Torsdag den 29. december

EU i dagens aviser

3. januar 2017

Torsdagens tophistorier

Handel: Større virksomheder frygter internationale benspænd

En ny måling viser, at danske eksportvirksomheder regner med en fremgang i de kommende måneder, blandt andet på baggrund af øget privatforbrug i Europa som følge af et økonomisk opsving. Samtidig forventer over halvdelen af større danske eksportvirksomheder, at der vil komme flere handelsrestriktioner de kommende 12 måneder, viser den nye meningsmåling fra Wilke ifølge Jyllands-Posten. Målingen blev foretaget blandt 379 virksomheder. De mest pessimistiske virksomheder er dem inden for fødevaresektoren. Her mener 47%, både store og små, at der vil komme flere restriktioner uden for EU's indre marked. Særligt landbruget har været udsat på det seneste. Siden 2015 har sektoren tabt milliarder på Ruslands forbud mod import af svinekød fra EU. Regeringen, Nationalbanken og flere banker er særligt bekymrede for, at bølgen af protektionisme, der for alvor blev tydelig med brexit, kan ramme dansk eksport. Ifølge Nordeas chefanalytiker, Jan Størup Nielsen, kan valg i Holland, Tyskland, Frankrig og Italien yderligere skabe usikkerhed omkring EU, hvis populister fortsat vinder frem.

Kilde: Jyllands-Posten, s. 1 og Jyllands-Posten, Erhverv, s. 8

Andre historier: Prioriterede emner

Migration: Udviste og afviste udlændinge bliver stadig væk fra udrejsecenter

Et stort antal flygtninge, som er uønskede i Danmark, nægter at følge påbuddet om at flytte til Udrejsecenter Kærshovedgård, skriver Jyllands-Posten. Mens 176 udlændinge har fået besked på at flytte til centeret, er der imidlertid kun 79 beboere på centeret. Ifølge Martin Henriksen, udlændingeordfører for Dansk Folkeparti, er der behov for længere straffe til dem, der ikke møder op. Udlændingeordfører fra de Radikale, Sofie Carsten Nielsen, mener derimod, at der skal satses på hjemsendelsesaftaler forhandlet gennem EU-systemet.

Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Andre historier

Den digitale dagsorden: EU's telepolitik ligger i kaos

Berlingske skriver, at EU's telepolitik lige nu er kaotisk, og at EU i 2017 vil fremstå som den "mest overregulerede teleregion i verden". Avisen skriver videre, at netneutralitet og roaming kan udvikle sig til regulatoriske mareridt, da nye EU-regler kan blive dyre og besværlige at håndtere.

Kilde: Berlingske, Business, s. 12

Institutionelle anliggender: Hvad sker der efter Brexit?

Mange danskere i Storbritannien savner svar på, hvad der vil ske, når landet forlader EU, skriver Claus Grube, Danmarks Ambassadør i Storbritannien, i en analyse i Jyllands-Posten. Grube vurderer bl.a., at briterne vil træde ud af EU's indre marked og i stedet få en udbygget frihandelsaftale som den mellem EU og Canada. Flora McQuibban, halvt dansker og halvt brite, siger til Kristeligt Dagblad, at folkeafstemningen i sommers bl.a. skabte uvished om, hvorvidt det ville blive sværere at tage på udvekslingsophold i andre EU-lande. Danmarks nye udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) siger samtidig i et interview med Berlingske, at en af topprioriteterne i det kommende år bliver håndteringen af brexit samt et mere fokuseret EU-samarbejde. I Kristeligt Dagblad peger den britiske filosof John Gray derudover på, at EU vil bryde sammen, hvis frontkvinden for det højrepopulistiske parti Front national, Marine Le Pen, vinder næste års præsidentvalg og efterfølgende trækker landet ud af euroen. Kristeligt Dagblad skriver videre i sin ledende artikel, at europæiske politikere i kølvandet på brexit og EU’s politiske krise ser til Tyskland og kansler Angela Merkel for politisk lederskab.

Kilder: Jyllands-Posten, s. 26, Kristeligt Dagblad, s. 7, 11 og 12, Berlingske, s. 12

Interne anliggender: Grækenland er aflyst som politisk pilgrimsrejsemål

Forfatter, journalist og kommentator Torben Steno skriver i Berlingske, at i løbet af det seneste år er socialismen blevet mindre udtalt i Grækenland. I 2015 lagde den græske premierminister Alexis Tsipras op til, at hele Europa skulle bevæge sig i en ny retning. Nu er Tsipras parti Syrizas vælgertilslutning faldet fra 35% til 12%. Steno mener, at demokratisk socialisme ikke fungerer i samspil med det bestående EU.

Kilde: Berlingske, s. 38

Interne anliggender: Præsident nedlægger veto mod første muslimske, kvindelige regeringsleder

Tidligere i december vandt de rumænske socialdemokrater, PSD, magten tilbage fra landets nationalliberale parti PNL, skriver Politiken. PSD’s partiformand Liviu Dragnea pegede på partimedlemmet Sevil Shhaideh som landets kommende ministerpræsident. Shhaideh kunne dermed være blevet EU’s første muslimske kvindelige regeringschef, men Rumæniens nuværende præsident Klaus Iohannis, tidligere partileder for PNL, nedlagde tirsdag veto mod PSD-partiformandens beslutning om at pege på Shhaideh.

Kilde: Politiken, s. 12

Konkurrence: Gazprom søger fred

Ifølge EnergiWatch vil det statslige, russiske selskab Gazprom forsøge at afslutte en årelang tvist med EU-Kommissionen ved at indsende et forslag til forlig, skriver Jyllands-Posten. Selskabet oplyser dog ikke, hvad forliget præcist indeholder, men det skulle tage hensyn til "den kritik, EU har rejst, hvor det er begrundet og muligt", lyder det.

Kilde: Jyllands-Posten, Erhverv, s. 2

Udenrigspolitik: Ekspert advarer mod at sende folk tilbage til Somalia

I Udenrigsministeriets rejsevejledning til Somalia, opdateret den 29. november, fraråder ministeriet al indrejse til det afrikanske land, og ministeriet råder alle danskere i landet til at forlade det, skriver Politiken. Peter Albrecht, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), er enig i ministeriets vurdering af situationen i Somalia. Han er dog uenig i Udlændingestyrelsens undersøgelse af, hvorvidt det er muligt at sende 100 somaliske flygtninge retur til landet, da flere lande og EU i forvejen er i gang med at nedjustere bidraget til og finansieringen af Somalias fredsstyrke, Amison.

Kilde: Politiken, s. 5

Udvidelse: EU burde ikke straffe os, siger tyrkisk redaktør

I november valgte EU-Parlamentet at anbefale en pause i forhandlingerne mellem EU og Tyrkiet om sidstnævntes mulige optagelse i unionen, skriver Politiken. Ydermere tales der nu frit om muligheden for formelt at fastfryse optagelsesforhandlingerne på baggrund af den forværrede menneskeretssituation, som er opstået i Tyrkiet efter det mislykkede militærkup i sommer. Can Dündar var chefredaktør på det tyrkiske oppositionsdagblad Cumhüriyet, og han mener, at det blot vil straffe det demokratiske virke i Tyrkiet, hvis EU beslutter sig for at stoppe forhandlingerne.

Kilde: Politiken, s. 11

Økonomi: Alt kan ske med finanspolitikken i det nye år

Nogle EU-lande er stadig præget af finanskrisen, skriver David Dreyer Lassen, ph.d. og professor, i en kommentar i Børsen. Hvor mange lande stadig mangler økonomisk råderum, udnytter Tyskland ikke det råderum, som landet har. David Dreyer Lassen mener, at EU lider under de nationalt fastlagte finanspolitikker. Han håber på, at 2017 bliver året, hvor dette vil ændres, og eurozonen vil fastlægge en koordineret finanspolitik. Peter Lundgreen fra Lundgreen’s Capital skriver i Jyllands-posten, at et af de vigtigste emner i det kommende år bliver de valg, som skal finde sted i eurozonen, bl.a. i Tyskland og Frankrig. Lundgreen vurderer dog ikke umiddelbart, at valgene vil få stor betydning for finansmarkederne.

Kilde: Børsen, s. 4, Jyllands-Posten, Erhverv, s. 13

Økonomi: Italiensk bank har brug for stort kapitalindskud

Den Europæiske Centralbank er bekymret over Banca Monte dei Paschi di Sienas situation, skriver Berlingske. Den italienske bank har nemlig brug for 40 milliarder kroner mere i kapital end først antaget.

Kilde: Berlingske, Business, s. 2

Økonomi: Problemet med Grækenland er, at alle lyver, mener tidligere græsk finansminister

EU-Kommissionen og den Europæiske Centralbank lyver, når de siger, at Grækenlands økonomiske situationen vil blive forbedret i deres låneplan, mens den græske regering lyver, når den påstår aldrig at have indvilget i uoverkomnelige finanspolitiske mål, skriver Yanis Varoufakis, tidligere græsk finansminister og nuværende professor i økonomi ved universitetet i Athen, i et debatindlæg i Politiken. Han påpeger, at den nuværende EU-skepsis i lande som Italien, Frankrig og Tyskland er en direkte følgevirkning af den græske krise. Varoufakis mener, at den græske regering skal meddele, at den ikke betaler flere afdrag, før den kan få vedtaget en signifikant gældsomlægning.

Kilde: Politiken, Kultur, s. 9