimapolitik, hvor de selv stiller spørgsmål og svarer. Til spørgsmålet om, hvor EU ligger i forhold til resten af verden, svares der: ”Ret fint. EU har længe været kendt som foregangsområde og har væsentligt skrappere klimamål end store lande som USA, Kina, Australien eller Saudi-Arabien. EU erkender i modsætning til flere af de lande åbent, at der er en klimakrise, og at der skal gøres noget”. Til spørgsmålet om hvad de 210 borgmestre er sure over siges: ”De mener, at EU burde gøre meget mere. Ved Paris-aftalen i 2015 vedtog verdens lande, at de alle vil prøve at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader i 2050 set i forhold til tiden før den industrielle revolution, altså 1800-tallet.”
Politiken, s. 4, 6 (07.05.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

Fire byer i spil til at huse EU's nye arbejdsmarkedsmyndighed
Det bliver Nicosia, Sofia, Riga og Bratislava der kommer til at konkurrere om at blive den næste by, der får lov at huse et EU-agentur. Det er den nye europæiske arbejdsmarkedsmyndighed, ELA, der skal styrke samarbejdet omkring og kontrollen med arbejdskraftens frie bevægelighed, der skal have et hjem. Altinget skriver, at ifølge en pressemeddelelse fra EU's Ministerråd vil byerne blive vurderet på fem kriterier. De fire bud vil blive offentliggjort på Rådets hjemmeside den 13. maj og EU-Kommissionen vil herefter komme med sin vurdering af, i hvor høj grad buddene lever op til kriterierne. Det bliver det op til EU-landene at træffe en afgørelse, på baggrund af Kommissionens analyse. Afgørelsen vil ske på et ministerrådsmøde den 13. juni i Luxembourg.
Altinget (07.05.2019)

S-profil om indeksering af børnecheck: Embedsmænd skal udvise “politisk kreativitet"
Altinget skriver, at en fremtidig socialdemokratisk regering vil presse på for at finde en model, der kan indeksere børneydelser, der sendes ud af landet, samtidig med at man holder sig inden for EU's love. ”En socialdemokratisk ledet regering vil arbejde videre med at se på, hvilke muligheder der ligger i forhold til at indeksere børneydelsen, så den svarer til det land, man rent faktisk har sine børn i. Børneydelser til andre landes EU-borgere bliver ved med at stige. Det vil være rettidig omhu at få skabt noget mere rimelighed,” siger Peter Hummelgaard, EU-ordfører for Socialdemokratiet. I januar åbnede EU-Kommissionen en sag mod Østrig, der sidste år valgte at sætte børnecheckens størrelse efter købekraften i det EU-land, hvor arbejdstagerens børn bor. Spørgsmålet om dansk indeksering af børnecheck har været en varm kartoffel i dansk politik, hvor både Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) har talt for en indeksering. EU-Kommissionen har ved flere lejligheder slået fast - første gang i 2013 - at en indeksering er i strid med EU's regler, der forbyder diskrimination i udbetalingen af sociale ydelser.
Altinget (07.05.2019)

Det digitale indre marked

Frustreret forsker: Vores viden var til pynt under copyrightforløb
I et debatindlæg på Altinget skriver Sebastian Schwemer, ekstern lektor, Center for Informations- og Innovationsret, Københavns Universitet blandt andet: ”Forskere bliver en gang imellem beskyldt for at sidde i deres elfenbenstårne, uden at de bidrager med deres viden i relevante debatter. Men med ophavsretsdirektivet, der for nylig blev godkendt og vedtaget i Europa-Parlamentet, har det forholdt sig anderledes. Forskere påpegede meget tidligt i forløbet, at der var juridiske problemer med artiklerne om linkskat (nu artikel 15) og om uploadfiltre (nu artikel 17). Allerede i oktober 2016, en måned efter Europa-Kommissionens lovforslag, kritiserede over 40 ophavsretsforskere lovforslaget i et åbent brev til EU-institutionerne […] Det gik endda så langt, at dem, der ytrede sig kritisk i debatterne omkring reformforslaget, blev mistænkt for at være købt af Google og i en artikel af Europa-Kommissionen blev betegnet som del af en "pøbel," der blev forført af techgiganterne (artiklen blev trukket tilbage nogle dage senere) […] Den forhastede proces, hvor man prøvede at presse disse bestemmelser igennem inden valget til Europa-Parlamentet, har næppe hjulpet med at styrke tilliden fra borgerne til deres folkevalgte politikere […] I den ophidsede debat er nuancerede synspunkter kommet til kort. En gylden chance for at tilpasse ophavsretten til det 21. århundrede og for at fremme et konkurrencedygtig digitalt indre marked blev ikke grebet. I stedet endte debatten med at handle om de store rettighedshaveres kamp mod techgiganter.”
Altinget (07.05.2019)

Løkkegaard forsvarer zigzagkurs i sag om digital EU-skat: Vi er i bevægelse
For to måneder siden udtalte finansminister Kristian Jensen (V) at EU ikke skal have en fælles digital særskat for store techgiganter som Google, Amazon og Facebook. Men skatteminister Karsten Lauritzen fra samme parti sagde på forsiden af Jyllands-Posten forleden: ”Det her er en trussel mod techgiganterne om, at hvis i ikke selv bidrager til at få løst denne urimelighed, er der ingen anden vej end at indføre særregler i EU og i sidste ende særregler i Danmark.” I begge tilfælde er der tale om at lægge en ny skat på techselskaberne. Politiken har spurgt Venstres EP-spidskandidat, Morten Løkkegaard om emnet, som blandt andet siger til Politiken: ”Vi har arbejdet på en OECD-løsning, og det er jo en global løsning. Det har været udgangspunktet for vores position. Grunden til, at vi er i bevægelse, er, at parterne er begyndt at nærme sig hinanden den sidste måned. Der har været bevægelse på den amerikanske side. Til gengæld har franskmændene også givet lidt ind på, at det ikke behøver være en europæisk løsning og godt kan være en OECD-løsning.”
Politiken, s. 6 (07.05.2019)

Handel

Ni lande: Mere hårdtslående EU
Sammen med otte andre EU-lande lægger Danmark op til at styrke EU's rolle på den globale scene. Børsen skriver, at i et såkaldt non-paper fra de ni lande hedder, det at EU endnu ikke har indfriet sit potentiale som global aktør. Det er ifølge udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i Danmarks interesse, at EU går forrest og er en stærk stemme for frihandel og frihedsrettigheder i verden. “EU har musklerne, men udnytter ikke sit potentiale til fulde. Det skal vi gøre noget ved,” lyder det fra Anders Samuelsen.
Børsen, s. 22 (07.05.2019)

Institutionelle anliggender

EL har udskudt exit fra EU i valgdebut, men kritikken består
Enhedslisten stiller for første gang i 30 år selv op til EU-valget, skriver Jyllands-Posten. Ønsket om et dansk exit fra unionen er udskudt, dog afviser spidskandidat Nikolaj Villumsen, at partiet er blevet mindre EU-kritisk. Villumsen vil give vælgerne mulighed for at stemme på et ”socialistisk, grønt parti” ved EU-valget samtidig med at han mener der er akut behov for handling på klimaområdet. ”Der er kæmpestore demokratiske problemer i EU. Og reglerne for det indre marked i EU sætter grundlæggende hensynet til virksomhedernes profit over ordnede forhold på arbejdsmarkedet og klodens fremtid. Den kritik består. Når vi stiller op til EU-Parlamentet, er det for at trække EU's politik i den mest rød-grønne, solidariske og demokratiske retning sammen med venstrefløjen i Europa,” siger Villumsen. Det Enhedslisten går til valg på er en ny bindende EU-klimalov, en ny EU-skat på finansielle transaktioner og en fælles bund under selskabsskatten i de enkelte medlemslande. Til spørgsmålet om hvor meget indflydelse Enhedslisten vil kunne få, hvis de bliver valgt ind, siger Nikolaj Villumsen: ”Det har desværre hidtil været sådan, at der i Europa-Parlamentet har været en stor koalition af socialdemokrater, konservative og liberale, der klappede tingene af. Det ser ud til at være i opbrud. Jeg håber, at vi nu får en stærk venstrefløj. Det er der meget, som tyder på. Vi står til at komme ind i Danmark, og i en lang række europæiske lande står venstrefløjen til at blive styrket. Jeg håber, at vi får en nøgleposition”.
Jyllands-Posten, s. 8 (07.05.2019)

Europæiske stemmer har mistet tilliden og vil lave det hele om
Jyllands-Posten skriver, at Vox-partiet, som er Spaniens nye EU- og indvandrerkritiske parti, håber på, to år efter Donald Trumps triumf i USA, at gøre ham kunsten efter ved det forestående valg til Europa-Parlamentet. Vox-partiet er det seneste skud på det patriotiske og populistiske buskads af partier, som hastigt breder sig over Europa. Partiet Lega spiller en dominerende rolle i regeringen i Italien. De forsøger med indenrigsminister Matteo Salvini i spidsen, at samle de mange EU- og indvandrerkritiske partier i én stor gruppe og Salvini håber at Vox vil være med i kredsen. Såfremt det lykkedes at samle EU-skeptikere kan de blive en magtfaktor i det nye Europa-Parlament. Tænketanken European Council on Foreign Relations har beregnet, at op mod 35 procent af pladserne kan være besat af EU-kritikere efter valget i slutningen af maj.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Karin Riis-Jørgensen, seniorrådgiver i Miltton Europe, fhv. MEP (V), blandt andet: ”De EU-skeptiske partier vinder frem, DF har valgt et tankevækkende selskab, og hvem mon Italien, Polen, Ungarn og Østrig vil udpege som kommissærer? Der bliver rigeligt at slås om politisk på europæisk plan i de kommende år. De første prognoser spår et nyt og meget anderledes Europa-Parlament. De EU-skeptiske partier forventes at storme frem […] Samtidig er der mange svingvælgere - op til 100 millioner! Skillelinjen vil gå mellem dem, der tror på Europa, og dem, der ser nationalstaten som svar på stort set alt. Selvfølgelig udelukker det ene ikke det andet. Europa er faktisk forudsætningen for at bevare den velfungerende nationalstat i den store verden. De politikere, der evner at "sælge" denne indlysende kombination, vil kunne tiltrække svingvælgere […] Salvinis nye flok dominerer i øjeblikket mediebilledet. De EU-skeptiske partier vil ifølge flere meningsmålinger sætte sig på 35 pct. af pladserne. Hidtil har denne brogede skare ikke kunnet enes om ret meget. De har derfor heller ikke haft indflydelse. Italienske Matteo Salvini fra Lega ser sig selv ikke bare som Italiens næste premierminister, men også som en nøglespiller på europæisk plan. Han arbejder målrettet på at samle ligesindede i sin nydannede Europæisk Alliance for Folk og Nationer, som har fokus på en skarp EU-skepsis og yderst kritisk holdning til indvandring […] EU's stats- og regeringschefer tager hul på denne kabale på topmødet den 20.-21. juni. EU-toppen vil udpege sin nye førstemand - altså afløseren for Donald Tusk […] en nye formand for EU-Kommissionen vil stats- og regeringscheferne kæmpe for på ny reelt at nominere. Pågældende skal efterfølgende også godkendes af det nyvalgte Europa-Parlament. I 2014 følte Det Europæiske Råd sig nødsaget til at acceptere EPP's spidskandidat, Luxembourgs mangeårige premierminister Juncker. Nu siger nogen højt, at spidskandidatprocessen ikke er er del at EU-traktaten.”
Jyllands-Posten, s. 10-11, 19 (07.05.2019)

Facebook til kamp mod udenlandsk indblanding i EP-valget
I alt 40 ansatte fra hele verden har Facebook fløjet til Dublin, for at overvåge europaparlamentsvalget og fjerne misinformation og fakenews undervejs. Det skriver Berlingske. ”Vi har at gøre med en sikkerhedsudfordring. Der er en række aktører, som vil manipulere den offentlige debat,” siger siger Nathaniel Gleicher, direktør for Facebooks cybersikkerhed til The New York Times. Der er en frygt for at Rusland vil sprede misinformation. Tidligere i år advarede Anders Fogh Rasmussen, tidligere statsminister og NATO-generalsekretær om, at Rusland planlægger en ”kæmpe” indsats for at afspore europaparlamentsvalget.
Berlingske, s. 21 (07.05.2019)

Frankrig: Macron, Le Pen - og 31 andre lister EU-valget
Politiken skriver, at ifølge flere meningsmålinger vil knap 40 procent af franskmændene stemme ved EU-valget den 26. maj. Det er på trods af at de har meget at vælge imellem med 33 lister. To politiske strømninger skiller sig ud. Præsident Emmanuel Macron har valgt den tidligere Europaminister og diplomat Nathalie Loiseau som spidskandidat, mens Marine Le Pen fra Rassemblement National satser på den 23-årige studerende Jordan Bardella. Ifølge de seneste målinger er der dødt løb mellem de to lister med en svag fordel til Jordan Bardella.
Politiken, s. 6 (07.05.2019)

Presset May gør nyt forsøg på at lande Brexit-aftale
Kristeligt Dagblad skriver, at de konservative parlamentsmedlemmer er blevet mere højlydte i kritikken af premierministerens villighed til at give indrømmelser til Labour. I flere uger har de to partier forhandlet og i denne uge gives der endnu et forsøg på at nå til et kompromis om en Brexit-aftale. Det vil være sidste mulighed for at undgå et britisk valg til Europa-Parlamentet den 23. maj. I avisen Daily Mail rakte en presset premierminister Theresa May hånden ud til Labour-leder Jeremy Corbyn, hvor hun skrev således: ”Til lederen af oppositionen siger jeg dette: Lad os lytte til, hvad vælgerne har sagt ved lokalvalget, og lad os sætte vore uenigheder til en side for en tid. Lad os indgå en aftale.”
Kristeligt Dagblad, s. 5 (07.05.2019)

Samuelsens nødråb til EU-kolleger: Vi fejler totalt internationalt
Til næste udenrigsministermøde den 17. juni har ni lande, med Danmark og Tyskland i spidsen, bedt deres embedsmænd om at udarbejde et diskussionspapir. Det viser, at det står slemt til med EU’s gennemslagskraft internationalt, skriver Berlingske. Det er uden synderlige resultater, når Den Europæiske Union i årevis har forsøgt at spille en markant rolle i verden med en samlet udenrigstjeneste – det gælder ikke mindst i forhold til Rusland, Kina og USA. ”EU har musklerne, men udnytter ikke sit potentiale. Det skal vi gøre noget ved. Derfor har Danmark sammen med Tyskland og andre lande sat sig i spidsen for en mindre gruppe af lande, der presser på for, at EU bliver en stærkere udenrigspolitisk spiller,” siger Anders Samuelsen, udenrigsminister, Liberal Alliance. Han tilføjer: ”Jeg har sagt længe, at EU har potentialet til at blive en tungere udenrigspolitisk aktør. Når Maduro (Venezuelas præsident, red.) undertrykker sin egen befolkning og ser stort på demokratiet, når Rusland bryder de internationale spilleregler, eller Iran planlægger et attentat på dansk jord, skal EU stå sammen om et stærkt modsvar. Det er i Danmarks interesse, at EU går forrest og er en stærk stemme for frihandel og frihedsrettigheder i verden.”
Berlingske, s. 10 (07.05.2019)

Interne anliggender

Catalanske Puigdemont kan deltage i EU-valg
Flere af dagens aviser skriver, at Spaniens højesteret har afgjort, at Cataloniens tidligere leder, Carles Puigdemont, der flygtede til Belgien, har ret til at stille op ved valget til Europa-Parlamentet. Spanske valgmyndigheder havde ellers i første omgang blokeret for, at Puigdemont kunne opstille ved valget til EU-Parlamentet. Børsen skriver, at en talsmand for Spaniens højeste retsinstans mandag sagde, at valgkommissionens beslutning er sat ud af kraft af højesteret. Jyllands-Posten skriver, at ifølge Spaniens højesteret er det en fundamental rettighed at kunne opstille til et valg, og flugt er ikke en forhindring for at udøve denne ret.
Berlingske, s. 11; Børsen, s. 24; Ekstra Bladet, s. 14; Jyllands-Posten, s. 8 (07.05.2019)

Klima

Det Økologiske Råd: Salg af skadelige kemikalier kan ske uden konsekvenser
Pia Juul Nielsen, seniorrådgiver i Det Økologiske Råd, uddannet cand.pharm., skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: ”En rapport fra The European Environmental Bureau (EBB), som er en paraply- miljøorganisation i EU, viser nu, at Europas ambitiøse kemikalielovgivning, REACH, slet ikke leverer den beskyttelse af den europæiske befolknings sundhed og miljø, som var tiltænkt. Med REACH blev bevisbyrden vendt om i 2007, så det er industriens ansvar at vise, at deres kemikalier kan anvendes uden uacceptabel risiko for mennesker og miljø. Industrien skal registrere kemikalierne hos EU's kemikalieagentur, ECHA, og levere forskellige oplysninger om kemikalierne, alt efter hvor store mængder de produceres i. […] Sammen med risikoen for at få frataget sin ret til markedsføring af et stof i EU, tror vi, at det vil være et sprog, som både forbrugerne, industrien og investorerne vil forstå. Forbrugerorganisationer og grønne NGO'er vil nemlig med en ny smileyordning få et redskab til målrettet at påvirke afsætningen af kemikalier på markedet.”
Altinget (07.05.2019)

EU-borgere i offensiv for støt stigende pris på CO2
Information skriver, at på dansk initiativ vil et nyt borgerforslag indsamle tre millioner EU-underskrifter for at få indført en europæisk CO2-afgift med tilbageføring af provenuet til borgerne samt med en klimatold, der skal beskytte EU’s virksomheder mod grøn dumping udefra. For hvert år skal det blive dyrere for EU’s energiproducenter, virksomheder, offentlige selskaber, landbrug, bilister, flyrejsende og andre forbrugere at belaste klimaet med CO2-udledning. De penge, der kommer ind via CO2-betalingen skal så løbende føres tilbage til EU's borgere som en klimabonus, der skal sikre, at leveomkostningerne for den enkelte ikke stiger. For at få EU-Kommissionen til at behandle et borgerforslag, så skal der ifølge EU-reglerne indsamles en million europæiske underskrifter. The Climate Initiative beskriver initiativet således: ”Klimabidraget starter lavt for at undgå et chok i økonomien og stiger herefter i et gradvist og forudsigeligt mønster. Dette understøtter virksomheder og brancher i at tage veloplyste beslutninger i relation til energi, energieffektivitet, langsigtede investeringer og innovation. Økonomien får et indledende lille skub og samtidigt et klart signal om, hvad fremtiden bringer. Alle aktører på markedet (industri, erhverv, den offentlige sektor, familier og individer) er i kraft af de finansiellefordele motiverede for at få et renere forbrug”.

Berlingskes leder skriver blandt andet: ”Der er bred enighed blandt politikere og vælgere om, at klimapolitik er vigtig og skal prioriteres højt, men det er vigtigt at vælge de rigtige og omkostningseffektive midler. Her har vismændene længe fungeret som en fornuftens stemme. De mener naturligt nok - de er jo økonomer - at markedet bør spille en central rolle for at nå de klimapolitiske mål. Det kan man gøre ved at beskatte udledning af klimagasser, så man får mindre af det, og markedet sørger for, at reduktionen sker mest effektivt og med færrest omkostninger […] I kvotesektoren er der aftalt et loft på udslippet på EU-plan. Det betyder, at reduktion i Danmark modvirkes af øget udslip i andre EU-lande. Lækageproblemet udgør et dilemma for politikerne. Er det muligheden for at pudse den nationale glorie på klimakonferencer eller nedbringelse af det globale udslip, der er mest vigtig? Vismændenes svar er, at politikerne skal fokusere på nedbringelse af det danske udslip uden for kvotesektoren, og at midlet er en ensartet beskatning af udledning. Ideelt set skal CO2-beskatningen suppleres med importafgifter og eksportsubsidier, der afspejler CO2-indholdet i de handlede varer […] Vismændenes Råd og forslag er fornuftige og bør følges. Det betyder en temmelig radikal omlægning af klimapolitikken ved at lade opkøb af CO2-kvoter spille en central rolle, ved at lade personbilerne i fred og ved at bringe landbruget i fokus, selv om det erhverv i udgangspunktet har en høj lækagerate”.
Information, s. 11; Berlingske, s. 2 (07.05.2019)

Margrete Auken: ”Jeg har råbt om det her i 30 år”
Berlingske bringer en artikel om Margrethe Auken i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet. Auken stiller for fjerde gang op til europaparlamentsvalget. Blandt hendes mærkesager er klimaet. Til valget denne gang foreslår Margrete Auken, at 50 procent af EU's næste syvårsbudget skal øremærkes til klimainvesteringer og dertil siger hun: ”Da Pearl Harbor skete i USA, omstillede man hele den amerikanske industri til en krigsindustri. I forhold til klimaet er vi faktisk næsten derhenne nu, at det på samme måde er alle mand til pumperne. Nu skal der altså virkelig ske noget. Hvis nu alle landbrugsinvesteringer var grønne investeringer, kunne du godt have en god landbrugsproduktion alligevel. Hvis alle transportinvesteringer ikke var motorveje, men forbedrede tog. Hvis vi får en affaldsbehandling, som også kan få fat i ressourcerne”.
Berlingske, s. 20-21 (07.05.2019)

Landbrug

Vicedirektør i L&F bliver formand i EU's største landbrugsorganisation
Økologisk landmand og vicedirektør i Landbrug & Fødevarer, Lone Andersen, er valgt som formand for Copa og Concegas arbejdsgruppe for økologi. Altinget skriver, at Copa og Concega er EU's største landbrugsorganisation og bruges som talerør for landbruget i Bruxelles. Det vil være Lone Andersen, der repræsenterer organisationen, når der afholdes møder med EU-Kommissionen eller med EU parlamentarikere om økologiregler og økologiforhold. "Det er med til at styrke vores europæiske netværk, og det giver os en god mulighed for at være med til at definere dagsordenen for økologiarbejdet i Copa og Cogeca," lyder det fra Lone Andersen.
Altinget (07.05.2019)

Migration

Migration polariserer EU-debatten
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Lasse Skytt, journalist og forfatter, blandt andet: ”Når det gælder migrationsspørgsmålet i EU, er suppen stadig i kog, og det er Viktor Orbán, der står med grydeskeen. ”Kan Orbán virkelig koge mere suppe på migrationskrisen?”. Det retoriske spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en ungarsk oppositionspolitiker, som jeg interviewede til min nye bog om polariseringen i Ungarn og Europa […] Debatten om migration er den nok mest polariserede i EU frem mod det kommende valg. På den ene side har EU-Kommissionen meldt ud, at migrationskrisen er forbi, og tal fra FN's migrationskontor viser da også, at antallet af ankomne migranter i dag er reduceret med 89 pct. sammenlignet med det skæbnesvangre år, 2015 […] Og selv om mainstreampolitikere i Bruxelles og omegn næppe for åben mikrofon vil betegne Orbåns endeløse migrationsdagsorden som andet end udkogt ungarsk gullasch-suppe, så tyder det på, at den ungarske premierminister efterhånden har trukket det længste strå. ”Ingen i denne by vil indrømme det, men ja, Orbåns fortælling har sejret,” lød det sidste år fra en EU-diplomat i Bruxelles. Heller ikke i DR's nylige tv-debat mellem de danske spidskandidater til EU-valget var Ungarns omdiskuterede leder til at komme uden om: ”Drop nu flygtningekvoterne. Det kommer ikke til at ske, for Orbån vil ikke have det,” konstaterede Venstres MEP, Morten Løkkegaard. Når det gælder migrationsspørgsmålet i EU, er suppen stadig i kog, og det er Viktor Orbån, der står med grydeskeen.”
Jyllands-Posten, s. 19 (07.05.2019)

Udenrigspolitik

Eksperter efter Trumps tweets: Pas på aktier i industri og transport
Flere af dagens aviser skriver, at med to tweets river USAs præsident Donald Trump årets kursrekorder i stykker. Børsen skriver, at eksperter advarer investorer mod visse sektorer, men ellers maner de til ro. Sent søndag meddelte Trump via Twitter, at USA fra på fredag hæver toldsatserne på importerede varer fra Kina. Baggrunden derfor er at Trump står i et dilemma, da han gerne vil huskes som præsidenten, der stod bag et stigende, amerikansk aktiemarked, men han vil også gerne vise verden og sine vælgere, at han er resultaternes mand. ”Disse tweets er ikke en usædvanlig fremgangsmåde tæt på målstregen, hvor han ønsker at lægge ekstra pres på kineserne,” siger Andreas Østerheden, seniorstrateg, Nordea. Berlingske skriver, at Trumph på ny har skabt tvivl om status i de igangværende handelsforhandlinger med Kina. Information skriver, at der også pågår forhandlinger om fremtidens handelsvilkår mellem EU og USA.
Børsen, s. 24-25, 26-27; Berlingske, s. 11; Information, s. 2 (07.05.2019)