Tirsdag den 8. september

Tophistorier

Boris Johnson truer med at bryde historisk skilsmisseaftale med EU
Flere af dagens aviser skriver, at briterne optrapper konfliktniveauet med EU og truer med at underminere skilsmisseaftalen. Det er meldingen op til denne uges forhandlinger med EU om de to parters fremtid. I denne uge vil den britiske regering ifølge Financial Times fremlægge et lovforslag, der ifølge avisens kilder vil ”eliminere den juridiske styrke i dele af udtrædelsesaftalen” om statsstøtte og Nordirland. Det drejer sig om den aftale, der blev indgået sidste år, også kendt som skilsmisseaftalen, som beskriver blandt andet, hvordan der fortsat skal være åbne grænser mellem Irland i EU og britiske Nordirland. Aftalen beyder, at der skal indføres grænsekontrol mellem Nordirland og resten af Storbritannien og at Storbritannien skal følge EU's regler for statsstøtte til virksomheder, der har hjemme i Nordirland eller har væsentlige underafdelinger her. Fra EU's chefforhandler for det fremtidige forhold med Storbritannien, Michel Barnier, lyder det, at briterne skal overholde den skilsmisseaftale, som de har indgået med EU. ”Alt, hvad der er underskrevet, skal respekteres,” siger Barnier til radiokanalen France Inter mandag ifølge B.T.

Jyllands-Posten skriver, at meldingen kan ses som en taktisk provokation fra Johnsons side, og det udløste hurtigt vrede hos eksempelvis lederen af den liberale gruppe i Europa-Parlamentet. ”Kære hr. Johnson. Brexit er ikke et spil,” udtalte Dacian Ciolos. Fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, kom der en advarsel til briterne mod at fortsætte ad det kontroversielle spor. ”Jeg stoler på, at den britiske regering implementerer tilbagetrækningsaftalen, en forpligtelse efter international lov og forudsætning for ethvert fremtidigt partnerskab. Protokollen om Irland/ Nordirland er afgørende for at beskytte fred og stabilitet på øen og det indre markeds integritet,” udtalte von der Leyen. Boris Johnson understregede også, at en aftale om det fremtidige forhold skal være på plads inden et EU-topmøde i oktober. ”Der er nødt til at være en aftale med vores europæiske venner ved EU-topmødet den 15. oktober, hvis den skal være i kraft ved årets udgang. Så det giver ikke mening at tænke på køreplaner, der går forbi det punkt. Hvis vi ikke kan enes inden det tidspunkt, kan jeg ikke se, at der kommer en frihandelsaftale mellem os, og vi skal begge acceptere det og komme videre,” udtalte Johnson ifølge Jyllands-Posten.

Politiken skriver i en nyhedsanalyse, at Boris Johnson nu lægger an til en hård brexitslutspurt: ”Forud for en afgørende fase i brexitføljetonen får retorikken altid et nøk opad. Om det er teatertorden eller et reelt uvejrsvarsel, ved vi først, når forhandlingerne er overstået, men der er ingen tvivl om, at den britiske regering føler behov for at lægge en hård linje netop nu. I en udtalelse mandag sendt ud til britisk og international presse siger premierminister Boris Johnson, at det langtfra vil være en katastrofe, hvis det ikke lykkes at blive enig med EU om en handelsaftale, der skal træde i kraft, når overgangsperioden udløber til nytår. ”Det vil også være et godt udfald for Det Forenede Kongerige. Som regering forbereder vi os på at være klar til dette ved vores grænser og havne. Vi vil få fuld kontrol over vores regler, love og fiskefarvande. Vi vil have friheden til at indgå handelsaftaler med alle lande i verden. Og vi vil blomstre vældigt som resultat,” siger Boris Johnson.” I nyhedsanalysen står der også, at fra David Frost, som er regeringens brexitchefforhandler, lød det, at briterne hverken vil rokke sig på statsstøttereglerne eller på den anden store knast i forhandlingerne, fiskeriet. Frost skærpede desuden tonen en anelse ved at gøre det klart, at uden en aftale vil der blive indført kontrol i britisk farvand.”

Information bringer en analyse af korrespondent Jakob Illeborg. Han skriver blandt andet: ”Der var fra starten lagt op til højdramatiske forhandlinger i London denne uge. På den ene side står EU med krav om, at Storbritannien fortsat skal spille efter europæiske regler og ikke underbyde europæiske konkurrenter på for eksempel miljø- eller lønområdet eller tilbyde statsstøtte til særlige brancher. På den anden side insisterer briterne på, at man for enhver pris vil frigøre sig fra at være ”EU's klientstat”, som chefforhandler David Frost i weekenden udtrykte det over for The Daily Mail. Forstået på den måde, at man ikke vil underlægge sig fremtidige krav, der kan forhindre fri britisk ageren på verdensmarkedet. […] Boris Johnsons insisteren på, at No Deal er et godt resultat for Storbritannien, er både et forsøg på at sætte pistolen for panden på EU og samtidig forberede sine landsmænd på det, der mere og mere ligner udkommet af forhandlingerne. Som altid spiller premierministeren højt spil. At bringe Nordirland ind i forhandlingerne igen er sprængfarligt og viser med al tydelighed, at hans Brexit-kabinet ikke skyr nogen midler for at få deres vilje. Om de så får den, er en anden sag.”

Børsen bringer en analyse af EU-korrespondent Louise With. Hun skriver blandt andet: ”Rapporter om, at den britiske regering er i gang med at forlade sine løfter til EU, vækker ny tvivl om vigtig handelsaftale. […] Både i Bruxelles og de europæiske hovedstæder er der igen fuld gang i forsøgene på at læse Boris Johnsons tanker og tyde hans bevægelser. Der tegner sig to skoler. 1) Alt er ved det gamle. […] Ifølge denne teori er Johnson inderst inde pragmatiker og går primært efter at beholde magten. En situation uden aftale til nytår vil ikke være i hans interesse. Derfor forsøger han med sin konfrontatoriske stil at vise højrefløjen i sit parti, at han kæmper til det sidste - for så at vende rundt og finde et kompromis. […] 2) Alt er anderledes. I den anden lejr mener man, at det ender galt. Der er for lang afstand denne gang mellem EU's krav om fair konkurrence og fælles standarder på det indre marked og briternes ønske om at stå uafhængigt. Der kan simpelthen ikke bygges en bro mellem den konservative yderfløj og EU's positioner, frygter man i denne lejr. […] I denne optik er de næste uger ikke spillet om, hvem der blinker først og giver indrømmelser, men kun om, hvem der skal have skylden for det endelige sammenbrud. I dansk erhvervsliv må man hive op i sokkerne og leve med massiv usikkerhed en tid endnu. På spil er ikke småting: Storbritannien er det fjerdestørste danske eksportmarked, og briterne købte sidste år danske varer og tjenester for 102 mia. kr.”

Berlingske bringer en kommentar af Morten Løkkegaard, gruppeformand, Europa-Parlamentet (V). Han skriver blandt andet: ”Flere danske partier vil trække Danmark ud af det europæiske samarbejde. Se bare på briterne, lyder det. Den tager vi lige igen: Brexit som forbillede. Der findes politikere, som i ramme alvor fremhæver briternes politiske amokløb, den nærmest suicidale trang til selvødelæggelse, der spiller på en grotesk drøm om fortids storhed. At foregøgle danskerne noget lignende er farligt. […] Brexit får konsekvenser - også i Danmark. Flere brancher og mange virksomheder er allerede ramt - og med udsigt til et Hard Brexit kigger f.eks. danske fiskere direkte ind i katastrofen. Derfor er det helt uforståeligt, at nogle partier stadig ønsker at forlade EU. Hvis dette forløb - og konsekvenserne ved den endelig skilsmisse - ikke afliver Dexit-forkæmperes våde drømme, ved jeg ikke, hvad der kan.”
Jyllands-Posten, s. 11; B.T., s. 11; Politiken, s. 6; Information, s. 9; Børsen, s. 21; Berlingske, s. 27 (08.09.2020)

Prioritede historier

Dansk klimapolitik kan presse forurening til andre europæiske lande
Flere aviser skriver om Elbilkommissionens længe ventede rapport, der er tænkt til at blive startskuddet til en grøn omstilling af den danske bilpark. I rapporten slår Elbilkommissionen fast, at målet om 1 mio. elbiler i 2030 ”ikke kan anbefales” og Anders Eldrup, formanden for bilkommissionen, konstaterer, at ”bilproducenterne har behov for at sælge et betydeligt antal nulemmissionsbiler for at overholde EUs krav”. ”Hvis vi køber rigtig mange af dem (grønne biler, red.), så behøver de ikke sælge lige så mange i andre lande. Så på den måde er der en lækage,” siger han ifølge Berlingske. EU og bilproducenternes mål og normer for grøn omstilling i bilindustrien går på tværs af alle EU-lande og udgangspunktet tages i biler, der er solgt i EU. Ilyas Dogru, chefkonsulent i bilejernes organisation, FDM, påpeger, at hvis Danmark bruger milliarder på at få flere borgere til at købe grønne biler, vil producenterne tilsvarende kunne sælge flere benzinbiler i andre EU-lande og han mener derfor, at politikerne burde koncentrere sig om at presse på i EU for at få endnu flere grønne biler ud på markedet. ”Danmarks bilmarked er på størrelse med Hamburgs, så det danske marked betyder ikke noget for producenterne, men Danmark kunne bruge sin indflydelse i EU på at få skruet op for tempoet,” siger Ilyas Dogru.

Cheføkonom i Dansk Metal, Thomas Søby, hæfter sig især ved, at den 246 sider lange rapport konkluderer, at det er direkte i strid med EU-retten at forbyde salg af konventionelle biler. ”Det taler samtidig for, at diskussionen om, hvor mange elbiler der skal køre på danske veje i 2030, må vige pladsen for en debat om, hvordan vi skruer et afgiftssystem sammen, der virker på den lange bane, og som samtidig baner vej for en grøn omstilling,” siger Thomas Søby ifølge Jyllands-Posten. Hos Cepos glæder man sig over, at ekspertgruppen lukker for al snak om på et tidspunkt at forbyde salg af konventionelle biler. ”De politiske målsætninger om at fremtvinge væsentligt flere elbiler, end der vil komme af sig selv, er uforeneligt med en omkostningseffektiv klimapolitik. Det håber jeg, at politikerne vil se i øjnene og ophøre med overbudskonkurrencen,” siger analysechef Otto Brøns-Petersen. Den samme melding lyder fra Dansk Erhverv, som vil lade EU's regulering af bilfabrikkernes produktion og salg af elbiler styre slagets gang, så der ikke pilles ved de ca. 50 mia. kr., som staten årligt henter i bilejernes lommer. Information skriver, at flere eksperter mener, at anbefalingerne fra Anders Eldrups elbilkommission er skuffende og utilstrækkelige. En række eksperter på området vurderer, at hvis de anbefalinger, som Anders Eldrup og resten af kommissionen fremlagde mandag, bliver til virkelighed, får Danmark svært ved at nå sine klimamål.

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: ”Hvordan får vi 1.000.000 elektriske biler i Danmark i 2030 uden et provenutab for statskassen? Sådan lyder essensen i kommissoriet til Kommissionen for grøn omstilling af personbiler, der mandag afleverede sin 1. delrapport. […] Når selv en mangeårig departementschef i Finansministeriet assisteret af den bedste sagkundskab ikke kan løse den opgave, bør det være tydeligt for enhver, at Folketingets ambition om på én gang at ville have den mest ambitiøse klimapolitik og samtidig fastholde Danmarks position som et af verdens hårdest beskattede lande er en illusion. […] Elbilkommissionen fortjener ros for at være gået til opgaven uden det romantiske utopia, som dele af det politiske spektrum lever i. Kommissionen konstaterer, at langt de fleste elbiler i dag ejes/leases af de 10 pct. mest velstillede husholdninger. Da elbiler på denne side af 2030 vil være dyrere end biler med forbrændingsmotorer, foreslår kommissionen, at der gives kontant støtte til køb af elbiler for at undgå social slagside. Erfaringerne fra andre lande, der har valgt denne model, er, at det hurtigt kan blive meget kostbart. Dermed tvinger Elbilkommissionen Folketinget til at træffe beslutninger, der kan vise sig upopulære, og det skal ske hurtigt, hvis ikke bilsalget skal sættes i stå i månedsvis. Statsministeren har sagt, at hun er rød, før hun er grøn. Dette bastante budskab skal nu stå sin første store prøve.”
Berlingske, s. 6, 7; Jyllands-Posten, s. 4, 8-9, 18; Information, s. 1-4; Kristeligt Dagblad, s. 1-2; Børsen, s. 18-19 (08.09.2020)

Oppositionsleder skubbet ind i bil og kørt væk af maskerede mænd i Minsk
Mandag blev oppositionsleder Maria Kolesnikova ført bort ved højlys dag af maskerede mænd, skriver Politiken. Dramaet udspillede sig, næsten samtidig med, at nabolandet Litauen åbent kritiserer EU's udenrigspolitiske linje for at være alt for svag. ”EU skal være med til at opfordre til demokrati og dermed modarbejde Ruslands indflydelse i Hviderusland. Det hviderussiske folk skal ikke føle sig overset af EU,” sagde Litauens udenrigsminister, Linas Linkevicius, til The Financial Times søndag. Han tilføjer, at EU bør tilbyde konkret hjælp og støtte til den hviderussiske opposition, som kæmper mod det diktatoriske styre. Den ene af Kolesnikovas to oppositionskollegaer, Veronika Tsepkalo, er enig med Linkevicius og efterlyser yderligere sanktioner fra EU. ”Det er vigtigt for os, at omverdenen fordømmer Lukasjenko som præsident, samtidig med at der indføres skrappere og flere sanktioner mod ledende figurer,” siger Veronika Tsepkalo til Politiken. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har tidligere kritiseret EU for at have reageret for sent på opstanden i Hviderusland og til Politiken skriver han: ”Jeg havde både håbet og troet, at EU's sanktioner ville være indført for længst. Det er de ikke, og det er ikke godt nok. Det er jo præcis det, som både jeg og min litauiske kollega kritiserer.”

B.T skriver, at der for fjerde uge i træk var titusinder af demonstranter søndag på gaden i den hviderussiske hovedstad, Minsk, og det var med samme krav: Præsident Aleksandr Lukasjenko skal træde tilbage. Men Anna Libak, Weekendavisens udlandsredaktør og mangeårige korrespondent i Rusland, mener ikke, at den folkelige opstand har mange chancer. ”Putin går ikke med til, at et land, der ligger mellem Nato og Rusland, får en ledelse, som ikke er under Moskvas kontrol,” siger hun til B.T. og fortsætter: ”I mange andre af de tidligere sovjetrepublikker er der mange, der er imod at lade Rusland bestemme for meget. Men det er ikke det, der er problemet her. I Hviderusland vil de bare af med Lukasjenko.” Siden opstanden tog sin begyndelse, er 7.000-8.000 mennesker, ifølge menneskeretsorganisationen Human Rights Watch, blevet anholdt og i går blev demonstrationslederen Maria Kolesnikova trukket ind i en bil af ukendte gerningsmænd og kørt væk. Metoden er ifølge Anna Libak typisk for præsident Aleksandr Lukasjenko: ”En lang række oppositionspolitikere er blevet fængslet eller jaget på flugt. Det er Lukasjenkos strategi,” siger hun. EU meddelte mandag ifølge Reuters, at Bruxelles vil indføre økonomiske sanktioner mod 31 højtstående hviderussiske ledere - blandt andre indenrigsministeren, men Anna Libak tror ikke, at det vil få Lukasjenko til at gå af.
Politiken, s. 6; B.T., s. 10-11 (08.09.2020)

Finansielle anliggender

Latinamerika er splittet før et vigtigt valg
I Signatur i Politiken skriver Latinamerika korrespondent Anne M. Sørensen blandt andet: ”Da USA's præsident, Donald Trump, i sommer præsenterede sin kandidat til præsidentposten for Den Interamerikanske Udviklingsbank (IDB), brød han ikke blot en 60 år gammel tradition for, at en latinamerikaner leder banken. Han skabte også en dyb splittelse regionens lande imellem, og skillelinjen går mellem de lande, der ser op til Trump - eller er afhængig af amerikansk støtte - og dem, der ser ham som en, der vil splitte regionen. Valget af bankens præsident finder sted i kommende weekend, og Trumps kandidat, Mauricio Claver-Carone, står til at vinde, med mindre hans modstandere kan samle 25 pct. af stemmerne imod ham. Der er hektiske anstrengelser i gang for at få valget udskudt til marts, og de er anført af Argentina, der har sin egen kandidat og også kan regne med støtte fra blandt andre Mexico, Chile, Costa Rica og EU. EU har dog ikke stemmeret som blok. Det har til gengæld de individuelle europæiske lande. […] I bund og grund er det mindre vigtigt, hvilken nationalitet en præsident for IDB er født med - ligesom det i parentes bemærket også er på tide at skrotte den utidssvarende tradition for, at det altid er en amerikaner og en europæer, der leder verdens førende finansinstitutioner. Det vigtige for IDB i denne sammenhæng er, at lederen har Latinamerikas velfærd og udvikling på sinde og evnerne til at gennemføre en plan i samarbejde med regionens medlemmer. Hvis der kan sås tvivl om den sag, og om processen har været korrekt, så er det en bedre idé at udskyde valget og tage en lang diskussion om IDB's fremtid i coronakrisens skygge. Der er ikke noget at tabe ved det.”
Politiken, s. 7 (08.09.2020)

Institutionelle anliggender

Ministeren fik små huskesedler med talepunkter. På en stod: ”Alliancer”
Jyllands-Posten bringer en kommentar af international korrespondent Jette Elbæk Maressa. Hun skriver blandt andet: ”For en del år siden var undertegnede til et traditionelt tiltrædelsesinterview med Danmarks nye udenrigsminister. Den nyudnævnte minister forsøgte efter bedste evne at skrue et verdensbillede og en vision sammen, mens en dreven diplomat skubbede små sedler over med stikord til det, som ministeren skulle huske at sige. På en af dem stod: ”opbygge alliancer”. […] Kræfterne er koncentreret om de store lande, og naturligvis er det vigtigt for Danmark at være til stede i Europas vigtigste og toneangivende hovedstæder. Måske endnu vigtigere nu end tidligere, fordi den kendte og etablerede verdensorden er under opbrud. Forbindelserne til Washington har ikke helt samme nytteværdi som i de dage, da Danmark svor amerikanerne evigt troskab og gik i krig for USA. Med briternes farvel til EU er det også selvklart, at Danmark skal interessere sig endnu mere for, hvad der foregår i Paris og Berlin. Tyskland er ikke alene Danmarks nabo, men også en særdeles vigtig allieret. Men småstaten Danmark må ikke være blind for, at de store lande har andre interesser, og at de i sidste ende vil forfølge deres egne. […] Hvis Danmark ikke dyrker, forstår og allierer sig med andre småstater i interessefællesskaber, så overlades udviklingen til de store, lyder argumentet. Europa bliver til Tysklands, Frankrigs eller EU-Kommissionens. De vil udstikke retningslinjerne, som andre skal indordne sig under. Pointen ved at være med i EU var og er jo ellers, at Danmark kan få langt større indflydelse, end landets størrelse ellers ville berettige til. […] En undersøgelse fra tænketanken European Council on Foreign Relations har igen afdækket, at Danmark ikke er særlig interessant for andre EU-lande. Trods megen snak om at opbygge alliancer, så er der stadig plads til forbedring.”
Jyllands-Posten, s. 18 (08.09.2020)

Interne anliggender

Frie Grønne: Vi vil næsten gå så langt som til at ønske en europæisk republik
Altinget bringer et interview med Frie Grønnes politiske leder Sikandar Siddique om Frie Grønnes politik. "Vi er hardcore, hardcore europæere. Og jeg vil næsten gå så langt som at sige, at vi ønsker en europæisk republik. Men det venter vi lidt med," siger Sikandar Siddique og fortsætter: "Hos os får man både et opgør med neoliberalisme og et opgør med kapitalismen - men du får også et pro EU-parti." I Til spørgsmålet: ”Hvad med jeres klimapolitik. I siger, at den er urokkelig og I vil ikke indgå kompromiser. Er den også kompromisløs når det gælder EU-samarbejdet?” siger Siddique: "Vores klimapolitik vil altid flugte med klimavidenskaben og på den måde være kompromisløs. For os er det ikke vigtigt at være med i forlig, for os er det vigtigt at levere på klimaet."
Altinget (08.09.2020)

Klima

Martin Lidegaard: Her er tre tiltag til at lave historisk aftale om fremtidens grønne transport
Altinget bringer en kommentar af Martin Lidegaard, folketingsmedlem for Radikale Venstre og formand for Udenrigspolitisk Nævn. Han skriver blandt andet: ”Flere vil købe grønne biler med lave afgifter og færre købe sorte biler med høje afgifter. Resultatet vil være godt for klima og miljø - men dårligt for statskassen. Der vil komme til at mangle milliarder af kroner, og derfor har Skatteministeriet altid været lodret imod idéen og ingen regering været i stand til at bryde koden. […] Hvis et bredt politisk flertal bakker op om maksimalt dansk pres i EU, er chancen for succes større, især fordi EU-Kommissionen selv er ved at hæve sine klimaambitioner. Vigtigste argument er, at det vil give det nødvendige signal til markedet - ikke mindst til de mange aktører, der skal sikre den nødvendige infrastruktur til de mange nye elbiler. […] Hvis ikke partierne denne gang tager tyren ved hornet og både sikrer det nødvendige ambitionsniveau, den nødvendige finansiering og de nødvendige tiltag, vil drømmen om en fremtidssikret grøn bilbeskatning endnu engang falde til jorden. Dermed vil Danmark vælte baglæns ind i en ny grøn fremtid for dansk transport, hvilket vil være både dyrere og mere irriterende for danskerne og de tilknyttede erhverv, der ikke kan læne sig op af den klarhed og forudsigelighed, som en hurtig, bred og ambitiøs aftale kan give.”
Altinget (08.09.2020)

Retlige anliggender

Hvidvasksekretariatet fordoblet på to år: ”Vi ser hele tiden en stigning i antal underretninger”
For få år siden blev Danske Bank centrum i en af verdens største hvidvaskssager og sagen fik sat skub i myndighedernes oprustning af indsatsen mod økonomisk kriminalitet. "Opmærksomheden omkring det her er steget voldsomt de senere år, og det har også skabt øget politisk opmærksomhed, hvor lovgivningen på området også er blevet strammet," fortæller Jørgen Andersen, som er afdelingsleder for Hvidvasksekretariatet, der er en uafhængig enhed, men som organisatorisk er placeret under Bagmandspolitiet. Siden 2015 ses der hele tiden stigninger i antal underretninger, i 2015 modtog Hvidvasksekretariatet 15.619 underretninger, i 2018 lød antallet på knap 36.000, mens der sidste år tikkede mere end 53.000 underretninger ind. Danmark har fra flere sider modtaget kritik for sin evne til at bekæmpe hvidvask og senest har EU været ude med riven. I sommerferien sendte de en opfordring til regeringen om at få styr på de fælles EU-regler, der skal forhindre hvidvask og terrorfinansiering via europæiske pengeinstitutter for ellers vil sagen ende for EU-Domstolen. Fra Jørgen Andersen lyder det: ”Flere af kritikpunkterne vedrører, hvordan implementeringen af fjerde og femte hvidvaskdirektiv skal foregå. Det, jeg kan sige er, at vi forbedrer vores indsats løbende, og at vi har rykket os rigtig meget i 2019 og igen i 2020.”
Altinget (08.09.2020)

Sundhed

Europæiske patientforeninger advarer: Pas på hastværk med vaccine mod covid
Mens EU-Kommissionen har kastet sig ind i kapløbet om en covid-19-vaccine ved at indgå kontrakter med en stribe medicinalvirksomheder, advarer organisationen EPF mod at forhaste sig. EPF omfatter 75 organisationer, der repræsenterer millioner af især kronisk syge mennesker på tværs af 19 europæiske lande. "Der er et enormt pres i øjeblikket. Både et kommercielt pres på firmaerne - for ethvert firma vil jo gerne komme først - og også et politisk pres, fordi regeringerne gerne vil gøre noget ved pandemien. Men vi må ikke lade den europæiske forbrugerbeskyttelse blive undermineret her," siger Kaisa Immonen, politisk direktør for sammenslutningen af europæiske patientforeninger, European Patients Forum (EPF). Hun frygter at kampen om at finde en vaccine så hurtigt som muligt, betyder, at myndighederne i EU og andre dele af verden prøver at finde måder, hvorpå man kan lempe godkendelsesprocessen. ”Men man kan ikke skyde genvej og gå på kompromis med sikkerhed og effektivitet. Det ville være en katastrofe," siger hun og fortsætter: "Det er godt, at EU handler i fællesskab. Det her er en situation, hvor en europæisk satsning virkelig kan gøre en forskel. Men der har indtil videre manglet noget åbenhed om på hvilke betingelser, disse aftaler og kontrakter bliver indgået. Kommissionen forsikrer os om, at alle regler vil blive respekteret, men vi mangler information om indholdet. Tillid til en ny vaccine er afgørende. For at skabe den tillid er det nødvendigt at gøre al information tilgængelig for offentligheden. Det er ikke det, vi har set foreløbig.”
Altinget (08.09.2020)

Udenrigspolitik

Boykot VM i Qatar
Politiken bringer et debatindlæg af Mads Hvidbjerg, Lea Lindberg Og Sune Schou Holm, henholdsvis forretningsudvalgsmedlem, forretningsudvalgsmedlem og medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. De skriver blandt andet: ”Kan Danmark virkelig deltage i en sportsbegivenhed, der er så plaget af korruption og menneskerettighedskrænkelser som VM i Qatar? Det eneste rigtige svar er nej. Når fodbold-VM i Qatar fløjtes i gang 21. november 2022, vil forberedelserne - ifølge flere kilder - have kostet flere end 4.000 menneskeliv. […] Qatar har lovet bod og bedring, men indtil videre har der ikke været andet end løgn, svindel og bedrag. Det kan Danmark og EU simpelthen ikke stå model til. […] Derfor opfordrer vi på vegne af hele DSU regeringen til at arbejde for en fælles EU-boykot af VM i Qatar i 2022. Hvis det ikke lykkes regeringen at overbevise de øvrige EU-lande om en boykot, skal Danmark gå enegang. Danmarks fodboldlandshold skal ikke sendes af sted til en slutrunde, der bygger på slavearbejde, menneskerettighedskrænkelser og shariadiktatur.”
Politiken, s. 6 (08.09.2020)

Her er Mellemøstens nye magtalliancer
Den nye fredsaftale mellem Israel og emiraterne er blot det seneste eksempel på, at der er tre magtcentre, som hiver i hver deres retning, skriver Information. Cinzia Bianco, en af verdens førende mellemøstforskere, ansat ved Institute for Arab and Islamic Studies ved universitetet i Exeter i London og tilknyttet den paneuropæiske tænketank European Council of Foreign Relations, mener, at meget står og falder med valget i USA, og om EU kan tale aktørerne til fornuft. ”Det står nu klart, at der er én blok, der består af Israel og magtfulde arabiske monarkier i Golfen. En anden blok bestående af Iran, Irak, Syrien og militante grupperinger i Libanon og Yemen. Og en tredje blok bestående af Tyrkiet, Qatar og regeringen i Libyen. Vi befinder os nu i en fase, hvor disse tre koalitioner har cementeret deres magt i regionen,” siger Cinzia Bianco. USA, Kina og EU har alle noget på spil, men hvor USA har valgt side og i dag står kompromisløst bag Israel og golfmonarkierne i striden mod Iran, mens Rusland og Kina muligvis stiller sig bag den iranske shiaakse, er EU langt mere pragmatisk og taler med samtlige parter i Mellemøsten. ”EU er den eneste aktør, der forstår, at regionen har brug for politiske og ikkemilitære løsninger. Europa ønsker en nedtrapning. Man taler med tyrkerne om Middelhavet. Man vil bevare gode relationer til Golfen. Man taler med Iran og forsøger at redde atomaftalen, for ingen ønsker, at Iran får atomvåben,” siger Bianco. I de kommende uger og måneder står der meget på spil i 'Det Nye Mellemøsten'. ”Man skal drage fordel af den nuværende diplomatiske aktivitet for at genoplive Mellemøstens mange stillestående diplomatiske initiativer og nedtrapningsindsatser. Ellers risikerer vi bare, at Mellemøstens brudlinjer bliver dybere. Vi må holde vejret indtil det amerikanske valg i november,” afslutter Cinzia Bianco fra London.
Information, s. 10-11 (08.09.2020)

Jeppe Kofod: Det er naivt at tro, at europæerne kan klare sig uden USA
Udenrigsminister Jeppe Kofod er i færd med at lægge kursen for en ny dansk udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, der bliver baseret på værdier og ikke nødvendigvis interesser. På baggrund af de gigantiske udfordringer som følge af konflikten med Kina og Rusland, det arktiske område, institutionernes udfordringer og et USA, der langsomt er ved at forsvinde som stormagt, mener Kofod, at det haster med den nye strategi. Strategien skal være retningsgivende for, at Danmark skal kæmpe for at få grundlæggende værdier tilbage i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. ”USA er garanten for vores sikkerhed - også fremover. Den tanke, at der findes et alternativ til vores sikkerhed uden USA er naiv. Det er denne alliance, der ikke alene har skabt NATO, men som også har givet os vores økonomiske sikkerhed,” siger Jeppe Kofod. Inden for det kommende halve år vil Kofod fremlægge den nye strategi for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik og han tror på, at den nye strategi vil nyde bred tilslutning, selvom oppositionen ikke er med i udarbejdelsen. Derudover mener Kofod, at debatten om EU skal være tættere på borgene, men kræfterne skal bruges konstruktivt. ”EU skal ikke være noget, vi diskuterer op til en folkeafstemning eller et folketingsvalg. Vi skal diskutere et EU tættere på borgerne. Det handler om klima, et opgør med grådighed og social dumpning, skatteunddragelse og om, hvordan vi får økonomien genstartet efter coronakrisen. Hvis vi bruger EU rigtigt, kan det være et spørgsmål om 800.000 arbejdspladser,” siger Kofod og fortsætter: ”Kampen bliver om, hvem der skal sætte reglerne i verden. Når USA trækker sig, og EU er optaget af navlebeskuende institutionelle kampe, så udvikler verden sig i en forkert retning. Der skal vi opbygge stærke alliancer. Og USA går med, hvis USA ser, at også europæerne trækker læsset.”
Berlingske, s. 12-13 (08.09.2020)