Torsdag den 5. juli

Tophistorier

EU-plan om asylcentre for migranter i Nordafrika har været forsøgt i årevis
Det er ingen hemmelighed, at Europa har svært ved at håndtere flygtninge- og migrantstrømmene. Det skriver Kristeligt Dagblad. I øjeblikket drøfter den tyske regering et nyt forslag om at sende asylansøgere tilbage til andre europæiske lande. Men problemet med vandrende asylansøgere findes også i Danmark, og udfordringen bliver større. Jyllands-Posten skriver, at idéen om at oprette europæiske modtagecentre i Nordafrika, hvor flygtninge fra Afrika på stedet kan få behandlet deres asylansøgninger, langt fra er ny. For allerede i 2004 foreslog Tysklands daværende indenrigsminister, socialdemokraten Otto Schily, at migranter på vej mod Europa skulle interneres i Nordafrika for at afholde dem fra at tage den livsfarlige vej over Middelhavet. Idéen har lige siden været en fast del af idékataloget i Berlin og er også jævnligt blevet vendt i EU-kredsen. Dette har dog ikke forhindret flere politiske sværvægtere, heriblandt den tyske Angela Merkel, at betegne netop denne idé som et gennembrud i den aktuelle asylkrise i Europa. I en kommentar i Ekstra-Bladet skriver medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt om EU's udfordringer med migration. ”I fredags blev kommissærer, konventioner, Merkel, Macron og EU-journalisterne sat på plads af de sande europæere. Du kunne se det på deres ansigter; de var slet, slet ikke glade. […] EU's plan om at tvangsfordele hundredtusinder af migranter mellem EU-landene i faste kvoter blev en gang for alle lagt i graven. […] Ingen muslimsk folkevandring til vores land, sagde de, for de kunne jo se, hvordan det var gået i de gamle EU-lande. Og fredag blev de belønnet for at stå fast. […] EU har stækket staterne, ikke styrket dem. Hvis nationalstaterne vil overleve folkevandringens kaos, må de tage magten tilbage fra Bruxelles. Begyndelsen på det så vi i Bruxelles, hvor nederlaget stod malet i EU-journalisternes ansigter,” skriver Messerschmidt. I en kommentar i Kristeligt Dagblad skriver journalist Erik Meier Carlsen: ”Et dramatisk EU-topmøde åbnede for en ny model med modtagelsescentre ved grænsen, og for aftaler mellem villige EU-lande om regler for afvisning og hjemsendelse. Horst Seehofer var ikke tilfreds, før kansler Angela Merkel mandag aften accepterede, at nyligt ankomne migranter screenes i de nye centre, og at alle, der tidligere har anmodet om asyl i EU, sendes tilbage.” Information skriver, at mens tyske socialdemokrater nu også presses i den bitre strid om asylpolitikken, lader flere af deres trængte europæiske søsterpartier sig inspirere af Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksens, stramninger. Professor i statskundskab og ekspert i europæisk politik ved Københavns Universitet, Peter Nedergaard, mener, at det populistiske spøgelse længe har hjemsøgt Europa og ikke mindst de europæiske socialdemokratier, der bløder vælgere til indvandrerkritiske partier, er ikke nogen ny erkendelse i de gamle magtpartier. Det er det til gengæld, at udlændingeproblemet ikke er et, der går væk. Også den svenske regering har fokus på migration, og har udvidet grænsekontrollen ved Øresundsbroen til også at gælde lufthavne og havne rundt omkring i Sverige. Den skærpede grænsekontrol er et eksempel på, at indvandrerstramninger, som Sverigedemokraterna har krævet gennem flere år, styrer den politisk debat. Det har ikke hjulpet de etablerede partier, at statistikker både fra EU og det svenske Migrationsverket viser, at tilstrømningen af asylsøgere over de svenske grænser faktisk er bremset markant op.
Berlingske, s. 10-11; Ekstra-Bladet, s. 10; Information, s. 8-9; Jyllands-Posten, s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 1-2 (05.07.2018)

Det polske problem
Flere dagblade skriver i dag om EU og Polen. Berlingske skriver, at den 65-årige højesteretspræsident, Malgorzata Gersdorf, tirsdag blev fyret, eller rettere tvangspensioneret. Men onsdag mødte hun igen op på arbejde. Gersdorf nægter altså at gå af og er de seneste dage blevet symbolet på en betændt strid i det polske justitsvæsen, der har kastet nationen ud i protester og bragt det østeuropæiske medlemsland på alvorlig kant med EU. Regeringen har nemlig nedsat pensionsalderen for højesteretsdommere fra 70 til 65 år med øjeblikkelig virkning. I stedet vil regeringen udnævne nye dommere og dermed få langt større politisk kontrol over Polens øverste domstol. Men sådan en manglende deling af magten strider grundlæggende mod EU's demokratiske fundament, og derfor skred unionen i december 2017 efter et års forhandlinger til det højst usædvanlige skridt at indlede den såkaldte ”atombombeprocedure” mod Polen. Proceduren kan føre til, at et land i sidste ende mister stemmeretten i EU, hvis det ikke følger fællesskabets regler. Sagen udgør en alvorlig hovedpine for EU, som tidsskriftet The Economist bemærker: ”Polen er en test for EU: hvis ikke det kan beskytte sin retssikkerhed inden for unionen, kan de næppe tillade sig at prædike over for andre.” Ifølge Polens premierminister, Mateusz Morawieckis, vurdering, er loven slet ikke i strid med EU's standarder for uafhængige retssystemer. Men den vurdering er EU-kommissionen som nævnt ikke enig i. Her har man i stedet iværksæt en ny hastesag, så Polen har en måned til at svare på kritikken, før der tages yderligere retsmæssige skridt over for medlemslandet. Ifølge Jyllands-Posten bekymrer EU-Kommissionen sig over retsstaten i Polen, og derfor sendte de allerede mandag en såkaldt åbningsskrivelse til Polen. Den forklarer, hvorfor kommissionen mener, at loven overtræder retsstatens principper og skal besvares inden for en måned. Allerede onsdag kom der et bud på et svar fra Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, da han var på besøg i Europa-Parlamentet i Strasbourg. Her sagde Morawiecki: ”Alle lande har ret til at have sine egne juridiske værdier med sine egne traditioner.” I tilføjelse til dette, skriver BT, at Morawiecki til Parlamentet sagde: ”Europæisk suverænitet kan ikke indebære at opbygge Den Europæiske Union på bekostning af medlemslandenes styrke, for styrken af det suveræne Europa stammer fra styrken af dets medlemmer.” Dermed understreger Morawiecki, at Polens omstridte reform af højesteretten ikke er i strid med EU's standarder for uafhængige retssystemer. Det skriver Kristeligt Dagblad. Politiken skriver, at Morawiecki på mødet i Strasbourg talte retsreformen ind i et bredere forsvar for nationalstaternes frihed i forhold til EU. Folk har ”et frihedsgen i deres dna”, og når de mister indflydelse, sætter de sig imod, sagde Morawiecki. ”Det kan I kalde populisme”, men borgernes bekymring over for den retning, som EU bevæger sig i, skal høres, sagde han og beskrev en ny europæisk”oplysningstid.” Lederen i Information skriver: ”Polen har som medlem af EU signeret de liberale principper, der er præmisser for optagelse, og alligevel udfører Polens regering endnu et attentat på grundlæggende retsstatsprincipper og magtens tredeling. […] EU-Kommissionen har allerede vedtaget en effektiv mekanisme i budgettet fra 2021, som åbner for at sanktionere brud på retsstatsprincipper økonomisk, og kommissionen udløste i 2017 den såkaldte 'nukleare option, artikel 7', hvilket kan ende med at fratage Polen grundlæggende medlemsrettigheder. Den polske regering har svaret igen og sagt, at de ikke vil belæres af formyndere fra Bruxelles. De vil selv bestemme i Polen. En ”udemokratisk” kommission irettesætter en demokratisk valgt regering, hævder den polske regering. Men heldigvis har det demokratisk valgte EU-Parlament også med stort flertal stemt for udløsning af artikel 7, så konflikten kan ikke reduceres til et opgør mellem kommissærer og folkevalgte.” I Lederen i Jyllands-Posten skrives der om Polens ageren: ”Det er også et angreb mod de værdier, der efter Anden Verdenskrig har gjort Europa til en af verdens mest eftertragtelsesværdige regioner, alle mangler til trods. Lighed for loven er et af kendetegnene, dommerstandens uafhængighed af politikere et andet, ytringsfrihed et tredje. Man kunne også nævne en vis respekt i magthaveres omgang med politiske modstandere. […] I forbindelse med dommerafsættelserne reagerede EU-Kommissionen onsdag ved at indlede en retssag mod Warszawa. Polakkerne bestrider som sædvanligt alt og mener, at det ikke rager unionen. Må vi stilfærdigt minde den polske regering og Kaczynski om, at EU ikke kun er en økonomisk malkemaskine, men netop et værdifællesskab. Brud på retsstaten kan ikke tolereres - om de begås af kommunister, der misrøgtede Polen gennem 40 år, eller nationalkonservative.”
Berlingske, s. 12; BT, s. 10-11; Information, s. 2; Jyllands-Posten, s. 9, 20; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 8 (05.07.2018)

Prioritede historier

SPD i strid om CDU og CSU's asylkompromis
Socialdemokraterne i Tysklands regering vil forlade koalitionen med de to konservative partier, CDU og CSU, hvis de går videre med en plan om at oprette lukkede centre for migranter ved grænsen til Østrig. Det skriver BT. SPD's generalsekretær, Lars Klingbeil, sagde til kanalen ZDF: ”Masselejre, hvor flygtninge lukkes inde i ugevis, bliver ikke oprettet med SPD (i regeringen, red.).” Information skriver, at detaljerne i det såkaldte asylkompromis mellem CDU og CSU er stadig uklare: Både hvordan de registrerede flygtninge i praksis skal afvises ved den tyske grænse, og hvordan 'transitcentrene' skal se ud. Ifølge CSU er der ”ikke tale om fængsler”, og flygtninge skal højst kunne fastholdes i centrene i 48 timer. Alligevel er der i socialdemokratiske SPD stærkt delte meninger om regeringspartnerens asylkompromis. Det gælder især transitcentrene, som partiet afviste på det skarpeste ved flygtningekrisens udbrud i 2015.
BT, s. 13; Information, s. 9 (05.07.2018)

Merkel advarer om finanskrise
Donald Trump er i fuld gang med et hårdt slag mod EU's bilindustri. Et fredsinitiativ er imidlertid på vej fra Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker. Det skriver Børsen. Cheføkonom for Tyskland i tænketanken, Oxford Economics, Oliver Rakau, peger på, at især fem lande vil blive ramt: Tyskland, Slovakiet, Sverige, Storbritannien og Italien, der tegner sig for hovedparten af EU's bileksport. Juncker forbereder i juli en tur til Det Hvide Hus. Ifølge tre anonyme diplomatiske kilder, ifølge ft.com, er målet at tilbyde Donald Trump en handel, hvor man sætter importtolden på biler ned. Europa-Kommissionens plan er angiveligt at tage de to store bilproducerende lande, Japan og Sydkorea, med ind i en aftale med USA, hvor man reducerer toldtarifferne på specifikke produkter. Børsen skriver yderligere, at den tyske kansler, Angela Merkel, med henvisning til følgerne af den globale finanskrise i 2008 forsøger at sende et signal til præsident Donald Trump om at stoppe de handelskrige han sætter i værk. I en tale i Bundestag sagde Merkel: “Vi havde aldrig fået stoppet den internationale finanskrise så hurtigt, hvis vi ikke multilateralt havde samarbejdet i venskabets ånd.” Angela Merkel understreger, at Donald Trumps trusler om importafgifter på udenlandske biler kan “blive meget alvorligere” end de importafgifter på stål og aluminium fra blandt andet EU, som USA for nylig indførte.
Børsen, s. 18-19 (05.07.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

EU afviser nye chauffør-regler
Europa-Parlamentet har trukket i bremsen i kampen mod social dumping på de europæiske veje. Det skriver B.T. Metro. Men det lykkedes ikke Parlamentet at nå til enighed om de nye regler for lastbilchauffører, da der i går blev stemt. Det største punkt var spørgsmålet om, hvorvidt lastbilchauffører skal omfattes af EU's udstationeringsdirektiv, som skal sikre lige vilkår og løn for arbejdstagere på samme arbejdsplads.
B.T. Metro, s. 8 (05.07.2018)

Det digitale indre marked

Afstemningen i dag kan påvirke alle, der lægger indhold på nettet
I kronikken i Berlingske skriver Matthias Smed Larsen, næstformand på vegne af Wikimedia Danmark: ”23. juni udgav Morten Løkkegaard en kronik her i avisen, hvor han forsvarede Europa-Kommissionens omstridte forslag til et nyt direktiv om ophavsret. […] Løkkegaard og andre støtter af forslaget har et nemt udgangspunkt at argumentere fra: Ophavsret er ikke noget, den gennemsnitlige borger går og tænker over i dagligdagen, og det er de færreste, der har tid og lyst til at læse det 33 sider lange forslag samt de relevante ændringsforslag, betænkninger og andet relevant materiale om lovgivningen. […] I modsætning til Løkkegaard og andre fortalere for forslaget, mener vi i Wikimedia Danmark, på linje med en række andre non profit-organisationer såsom European Digital Rights (EDRi), Creative Commons og Electronic Frontier Foundation, at forslaget er disproportionalt, vil kvæle innovation og fri vidensudveksling på internettet og ikke tager højde for lovlig brug af ophavsretligt beskyttet materiale.”
Berlingske, s. 24-25 (05.07.2018)

Finansielle anliggender

Euroens store problem er Italien
I en økonomisk kommentar i Børsen skriver Christian Bjørnskov, professor, Aarhus Universitet: ”Grækenland er nogenlunde gennem landets monumentale krise, og Tsipras-regeringen er af nød krøbet til korset og leverer nu egentlige reformer. EU-toppen og eurozonens ledere har derfor besluttet, at grækerne kan få gældslettelse. Der er dog ingen grund til at tro, at eurosamarbejdet er ude af skoven, da der lurer et langt større problem i de politiske skygger: Italien er på vej mod samme problemer som Grækenland. Italiens politiske system er ikke just kendt for at levere reformer. […] Italien kommer med andre ord til at få store budgetunderskud og et udtalt behov for yderligere låntagning xelles, er, at Giuseppe Contes regering for en måned siden meget offentligt kommunikerede til sine vælgere, at man vil bede om - og forventer at få - gældslettelse for 250 mia. euro fra Den Europæiske Centralbank. Tysklands kansler Merkel har blankt afvist kravet, men når Europasnæstmest forgældede land.”
Børsen, s. 4 (05.07.2018)

Grundlæggende rettigheder

Mediernes sprog om fædrebarsel skader ligestillingen
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Joan Prahl, forbundssekretær i Foa: ”Danske mænd, familien som samfundsbærende institution og Danmark som nation er truet og har lidt et alvorligt nederlag med EU's beslutning om at øremærke barsel til fædre. Så voldsomt bliver billedet tegnet op, når man kaster et blik på de mange overskrifter, medierne har brugt til at beskrive sagen. Under negativt ladede overskrifter som "EU gennemtvinger barsel til mænd" og "Flertal i EU ønsker tvungen ubetalt barsel til mænd" serverede medierne nyheden for danskerne om et netop vedtaget EU-direktiv. ”I skal ikke tvinge os til noget som helst,” lyder et interview med store, stærke stilladsarbejdere i en af formiddagsaviserne. I Foa er vores opfattelse den stik modsatte. Det er ikke en historie, der fortjener at blive vinklet så gennemsyret negativt, som vi har set det.”
Jyllands-Posten, s. 22 (05.07.2018)

Institutionelle anliggender

Dansk Folkepartis EU-gruppe lukker Sverigedemokraterna ind i varmen
Det har været et hedt ønske for Sverigedemokraterna (SD) at komme med i EU-Parlamentets tredjestørste politiske gruppe, det konservative ECR, siden de for første gang blev valgt ind i Europa-Parlamentet i 2014. Det skriver Altinget. Det ønske gik i opfyldelse i tirsdags. Ifølge Altingets oplysninger var direktivet fra Downing Street dog, at de britiske medlemmer, som jo forlader Parlamentet med briternes exit, skulle stemme imod indlemmelsen af Sverigedemokraterna. De endelige stemmetal, der er fortrolige, afspejler dog, at nogle af de britiske medlemmer med stor sandsynlighed har forbrudt sig mod partilinjen.
Altinget (05.07.2018)

Klima

Regeringen vil have EU til at tegne vejen til Parisaftalens klimamål
Danmarks energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) er medunderskriver på en appel til EU-Kommissionen om at beskrive, hvordan EU kan sikre målet om højst 1,5 graders global opvarmning og ingen udledning af CO2 inden 2050. Det skriver Information. Den aktuelle erklæring, som Frankrig har taget initiativ til, blev i sidste uge underskrevet i Luxembourg af 14 EU-landes ministre som et fælles udspil fra den såkaldte Green Growth Group af EU-lande, der arbejder for en mere ambitiøs klimapolitik i EU. Foruden Danmark og Frankrig er blandt andet Tyskland, Storbritannien, Holland, Italien og Sverige blandt de 14. I erklæringen anmodes EU-Kommissionen om inden klimamødet COP24 i Polen til december at fremlægge en ny, skærpet klimastrategi.
Information, s. 1, 6 (05.07.2018)

Udenrigspolitik

Saudi-Arabien skruer op for oliepumperne for at presse Iran
I en international analyse i Politiken skrives der, at USA vil forsøge at standse Irans olieeksport, og at Saudi-Arabiens konge derfor har lovet at pumpe mere olie ud på markedet, så priserne ikke stiger. Men ”Trumps nye amerikanske sanktioner mod præstestyret i Teheran får i øjeblikket vestlige selskaber og investorer til at trække sig ud af Iran. Uanset om de sympatiserer med Trumps nye sanktioner mod Iran, vil de i stort tal ikke risikere at komme på kant med amerikanske banker. EU og de europæiske stormagter Frankrig, Storbritannien og Tyskland har tilkendegivet, at de gerne vil fastholde atomaftalen med Iran. Men ingen af deres regeringer kan eller vil bestemme, om private selskaber skal risikere at blive ramt af amerikanske sanktioner, fordi de handler med Iran,” skrives der i analysen.
Politiken, s. 2 (05.07.2018)