Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information4. januar 2018Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 4. januar

Dagens EU-tophistorier

Dansk erhvervsliv skal tilpasse sig Brexit
Flere medier skriver om de udfordringer, Brexit medfører for dansk erhvervsliv. Berlingske fortæller, at det ifølge advokatfirmaet Kromann Reumert er på høje tid, at danske virksomheder begynder at tage flere forholdsregler, end tilfældet er. Danish Crown har blandt andet opkøbt en lokal svineproducent for at imødegå Brexit, men man skal heller ikke overreagere, lyder det fra den danske fødevarekæmpe. Arla mener derimod, at det er for tidligt at tage konkrete skridt.
”Det er på høje tid at tage en række konkrete skridt i Brexit-forberedelserne for danske virksomheder på det britiske marked. For selv om der hersker stor usikkerhed om konsekvenserne af Brexit, er der allerede en række forholdsregler, som virksomheder bør overveje,” lyder vurderingen fra Søren Skibsted, der er partner i Kromann Reumert, der bakkes op af erhvervslivets organisation Dansk Industri. På Altinget skriver Jacob K. Clasen direktør for erhvervspolitik og analyse i Danske Rederier i et debatindlæg: ”Det er meget svært for erhvervslivet at se fordele ved Brexit. Ret beset, så handler det om at mindske skaderne, og her er det afgørende, at Brexit gennemføres med klare og forudsigelige rammer. Tag bare søfarten, hvor Storbritannien står som de danske rederiers største marked i EU.” Børsen beretter, at Storbritannien går på jagt efter de handelsaftaler, der skal sikre briternes internationale handel, når Brexit træder i kraft og landet forlader EU - og dermed også EU's eksisterende handelsaftaler. Ifølge Financial Times har britiske embedsmænd indledt samtaler med medlemslande af Transpacific Partnership (TPP), der ellers led et alvorligt knæk, da præsident Donald Trump valgte at trække USA fra aftalen i januar sidste år. Ifølge Peter Thagesen, underdirektør i DI, er en aftale med TPP-landene dog hverken en hurtig eller tilstrækkelig løsning på Storbritanniens udfordringer i kølvandet på Brexit. Altinget skriver, at 2018 bliver året, hvor Danmarks EU-forbehold vil blive udstillet.
Kilder: Berlingske, s. 6-7; Altinget; Børsen, s. 20; Jyllands-Posten, s. 16; Altinget

Antallet af asylansøgere falder
Flere medier fortæller, at antallet af asylansøgere til Danmark og Sverige er faldet dramatisk. Politiken skriver, at sidste år søgte blot 3.500 asylansøgere i Danmark. Udlændingeminister Inger Støjberg (V) noterede i går, at asyltallet er det laveste siden 2008. Ifølge ministeren har EU's aftale med Tyrkiet også haft stor betydning for det faldende asyltal, og målet må være at hjælpe flygtninge i nærområderne, inden de bevæger sig ud på en ofte livsfarlig rejse. Flere migrationsforskere mener ligeledes, at tendensens hovedforklaring i Tyrkiet og Nordafrika, hvor de europæiske lande, mod milliarder af euro og samarbejde med mere eller mindre tvivlsomme regimer og kræfter, har fået lukket flugtruterne ned. ”For tiden er der en stabilisering af forholdene i Syrien, og mange flygtninge er fanget i en tragisk limbo i nærområderne. Men aftalen mellem EU og Tyrkiet har haltet fra starten, og der kan komme pludselige kriser som for eksempel i Sudan eller Libyen. Derfor vil asyltallene altid være udtryk for et øjebliksbillede,” siger adjunkt Martin Lemberg-Pedersen fra Aalborg Universitet.
Kilder: Politiken, s. 6; Berlingske, s. 8; BT, s. 4; Jyllands-Posten, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Konkurrence: Google flytter millioner til Bermuda
Berlingske fortæller, at Internetgiganten Google har flyttet næsten 16 milliarder euro til skatteparadiset Bermuda i det vestlige Atlanterhav for at spare mindst 3,7 milliarder euro i skat. Overflytningen af de 15,9 milliarder euro svarende til 118 milliarder kroner skete i 2016, fremgår det af indberetninger til det hollandske handelskammer, som det hollandske dagblad Het Financieele Dagblad har set. Google afviser at have foretaget sig noget odiøst.
”Vi betaler alle de skatter, som vi skal, og følger skattelovgivningen i ethvert land, som vi arbejder i verden over,” lyder det fra Google. EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har sat massivt ind for at sikre EU mod, at internationale selskaber kan flytte rundt på deres overskud og dermed bogføre penge, som er tjent i ét land, i et andet, hvor selskabsskatten er lavere.
Kilder: Berlingske, s. 14; Børsen, s. 4

Interne anliggender: Danmark søger det forkerte selskab
Flere medier skriver om striden mellem øst og vest i EU. I et debatindlæg på Altinget, skriver David Trads, skribent, Altinget og studievært, Radio24Syv: ”Macrons drømme om et stærkere EU - hvad vi sandt for dyden har behov for - som er baseret på en tæt fransk-tysk akse, er dødfødt. Lokomotivet er gået i stå. De fem største EU-lande - efter Storbritanniens exit - har alle problemer: Tyskland uden ny regering måneder efter valget. Italien er - igen-igen - kastet ud i parlamentarisk krise. Spanien plaget af interne problemer. Polen rykker i autoritær retning. Kun Frankrig fungerer. På et tidspunkt, hvor det hele sejler i Europa, er det ærligt talt bekymrende, at selv Danmark vakler. Vores naturlige allierede er selvsagt ikke lande, som bevæger sig væk fra demokratiet, men derimod dem, der er sikre støtter af netop frihedsrettighederne.” Information fortæller, at den polske premierminister siger, at det var en stor fejl af EU-Kommissionen at påføre Polen og Ungarn et krav om at tage imod flygtninge. ”EU's politik for migration har slået fejl," sagde Orban.
Kilder: Altinget; Information, s. 7; Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 22

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: ECB vil hæve renten
Børsen skriver, at rentefesten i EU lakker mod enden. For at holde inflationen nede på knap to procent, hæver centralbankerne renten, og dermed slutter rentefesten. Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank, tror at renten stiger til 2,25 procent. Renterne i Danmark er bestemt af Den Europæiske Centralbank (ECB), og selvom ECB nok først hæver renten i 2019, så vil markederne begynde at indprise kommende rentestigninger fra ECB i 2018.
Kilde: Børsen, s. 16

Klima: EU´s klimaministre enige om mål
Altinget beretter, at EU's klimaministre og Europa-Parlamentet torsdag inden jul blev enige om klimamål for 2030. Mere konkret blev de enige om, hvor meget de enkelte lande skal reducere CO2-udledningen i de såkaldte ikke-kvotebelagte sektorer. Populært sagt drejer det sig om CO2-reduktion fra boliger, biler og bønder. For Danmark bliver der tale om et reduktionsmål på 39 procent i forhold til niveauet i 2005 - hvilket ligger i den høje ende i EU. Det er egentlig ikke en nyhed, da det har ligget i kortene længe, men nu er det så officielt. I et debatindlæg på Altinget, skriver Lars Aagaard administrerende direktør, Dansk Energi: ”Den nuværende energisparepolitik i Danmark er noget rod. Det haster med en afklaring, da den nuværende ordning udløber i 2020, og vi har en EU-forpligtelse til at skære 1,5 procent af energiforbruget årligt.”
Kilde: Altinget

Migration: 3F ønsker ikke indvandring fra ikke-EU-lande
I et debatindlæg på Altinget, skriver Kim Lind Larsen, gruppeformand i 3F's Byggegruppe og Søren Heisel, forbundssekretær i 3F: ”De seneste år har vi uafladeligt måttet lægge øre til virksomheders og arbejdsgiverorganisationers klagen over, at vi mangler kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Det er påstande, som i vores øjne baserer sig mere på arbejdsgiverorganisationernes drøm om, at alle virksomheder har adgang til en overflod af kompetente medarbejdere end om realiteter. Får man mulighed for yderligere import, så kan virksomhederne skalte og valte i rekrutteringen. Og man kan holde lønnen nede. Virksomhederne har jo i dag rigtig gode muligheder for at importere højtkvalificeret arbejdskraft fra ikke- EU-lande.”
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
4. januar 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark