Torsdag den 11. juni

Tophistorier

OECD: Krisen bliver både langvarig og dyb
OECD's nye, globale prognose blev onsdag præsenteret af José Angel Gurria, generalsekretær i industrilandenes økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, med ordene: ”Det her er det mest alvorlige, vi nogensinde har oplevet.” OECD vurderer, at den verdensøkonomiske nedtur nu er så dyb, at det vil tage to år at vinde det tabte ind igen. Det skriver Børsen og Jyllands-Posten. Soumya Swaminathan, chefforsker i WHO, mener, at der er en reel risiko for en anden bølge og derfor opererer OECD også i sin prognose med den risiko. Men selv den første bølge rammer verdensøkonomien hårdere, end de hidtidige prognoser har ment og særligt Europa er ramt, skriver Jyllands-Posten. OECD vurderer, at verdensøkonomien i 2021 vil få en vækst på 5,2 procent, hvis der kun er én bølge. Hvis der kommer en anden bølge vil den globale vækst i 2022 kun blive på 2,8 procent og i begge tilfælde er konklusionen, at den produktion, der går tabt under coronakrisen, tidligst vil være indhentet i midten af 2022. De europæiske lande vil blive særligt hårdt ramt på grund af den store handel i EU's indre marked og OECD forventer, at Danmark får en vækstlussing på 5,8 procent i år, hvilket ikke ligger langt fra Finansministeriets forventninger. Derudover forudser OECD, at Danmark kun kan hente 3,7 procent retur næste år. ”Så længe der ikke eksisterer en alment tilgængelig vaccine, vil regeringer rundt om i verden skulle gå på line. Fysisk afstand samt test, opsporing og karantæne vil fortsat være uvurderlige instrumenter, når den økonomiske og sociale aktivitet skal genoptages,” siger OECD's cheføkonom, Laurence Boone ifølge Jyllands-Posten. Også de foregående prognoser fra institutioner som IMF, EU-Kommissionen og Verdensbanken har haft det mønster, at prognoserne er blevet gradvist værre. ”Vores opfordring til medlemslandene er at kaste alt andet til side og udelukkende fokusere på at vinde krigen mod denne aggressive virus. Dette er ikke tiden til at drøfte, om underskuddet på de offentlige budgetter bliver for stort, eller om den offentlige gæld vokser for kraftigt. Det må vente, til krigen er vundet,” understreger Angel Gurría.
Jyllands-Posten, s. 14, 15; Børsen, s. 16-17 (11.06.2020)

EU vil bekæmpe falske coronahistorier
Jyllands-Posten og Børsen skriver, at coronapandemien har medført en bølge af falske eller vildledende oplysninger om virussen, og det vil EU-Kommissionen stoppe. Vera Jourova, som er næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for værdier og transparens, fremlagde på en pressekonference onsdag, en plan for, hvordan de falske historier skal bekæmpes og Vera Jourova siger, at sociale medier som Facebook og Twitter spiller en stor rolle i bekæmpelse af falske historier om coronavirus. “Pandemien viser, at virusset ikke kun påvirker vores borgeres sundhed, men også vores demokrati,” siger hun ifølge Børsen og fortsætter: ”Misinformationen vil fortsætte, og det næste mål kan for eksempel være vaccineudviklingen. Derfor er det på høje tid, at vi gør noget for at få styr på det.” Altinget bringer et interview med EU-Kommissionens næstformand for demokrati, Vera Jourova. Hun siger blandt andet: "Russerne har længe spredt falsk information i Europa. Nu prøver kineserne så at vinde en kamp om det narrativ, der er om covid-krisen. EU bliver fremstillet som en svag struktur, der ikke kan beskytte egne borgere mod sygdommen. Formålet er at skabe usikkerhed om vores demokratiske system og underminere tilliden til vores institutioner." Vera Jourova roser internet-giganterne for det samarbejde og samfundssind, de allerede har udvist, men EU-Kommissionen håber på endnu mere fra internetgiganterne. "Vi ønsker ikke alene information og rapporter fra platformene. Det er allerede i gang. Vi vil have dem til at tjekke de faktuelle oplysninger, de viderebringer. Vi ønsker, at platformene fremmer korrekte oplysninger fra sundhedsmyndighederne, hvorimod de skal fjerne de falske og sundhedsfarlige oplysninger," siger Vera Jourova og fortsætter: "Twitters faktuelle tjek og markering af falsk information er noget, vi støtter. Deres fremgangsmåde ligner meget det, vi anbefaler som vejen til at mindske desinformationens gennemslagskraft. Vi ønsker ikke censur, men forklaring og advarsel."
Jyllands-Posten, s. 14; Børsen, s. 16; Altinget (11.06.2020)

Prioritede historier

Ellemann: Frederiksen skal pege på betaling af EU-regning
Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen vil have statsminister Mette Frederiksen til at anvise, hvor de ekstra penge til EU-budgettet skal findes, for ellers vil Venstre ikke give hende mandat til at forhandle med EU, skriver Jyllands-Posten. ”Forudsætningen for, at vi kan give det mandat, er selvfølgelig, at man anviser, hvor pengene skal komme fra. Og de skal ikke komme fra højere skatter og afgifter. Regeringen har sagt, at regningen kan blive op mod 7 mia. kroner ekstra årligt. Den kan også blive lavere, men hvis vi skal bruge mellem 1 og 7 mia. kroner ekstra, vil vi vide, inden vi giver mandat, hvad finansieringen er, og om det fører til højere skatter og afgifter,” siger Jakob Ellemann-Jensen. Regeringen vil dog først finde pengene til efteråret. I en mail svarer finansminister Nicolai Wammen på regeringens vegne, at ”regeringen ønsker en aftale, der både er solidarisk over for vores EU-partnere i en historisk krise, men som samtidig ikke pålægger Danmark en urimelig stor økonomisk byrde. Jeg har forstået, at Venstre deler det ønske. Hvis aftalen ender med et større EU-bidrag for Danmark, vil det helt som sædvanligt være et anliggende for de kommende finanslovsforhandlinger.”
Jyllands-Posten, s. 1, 8 (11.06.2020)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

EU-rådgiver frygter skævvridning af nye forskningsmidler: ”Det er ikke sikkert, at den næste krise er en sundhedskrise”
En stor del af EUs forskningsstøtteprogram er på plads, men nu begynder diskussionerne om de helt nye penge, skriver Altinget. EU-Kommissionen foreslår nemlig at tilføre fire særligt udvalgte områder af forskningsbudgettet ekstra midler: Innovationsdelen af Horizon Europe, som det nye forskningsprogram hedder, og dernæst sundhed, digital omstilling og grøn omstilling. Thomas Jørgensen, Senior Policy Coordinator, European Universities Alliance, en interesseorganisation for europæiske universiteter, mener dog, at fokus kan blive for snævert på at få støttet anvendelsesparat teknologi og omstilling i stedet for grundforskning. "Det er ikke sikkert, at den næste krise er en sundhedskrise. Socialvidenskab og humanistiske videnskaber får for eksempel ikke del i de her nye penge. Det er måske ikke en super langsigtet investering. Min bekymring er, at man kun investerer i at finde løsninger til den krise, som snart er ovre, i stedet for en, vi er på vej ind i," siger han.
Altinget (11.06.2020)

Grundforskning er livsnødvendig i krisetider
Politiken bringer et debatindlæg af David Budtz Pedersen, professor MSO på Aalborg Universitet og tidligere rådgiver for ERC's Præsidium, og Are Straume, seniorrådgiver ved universitetet i Bergen, initiativtager til ’friends of ERC’ og tidligere forskningsattaché ved den norske EU-delegation. De skriver blandt andet: ”Coronakrisen udstiller ikke grundforskningen som langsommelig og nytteløs, men tværtimod som en vigtig ressource, samfundet kan trække på, når vi har mest brug for det. Derfor skal vi værne om Det Europæiske Forskningsråd og dets store succes. […] Det Europæiske Forskningsråd (ERC) har i sit 13-årige liv været en ubetinget succes. Som forskningsfinansierende institution har rådet sat nye standarder for, hvordan midler deles ud til forskning med ubureaukratiske procedurer og fokus på forskerinitierede projekter på tværs af hovedområder. […] En gennemgang af projekter finansieret under ERC viser, at rådet har været med til at udvikle diagnostiske redskaber, antistoftests, adfærdsmodeller, digital infrastruktur for monitorering af epidemier samt en lang række genetiske kortlægningsmetoder af direkte relevans for behandling og diagnose af corona. Derfor er det i denne tid vigtigt at støtte Det Europæiske Forskningsråd og dets fortsatte succes i næste rammeprogram for forskning og innovation, 'Horizon Europe', der træder i kraft næste år. Og derfor har forskere og universitetsrektorer rettet henvendelse til EU's ledere med en opfordring om at beskytte den uafhængige grundforskning i Europa under overskriften 'Friends of ERC'.”
Politiken, s. 5 (11.06.2020)

Handel

Dansk Metal og DI: Vi har brug for eksportkontrol med færre gråzoner
Altinget bringer et debatindlæg af Peter Thagesen og Johan Moesgaard, henholdsvis underdirektør i Dansk Industri og EU-chef i Dansk Metal. De skriver blandt andet: ”Vi sælger energi- og miljøteknologier, fødevarer, medicin, rådgivning og design - og mange andre gode produkter verden over. Vores eksport kommer fra virksomheder, som er førende i verden inden for lige præcis deres felt. […] Det kan være svært at sætte tal på den økonomiske vægt af danske virksomheders eksport af dual-use produkter og militært udstyr. EU-Kommissionen anslår dog, at omkring otte procent af EU-landenes eksport består af dual-use produkter. […] Eftersom Erhvervsstyrelsen i forvejen har stor erfaring med at vejlede virksomhederne om en række erhvervsrettede regler, herunder på dual-use området, og tilse at reglerne efterleves, vil det være naturligt at samle sagsbehandlingen her. Jo færre gråzoner, og jo bedre og klarere rammer for vores eksport af dual-use og militært udstyr, med fælles europæiske regler og klare rammer for godkendelse af myndighederne, jo bedre vil det være for både virksomhederne og deres medarbejdere. En fælles myndighedsbehandling og godkendelse ville være et vigtigt bidrag til at sikre dette.”
Altinget (11.06.2020)

Institutionelle anliggender

EU’s fælles løsninger
Information bringer et læserbrev af Tobias William Marney, bestyrelsesmedlem i Europæisk Ungdom København, som blandt andet skriver: ”Hvis den økonomiske hjælpepakke skal have nok gennemslagskraft, må vi i Europa være ambitiøse og samarbejde i fællesskab. Desværre har den danske regering meldt sig på det hold, som ikke vil hjælpe med solidariske investeringer, men kun med lån. Men mange sydeuropæiske lande har i forvejen en meget høj statsgæld, så hvis vi insisterer på, at al støtten fra EU's side skal foregå som lån, risikerer vi, at lande som Italien og Spanien krakker. […] Svaret fra EU's side har heldigvis været ambitiøs og grøn. EU har foreslået en genopretningsplan på over 5.000 milliarder kroner, og mange af disse midler vil være målrettet grønne initiativer og vil derfor samtidig sætte fart op på den nødvendige grønne omstilling i Europa. […] Hvis vi skal løse de fælles udfordringer, må vi også have fælles løsninger. De to største udfordringer, som vi står over for - nationalt såvel som globalt - er jo netop klimaet og de økonomiske konsekvenser som følge af coronavirussen. EU's redningspakke adresserer begge, så det er uhyre afgørende, at den danske regering bakker op om planen. Vi skal prioritere at være en ambitiøs forhandler på klimaområdet i stedet for at holde fast i forstokkede løsninger såsom lån, der ikke virker.”
Information, s. 16 (11.06.2020)

Fejl og Fakta
I Fejl og Fakta skriver Politiken: ”EU-Kommissionen, der har hjemme i Bruxelles, er naturligvis også blevet forholdt de folkelige bevægelser i kølvandet på drabet i Minneapolis,” stod der på side 7 i 1. sektion tirsdag 9.6. Det lyder dog utroligt, at kommissionen skulle være blevet holdt i uvidenhed. Der skulle da også have stået, at den er blevet foreholdt, hvordan reaktionerne har været i USA.
Politiken, s. 2 (11.06.2020)

Lyt til Merkels Goldman Sachs-socialdemokrat
Børsen skriver blandt andet i sin leder: ”De færreste har hørt om Jörg Kukies, men statssekretæren for EU-anliggender i det tyske finansministerium er en af de vigtigste aktører i offensiven for en mere føderal finanspolitik i EU. Og som Financial Times tirsdag beskrev i en artikel om “hjernerne” bag den tyske kovending i sagen, så er hans farverige profil måske nøglen til at forstå EU's mulige fremtid. […] Kukies personificerer den tyske midtes dramatiske åbning overfor analysen i den globale finansielle elite: I længden kan euroen ikke fungere uden finanspolitisk samarbejde. Når økonomiske forskelle ikke kan udlignes gennem valutakurserne, må man lave en finansunion med aktiv omfordeling i krisetider. Ellers vil de svageste lande - og dermed euroen - bryde sammen. […] I Danmark er det værd at lytte til Merkels Goldman Sachs-socialdemokrat. Det har som ventet allerede vist sig, at vi ikke kan bremse den tysk-franske plan. Nu må vi modstå fristelsen til at fordøje nederlaget med kortsigtede håb om, at ændringerne ikke gør den store forskel. Hvis EU skal have en finanspolitisk union, skal den laves rigtigt. Med skrappe reform- og budgetkrav til gengæld for krisehjælp. Lige nu er risikoen, at EU tager det søde uden det sure.”
Kilde. Børsen, s. 2 (11.06.2020)

Interne anliggender

Bilindustrien hænger fast i nødsporet
Under coronakrisen er bilsalget styrtdykket og de nyeste prognoser forudser, at der vil gå flere år, før det tabte er vundet tilbage, skriver Jyllands-Posten. Tysk bilindustri er meget utilfreds med den hjælpepakke, der blev præsenteret i torsdags, som skal stimulere bilsalget. Hjælpepakken er på næsten 1.000 mia. kroner og rummer en direkte statsstøtte på 6.000 euro (45.000 kroner), men kun til køb af nye elbiler. Interessen for elbiler er stigende i Tyskland, men biler med forbrændingsmotor svarer fremdeles for 90 procent af bilsalget. ”Hjælpepakken har ingen effekt på det lager af usolgte, fabriksnye biler for 15 mia. euro (112 mia. kroner), der står rundtomkring i landet,” lyder kommentaren fra Hildegard Müller, administrerende direktør for brancheorganisationen Verband der Automobilindustrie (VDA). Bilindustrien er i fuld gang med omstillingen til elbiler, men i bilindustrien er der imidlertid en frygt for, at udrulningen af elbiler - på grund af direkte og indirekte statsstøtte - vil komme til at gå langt hurtigere, end etableringen af den nødvendige infrastruktur. ”Det er positivt, at EU-Kommissionen - som led i den bebudede hjælpepakke på 750 mia. euro - vil støtte etableringen af 1 mio. ladestandere i Europa. Imidlertid var det også ambitionen i EU's grønne pagt, hvorfor der ikke er tale om noget nyt,” siger ACEA's administrerende direktør Eric-Mark Huitema og fortsætter: ”I henhold til EU-Kommissionens egne beregninger er 2,8 mio. ladestandere nødvendige inden 2030 - eller 15 gange flere, end der er i dag. Derfor er hurtig udrulning af ladeinfrastruktur nødvendig, hvis forbrugerne skal have tillid til at købe elbiler. Uden denne tillid vil den europæiske vognpark ikke blive fornyet i en mere klimavenlig retning i det ønskede tempo.”
Jyllands-Posten, s. 16-17 (11.06.2020)

Magtkamp i diplomatiet: Her er regningen for Danmarks satsning i Californien
Nye dokumenter viser, hvad Danmarks udenrigspolitiske eksperiment i Californien med verden første techambassadør har kostet Udenrigsministeriet og skatteborgerne. Berlingske har fået indsigt i en detaljeret opgørelse over udgifterne til den danske techambassadør Casper Klynge og hans medarbejdere i Silicon Valley og den viser, at det er en meget tung udgiftspost, blandt andet er boligudgifterne meget høje. De nye dokumenter og en række interviews viser også, at fra begyndelsen delte satsningen vandene i ministeriet og den har næret en ulmende magtkamp i udenrigstjenesten. ”For de traditionelle karrierediplomater fremstod den nye ambassadør som sådan en, der fik al opmærksomheden og lidt for mange ressourcer,” siger lektor Jan Lemnitzer, der har fulgt techdiplomatiet tæt som forsker i cybersikkerhed og international ret ved Syddansk Universitet. Ministeriet svarer ikke direkte på, om udgiftsniveauet er tilfredsstillende, men i en kommentar siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at ministeriet er i gang med at gentænke organiseringen af techambassadøren. ”Som jeg tidligere har meldt ud, skal techplomacy relanceres. Her skal der kigges grundigt på både strategi, politik og organisering. Det handler også om at sikre den bedst mulige udnyttelse af Udenrigsministeriets ressourcer,” skriver Jeppe Kofod ifølge Berlingske og fastslår samtidig, at danske erhvervsinteresser skal spille en større rolle i techdiplomatiet fremover.
Berlingske, s. 4-5 (11.06.2020)

Sparebanden skal holde fast
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Klaus Folmann, medlem af skatteborgerforeningens bestyrelse, Frederiksberg. Han skriver blandt andet: ”Medlemslandene i EU taler hånligt om Danmark, fordi vi er med i sparebanden. Det skyldes, at Danmark ikke vil være med til at opbygge en megastor coronafond på 560 milliarder, hvor to tredjedele af beløbet skal gives som donationer til Grækenland, Italien og Spanien. Det havde økonomisk været meget ambitiøst af EU, hvis de havde foreslået, at 10 procent af hjælpen skulle være donation. Er det usolidarisk af Danmark at sige nej til to tredjedele som donation? Nej, det er det ikke, det er Grækenland, Italien og Spanien, der har ført en helt forkert politik på det økonomiske område. […] Nu hvor England er meldt ud af EU, så tror Tyskland og Frankrig åbenbart, at de skal bestemme alt i EU, og de tror også, at kan tryne de mindre lande i EU, herunder Danmark. Puh, hvor usolidarisk. […] EU er bange for sammenhængskraften i EU, men hvis problemet skal løses ved donationer af mange milliarder, så vil jeg sige, at sammenhængskraften smuldrer den anden vej. […] Har vi så et fælles formål og en fælles solidaritet i EU? Nej, det har vi ikke, hvis det skulle ende med, at det tåbelige forslag, der ligger på bordet, bliver endeligt. Så må vi have en folkeafstemning om Danmarks fortsatte medlemskab af EU.”
Jyllands-Posten, s. 22 (11.06.2020)

Klima

Dansk perspektiv i EU-fond
Børsen bringer et debatindlæg af Søren Eriksen, administrerende direktør, Viegand Maagøe, som blandt andet skriver: ”I disse dage arbejdes der på højtryk for at blive klar med en kæmpe ny klimafond i EU-regi: The Innovation Fund. Der er al mulig grund til, at danske virksomheder og teknologiudviklere holder sig til, når fonden åbner for ansøgninger omkring 1. juli. Fonden støtter innovative teknologier, produkter og forretningsmodeller, som kan reducere CO2-udledningen. Den støtter ikke forskning og udvikling, men implementering. […] Viegand Maagøe har sammen med Cowi hjulpet EU med at etablere fonden og har lang erfaring i at rådgive om energi, ressourcer og bæredygtighed. Vi kan derfor med stor sikkerhed sige, at der fra et dansk perspektiv er noget at komme efter i fonden.”
Børsen, s. 2 (11.06.2020)

Landbrug

Landbruget bør bryde fri af sin afhængighed af importeret fosfor
Information bringer en kronik af Helene Chéret, redaktør for Magasinet Grøn Omstilling, og Leif Bach Jørgensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling. De skriver blandt andet: ”Fra 2022 indføres for første gang i EU fælles regler for, hvor meget cadmium der må være i importeret fosforgødning. […] Det er vigtigt, at EU og Danmark vil mindske cadmium i gødning og dermed i de fødevarer, vi spiser. Men roden til problemet er landbrugets afhængighed af importeret fosfor - et råstof, der anses som en knap og livsvigtig ressource globalt set. […] Tilbage i 2016 lavede EU-Kommissionen et lovforslag med en grænseværdi på 60 mg cadmium pr. kg fosfat, som skulle sænkes til først 40 mg efter tre år og derefter 20 mg efter 12 år. Siden er dette blevet lempet under forhandlingerne med Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Nu skal grænseværdien på 60 mg blot evalueres efter fire år. […] Så vi skal tænke nyt. I stedet for at bruge et råstof, som vi bearbejder, transporterer, forbruger og taber til miljøet, skal vi recirkulere det. […] Andre steder i verden vil man fortsat være afhængig af fosforgødning for at dyrke flere afgrøder, for eksempel i afrikanske lande, hvor jorden er i fosformangel. Cadmiumrisikoen og fosforknapheden vil stadig være højaktuelt, uanset hvad vi i Danmark og i EU beslutter at sætte som grænse.”
Information, s. 14-15 (11.06.2020)

Naboskabspolitik

Mikkel Vedby: Bliver Macron og Merkel nutidens Mitterand og Kohl
Altinget bringer en kommentar af Mikkel Vedby Rasmussen, dekan og professor på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: ”To statsmænd tager hinanden i hånden og symboliserer dermed forbrødringen mellem to nationer. Vi er ved mindesmærket for slaget ved Verdun, hvor den tyske hær i 1916 prøvede at knække den franske hær og i stedet led et nederlag, som den aldrig kom sig over. I 1984 markerer den franske præsident François Mitterrand og den tyske kansler Helmut Kohl 70-året for udbruddet af Første Verdenskrig ved Verdunmindesmærket. […] Hvor politikken begynder, og symbolikken starter, er umuligt at sige i det øjeblik, som iscenesætter den alliance mellem Frankrig og Tyskland, der skabte det indre marked, møntunionen og de andre elementer, som definerer EU i dag. […] Frankrig og Tyskland har fremlagt et forslag om, at EU skal optage lån for at finansiere en hjælpepakke til det coronaramte Sydeuropa. Et forslag, som vækker modstand fra lande som Danmark, der ikke mener, at det er EU's opgave at dele gaver ud. Diskussionen handler om størrelsen og bidraget til EU's budget, efter at Storbritannien ikke længere betaler til budgettet. Men budgettet er blot et politikområde og corona bare en anledning. For Macron handler det om, at han og Merkel tager hinanden i hånden. Macrons drøm er, at han og Merkel kan lede EU på samme måde, som Mitterand og Kohl ledede EF. […] Man glemmer ofte at fortælle, at den dag ved Verdun i 1984 tog Mitterrand først Kohls hånd, da militærorkestret slår over i Marseillaisen. Samarbejdet med Tyskland skulle tjene franske interesser. Det mener Macron også. Hans forhandlingsposition er blot langt svagere, end Mitterrands var. Men hvis Merkel slipper hans hånd igen og laver en budgetaftale med Danmark og de andre budgetbisser, så kan Macron besluttte sig for at udnytte den anden alliancemulighed, som Frankrig har i Europa. Han kan bruge sine talegaver over for italienere, polakker og andre, som er utilfredse med den tyske ledelse af Europa. Derfor bliver det spændende at se, hvor længe Merkel og Macron kan holde hinanden i hånden.”
Altinget (11.06.2020)

Sundhed

Danmark og fire andre EU-lande går sammen i europæisk kemikalie-strid
Danmark, Sverige og tre andre EU-lande er trætte af EU-Kommissionens fodslæbende tilgang til arbejdet med at regulere hormonforstyrrende stoffer og derfor har de fem regeringer taget sagen i egen hånd i et forsøg på at lægge pres på EU-Kommissionen. Det skriver Altinget. Belgiens, Frankrigs, Hollands og Sveriges regeringer præsenterede i forrige uge under ledelse af det danske Miljø- og Fødevareministerium en kampagnehjemmeside, som præsenterer alle de stoffer, som er blevet udpeget som mistænkelige, eller er konstateret hormonforstyrrende inden for EU, i en fælles database. "Vi vil fremskynde processen med at identificere og regulere hormonforstyrrende stoffer inden for EU og desuden øge gennemsigtigheden i forhold til det arbejde, der bliver gjort, og øge bevidstheden hos offentligheden og andre interessenter om det arbejde, der foregår i EU," siger Margareta Halin Lejonklou, toksikolog ved Sveriges kemikalieinspektion, til Altinget. Trods gentagne henvendelser er der ingen repræsentanter for EU-Kommissionen, som har villet udtale sig om påstanden om interne konflikter og kommentere initiativet fra de fem medlemslande. Efter flere henvendelser er der dog nogle talsmænd som kommenterer det faktum, at EU-Kommissionen har lovet at sammenstykke og mere åbent redegøre for de informationer, samtidig med at man tager "et horisontalt greb" for at identificere hormonforstyrrende stoffer. "Kommissionen arbejder på at opfylde vores forpligtelse," lyder det fra en talsperson. En anden talsperson peger på, at EU-Kommissionen nu kigger det samlede lovsæt igennem inden en "test af hensigtsmæssigheden" for at se, hvorvidt "den leverer på det overordnede mål om at beskytte mennesker og miljø ved at minimere eksponering for disse stoffer". "Vi planlægger at præsentere det i slutningen af året," skriver embedsmanden videre.
Altinget (11.06.2020)

Udenrigspolitik

Joshua Wong er Trumps allierede. Sig tak!
I Signatur i Politiken skriver journalist Flemming Ytzen blandt andet: ”Demonstrationerne i Hongkong ligner det stof, operettekrige er gjort af. Som politisk fænomen er Joshua Wong, den 23-årige talsperson for det yngre segment af Hongkongs aktivistiske demokratibevægelse, en fascinerende blanding af klimaaktivisten Greta Thunberg og Dalai Lama, tibetanernes åndelige overhoved. Alle tre er utopister af den slags, den vestlige verden sukker efter. […] Det indlysende spørgsmål er, om Wong og hans medkæmpere dermed gavner eller skader deres egne selverklærede mål som demokratiets og frihedsrettighedernes frelsere i hjembyen? Steve Tsang, en af Storbritanniens mest anerkendte forskere i Hongkong/Kina-relationerne, besvarer spørgsmålet således: ”Joshua Wong er gået direkte i Kinas fælde. Beijing kan nu retfærdiggøre den særlige sikkerhedslovgivning, man planlægger, med henvisning til, at udenlandske kræfter - amerikanske politikere og lobbyorganisationer - blander sig i interne kinesiske anliggender.” […] EU træder vande, fordi et planlagt topmøde med Kina til september er på spil. Den britiske regeringschef Boris Johnsons tilbud om at tilbyde flygtede Hongkong-kinesere britiske pas, vil ikke få mærkbare konsekvenser. Hongkongs økonomiske betydning for Kinas samlede økonomi (et volumen på tre procent) er beskeden, og Kina er langsomt ved at skifte regionens befolkning ud med indflyttere fra fastlandet. […] Om Vestens reaktioner på Kinas indgriben lyder det i både Beijing og Hongkong, at 'hunden gør, men den bider ikke'. Opgøret i den tidligere britiske koloni ligner efterhånden det stof, som operettekrige er gjort af.”
Politiken, s. 7 (11.06.2020)

Professor: Et udenrigspolitisk kursskifte skal starte med disse tre spørgsmål
Altinget bringer et debatindlæg af Sten Rynning, professor, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet. Han skriver blandt andet: ”Det er begrædeligt, at vi ikke investerer mere i spillet om EU. Med en duft af Margaret Thatcher, som ville have sine penge tilbage fra EF (EU), har Danmark lagt sig på en yderposition i spørgsmålet om fællesskabets drift. Sammen med Østrig, Holland og Sverige tegner Danmark EU's sparebande, "the frugal four", som laver ramasjang i budgetspørgsmål, og som rejser spørgsmålet om, hvorvidt nogle af dem er i risiko for at gøre som Storbritannien - at blive så konservative og reaktive, at de reelt mister evnen til at høre og bidrage til fællesskabet. […] Fra den analytiske sidelinje dukker tre spørgsmål op, som Folketingets partier bør tygge grundigt på, mens de overvejer nødvendigheden af et udenrigspolitisk kursskifte: For det første en strategisk sårbarhed: Hvordan skal vi forholde os til, at vores strategiske sårbarhed - og ikke kun på covid-19-området - i stigende grad handler om Kina? […] or det andet skal Folketinget forholde sig til de liberale værdier: Hvordan skal vi forholde os til, at liberale værdier er dybt forankret i Vesten men også har global udbredelse? […] For det tredje er der det fælles forsvar: Hvordan skal vi forholde os til, at USA's militære forsvarsplaner i stigende grad vil handle om Kina og Asien, og at europæerne derfor må levere et større styrkeløft i den europæiske ende af alliancen? […] Et udenrigspolitisk skifte bør begynde med disse spørgsmål. Hvis en udenrigskommission er for stor, langsom og besværlig, så kunne politisk debat og analyse mødes på anden vis. Det ville være velkomment.”
Altinget (11.06.2020)

Økonomi

Kofod om EU-budgettet: Der er brug for både solidaritet og ansvarlighed
Altinget bringer et interview med udenrigsminister Jeppe Kofod, som fastslår, at Danmark gerne vil hjælpe sydeuropæiske lande efter coronakrisen, men landene er også nødt til at betale gælden tilbage, når de er kommet på højkant. "Der kommer en regning. Den er vi parat til at betale. Vi mener bare, det skal være på en måde, hvor alle 27 EU-lande kan se sig selv i det. Også om otte år. Og der er noget sundt ved, at man også skal betale gælden tilbage," siger Jeppe Kofod (S) og fortsætter: "Når man mener noget i europæisk politik, som Danmark nu gør sammen med nogle andre lande, så er man kravlet op i et træ. Det er jo endnu værre, hvis man bare sætter sig over på en af de 27 stole og bare sidder og venter på, at andre mener noget. Jeg savner, at vi er aktive ude i debatten. At vi former, hvad det er for en politik, vi skal have i Europa."
Altinget (11.06.2020)