Torsdag den 11. maj

EU i dagens aviser

11. maj 2017

Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Macron og EU-Kommissionen er ikke enige om særlov
Berlingske skriver, at Frankrigs nye præsident Emmanuel Macrons idé om en særlov om, at det offentlige i EU skal købe europæisk, ikke bliver positivt modtaget hos EU-Kommissionen. ”Vi ved endnu ikke, hvad Macron vil foreslå. Men hvis det handler om en form for kvoter, hvor offentlige myndigheder skal købe produkter eller tjenesteydelser - uanset kvalitet eller pris - alene baseret på geografiske kvoter, så passer det ikke særligt godt med vores principper for offentlige indkøb, fordi de principper er skabt for at beskytte skatteborgernes interesser ved at sikre den bedste kvalitet for pengene,” siger EU-Kommissionens næstformand, Jyrki Katainen. For Danmark, såvel som de øvrige nordeuropæiske landes regeringer og EU-Kommissionen, er det en hovedpointe, at protektionisme aldrig kan være svaret. Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet, skriver på Altinget, at valget af Macron tænder et håbets lys for Europa. ”Et lys blev tændt søndag aften i Frankrig. Også et lys for Europa. Midt i en mørk tid med terror, social uro, massearbejdsløshed i syd og politisk nedsmeltning i den etablerede klasse valgte et solidt flertal af franskmændene en ung, udadvendt verdensmand, den 39-årige Emmanuel Macron, der taler for frihandel, frihedsrettigheder og europæisk samarbejde i et styrket EU.” Børsen beretter, at det danske rederi, DFDS’ direktør, Niels Smedegaard, er glad for valget af Macron. ”Selv i Europa begynder der at være mere optimisme, og det er vores fokusområde. Vi har fået overstået et vigtig valg i Frankrig, som set herfra endte med den rigtige præsident, som bør give en vis ro, så man i Europa kan komme videre,” siger Niels Smedegaard. Weekendavisen diskuterer, hvordan Macron skal sikre sig og sin regering et politisk flertal til at regere med. ”Macron står dog i en temmelig særpræget situation. For hans bevægelse, der nu er omdøbt til La République en Marche, har kun eksisteret i lidt over et år, og den har derfor endnu ingen deputerede i hverken Nationalforsamlingen eller Senatet og savner enhver form for folkevalgt repræsentation. Derfor imødeses bevægelsens liste med opstillede til Frankrigs 577 valgkredse - der offentliggøres i dag, fredag - med tilbageholdt åndedræt. Den bliver lakmusprøven på, om den nyvalgte præsident holder sine ambitiøse løfter,” skriver Weekendavisen. Med valget af Macron har såvel Frankrig som Europa fået et pusterum, slår Weekendavisen fast.
Kilder: Berlingske, s. 10; Altinget, torsdag; Børsen, s. 6; Weekendavisen, s. 4, 8, 12;

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Frihandelsaftale med USA: Danmarks udenrigsminister tror på aftale med Trump
Børsen fortæller, at den danske udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), er fuld af fortrøstning i forhold til en frihandelsaftale med USA. ”Vi skal undgå de der protektionistiske tendenser, vi har set for mange af. Det er især vigtigt for et lille land som Danmark, at vi får slået igen på den her tendens med protektionisme og mindre frihandel. Der er rigtigt, rigtigt mange danske arbejdspladser, der er afhængige af eksporten. Det drejer sig om mere end 700.000 arbejdspladser,” siger den danske udenrigsminister, der netop har besøgt Canada, som er det seneste land, EU har landet en frihandelsaftale med. USA’s præsident, Donald Trump, har udtrykt sig kritisk overfor de nuværende amerikanske handelsaftaler og har opsagt stillehavsaftalen TTP. Dog tror Samuelsen fortsat på frihandel med USA. ”Den amerikanske administration skal på plads og have fastlagt sin tilgang til forhandlingerne. Så må vi fra EU’s side overveje, hvordan vi får forhandlingerne kørt bedst videre, så vi får et godt resultat for alle,” siger Samuelsen. Frans Timmermans, EU-Kommissionens næstformand, siger i Børsen, at frihandelsaftaler skal indgås i offentlighedens skue. ”Der kommer aldrig til at være en ny handelsaftale, som bliver aftalt i hemmelighed,” lyder det fra Timmermans. Han mener, at EU-landene bliver nødt til at se på fordelingen af frihandlens frugter, hvis borgerne ikke skal kræve øget protektionisme. EU ønsker, at systemet fra CETA-aftalen skal gælde for alle fremtidige aftaler inklusiv TTIP, skriver Børsen. Samme avis kan fortælle, at handelspolitikken er knapt så meget under pres som for bare et halvt år siden. CETA-aftalen med Canada bliver efter alt at dømme stemt igennem, og efter Emmanuel Macrons valgsejr i Frankrig udtrykker Japan ønske om hurtigt at lukke en frihandelsaftale med EU.
Kilde: Børsen, s. 18;

Migration: Omfordeling af flygtninge er ulovlig
Kristeligt Dagblad skriver, at repræsentanter for både Ungarn og Slovakiet under en høring ved EU-Domstolen i Luxembourg i går slog fast, at EU’s omfordeling af 120.000 flygtninge er ulovlig og derfor bør annulleres. Ifølge Slovakiets repræsentant ved EU-Domstolen, Beatrix Ricziova, var der andre veje at gå end at begynde at omfordele flygtninge i hele EU.
”Man kunne blandt andet have haft en mere effektiv hjemsendelsespolitik,” siger hun. Miklos Feher fra det ungarske justitsministerium siger, at EU hastede beslutningen igennem for at vise handlekraft. ”Det skulle gå så hurtigt som muligt uanset prisen,” siger Miklos Feher. EU’s tvungne omfordeling af 120.000 flygtninge, der skal ske på to år, blev under voldsomme skænderier vedtaget i september 2015. Beslutningen blev truffet, da migrationskrisen var på sit højeste, og Grækenland og Italien var ved at segne under presset. Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Rumænien var imod, men de blev stemt ned i en flertalsafgørelse, der har splittet EU-landene. BT fortæller ligeledes, at der først og fremmest er brugt et forkert retsgrundlag for beslutningen, der tildelte EU-landene omfordelte flygtninge efter udregnede kvoter. Altinget giver ordet til Marie Krarup (DF), forsvarsordfører for Dansk Folkeparti, der mener, at det er nationalstaterne og ikke EU, der har afværget en folkevandringskatastrofe i Europa. ”Over for vor tids største udfordring har EU absolut ikke virket som en faktor for europæisk fred og harmoni. Tværtimod har hele EU-apparatet og dets hær af betalte bureaukrater og frivillige prædikanter og aktivister afvæbnet europæerne, netop nu, hvor europæerne mere end nogensinde har brug for at forsvare den vestlige kultur mod at blive løbet over ende,” siger hun.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 6; Altinget, onsdag; BT, s. 7;

Andre EU-historier

Handel: EU-krav resulterer i højere mobilpriser i Danmark
Berlingske beretter, at danskernes mobilabonnementer er steget i pris som følge af nye EU-krav. ”Man kan bestemt ikke afvise endnu en bølge af prisstigninger oven på roamingændringen, men lige nu er teleselskaberne nødt til at være forsigtige og nøjes med prisstigninger, som kunderne kan håndtere. Vi må se, om der kommer en anden runde,” siger senioranalytiker Morten Imsgard fra Sydbank, efter at alle teleselskaber, med undtagelse af 3’s lavprismobilselskab Oister, har lagt kortene og dermed priserne på bordet som følge af EU’s krav om, at det fra 15. juni ikke må koste mere at bruge tale og data i EU, end det gør herhjemme. EU-kravet har ført til, at der nu findes abonnementer, som kun virker i Danmark.
Kilde: Berlingske, s. 14;

Retlige anliggender: DF skylder danskerne en undskyldning for brudte Europol-løfter
I Information skriver Bjarke Møller, direktør for Tænketanken EUROPA, at vi har fået et langt ringere resultat end den parallelaftale, DF lovede os. ”Fakta er, at Danmark ikke fik en parallelaftale, sådan som nej-siden stillede vælgerne i udsigt. De juridiske og politiske hindringer var for store, præcis som eksperter forudså. Tænketanken EUROPA vurderede på grundlag af historiske erfaringer, at en parallelaftale kunne tage 5-6 år at få i hus. Og vi vurderede, at det ikke kunne nås, inden den nye Europol-forordning trådte i kraft den 1. maj 2017. Vi fik - desværre - ret. Danmark er nu trådt ud af Europol, vi har ingen indflydelse, og vores juridiske status er reduceret til et tredjeland. Præcis som vi og andre eksperter forudsagde,” skriver han.
Kilde: Information, s. 22-23;

Institutionelle anliggender: Socialdemokratiet vil reformere EU
I et interview i Weekendavisen fortæller Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, at partiet vil reformere EU radikalt for at redde det europæiske samarbejde. ”Unionen befinder sig i en livstruende krise, og der er en reel risiko for, at korthuset falder sammen,” vurderer hun. Mette Frederiksen fremlægger derfor konturerne af en plan for Unionens redning, som hun vil forfølge, både i opposition og ifald hun skulle erobre Statsministeriet. Planen er radikal, hvad enten den anskues fra Bruxelles, fra kredsen af ja-partier eller for den sags skyld fra et klassisk modstandersynspunkt, fordi Mette Frederiksen både vil svække og styrke Unionens handlekraft. Hun vil blandt andet lade nationalstaterne selv bestemme over deres grænser, og så vil hun reducere det indre marked. ”EU jo afgørende betydning for vigtige socialdemokratiske mærkesager og emner som vores indsats for klima, miljø, forskning, menneskerettigheder, migrationskrise, kvinderettigheder og så videre. Det er stadig en sandhed, at intet har bidraget mere til fredelig sameksistens på vores kontinent end Kul- og Stålunionen, EF og senest EU. Men siden Murens fald har der ikke været et større behov for at forandre EU end nu. Der er åbenlyse udfordringer i det eksisterende samarbejde, som vi skal håndtere, mens presset udefra vil kun blive større,” siger Mette Frederiksen.
Kilde: Weekendavisen, s. 5;

Naboskabspolitik: Norge forlænger grænsekontrol ved færger
MX-MetroXpress skriver, at Norge vil fortsætte med at føre grænsekontrol, selvom EU-Kommissionen har slået fast, at midlertidig grænsekontrol skal udfases. Kristeligt Dagblad fortæller, at Norge forlænger den midlertidige grænsekontrol på færgekajer i et halvt år. ”Vi forlænger med samme begrundelse som sidst. Migrantsituationen tilsiger, at det er nødvendigt at fortsætte,” siger Norges justitsminister, Per-Willy Amundsen. I sidste uge bad EU-Kommissionen i en skrivelse til Norge, Danmark, Sverige, Tyskland og Østrig de fem lande om at udfase deres grænsekontrol.
Kilde: MX-MetroXpress, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 7;

Interne anliggender: Dæmpede forventninger til EU's kommende vejpakke
Altinget skriver, at EU-Kommissionens længe ventede vejpakke, der har været tre år undervejs, ikke vil afføde de store jubelscener. Pakken har været tre år undervejs, og følger op på den seneste vejpakke, som blev vedtaget i 2009 efter flere års forhandlinger mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet. Kommissionens fokus har blandt andet været rettet mod chaufførernes arbejdsvilkår, cabotage-reglernes muligheder og begrænsninger samt problemer med mere eller mindre fiktive postkasseselskaber. Men selv om der fra transportbranchens aktører er relativ enighed om, at det er vigtige emner, så har tonerne fra flere sider fået en mere skeptisk klang i takt med, at kommissionens forslag rykker nærmere.
Kilde: Altinget, torsdag;

Institutionelle anliggender: Brexit skaber utryghed blandt danskere
Altinget kan berette, at mange danskere i Storbritannien står på usikker grund og risikerer at ende i et juridisk tomrum, hvis ikke der indgås en aftale, som fremadrettet garanterer deres erhvervede rettigheder. Dette gælder både danske studerende på Oxford University, danske finansfolk i London, den arbejdsløse dansker i Bristol og den danske pensionist i Edinburgh. Den britiske premierminister Theresa May har foreløbigt givet udtryk for, at Storbritannien ønsker at garantere de eksisterende rettigheder for EU-borgere, der allerede bor i landet. Dog kender ingen endnu resultatet af de kommende Brexitforhandlinger.
Kilde: Altinget, onsdag;

Institutionelle anliggender: EU-Kommissionen snart fuldtallig igen
Altinget skriver, at Bulgariens premierminister Boyko Borissov nu har indstillet Mariya Gabriel til posten som EU-kommissær, efter den bulgarske kommissær-stol har stået tom, siden Kristalina Georgieva forlod den for fem måneder siden for at blive administrerende direktør i Verdensbanken. ”Takket være hendes faglige kvaliteter og lange erfaring fra Europa-Parlamentet er jeg overbevist om, at Mariya Gabriel vil yde en et vigtigt og værdifuldt bidrag til Kommissionens arbejde,” siger Boyko Borissov ifølge Reuters i en kommentar.
Kilde: Altinget, onsdag;

Interne anliggender: EU forsøger at tøjle globaliseringen

Altinget skriver, at EU-Kommissionen i onsdag udgav et såkaldt refleksionspapir omhandlende Unionens greb på globaliseringen. sammen med lignende skrivelser om EU's sociale dimension, det økonomiske samarbejde, forsvar og det fremtidige EU-budget skriver sig ind i den større debat om Europas fremtid, som EU-Kommissionen satte i gang tidligere på året, og som kommissionsformand Jean-Claude Juncker vil samle op på til december. "I stedet for at læne os tilbage og lade globaliseringen forme vores skæbner, har vi muligheden for at forme globaliseringen", lyder det i papirets konklusioner. Kommissionen taler samtidig for en åbenhed over for de forandringer af de europæiske arbejdsmarkeder, som den såkaldte 4. industrielle revolution vil medbringe i form af teknologiske fremskridt.
Kilder: Altinget torsdag

Digitalisering: DI jubler over EU-planer for data
Altinget skriver torsdag, at EU-Kommissionen ifølge næstformand for det digitale indre marked, Andrus Ansip, til efteråret vil komme med et lovforslag, der skal fjerne restriktioner for datas frie flow over grænserne på EU's indre marked, så europæerne kan høste det fulde potentiale af den digitale økonomi. Udmeldingen glæder Dansk Industris fagleder for det digitale indre marked, Peder Søgaard-Pedersen. “Det glæder os, at Kommissionen nu vil udarbejde lovgivning, der skal sikre fri dataudveksling i EU. Det er afgørende for rigtig mange forretningsaktiviteter, der i dag lægges i skyen, som for eksempel online-handel, mail, dataanalyse og økonomistyring,” siger han.
Kilde: Altinget, torsdag;