Torsdag den 22. december

EU i dagens aviser

22. december 2016

Torsdagens EU-tophistorie

Retlige anliggender: Polen får en frist på to måneder til at rette ind
EU-Kommissionen giver nu regeringen i Polen to måneder til at rette ind og omskrive planlagte ændringer af landets forfatningsdomstol, som ifølge kritikere vil skubbe landet ind på en autokratisk kurs, skriver Jyllands-Posten. "Dette er en væsentlig udfordring af retssikkerheden i Polen. Og retssikkerhed er det fundament, som hele den europæiske struktur er bygget på," lyder det ifølge Politiken fra EU-kommissionens næstformand, Frans Timmermans. Politiken skriver videre, at næste skridt fra kommissionen kan være at anbefale en strafprocedure, der i sidste ende kan føre til, at Polen kan blive frataget stemmeretten i EU. Timmermans vil ikke udelukke nogen af de "tiltag, der er mulige inden for reglerne om retssikkerhed". Et sådan tiltag vil dog efter sandsynlighed blive blokeret af Ungarns regeringsleder Viktor Orban. Børsen skriver, at Timmermans udtaler, at EU-Kommissionen vil fortsætte bestræbelserne på at finde en løsning i dialog med den polske regering.
Kilde: Politiken, s. 11, Jyllands-Posten, s. 10, Børsen, s. 20, Berlingske, s. 11

Andre historier: Prioriterede emner

Migration: Middelhavet er den farligste grænsezone i verden
Med mere end 4.900 mennesker meldt døde eller savnede er Middelhavet blevet verdens farligste grænsezone, skriver Nauja Kleist, seniorforsker ved Diis, i en kommentar i Jyllands-Posten. De mange savnede og døde er flygtninge fra lande i Afrika som fx Libyen, Mali og Nigeria. De dør i menneskesmuglingen, som EU selv mener, at den er ved at få kontrol over. EU synes at have kontrol over flygtningekrisen med øget overvågning, tilbagesendelser og generelt dårligere muligheder for arbejde i EU, lyder det. Men EU lader til at have glemt hvorfor markedet for menneskesmugling eksisterer: Høj efterspørgsel og risikovillige aftagere, skriver Kleist.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Migration: Danmark kan vinde krige - men vi taber alligevel
Flygtningesituationen har sammen med frygten for terror været med til at udfordre EU, skriver Politiken i en analyse. Der er også fokus på netop disse områder i Forsvarets Efterretningstjenestes årlige risikovurdering. Krigene i Mellemøsten er blandt andet med til at skabe et stadig øget flygtningepres mod EU.
Kilde: Politiken, s. 2

Andre historier

Arbejdsmarkedspolitik: Prisen for dansk arbejdskraft stiger mere end i EU
Prisen for arbejdskraft stiger mere i Danmark end i resten af EU, skriver Børsen på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. I tredje kvartal steg de såkaldte arbejdsomkostninger med 2,1% i Danmark mod gennemsnitligt 1,9% i hele EU.
Kilde: Børsen, s. 16, metroxpress, s. 20

Handel: EU-generaladvokat skaber ny tvivl om EU's handelsaftaler
Det kan skabe konflikter, at EU's handelsaftaler kræver godkendelse i alle EU-lande, mener lektor Jens Ladefoged Mortensen fra Københavns Universitet ifølge Børsen. Hans vurdering kommer, efter EU's generaladvokat, Eleanor V. E. Sharpston, har fastslået, at EU's handelsaftaler er af blandet karakter, og at medlemslandene derfor skal godkende aftalerne. Det indskrænker EU's position som ledende global andelsmagt, siger Mortensen. Dansk Industri håber, at EU-domstolen i en sag til foråret kommer frem til en anden fortolkning end generaladvokaten. Ifølge Jens Ladefoged Mortensen kan generaladvokatens udtalelse også skabe problemer for Storbritanniens Brexit-aftale. Det kan betyde, at Brexit-aftalen også skal godkendes i alle instanser i Europa, forklarer han.
Kilde: Børsen, s. 1 og 18

Handel: Forkert at stoppe handelsaftale med Marokko, mener EU-Domstolen
Jyllands-Posten skriver, at EU aldrig har anerkendt Marokkos annektering af Vestsahara fra 1975, og derfor melder EU-Domstolens højeste instans nu, at det var en forkert beslutning af EU-Domstolens første instans at annullere en frihandelsaftale mellem Marokko og EU. Dermed kan de diplomatiske forbindelser mellem Marokko og EU nu blive genoptaget.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10, Børsen s. 20

Indre anliggender: Juleattentatet i Berlin kan blive vendepunkt for Merkel
Mandagens angreb i Berlin vil skabe problemer for kansler Angela Merkel forud for valget i Tyskland. Alternative für Deutschland har brugt angrebet til at øge presset på Merkel ved at kræve akutte udlændingestramninger, skriver Berlingske i en analyse. Merkel skal stå mere håndfast i omgangen med flygtninge og migranter, mens hun i EU-regi presser på for en tvangsfordeling af flygtninge, som er særdeles upopulær i de øvrige EU-medlemslande. Ifølge Albrecht von Lucke, en tysk nyhedsredaktør, er Merkel allerede begyndt at føre en anden flygtningepolitik. Ekstra Bladet skriver i sin ledende artikel, at terrorangrebet i Tyskland åbner op for diskussioner om, hvorvidt kansler Angela Merkel kan blive genvalgt som kansler. Hvis gerningsmanden har flygtningebaggrund, vil Merkels åbne migrant-og-flygtningepolitikel formentlig få en del af skylden. Angrebet sætter fokus på den ubalance, der er i EU angående flygtningetilstrømningen. Højre-nationale politiske partier har givet Merkel en del af skylden for den komplicerede situation. Men Merkel kan ikke holdes ansvarlig, da hun allerede har strammet flygtningepolitikken, mener Ekstra Bladet.
Kilde: Berlingske, s. 6, Ekstra Bladet, s. 32

Institutionelle anliggender: "Ingen i Storbritannien taler om det vigtigste"
John Olav Kerr, tidligere britisk topdiplomat, mener, at forhandlingerne mellem EU-chefforhandler Michel Barnier og Storbritanniens finansminister Philip Hammond er brudt sammen allerede inden, de for alvor er gået i gang, fordi begge parter har misforstået, hvad de skal have forhandlet på plads inden for de første to år. John Olav Kerr henviser til begge parters fortolkning af indholdet af artikel 50, som Kerr selv var med til at skrive tilbage i 2002. Kerr mener, at både den britiske regering og EU’s politikere har glemt, at de blot skal have de vigtigste deltagere på plads, når der skal forhandles om et fremtidigt forhold.
Kilde: Information, s. 8

Institutionelle anliggender: Vestens demokratier skal omstille sig til nye tider
I et debatindlæg i Berlingske hæfter politisk kommentator Jarl Cordua sig ved, at 2016 har været et udfordrende år for institutioner så som EU og Nato. Han henviser til de valg, som er blevet truffet i både Storbritannien og USA i årets løb. Derimod mener Jarl Cordua, at 2016 har været et godt år for Vladimir Putin, eftersom EU er blevet stadig mere splittet, og eftersom den nyvalgte præsident i USA, Donal Trump, er mere venligt indstillet over for Rusland. Jarl Cordua mener, at det er tid for vesten at omstille sig og finde en ny politisk konsensus.
Kilde: Berlingske, s. 30

Institutionelle anliggender: Erhvervslivet forsøger at imødekomme usikkerhed
I Vesten har man i løbet af 2016 kunne se et politisk skift, skriver Information. Populisme og nationalisme har vundet frem i stedet for globalisering. Det har fået erhvervsledere til at forsøge at komme folks følelese af usikkerhed i møde. For nylig sagde europapolitisk chef i Dansk Arbejdsgiverforening, Christiane Mißlbeck-Winberg, for eksempel til Information, at hun var ærgerlig over, at EU-Kommissionen ikke ville indføre en såkaldt indeksering af børnechecken. Og den voksende populisme og globaliseringsskepsis i både EU og USA skaber usikkerhed for erhvervslivet, lyder det. Hos Dansk Industri forklarer man, at antiglobaliseringsbølgen er kommet bag på mange virksomheder og har skabt usikkerhed i forhold til eksempelvis frihandelsaftaler.
Kilde: information, s. 4 og 6

Institutionelle anliggender: Anders Samuelsen vil redde globaliseringen fra populismen
Danmarks nye udenrigsminister, Anders Samuelsen, forklarer i et interview i Politiken, hvordan han vil redde globaliseringen. Han forklarer relaterer regeringens nye udspil til et asylsystem til EU’s håndtering af flygtningekrisen. Ministeren har tidligere udtalt, at EU ikke må forvandle sig til ”en formynderisk velfærdsstat”, og han håber, at EU kan reformeres indefra, og at Tyskland, som EU’s store maskineri, vil kunne hjælpe denne proces. I et andet interview med Berlingske, siger Anders Samuelsen, at han som udenrigsminister vil sætte fokus på tre mærkesager; At EU kommer ind til kernen, at Danmark får et godt internationalt netværk, og at Danmark får mest muligt ud af globaliseringen. Samuelsen understreger desuden, at EU i fremtiden bliver nødt til at foretage et indgreb i forhold til arbejdskraftens frie bevægelighed, eftersom dette element af det europæiske samarbejde skaber stor folkelig modstand.
Kilde: Politiken, s. 10, Berlingske, s. 20

Interne anliggender: DF står til laveste vælgeropbakning siden foråret 2012
Blot 13,6% af vælgerne ville i dag stemme på Dansk Folkeparti, viser en ny meningsmåling ifølge Metroxpress. Dermed står partiet til den laveste vælgeropbakning siden foråret 2012. Årsagen er ifølge en politisk analytiker sagen om muligt misbrug af EU-midler, som har ramt partiet og dets europaparlamentariker Morten Messerschmidt.
Kilde: Metroxpress, s. 5

Konkurrence: Facebook risikerer bøde fra EU
Facebook risikerer at få tildelt en bøde fra EU-Kommissionen i forbindelse med sit opkøb af chattjenesten Whatsapp, skriver Børsen. Facebook hævdede i 2014, at brugerinformation fra Facebook og Whatsapp ikke automatisk kunne lægges sammen, men det har senere vist sig muligt.
Kilde: Børsen, s. 26

Retlige anliggender: Forbudt at indsamle teledata om borgerne
En ny EU-dom fastslår, at myndigheder ikke må give teleselskaberne en almen forpligtelse til at gemme oplysninger om folks brug af tale og internet, skriver Berlingske. Det må de kun, hvis det er nødvendigt for at bekæmpe alvorlige forbrydelser med høje strafferammer, og samtidig skal en domstol give tilladelse hertil.
Kilde: Berlingske, Business, s. 7

Uddannelse: EU-borgere kan få uddannelse nummer to
Dansk Folkeparti kritiserer nye regler, der forbyder danske studerende at dobbeltuddanne sig herhjemme, men ikke andre EU-borgere, skriver Børsen. "Det giver ikke mening," siger uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl.
Kilde: Børsen, s. 16, Metroxpress, s. 12

Økonomi: EU's fattigste land vokser
Økonomisk vækst i Bulgarien, hvis BNP voksede med 3,6% i 2015, er godt nyt for danske eksportvirksomheder, skriver Lynge Gørtz Smestad, analytiker hos EKF, i Jyllands-Posten. Landet blev medlem af EU for 10 år siden, men er siden da blevet hårdt ramt af den økonomiske krise. Infrastrukturen er dog siden blevet støttet med blandt andet midler fra EU-fonde.
Kilde: Jyllands-Posten, Erhverv, s. 10

Økonomi: Grækerne har en "julegave" til EU
I 2016 annoncerede EU, at der er kommet et gennembrud i sagen om Grækenlands gæld. Debattør Peter Lundgreen fra Lundgreen’s Capital skriver i en kommentar i Jyllands-Posten, at Den Internationale Valutafond (IMF) ikke har sat sig realistiske mål for, hvad der ville ske med Grækenlands statsgæld efter finanskrisen.
Kilde: Jyllands-Posten, Erhverv, s. 13